Pyha. I går var det valentinsdag. Det blev ikke fejret, men jeg havde planer om det. Det er blevet udskudt. I stedet for at bage i går, har jeg bagt i dag, fordi René, som var nede og handle i går, glemte at købe bagepulver. Det har han været nede og købe i dag. Og jeg har brugt en million år på at bage disse kager, som jeg virkelig synes er FANTASTISKE, selvom 2 er nok indtil næste valentinsdag... Der var også nogle romantiske planer, jeg ikke fik "udlevet", men dem har jeg rykket til i morgen. Fordi jeg er "den kælling". Jeg kunne have valgt at skrive "that bitch", men ved I hvad? Jeg har fået en ny person ind i mit liv, som har skærpet mit fokus på, hvor irriterende det rent faktisk er, når folk mixer dansk og engelsk i deres sætninger hele tiden. Jeg går 100% ind for, at man lærer flere sprog i løbet af sit liv. Jeg har modtaget undervisning i tysk, fransk og italiensk, men det er kun engelskundervisningen, der har sat sig ordentligt fast, og dette skyldes nok mest at stort set al den musik, jeg hører, er enten dansk eller engelsksproget.
Nå, men det var mine kager! Mine fantastiske kager! Jeg besluttede mig for at bage muffins, fordi jeg ville lave nogle mindre kager i stedet for én stor. Jeg købte nogle forme, som jeg selv synes var lidt smådyre. Men jeg fik stadig 25% af i pris, og jeg skulle bruge dobbelt op, så det var fint!
Disse muffinsforme er fundet hos www.nemlig.com.
Jeg bagte såkaldte "Tigermuffins". Jeg ved ikke, hvorfor folk har fundet på det. Dengang jeg lærte at bage, hed det marmorkage, fordi når kakaodejen og vaniljedejen blev blandet, i form og man derefter løb en gaffel igennem, kom der marmoreringer i dejen, mens den bagte. De opskrifter jeg ser på "tigermuffins" eller "tigerkage", er altid bare "skiftevis lys og chokoladedej". Men det var så det, jeg valgte at gøre her, fordi jeg var under tidspres, og ikke havde tid til at sidde og lave mønstre i min dej. Jeg lavede en klassisk sandkagedej med vaniljesukker, tog lidt under halvdelen fra og kom lidt usødet kakao i. Skiftevis i muffinsformene som disse, jeg fyldte dem faktisk næsten helt op, der var måske 1-1½cm at give af, og så i ovnen i ca. 20 minutter. Ud med dem, og de fik lov at køle ned. Jeg havde bagt 12 muffins. Mens de kølede ned, rørte jeg en lavendelfarvet smørcreme og en lyserød frosting, som lå i køleskabet i ca. 10 minutter før jeg skulle bruge den. Jeg havde i forvejen forberedt nogle stykker af Easy pålægschokolade med lidt skrift på, som jeg ville placere øverst. Jeg flåede formene væk, da kagerne var kølet ned, og skar dem over ca. på midten. Jeg kom bundende ned i 12 nye, friske forme, og puttede smørcreme på bundene. Jeg tilføjede hver bund den medfølgende top, og sprøjtede noget frosting ud over. Jeg havde glemt at fremstille en "rigtig" sprøjtepose, så jeg kom det i en lynlåspose fra IKEA, I ved, dem med dobbelt lynlås, og da jeg skulle bruge den, klippede jeg et hjørne af, så jeg kunne presse frostingen ud igennem der. Til sidst placerede jeg mine små, lidt kiksede skilte på der. Jeg havde ikke lige tænkt over en mulighed som fondant, men jeg er glad for, at jeg bare valgte chokolade, for ellers var det vitterligt blevet FOR sødt.
Her er de to billeder, jeg har taget af dem.
For at vise hvor jeg har placeret smørcremen, har jeg revet noget af den nye form på den ene - jeg skulle alligevel spise den.Men - disse kager smager djævelsk godt, og selvom de nok godt kan blive spist inden de bliver dårlige - så er det ikke af os. Vi er begge på slankekur, og i øvrigt er 1 nok til at slå en helt ud af kurs - og jeg har spist 2! Jeg føler mig virkelig vammel og klam, men det er nok noget af det bedste, jeg har bagt. Jeg har aldrig eksperimenteret med hverken smørcreme eller frosting før, og hele denne idé var i det hele taget et kæmpe sats. Jeg har tænkt et stykke tid over, hvordan jeg skulle få noget specielt ud af denne dag, som så blev dagen efter, men - vi er voksne mennesker, og vi er ligeglade.
Jeg har faktisk lige nu, her midt i alt mit kage og kærligheds snak, fået lyst til at give René en god fodmassage. Det er årevis jeg sidst har gjort det. Det føles i hvert fald sådan... Jeg er sikker på, at René føler det på samme måde.
Jeg har fået menstruation i dag, og jeg hader det virkelig ekstremt. Men - Engang imellem må man kæmpe videre, og bare tage en pille. Jeg har i dagens anledning taget 600mg Ibumetin. Håber at de virker snart. Jeg har glemt at tage min medicin i dag, alt sammen, selvom jeg tidligere i dag udfyldte et skema, hvor jeg svor at jeg aldrig glemmer min medicin. De skide ambuflex skemaer fra neurologisk ambulatorium gør mig så vred engang imellem, men jeg tror, at jeg har fundet ud af, hvorfor jeg ikke kan få det til at virke i min browser.
Hav en god søndag! Det kan være at jeg vender tilbage i morgen, og ellers er der et nyt indlæg oppe på min Beautyblog på tirsdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar