Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 8. februar 2020

Sexy Pennywise under puden for godt held

Glædelig lørdag!

Alle er i chok. Amber Heard har indrømmet, på en optaget, lækket samtale mellem de to, at Johnny Depp ikke slog hende, men at hun slog ham. Hun gjorde nar af ham og andre ting. Og ved I hvad? Jeg sagde det. Helt lige fra starten. Jeg er stolt over at han tog sig sammen til sidst. Men denne optagelse er gammel. Alle har vendt Johnny ryggen, givet ham skylden, uden at mistænke at Amber muligvis også havde del i skylden, eller "over all" var DEN skyldige. Prøv at hør her. Amber Heard er en led skøge, der lyver og er klam, led og beregnende. Jeg magter hende ikke. Hun burde få samme behandling som Johnny fik, endda værre,  og Johnny burde få oprejsning. Men vi ved, at det ikke er det udfald, denne sag får.

Netflix... Man... De har nogle serier, som er virkelig elendige (Sparticus - aldrig har jeg set noget så elendigt), men der er også serier, som er fede, som f.eks. "October Faction". Jeg kan lide den nu, allerede 3 afsnit inde, men der er kun 1 sæson, 10 afsnit, indtil videre. Jeg ville gerne have flere afsnit. Nu. Netflix har også en serie, der hedder "Blacklist". Jeg har ikke set den, men det har René. Fordi vi altid er i samme lokale, har jeg ikke kunne undgå at høre noget af det, der er foregået, og det, jeg har bidt mærke i, er at igennem de 6 sæsoner, der har været indtil videre, har der været et seriøst fedt soundtrack. Jeg søgte på "blacklist season 6" i søgefeltet på YouTube, og det var virkelig bare spækket med en masse fed musik. Så jeg tjekkede de 5 tidligere sæsoner, skrev ved hvilke sange jeg ville have, og gik ind i Spotify og fandt dem alle, og nu har jeg et dejligt soundtrack af kun de bedste sange fra Blacklist.

Jacklyn Hill uploadede en video på YouTube den 4. februar, hvor hun i 37 minutter snakkede om, hvordan tingene står til. Hun var begyndt at drikke fordi alting gik hende imod, og det var derfor hun havde taget så meget på, og folk blev ved med at sige det til hende. "du ser stor ud - er du  gravid" og "stop med at få alle de fillers". Men hun sagde også, at Jeffree (Star) havde ringet til hende for at høre hvordan hun havde det et par dage før hun optog den video, og at hun var virkelig glad for det. Jeg blev helt rørt. Ikke over Jeffree havde ringet, det er ikke mærkeligt, men over at nogen rent faktisk sagde det åbent på deres egen kanal. Jeffree er ikke lige propulær hos alle.

Kiki Chanel rapporterer i hendes video fra den 27. januar, "Top MLM Fails | Anti-MLM #6", at en af firmaets Beach Bodys top coaches var blevet gravid, og hun havde fortalt i en video at hun skulle føde "any day". Og snart efter dukkede en video op, hvor denne coach havde født en lille dreng. Hun sagde i samme video, at han skulle omskæres den dag, og hvis  man havde en mening om det, ville hun ikke høre den. Hendes besked var klar: "Don't message me about it". En opdatering fulgte efter, hvor hun fortalte at sundhedsplejersken havde sagt at den lille knægts penis var for lille til at blive omskåret, men at det 'bare var et spørgsmål om tid, fordi han havde virkelig store boller', hvilket var helt normalt. Hun bad også om at man ikke nævnte dette til hverken hendes nyfødte søn eller hans fremtidige kærester, og kaldte ham 'stakkels fyr'  - og jeg kan kun være enig med Kiki i, at det er virkelig smagsløst. Like, REALLY.

Og jeg så en video fra iNabber, som handlede om den sydkoreanske mukbang ASMR YouTuber Ssoyoung, som spiser mad, der stadig er levende. Og jeg mener... "IT'S ALIVE!" levende. Hun sidder og stopper levende blæksprutter i hovedet, som tydeligt kæmper for at komme ud. Jeg ved ikke, hvordan deres madkultur er i Sydkorea. Men da jeg så, at hun sad og spiste de levende søkreaturer af forskellige arter, blev jeg helt dårlig. Hvis hun havde slået dem ihjel først, kunne jeg måske bedre forstå det. Men ... Det var sprællevende. Prøvede at forsvare sig, og komme væk. Og i mine øjne er det dyreplageri. Og så skal hendes kanal fjernes fra YouTube. Ikke? Eller det bare mig, som har den mening? Det er lidt som om at dem, der står bag YouTube for tiden, er det Susan, hun hedder, hende CEO'en, totalt er uden morale. Så længe de enkelte YouTubere tjener penge ind til YouTube, kan de få lov at blive, men er de upopulære fordi de har gjort dårlige ting, men ikke tiltrækker stort puplikum, ryger de af med det samme. Hvad med James Jackson? Tidligere Greg Jackson, også kendt som Onision eller "Onion Boy"? Hvorfor er han stadig på YouTube? Hvorfor nægter den ansvarlige for YouTube kategorisk at deltage i et interview med Chris Hansen, som er godt i gang med at få sat James i fængsel? Er det ikke mærkeligt, at Onision kan blive ved med at poste den ene video efter den anden? Han er blevet smidt af Patreon. Hvorfor ikke YouTube?

Sidst - min ikke mindst - en lille update på katten min. Emma. Hun bliver snart 15 år. Er det ikke utroligt? Jeg har taget disse billeder af hende, og de er (så vidt jeg husker) begge fra i går:
 Emma elsker papkasser. Alt ved dem. Hun elsker at ligge i dem, på dem, kradse på dem eller kigge længselsfuldt efter dem. Her ses hun oven på tre kæmpe papkasser. Det er hendes yndlingssted for tiden - hun kan godt lide højder.
Men vores badeværelse har (intens) gulvvarme, og der er altid dejligt varmt derude. Og Emma - hun elsker det badeværelse. Døren står altid åben derud til, fordi hendes kattebakke står derude. Det er en fancy operation. Det er en lukket boks, men fordi varmen i gulvet er så intens, begynder bakken at lugte i løbet af minutter efter hun har været derude. Derfor har vi placeret den på en tom plastickasse med klik-låg, så hun bare kan kravle op. Den ende hun går ind i vender ud mod døren, og hun har sin "tør lige dine  poter af inden du kommer ind i stuen"-måtte liggende mellem åbningen på kattebakken og væggen, og det fungerer fint. Hendes bakke lugter ikke mere. Men den vores vask er tilpas højt oppe til at kunne blive anset som værende OK. Da vi flyttede ind, lå hun altid på bademåtten og sov. Men hun har skiftet til vasken. Det vil sige, at når vi har været på wc, og Smukhedsprinsessen ligger og sover i vasken (det ser som regel sådan her ud)
ja, så er vi simpelthen nødt til at starte med alkogel til hænderne, og så vaske dem ude i køkkenet. For hun flytter sig for ingen.

Og andre "hjemlige" nyheder. Hvis det da er en nyhed.... Her i februar bestilte jeg nogle fysiske kopier af nogle selfies jeg har taget, og der i blandt dette:
Folk, der har et skarpt øje, kan nok se, hvad jeg skal forestille. Billedet er fra november måned sidste år, og jeg blev inspireret af et halloween look som jeg så Demi Levato havde leveret til en fest hun var til. Fordi jeg så opdagede, at jeg faktisk allerede i november havde fået det fremkaldt (det er noget jeg lidt samler op på engang imellem, og så putter jeg billederne, jeg har valgt, i mine Junk Journals), og derfor gav jeg det til René. Han havde ikke nogen steder at have det, og jeg sagde, at han skulle lægge det under sin hovedpude for "good luck". Det var i... tirsdags. Nu er det lørdag. Vi har ikke skændtes siden. Haha. Så det giver altså åbenbart held. THANK YOU, SEXY PENNYWISE!

Husk at der hver tirsdag bliver postet en ny blog på min anden blog, Makeup by RaPoulsen, jeg har nogle nye looks og flere detaljer omkring mit fantastiske nye indkøb, som er testet. Jeg har netop vasket det i dag, for første gang, og når det er tørt, kan jeg rapportere hvordan det reagerer på vand. Jeg skriver derinde hver tirsdag, og som sædvanligt skriver jeg her hver lørdag, medmindre noget kommer i vejen - men så skriver jeg enten før (dvs. torsdag eller fredag) eller efter (dvs. søndag eller mandag).

Jeg håber at alle får en FANTASTISK weekend, og husk at tjekke October Faction ud på Netflix, hvis du har Netflix. Det er en virkelig god serie, som er fyldt med okkultisme og spænding - på den bedste måde! Der kommer også en sæson 5 af "Lucifer", men jeg har ikke kunne se hvornår den kommer. Jeg kan dog sige, at jeg glæder mig umenneskeligt meget. Jeg elsker den serie. Jeg føler at jeg har ventet 25 år på denne sæson, selvom jeg godt ved, at der ikke engang er gået 1 år.

Snakkes om en uges tid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar