PAKKER, HUMOR & MÆRKEDAGE

Hej og velkommen til denne lørdags ordsalat! Bedre kan det nok ikke udtrykkes.

Jeg er i dag gået i gang med at sammensætte en pakke til min mor. Jeg har bestilt nogle ting, som jeg skal bruge til en pakke til Astrid, og jeg har bestilt ting til en trøstepakke til René, som han kan få indtil hans gaver kan ankomme på et tidspunkt. Han har fødselsdag om en uges tid, og derfor giver jeg ham bare en masse slik, som jeg ved at han elsker.

Til min mor har jeg valgt nogle forskellige skønhedsprodukter, jeg havde i overskud, og til Astrid har jeg købt nogle farveblyanter og en blok, så hun kan tegne lidt. Det er  nogle specielle farveblyanter. Jeg har søgt og søgt, og de var vitterligt den eneste mulighed for børn, der ikke er 3+ år. Astrid er kun lige akkurat blevet 2 år, her den 16. marts, og så fandt jeg pludselig de der farveblyanter, og jeg tænkte at det må være fint nok, selvom der kun er 6 inkl. en blyantspidser, og hele sættet kostede 80 kroner, plus 35 kroner for blokken, som er en god A5 størrelse. Jeg har også købt nogle tekstiler og tekstilfarve, så jeg kan male noget specielt til hende. Så allerede dér har jeg mine 3 første pakker i mit nye pakkesystem. Jeg har også bestilt nogle billeder. Jeg har valgt nogle forskellige, og har skrevet på dem i redigeringsprogrammet, og så uploadede jeg dem til Bilkas fotoservice halløj, og jeg går ud fra, at de kommer inden for overskuelig tid. Det håber jeg i hvert fald. Jeg har taget nogle billeder af mig selv og Emma, nogle billeder af Emma og René og nogle billeder af René og mig, og nogle hvor Emma også er med. Nogle af disse billeder kommer med, uden tekst på, som en gave til f.eks. min mor og Renés mor, som jeg ved elsker billeder af os, og det er ikke tit, de får det.

I dag har jeg en video at anbefale. Jeg er superglad for at se Jenna Marbles' videoer på YouTube, men de senere år er de blevet ... af ringere kvalitet end de var i gamle dage. Der er dog stadig "spikes" af virkelig morsomhed. Den video, der blev uploadet den 26. marts er virkelig, virkelig morsom. Jeg sætter den ind her:

Det er den 3. af disse videoer, hun har lavet. Efter min mening den absolut bedste. Den første var også god, bedre end den 2., men denne er klart den bedste. Jeg grinte så meget over mange af de Tik Toks, hun har med. Nok især ... hende med den der baby, bedstemoren der gerne vil give sit barnebarn penge på trods af pandemien, kvinden der går helt kold fordi der er forskel på labelsene på Heinz Ketchup og Heinz Sweet Relish, og ham gutten der har flirtet online i 6 år med en kvinde (?) som har overbevist ham om at hun er Katy Perry. Hende der sidder på toilettet og har en pissed off kanin siddende på gulvet ved siden af sine fødder, som IKKE er glad, og ikke mindst Jeses Crust. Den skrigende hund, der får et bad, gutten i den afskårne bluse, hvis mor virkelig skriger af, dem, der photoshopper deres chefs øjne større inde på deres webside for at se, hvor lang tid der går før han opdager det, og den hvor der er nogle fisk, who's got beef. Der er også en gut, der ligger på gulvet, topløs, og spiser af en stueplante, der står ved siden ham, og med grønne blade hængende ud af munden, kigger han på sin (hvad jeg antager) mor til melodien "Hungry Eyes", og den sidste som jeg vil nævne, som jeg græd tårer over, var katten, der var hoppet ind i et terrarie for at tisse og rulle rundt i sandet, mens den der øgle (jeg kender ikke arten, så jeg vil bare sige øgle) bare sidder helt perpleks og kigger på at dens hjem bliver vandaliseret af en hidsig kat.

Har genset BROOKLYN 99 igen, meget af denne uge, og det er like.. 5 gang eller sådan noget, siden den startede. Jeg elsker den serie. Den kører faktisk nu, ovre på Renés fjernsyn. Jeg sidder her og ser YouTube, men ind i mellem tjekker jeg lige ud, hvad der sker. Det er svært at give slip, når man først er faldet i! Hehe. Men nu, hvor vi har fat i Netflix: The Tiger King er et mustsee for jer, der ikke ved hvad I ellers skal se. Virkelig spændende, tragisk og ... Jeg ved ikke, hvad det sidste ord er. Frastødende. Men stadig spændende. Der er 7 afsnit, og jeg nappede dem over 2 dage, hvert afsnit varer vist en times tid. Men det er jeg ikke sikker på, jeg har faktisk slet ikke tjekket. Men jeg anbefaler den til alle, som er gamle nok til at se den. Og jeg går ud fra, at det er du, hvis du læser denne blog, for hvis du er under 18, som jeg mener at aldersgrænsen på den serie er, har jeg nok ikke ret meget indhold, som er noget for dig. Jeg er sådan en type, der har ikke personligt har nogen humor. Jeg kan ikke lave sjov med ting med succes. Men min yndlingsstandup komiker er Mich Øgendahl, uden tvivl. Det er simpelt, enkelt, og man kan slappe af, slå hjernen fra og have det pisseskægt. Som regel synes jeg f.eks. ikke om Anders Matthesens shows, fordi han ganske enkelt ligger et sted på skalaen, hvor han ikke rammer inden for mit spektrum. Men Niels Hausgaard, som er JYSK og har en virkelig tør, men dybt sarkastisk og sort humor, er noget af det bedste. Jeg ville eje alle hans shows på dvd, hvis det ikke var for de irriterende viser han synger på sin egen dialekt. Jeg har i forvejen svært ved at fatte folk der snakker jysk, og de viser, han synger, forstår jeg simpelthen bare ikke. Og de er kedelige for mig. Det er meget spildtid i løbet af et show. Men dammit, når han snakker om sin familie, jeg elsker det. René synes ikke at han er sjov overhovedet. René kan ikke lide Anders Matthesen, og synes bedre om Mick Øgendahl, så det er vi enige om. Men ellers har René og jeg den samme humor. Vi har en indbyrdes humor, som folk der ikke er sammen med os så ofte ikke helt forstår, hvis de ikke har lært os at kende SAMMEN. Når René og jeg er alene med hinanden, er vi mere eller mindre ondskabsfulde, men intet af det vi siger er ment som ondskab. René kalder mig for "Swamphag", og jeg kalder ham for "Bille", fordi når han hviler sin pande mod min og vi kigger hinanden i øjnene, ligner hans ansigt en bille. Vi er blevet eksperter i Redneck-trashtalk til hinanden, og det handler om hvem der er bedst til at svine hinanden til - noget, vi ofte gør, når vi er gået i seng, og René har taget en halv eller en hel sovepille, fordi han bliver "ekstra sjov" når han gør det. Vi laver også sjov omkring Emma, og prøver at overbevise hinanden OG Emma om, at enten "mor" eller "far" elsker hende mest. Vi har det generelt set ret sjovt, men det er som regel når vi er alene. Når der er andre her, er det som om vi glemmer hvordan man normalt omgås andre. Sært. Men hver dag, mindst én gang, siger René til mig, at han elsker mig. Det har han gjort siden vi blev gift. Og husk på, at vi den 1. maj (så ja, om en måneds tid) har kobberbryllup... Når vi er færdige med at redneck-trashtalk'e til hinanden om aftenen, og skal lægge os til at sove, plejer han at sige det. Hvis jeg ikke hører det, siger han det alligevel. Det siger han, og jeg tror godt på det, for jeg har hørt ham hviske det, op til flere gange, fordi han tror at jeg sover og ikke vil vække mig. Så svarer jeg bare "jeg elsker også dig".

Men i morgen er det søndag, og det betyder... 1 uge tilbage til Renés fødselsdag! WOOHOO! CELEBRATE GOOD TIMES, COME ON! Vi plejer at have Renés mor på besøg, men i år må hun komme på et andet tidspunkt. F.eks. efter den 13. april, det kan være at det bliver udsat lidt længere, så kan vi eventuelt slå det sammen med vores kobberbryllup. Jeg ved godt at Renés 44 års fødselsdag ikke er nogen speciel dag, andet end at manden jeg elsker endelig har fødselsdag igen, og jeg har fundet på det perfekte kort, men jeg fylder 40 år 3 dage senere. Så hvis vi tager begge fødselsdage og vores kobberbryllup og lægger sammen til én ting, så kan vi eventuelt også invitere et par andre. At René og min far ikke kommer godt ud af det med hinanden gør, at de ikke kan være her sammen med os, og derfor har jeg droppet alle ideer om noget større. Men jeg har overvejet, at for dem, vi kender, så bare at sige "Hej - den dag vil vi gerne dele med jer. I kan komme her fra klokken X til klokken X" og så holde en slags åbent hus. Det kunne eventuelt godt lade sig gøre... Tænker jeg. Men jeg tror også, at vi lige skal vente og se, hvad det  bliver til med hensyn til udgangsforbud og forsamlingsforbud. Og så skal jeg lige have diskuteret det med René.

Det er IKKE okay at lyve om den slags

Jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem er den første til at snakke om dette emne, men jeg bliver nødt til at sige nogle ting højt, efter at have oplevet diverse Trisha Paytas videoer på YouTube. Dvs., jeg har ikke set hendes videoer (i trods), men jeg så Anthony Padillas video hvor han tilbringer en dag sammen med folk der har dissociativ identitets forstyrrelse. Det var en spændende video. Det syntes Trisha tilsyneladende også. Hun lavede en video, hvor hun forklarede, at hun selv lider af sygdommen. Og forklarer hvad det går ud på, med en masse fakta, der alle sammen er forkerte. Hun har skabt stor skade i det samfund. Trisha er aldrig blevet diagnosticeret af en læge - hun har klaret det selv.

Men det fik mig til at tænke over mine yngre dage. Da jeg havde travlt med at forklare alle der gad at lytte OG dem der ikke gad, at dissociativ identitets forstyrrelse IKKE er det samme som skizofreni. At folk med skizofreni ikke nødvendigvis er farlige. Hvis vi er i behandling er vi generelt set harmløse. Jeg troede, at jeg gjorde verden en tjeneste ved at snakke om det. Men til sidst indså jeg, at min historie, som er ligegyldig og bare én i en mængde på mange, er ligegyldig og uinspirerende. Så jeg droppede at fortælle den. Jeg har ikke længere et "frelser-kompleks". Men jeg synes at dem, som virkelig hjælper andre, uanset hvilken type (sygdom, mobning, fattigdom, utroskab, vold, etc.) er nogen, vi bør værdsætte og være taknemmelige for.

Jeg har ikke andet, jeg vil snakke om i dag. Jeg har snakket meget i denne uge, og jeg har mest set disse reaktioner på Trishas videoer. Hun har lavet 3. Først den, hvor hun "lukker sin hemmelighed ud", så en, hvor hun skælder Anthony Padilla ud, fordi han og hans kæreste (Mykie fra Glam & Gore - hendes kanal er fantastisk. Hun er superdygtig med FXmakeup, jeg har set den i årevis), og til sidst en, hvor hun viser sine forskellige alter identiteter. Og den sidste video er SÅ dårligt skuespil at man sidder og krummer tæer over det.

Trisha er er kendt som en YouTube troll, og er par gange om året kommer hun med et stunt som dette. Sidste hår var der skandalen omkring hendes transseksualitet. Hun sprang simpelthen ud som en trans-mand. Det var også sidste år hun blev gift med en lifesize papudskæring af Brad Pitt. Og sidste år, hvor Gabbie Hannah hængte hende for ud at have herpes, og ikke at fortælle det til den kæreste, hun havde, som var Gabbies ven. Gabbie og Trisha var ikke venner, og derfor tog Trisha meget på vej (det forstår jeg godt, men den sag blev trukket meget længere ud end den havde behøvet).

NU vil jeg råbe "CIAO SWEETIES!" og skride, for jeg har seriøst brug for en lur. Ja, klokken 17. Bedste tid på dagen, ikke? Hehe.

En masse om min mismis og hendes box

Hej! Jeg er godt nok aktiv for tiden, hva'? Hehe. Masser af ting skal ud, føler jeg lidt. Jeg havde noget at brokke mig over, men nu har jeg sør'me glemt hvad det var... Af og til er hjernen ikke lige med... Jeg har siddet oppe hele natten og lavet... Hvad har jeg lavet? Jeg kan ikke huske det. Jeg har set ting, jeg ville skrive om, men jeg har glemt hvad. Og jeg har lukket fanebladene i browseren... Det er sådan, det foregår her... Haha.

Nå ja! Jeg kiggede på Emma. Hun har fået noget nyt legetøj i dag. Det jeg ville snakke om, var ikke noget jeg har set. På min anden blog pakker jeg hver måned mine subscriptionboxes ud. Dvs. DermaSpace og GoodieBox. Jeg har besluttet mig for, at denne blog kommer til at indeholde Emmas subscriptionbox. Jeg ville gerne præsentere jer for min månedlige Hunt A Killer box, men vi er bagud pga. Renés rygsmertersmerter, og er blevet enige om ikke at åbne de nye æsker før vi har løst de gamle... så...

Men vi kan sagtens tage hul på Katteboksen! Det er en boks, der kommer 1 gang om måneden, man kan bestille den i forskellige størrelser. Den mindste koster 119 kroner pr. måned, det er basis katteboxen som typisk indeholder 3-5 overraskelser i form af forskellige godbidder og legetøj. Den næste størrelse er luksus katteboxen, som indeholder flere og/eller større produkter. Den koster 149 kroner pr. måned. Den sidste er prestige katteboxen. Det er den ultimative forkælelse, som kan deles med en legekammerat. Der er mere forkælelse i den, end der er i luksus-boxen. Der er gratis fragt på dem alle tre. Der udover er der et samleark, hvor man samler klistermærker ind. Der er altid 2 med på det første nye ark, man får, så man skal samle 28 mærker, hvilket svarer til 14 boxes. For der er altid 2 klistermærker med hver box. Når arket er fuldt, kan du sende det ind til den adresse, der står på, og så får du en box tilsendt, som er til både dig og din kat. Det er muligt at bestille kun 1 kattebox, hvis man bare vil prøve det, så skal man skrive det i kommentarfeltet når man bestiller den første, og så betaler man kun for den ene. Man kan også springe en box over, hvis man  f.eks. skal på ferie - du kan give dem der står for det besked på deres hjemmeside eller via Facebook. Jeg har ikke Facebook, men deres hjemmeside har jeg. Den kan jo bruges af alle. Man kan også få sin box tilsendt hver anden måned. Man kan endda skrive til dem, hvis man i en måned gerne vil fravælge legetøj og få flere godbidder eller omvendt. Deres hjemmeside er ganske enkelt: www.KatteBoxen.dk
De har i øvrigt den samme service til hunde, jeg kender ikke priserne hertil, men hvis du erstatter 'KatteBoxen' i linket med 'HundeBoxen', kommer du ind på den rigtige side til hundene. Jeg tør ikke at gå derind. Jeg savner stadig min hund. Det skærer mig i hjertet når jeg tænker på hende. Hun blev aflivet for 16 år siden. Hvornår mon jeg kommer videre?

Nå. Lad os kigge på, hvad Emma mon fik i sin sidste box... Jeg kan godt lige med det samme afsløre, at det for Emma var nedtur. Det var ikke noget, hun holdt fest over.

Dogman Cat Sticks med smag af kalkun og lam. Der er 3 stick her, når de sender sticks ud er det som regel en 3-pak som denne. Emma kan godt lide disse.

Dogman Goodies med kyllingesmag. Denne type godbidder, som er meget tynde og en smule gummiagtige, er slet ikke noget for Emma. Jeg plejer at give dem videre. 

Starsnack Crushy med malt. Emma kan godt lide ting, der knaser - men ikke så meget når der er malt inden i. Emma elsker kattemalt, men kun i form af pasta - og faktisk kun fra det mærke, der hedder Miamor. Det køber jeg hos Zooplus, onlinebutik, og der koster 6x15g 15kr. 

Vitakraft Cat Yums med leverpølse. Emma kan godt normalt lide f.eks. kattemalt fra Miamor med leverpølse, men hun kan ikke fordrage disse Vitakraft godbidder. 

Dogman Crunchies med kylling, and og kalkun. Emma kan godt lide disse. Hun er normalt ikke til de forskellige varianter af disse almindelige Crumchies, men denne  kan hun godt lide. 

Dogman Cat Pillows - dette er Emmas foretrukne "crunchy" godbidder. Hun elsker disse, og hun har spist sig igennem mange af dem - der er generelt altid en af disse med i pakken. Hun spiser dem stort set altid op, hvor mange af de andre ofte bliver smidt ud sådan "hen ad vejen" fordi de er tørret ind. 

Der var også dette stykke legetøj med, som hun sikkert ville elske, men ikke kan lege med, fordi den ikke kan bruges på nogle af de dørkarme, vi har. I denne måned kan jeg derfor kun beholde kattestickene og de to små firkantede plasticbøtter. Resten går videre. Jeg plejer at give det videre til Renés mentor, fordi han ofte giver det videre til andre, der måske ikke har så mange penge, og gerne vil have nogle ting til deres kat.

Forresten. Det er værd at nævne, så jeg går lige ind og redigerer her, fordi jeg har glemt at skrive det - men de ting, der er billeder af ovenfor, dvs. de ting der var i marts måneds kattebox, hørte med til LuksusBoxen. Derudover skal du, når du udfylder det der "skema" (i mangel af bedre ord) skrive hvilken race, din kat har, hvilken alder og hvilket køn - så ikke alene får din kat en fin overraskelse ekstra i den måned, den har fødselsdag - boksen er også mere samlet ind efter, hvem din kat er. Emma er en huskat. snart 15 år, og hun er steriliseret. Jeg kan ikke huske, om jeg skulle udfylde noget om at hun var steriliseret, men der står altid "Emma" uden på papkassen, når den kommer - det er så sødt.

Men fordi jeg har medlidenhed med min stakkels lille mismis har jeg naturligvis købt noget andet legetøj til hende. Jeg har købt dette stinkdyr, som hedder Sam, til hende. Han ankom i dag. Emma har allerede leget lidt med ham, fordi han dufter dejligt af katteurt.

Den har også en rigtig smuk hale. Synes jeg.

 Og så disse to hoppebolde der er formet som stjerner.

Det er (ifølge katten på pappet) nok til mindre katte, men min lille mismis er ikke særlig stor. Så det går nok.

Den sidste ting, jeg har købt som er ankommet i dag, er denne smukke pude. Det er en hjerteformet regnbueillustreret pude. Fyldt med katteurt! Ah, she gon' love that!

På den side, hvor jeg altid køber Emmas mad, www.zooplus.dk køber jeg generelt også hendes godbidder, og som sagt hendes kattemalt. Hvad godbidder angår foretrækker hun HELT klart frysetørrede godbidder. Frysetørret kød er hendes favorit. Hun kan bedst lide hvidfisk, kylling og tun, og er begyndt at holde af and. Hendes godbids-mærke er Cosma. Hun er meget kræsen. For at sige det pænt. Og det er på ingen måde min skyld, for jeg forkæler hende slet ikke. Ikke det mindste. Men hvis jeg kan få lov til at vælge hvad jeg vil spise, så skal min datter også. End of discussions. Som min prinsgemal ynder at sige. Hendes mærke i tørfoder er Perfect Fit, og det er naturligvis Sterile Senior 7+ med kyllingesmag, og hendes vådfoder skal helst være Sheba, men af og til kan hun godt gå for noget andet. Men dette andet er stort set altid en Gourmet Gold variation, gerne den med smeltende kerne, og helst tun-varianten. Men i tilfælde af, at du har en kat, og ligesom prinsgemalen og jeg ikke har mulighed for hverken af lukke din kat ud eller gro kattegræs (hvorfor helvede rådner det altid, og hvorfor vil katten altid hellere sidde og vente på at det rådner?!), så er Miamor Kattemalt en virkelig god løsning. Der er naturligvis andre mærker. Trixie, f.eks. Det, jeg godt kan lide ved disse

er at det allerede er inddelt i portioner, man skal ikke sidde og "måle". Det, som jeg gør, når jeg giver Emma kattemalt, er at jeg tømmer en af de der "tuber" ud på et rengjort Pringles-låg. På et tidspunkt brugte jeg et låg fra en æske fra vatpinde. Men så længe det bliver rengjort når din kat er færdig med at guffe det i sig, er det hele ALL GOOD. Der er  disse varianter af denne Miamor kattemalt:

• Malt-Cream
• Malt-Cream & ost
• Multivitamin creme
• Leverpølse creme
• Ostecreme
• Laksecreme

Af disse bryder Emma sig ikke om laksecremen og ostecremen. Så man kan købe en pakke med 6 x15g for 14,90 kr, men der er også forskellige bundles. Du kan f.eks. købe en pakke med 24x15g af Malt og Malt-Cream& ost. Så er der 12 af hver. Jeg vil tro, at det er de mest populære. Der er  også 2 forskellige prøve pakninger, så din kat kan finde ud af, hvad den kan lide. Emma, f.eks. bryder sig ikke om Trixies kattemalt, som de blandt andet sælger hos vores dyrelæge. Fandeme om hun gider at æde det lort. Men hun er glad for Miamor. I øjeblikket får hun 2 om dagen, fordi hun går igennem en slem periode hvad angår hendes mave. Jeg er dog sikker på, at den snart går i orden igen.

Nå. Jeg sidder her og bruger tid på at reklamere for både Katteboxen og og Zooplus i stedet for at lave noget fornuftigt. Kunne det ikke være fedt hvis man arbejdede et sted hvor man kunne sammensætte abonnementskasser? Jeg ved godt, at jeg teknisk set kunne starte mit eget firma - men jeg er førtidspensionist, og stress er ikke noget, jeg reagerer let på. Jeg bukker under for det mindste stress. Jeg har siddet oppe hele natten, men ikke fordi jeg ikke var træt. Jeg har ting at spekulere over.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at der var en slags ting af den slags, jeg kunne lave. Måske kunne jeg bare lave én. Altså, én abonnementskasse, som var en enkelt kasse hver måned, ikke tilknyttet et abonnement, som jeg kunne samle ting til, og give væk til en person jeg selv vælger? Jeg kender en masse mennesker, jeg synes fortjener ting. Det kunne f.eks. være sjovt at give min veninde, hendes datter, min svigermor og min egen mor, samt Renés søster nogle ting. Ikke hver måned, men så de ting, de får, bliver delt ud... Hmm... Det går jeg lige i tænkeboks omkring! Så kunne jeg sætte en maxpris, som jeg kunne bruge på den kasse hver måned. F.eks. 150 kroner. Og så finde spændende ting, når jeg køber ind, eller sender René på indkøb! Awesome idé! Det vil jeg bringe videre. Glædespredning 101!

Emma har lagt sig til at sove ved siden af mig, her på mit skrivebord. Hun ligger helt op ad min arm. Hun er så sød og blød. Og smuk.

Jeg er nødt at afskærme hende en smule, for hun breder sig meget hurtigt ind over alting. Er hun ikke den dejligste? I skal ikke svare. Jeg ved at I ikke kan forråde jeres egne. Det er okay. Jeg ved at Emma er verdens smukkeste kat. 💗💗💗

Jeg bliver helt sådan glad når jeg ser hende. Jeg kan stadig ikke se en golden retriever uden at bryde i gråd. Men jeg elsker virkelig stadig Danii. Hun var den smukkeste og sødeste hund jeg kan forestille mig at have.

 Dette billede er fra ... 1995. Eller allersidst i 1994. Og det er et af mine  yndlingsbilleder af mig og vuffen. Jeg ved at hun kun var en lille bitte isbjørn her. Men gosh-darn-it - hun er da vidunderskøn! Og jeg savner at kunne passe alle de fede T-shirt og almindelige bukser! Soon, my friends, soon! Den T-shirt, jeg har på her, var en Megadeth T-shirt, som jeg elskede the crap ud af. Jeg fik den i julegave, sammen med "Youthanasia" af mine forældre. De brune (?! Jeg havde også et par hvide. Ud over dette havde jeg kun mørkegrønne Everlast joggingbukser) jeans havde jeg selv købt i Route 180 ude ved IKEA i Taastrup. Jeg elskede den butik...

Nå. Jeg har et telefonopkald jeg skal have overstået.

Her er historien om hvordan familien Franks historie endte

Hej - glædelig mandag,  og velkommen til 4. punkt på den liste, vi startede på i går, men ikke gjorde færdig. De tre første punkter kan findes i indlægget før dette, men vi mangler stadig det sidste punkt, som er denne doku på YouTube:

1. Unbelieveable ways the victorians caused their own deaths
2. Risky products in the edwardian household
3. The simple mistakes that killed 1950's homeowners
4. WHO BETRAYED ANNE FRANK?

Otto Frank, far til Anne og Margot Frank, ægtemand til Edith Frank, besluttede sig for allerede i 1933, at det ville være bedst at komme væk fra Tyskland. Så han arrangerede at familien kunne flytte fra Frankfurt til Amsterdam i Holland. Otto åbnede en lille forretning, som solgte pektin, et produkt der blev brugt til at lave marmelade. Tyskland  invaderede Tjekkoslovakiet, Polen, Danmark og Norge over en periode på 10 måneder fra marts 1939. Den 10. maj 1940 invaderede de Holland.

Jøderne i Holland skulle registrere alt, hvad de ejede. Dette skulle gøre det nemmere for nazisterne at vide alt om alle. Så skulle jøderne aflevere alt deres guld, sølv, gulvtæpper, malerier - alt, der kunne have en værdi. Snart kunne jøderne ikke længere få lov at køre med sporvognen, og de måtte heller ikke cykle. De blev forvist fra teatre og biografer. De kunne ikke købe frisk frugt.

Fra maj 1942, skulle alle jøder over 6 år bære den gule Davidsstjerne. En lov ad gangen, isolerede og ydmygede nazisternes love den jødiske befolkning.
Anne begyndte sin dagbog den 24. juni 1942. Men det var en hændelse, der fandt sted den 18. april 1941, der gjorde at Otto Frank tog tiltag til at familien skulle gemme sig.

Otto arbejdede på sit kontor, da en mand fra det hollandske nazistparti kom forbi. Han viste Otto et brev, som var skrevet af manden til en tidligere ansat. Det fordømte Otto for at sætte spørgsmålstegn omkring hvorvidt Tyskland kunne vinde krigen. Otto var bange for, at han ville blive arresteret, men til hans store overraskelse, gav manden Otto brevet og gik.
Otto indså, at en dag var de nødt til at gemme sig. Han havde forsøgt at få familien til England, da den tyske hær invaderede Holland, men det var ikke muligt. Derfor besluttede han sig for at klargøre et skjulested. Igennem flere måneder gik Otto og flyttede møbler og mad ind i et lille hus, som var i forlængelse af bagsiden på den bygning, hans forretning lå i.

Det er vurderet, at 25.000 hollandske jøder gik i skjul under den tyske besættelse. 64% af disse jøder undgik at blive fundet, og overlevede krigen. Otto efterlod et papirspor, der afslørede at han og hans familie var flygtet til Schweiz. I familien Franks skjulested, var der også Ottos forretningspartner, Hammond Van Pelts, hans kone og deres 16-årige søn Peter. 4 måneder senere tog de en 8. person ind, Fritz Pfeffer.

Anne kaldte skjulestedet for Det Hemmelige Anneks. Det var på i alt 50 kvadratmeter. Til alle 8 mennesker. Indgangen til det hemmelige anneks var i et af kontorerne i Ottos og Hammonds firma. Den var forklædt som en bogreol.
Otto, Edith og Margot delte et rum. Anne og Fritz sov og studerede sammen i det andet værelse. Oven på, havde Hammond og hans kone et værelse, og Peter havde en seng ved siden af trappen til loftet. Det varede ikke længe før Anne blev forelsket i Peter.
Varehuset var foran og nedenunder, men lyd rejste hurtigt i gamle træbygninger som denne. Der var hjælpere, som sørgede for, at familien kunne få forsyninger. Det var alle personer, der arbejdede i Ottos og Hammonds firma.
I krigstiden kunne du få en pæn stor slat penge, hvis du afslørede hvor jøder gemte sig henne. Det er blevet bragt på bane, at en af lagerarbejderne - chefen på lageret - var den skyldige. At det var ham, der forrådte de to familier og Fritz. Van Maren (som YouTubes fantastiske undertekster har oversat til "Villain Bin Laden" - mere skurkeagtigt bliver det ikke!) gjorde de andre ansatte en smule utilpasse, fordi han tydeligvis forsøgte at finde ud af, hvad det helt præcis var, der foregik - noget, han ikke vidste. Van Maren var ekstremt nysgerrig og hans trang til at vide hvad der foregik, drev ham til at balancere blyanter på bordkanter, så de ville falde ned, når folk gik forbi dem, og endda drysse kartoffelmel udover gulvet for at opspore fodspor. Til sit forsvar sagde han at nogen stjal fra varehuset, og at han bare forsøgte at finde ud af hvem det var.

Mistænkte nummer 2 var Lena Hartog, hustru til Van Marens assistent. Der har været snak om at hun havde fået noget sladder fra sin mand om, at jøder gemte sig i bygningen, og hun afslørede sine mistanker til en kvinde, hvis hus hun gjorde rent.

Mistænkt nummer 3 var Anton Alers. Hans søn afslørede i 2000, få uger efter hans fars død, at det var ham, der havde sladret om Familien Frank. Anton Alers har dog ikke nogen steder noteret noget, og det eneste, der tyder på, at han måske gjorde det, er at han pralede af det til alle.

I august 1944 kom Gestapo og arresterede familien Frank. Først blev de ført til fængselskælderen i det berygtede Gestapo hovedkvarter i Amsterdam. De tilbragte natten her, og så kom de til Westerbork, som var en overgangslejr. Efter nogle få dage, blev de taget til hovedbanegården. Den 3. september 1944 blev familien Frank sendt afsted til Auschwitz.

Da de ankom, blev Otto separeret fra de andre. Anne og hendes søster blev sendt til Bergen-Belsen. Nu da hendes døtre var væk, blev Edith syg og døde. Udsultede og forfrosne erhvervede både Anne og Margot sig tyfus. Anne sørgede for Margot, indtil hun døde. Flere dage senere, i den tro, at hele hendes familie var død, døde Anne også, alene.

Mindre end 1 måned efter den 15-årige Anne var død, blev lejren befriet. Otto var den eneste af de 8 personer i det hemmelige anneks, der overlevede krigen. Han døde i 1980, efter at have dedikeret hele sit liv til sin datters dagbog og arv. Han sørgede for, at den blev udgivet, og det er en af de mest læste bøger i verden. Den har solgt over 30 millioner kopier, oversat til over 50 sprog.

Men udsendelsen, jeg har disse fakta fra, konkluderer at det var Anton "Tony" Alers der forrådte familien Frank, selvom det fra "offentlig" side er afvist og erklæret sladder. Fordi der vitterligt er absolut nul beviser bortset fra al  Alers praleri. Og eftersom han ikke længere lever, kan han ikke give sit besyv med.

Jeg har Anne Franks dagbog. Jeg læste den, da jeg gik i folkeskole. Den ramte hårdt. Det er en bog, jeg vil anbefale til folk, der gerne vil have et indblik i, hvordan det var at leve på flugt i krigstid - i en af de kategorier, som nazisterne søgte efter. Jeg husker Annes dagbog som inspirerende, og tragisk, fordi man allerede inden man startede vidste hvad udfaldet var. Men den er vigtig. Det er en meget vigtig bog, fordi den minder os om, hvad krig gør ved os som mennesker.

AND NOW - SIGNING OFF FOR NOW! Thanks for showing up 💚

Anne Frank kommer senere!

HAPPY SUNDAY!

Nu kommer mit indlæg om alle de dokumentarprogrammer, jeg har set, som jeg gerne vil snakke om. Jeg har 4 på listen, og det er disse:

1. UNBELIEVABLE WAYS THE VICTORIANS CAUSED THEIR OWN DEATHS
2. RISKY PRODUCTS IN THE EDWARDIAN HOUSEHOLD
3. THE SIMPLE MISTAKES THAT KILLED 1950'S HOMEOWNERS
4. WHO BETRAYED ANNE FRANK

Jeg snakker om dem i den rækkefølge. De 3 første foregår alle i England, eller de er taget ud fra forhold i England, og den sidste er en no-brainer, eftersom det er Anne Frank.

Jeg hopper ind i det med begge ben, så hvordan var det, at alle disse mennesker, der levede i den victorianske tidsalder, endte med at tage livet af dem selv, uden at ville det? Dokumentaren, jeg så, var fra Absolute History, naturligvis på YouTube, og som de fleste allerede ved, var den største dræber i den victorianske tidsalder (den victorianske tidsalder dækker over den tid, som dronning Victoria regerede over England, dvs. 1837-1901. Man vil i danske tekster kunne finde betegnelsen "Klunketiden", som dækker over 1880-1900, ca., og bogstaveligt talt drejede sig om klunker. Det er kvaster, som sad på møbler, puder m.m.) den smukke grønne farve, som blev brugt overalt, men især i tapeter, gulvtæpper, stearinlys og endda legetøj til små børn. Og denne grønne farve indeholdt arsenik. Hvis man tager en stue i et typisk victoriansk hus, med et overfladeareal på 100 kvadratmeter, kan der måles op til 2,5kg arsenik. Og dette blev blandt andet frigivet af forskellige typer af skimmel der voksede bag tapetet, og dermed gjorde det fugtigt, og frigav giftige dampe.

Korsetter var en anden ting, som var farlige. Mange mennesker nu, som bruger korsetter, siger at der ikke er nogen fare ved dem, men der er levn fra dengang, f.eks. en lever, der har overlevet i et glas formaldehyd, hvor man kan se at et korset har siddet og gnavet. Dette er noget der kunne ske, fordi kvinderne gik med deres korsetter for meget. Mange af dem sov med deres korsetter på, og bar dem endda under graviditeter, med risiko for at skade deres fostre, men frygten for at de ikke ville kunne passe ind i et korset bagefter, var simpelthen for stor. I den udsendelse, jeg så, bliver der lavet en fysisk undersøgelse af værten, Dr. Suzannah Lipscomb. En ... jeg tror at han enten var læge eller fysioterapeut, bad Dr. Lipscomb om at løbe op og ned ad en trappe i 6 minutter, hvor hendes vejrtrækning blev målt både før, imens og bagefter. Så fik hun et korset på, og skulle lave samme øvelse. Da hun kom tilbage til hvilestilling, var det tydeligt at se, at hun var meget utilpas, og hun sagde selv, at hun følte at hun næsten ikke kunne få vejret, var tæt på at miste bevidstheden, og det tog alligevel et godt stykke tid før hun kom helt "til sig selv" igen. Og alligevel måtte hun indrømme at det havde været en rar fornemmelse at se hendes talje blive spændt ind og blive mindre, alene ved at et korset kom på. Hun havde ikke gået med det, hun blev målt, det kom på, og de målte hende igen, og hun sagde, at det var så tilfredsstillende.

Gaslamper indendørs var noget, der blev populært i den victorianske tidsalder. Folk elskede at de kunne have varme og lys over det hele, uden at skulle sidde oven på hinanden og "komme hinanden ved". Nu kunne alle rum have en gaslampe, og alle rum kunne blive varmet op. Men gasfirmaerne var lidt problematiske. Gas var ikke billigt, og for at spare, skruede de ned for det om aftenen. Så gas stod og sev ud i de victorianske hjem - og fordi gassen ikke havde en lugt, var folk ikke klar over dette. Derfor skete det ofte, at folk simpelthen bare ikke vågnede om morgenen. Fordi de var blevet gasset mens de sov. Det er derfor, at gas har fået tilsat lugt nu om dage.

Legetøj var også en stor fare i det victorianske hjem, for andre ting end bare arsenik. Bly, f.eks., blev brugt som træbeskyttelsesmiddel, og bly var også at finde i alle de hvid-glaserede malinger i det 19. århundrede. I England var problematikken med bly-koncentrationen i alle disse ting først bragt op i 1970.

I det 19. århundrede blev sutteflasken opfundet. Den var lavet af glas, og havde en form, der gjorde den svær at rengøre, og den skabte store problemer på grund af de bakterier, der voksede i den. Mange spædbørn fik infektion i tarmene med voldsom, blodig diarre som følge (dysenteri), og tyfus, som var en smitsom bakteriefeber med udslæt som følge, og igen: irritation af tarmene. Disse sygdomme blev almindelige, og de kom fordi man havde drukket beskidt vand, som så gik igennem systemet, inficerede kroppen, og kom ud igen - men sygdommene var der stadig. Seriøs diarre og infektion for et spædbarn vil lynhurtigt lede til dehydrering, og som oftest vil et dehydreret spædbarn dø inden for 48 timer.

ER DET IKKE BARE DET MEST SPÆNDENDE? HVOR MEGET AF DET VIDSTE DU ALLEREDE INDEN DU LÆSTE DETTE?

Næste emne er den edwardianske tidsalder, som dækker over den tid, Edward II regerede. Hvilket faktisk kun er fra 1901-1910. Ofte bliver tiden strakt helt frem til 1. Verdenskrigs start, så 1914.

Det var her, hvor elektricitet blev almindeligt i de britiske hjem. Samtidig var det en overgangsperiode, hvor folk stadig havde gaslamper. Dette betød, at de havde gas installeret i huset, og når de så stod op om morgenen og tændte for den elektriske pære, kunne der tit komme diverse eksplosioner, fordi der var en masse gas som kom fra f.eks. gaskomfuret eller noget andet. Man begyndte at isolere med asbest. I mange år havde man kendt til asbests isolerende effekt, og det var ikke farligt, når det var der. Men så snart der blev rørt ved det, eller fibre blev løsrevet og fløj i luften, blev de suget ind i folks lunger, og mange fik med tiden problemer med deres luftveje. Det var faktisk en kvinde, der første gang påpegede den skadelige effekt, asbest har.

De første køleskabe kom i denne periode. Før havde man skabe, som var foret med f.eks. kaninpels, og der blev importeret store blokke af is fra Nordpolen, som man så placerede i sit "køleskab", og det virkede så i nogle dage. I det 20. århundrede opfandt man køleskabe, som arbejdede med kemi. Desværre var det ikke særlig godt. Et stof, der blev brugt, var ammoniak, og fordi systemet ikke var tæt, skabte det dampe, der slog folk ihjel hvis de blev indåndet.

Makeuppen, der blev produceret i den edwardianske tidsalder indeholdt store mængder af bly, kviksølv og belladonna (sidstnævnte blev brugt som et middel til at gøre pupillerne større, så man fremstod som mere tiltrækkende overfor mænd, men belladonna er giftigt i sig selv). Der var også cremer til at fjerne leverpletter og fregner, men der var skadelige ingredienser i. Mange kvinder mistede deres hår, og dette var der mange årsager til. Hårfarve og tørshampoo var to af disse årsager, en anden var krøllejern. Normalt havde man nogle, som man brugte sådan til hverdag, men når man var på farten, og skulle have sit krøllejern med, var der en lille model, som blev varmet over kul. Disse "fold-ud" krøllejern blev ofte så varme, at kvinder kom til at smelte deres hår. Det blev simpelthen brændt af. Den første "krøllemaskine" blev opfundet i denne tid. Ham, der opfandt den, testede den på sin kone, og de første prototyper gjorde da også, at hun mistede sit hår. Men den endelige model, han lavede, virkede sådan her: Håret blev viklet omkring nogle stænger og dækket med noget pasta (jeg kunne ikke helt lige fatte, hvilken slags pasta, men ikke den slags vi spiser til aftensmad, så bare rolig), og sært nok, også asbest. Der  blev brugt gas til at dampe krøllerne stramt, og hele denne procedure tog 6 timer. Det var en procedure, som var ekstremt populær.

Der var også de megastore hatte, som kvinderne gik rundt med dengang. De ville flyve væk med et vindpust hvis de ikke var fæstnet med hattenåle. De nåle, som skulle til for at holde de store hatte fast, var op til 14 inches lange. Det svarer til 35cm. De kunne skabe en masse fare, og kvinder med hatte så store (og enhver kvinde med respekt for sig selv havde en hat på) måtte ikke køre med sporvognen, hvis enderne på deres hattenåle ikke var beskyttede, fordi de nemt kunne komme til at kradse folk, der sad bag dem. Kvinder måtte heller ikke benytte disse hattenåle hvis de skulle i retten, fordi de var lange nok til at stikke folk ned.

Radium blev opdaget, og det blev lanceret som behandling for kræft. Snart var det i alt. Makeup, cremer, i strømper, i undertøj - man kunne få chokolade med radium i. På et tidspunkt blev der solgt tandpasta med radium. Til sidst fandt folk dog ud af, at radium ikke var fantastisk.

DET VAR NUMMER 2 PÅ MIN LISTE! HVOR MEGET AF DETTE VIDSTE I ALLEREDE? JEG LØBER LIGE HURTIGT OVER NUMMER 3, FOR JEG ER IKKE HELT 100 PÅ, AT JEG NÅR DET SIDSTE EMNE I DAG - (klokken er allerede 22:10, og jeg skal have sygeplejerskerne her i dag)

Efterkrigstidens hjem i England var det mest farlige sted, du kunne være. Børnene havde nu deres egne værelser. De fik også legetøj, som var designet til at både klargøre ungerne til livet som voksne, og lære noget. Pigerne havde elektriske strygejern og elektriske ovne, og drengene havde modelfly, togsæt og kemisæt.
Et kemisæt fra 1950'erne indeholdt reagensglas med forskellige former for fare. Et stof som kobbersulfat havde f.eks. ingen advarsel om hvor farligt det var, og reagensglassene i sig selv var meget tynde og kunne ikke holde til så meget. De kunne ikke blive holdt over en bunsenbrænder, i særlig lang tid, uden at de ville smelte. Den brugsanvisning, der fulgte med, indeholdt ingen diagrammer eller tegninger. Der var ikke nogen specifikke instruktioner om hvor store koncentrationer af de forskellige stoffer, du skulle bruge, og der er ikke nævnt, hvad man skal gøre med eventuelle rester. Der er ikke engang et enkelt ord om at det kunne være smart hvis der var forældrekontrol af nogen art, og mange ulykker skete dengang. Blandt andet ved at drenge forsøgte at lave flydende oxygen.

Plastic blev ekstremt populært, og meget hurtigt. Især polyuretan som blev brugt til at lave stort set alt. Desværre var det også meget brændbart. Og i 1950'erne, var cigaretter ALL THE RAVE, og det skete igen og igen at folk tabte cigaretter i deres møbler og farlige brænde udbrød. Ikke nok med det, når polyuretan brænder, udgiver det giftige cyanid gasser. Mange fjernsyn blev også en potentiel dødsfare. Hvis det var tændt for lang tid ad gangen, kunne det nemt overophede og bryde i brand. Og i en stue indrettet med møbler af polyuretan, var der masser af fare.

1950'erne var også "The Dawn of the DIY". Gør det selv blev virkelig populært her, og der var programmer i fjernsynet, der var blade som man kunne købe, som alle handlede om hvordan man kunne "gøre det selv". Alt fra at male sit hus til at bygge sit eget hus til at lave gamle victorianske døre om til mere moderne døre.

Salmonella opstod som en epidemi for første gang her. Krigen var slut, og da husmødrene ikke længere skulle handle ind på rationer, var det frit for alle at købe hvad de end ville. Dette medførte, at der ikke kunne blive produceret nok køer eller lam eller svin. Derfor vendte markedet sig til kyllinger. Da det engelske marked alene ikke havde nok kyllinger til det engelske folk, begyndte de også at importere kyllinger. Og de engelske husmødre havde ikke de rette instrukser i at håndtere fjerkræ, og salmonella udviklede sig, og snart var der mange tilfælde af madforgiftning.

Det badeværelse, som vi har i dag - indendørs, med både brusebad, badekar, toilet og vask blev introduceret her. Interessen i "møbler" til badeværelset voksede, og ofte så man badekar, toilet (både kumme, bræt og cisterne) samt vask i samme, matchende og meget anderledes farve, end dem vi ser nu. Dengang var det f.eks. bordeaux, grøn eller en sennepsgul farve, som var populær. Fordi der var badekar i de flestes hjem nu, blev gasdrevne vandvarmere installeret i mange hjem, og fordi vinduerne var lukket, skabte det mange dødsfald. Folk døde i badet/på badeværelset af kulilteforgiftning.

Men 1950'erne bragte mange ting frem, som ellers ikke havde været der! Støvsugere, frysere, vaskemaskiner og tørretumlere, endda elektriske tæpper. Der blev opfundet en elektrisk kedel, som spyttede ledningen ud, når vandet kogte. Men de fleste huse havde det "ledige" stik ved køkkenvasken, og det skete da også at i hvert fald én kvinde døde ved elektrisk stød, fordi hendes elkedel spyttede ledningen ud, og ned i køkkenvasken, hvori hun var i gang med at tage opvasken. Selve stikket til ledningen sad stadig i væggen.

DETTE VAR MIN GENNEMGANG AF EMNE NUMMER 3. HVOR MEGET AF DETTE VIDSTE I ALLEREDE INDEN I LÆSTE DETTE?
Klokken er nu 23:55, og jeg er træt. Jeg har fået menstruation i dag, og har sovet til klokken 16. Vågnede omkring middag, hentede en pose med frosne ærter (jeg har en speciel pose, som jeg benytter til dette formål), som jeg pakkede ind i et håndklæde og lagde  på min pande og sov videre, indtil jeg fik ondt i musklerne af at ligge. Så stod jeg op. Min dag har været elendig, og jeg hader menstruation. Derfor venter jeg til i morgen med at skrive om Anne Frank. Men det kommer. Don't you worry.

Nå ja, jeg har set Deadpool i dag, så i morgen er  jeg rustet til at se 2'eren. Det er så længe siden jeg så 1'eren, at jeg insisterede på, at vi så den først. Jeg er glad for det valg. Jeg elsker hende, der spiller Vanessa. Hun er blandt de 3 smukkeste kvinder i Hollywood. Angelina Jolie, naturligvis, vil altid ligge nummer 1 for mig, uanset hvad folk siger om hende og hvordan hun ser ud. Jeg elsker Angelina. Nummer to må nok blive Morena Baccarin ("Vanessa"). Nummer 3 er Tamara Taylor. Hun er også virkelig, virkelig smuk. Alle andre... kommer ikke i nærheden. Hvis jeg skal vælge blandt de mandlige skuespillere, må jeg nok sige, at Matthew Gray Gubler indtager en smuk førsteplads, og at Jeffrey Dean Morgan hopper ind som nummer to, og at Rahul Kohli er en smuk tredjeplads. Sidstnævnte har jeg godt nok kun set i tv-serien iZombie, men han er den sødeste retsmediciner, jeg nogensinde har set på tv.

Nå. Mine tal siger 00:20, så det er altså mandag nu. Så derfor er det senere i dag, at jeg skriver om Anne Frank, og ikke i morgen, som jeg skrev før. Nu vil jeg slutte her, og overveje hvad jeg skal gøre med hensyn til visse ting, som jeg har nogle problemer/ubesvarede spørgsmål omkring, og jeg så at Natalia Taylor havde uploaded en video på YouTube, så den skal jeg lige have set. Håber I har haft en god weekend! 

Farvel og på genlæs (hvis I gider - igen tvang!)

Vaskeri og vådt tøj

SÅ - håber at alle har en uhyggelig fredag d. 13. Min mor har det meste af min levetid prøvet at overbevise mig om, at det var mandag d. 13., som man skulle være sådan lidt ekstra "skræmt" over. Jeg tror ikke min mor forstår princippet i gyserfilm. Har hun mon nogensinde set en? Hehe.

Jeg, derimod, har fået set Maleficent 1 og 2, og de er FANTASTISKE begge to. Jeg elsker alt ved dem. Jeg elsker også Joker, som jeg fandt langt mindre voldelig end folk havde snakket om. Jeg synes at den er dyb, meget indsigtsfuld, men René fandt den langtrukken og en anelse kedelig. Det er jeg absolut ikke enig i. Men måske havde han forventet en masse action, og det er der jo ikke så meget af. Her til aften har vi set Galaxy Quest, og jeg freaking elsker den film. Jeg elsker Sigourney Weaver og Tim Allen i denne film, men også Alan Rickman. Havde den på VHS back in the day, men nu ejer jeg den på Blu-Ray, efter at have ledt og ledt i årevis. Supernice.

Jeg har lige fået en mail fra Hamid. Jeg blev chokeret. Like, for real. Han skrev noget i stil med, at vi forhåbentlig snart bliver fri for denne "hitler virus". Jeg spurgte ham, hvad han mener med "hitler virus". Og han skrev dette tilbage: Fordi det er mærkeligt at det skal gå ud over resten af verden på grund af kineserne. De er kun et land hihi😉 Er det ikke noget forfærdeligt noget at skrive? Jeg mener... Som det står der, er det ham, som er Hitler. Det er ham, som forsøger at diskriminere et helt folkefærd pga. en sygdom. Jeg skal lige have nogle dages pause, fordi jeg er godt fra frastødt lige nu. Det har sikkert fortaget sig i morgen, men... Jeg er bare i chok over at have en ven, der siger den slags. Ved han ingen ting om 2. Verdenskrig?

Nå, nattevagterne er her. Jeg skriver videre i morgen.

Well, jeg er tilbage, udhvilet, og med en videreudvikling i sagen om Hamid og hans "hitler virus". Grunden til, at han skrev det, er nemlig at han har sort humor og er satanist, så han kan sige disse ting. At det er virkelig tåbeligt, er så noget helt andet. Lad os efterlade det her, inden jeg bliver sur igen. 

Mit seneste køb fra JYSK bestod, udover en masse forskellige håndklæder og vaskeklude, af denne vogn:

 Det er en "GATTEN" til 200 kroner, og jeg købte 2. Den ene er blevet brugt til sygepleje, den anden til en slags "skincare station". 

Dette er min sygeplejevogn. Der er de ting, jeg/sygeplejersken bruger, når hun er her.

Dette er den anden vogn, som indeholder håndklæder, ansigtsprodukter, vaskeklude, ansigtsmasker, mit spejl og en universalspray med nogle klude samt diverse småting fordelt ud over de 3 hylder. Jeg er ekstremt begejstret for arrangementerne. Før blev al indhold fra sygeplejevognen (de to øverste hylder) opbevaret i kurven til min rollator. Så hver gang jeg skulle gå, skulle den først fjernes. Og når jeg kom hjem, skulle den tilbage igen. Det var irriterende.

Damn... Det var en hård nød at knække... Jeg var med nede at vaske i dag, kun tredje gang siden vi flyttede ind. Ellers er det normalt René der varetager det. Men vi havde en sen vasketid, den seneste, og derfor havde jeg planlagt at blive dernede. Normalt bliver vi kun dernede under tørretumlingen, men i dag var der ingen, og vi sad og hyggede os med musik og sang med. Vi kan begge godt lide noget af det mellemliggende Metallica, så vi hørte "Welcome Home Sanitarium" (fra Master of Puppets), og vi hørte D.A.D, som vi begge er superglade for. Og vi havde det hyggeligt. Der kom nogle unge mennesker, der vist lige var flyttet ind, og var nede og vaske. De var venlige. Vi lavede sjov med hinanden, René og jeg, og snakkede om mere alvorlige emner. Det var hyggeligt AF. Da vi kom op, skulle tøjet lægges sammen. Og så var det bare, at jeg tænkte "DAMMIT!" For ud af 2 propfyldte blå IKEAposer og 1 vasketøjskurv med top, havde jeg nu 2 godt fyldte IKEAposer med fugtigt tøj, som jeg skulle finde plads til andre steder. Derfor måtte jeg i gang med at finde tørrestativ, op med bukserne (med lommerne ud), finde bøjler til T-shirts og toppe, og hænge håndklæder og viskestykker på kroge. Men heldigvis har jeg en hel vaskekurv fyldt med tørt, sammenlagt tøj, som jeg kan lægge på plads i morgen. Lige nu skal jeg slappe af og være superglad over at jeg i går sagde til nattevagterne, at jeg ville aflyse i dag, og at de først skal komme i morgen!

Jeg har flere ting at skrive om, men jeg magter det ikke - jeg har været i gang siden klokken 19, og den er halv tolv nu. Det er meget for mig. Jeg er ikke vant til at lave så meget. Og konstant sidde med skiftevis håndsprit og gummihandsker fordi jeg ikke ville "fange" noget nede i vaskeriet. Yeah. Jeg er ikke paranoid for ingen ting.

Jeg håber at I får en dejlig søndag, og at dem af jer, som ikke kan komme til jeres sædvanlige søndagsgudstjeneste (hvis der er nogen er jer, der gør det, og samtidig følger med i denne blog), kan finde ro til at læse om Gud og Jesus i jeres bibler. Jeg elsker at se dokumentarprogrammer om Jesus, og jeg har efterhånden fået set en del. Men det, jeg vil snakke om, er ikke religiøst, og jeg vender nok tilbage allerede i morgen og snakker om det.

Jeg er i øvrigt blevet gode venner med Hamid og har sagt undskyld fordi jeg overreagerede. Han blev meget ked af min reaktion. Så... det var også det passende at gøre. 

En rant om flere ting

Glædelig torsdag aften! Jeg håber at I alle hygger jer. Jeg har lige været nede i det nye skralderum i det boligkompleks, jeg bor i. Normalt er det ikke mig, der "sørger for skraldet", så det var min første gang. Der var mange poser. Shit, jeg havde mange poser. Jeg havde en med pap, en med papir, 3 med restaffald og 1 med madaffald. Og 2 med plast. Da jeg kommer derned, er der 500 containere til madaffaldet og de er så halvt størrelse af dem til restaffald, som der er lige så mange af. Der er 2 til plast, 0 til dåser (som jeg heldigvis ikke havde taget med ned) og 0 til pap, som jeg måtte tage med op igen. Der var 1 papircontainer. Men denne nye containergård består ligesom af et aflukke, der er åbent i begge ender, og så er der en væg i midten, der deler den op i to "sider". Så restaffald og mad og den ene plast står på den ene side, og på den anden side står papircontaineren, en plasticcontainer og 2 restaffald. Ikke nok med, at det sted, jeg bor, er det sted i den civiliserede verden med mindst oplysning, så var det som om de virkelig bare var gået ALL IN for IKKE at sætte en eneste skide lampe op dernede. Og for at det ikke skal være løgn, så står der 3 restaffaldscontainere lige ved siden af hinanden. Den første var medium fuld. Den midterste var så fuld at den gabte med ca. 40-50cm, og den 3 var tom. TOM! Hvad sker der for folk med skrald? Kan de ikke putte deres skrald ned i en tom container? Skal det presses ned i en, der allerede er overfyldt? Har de det bedst, så? Rotterne skal nok få en god fest, i hvert fald! Det er så stupidt, det her nye system. Jeg er så træt af containere. Da vi boede i Køge, og der stod 2 containere ved siden af hinanden, var den ene altid mere end fuld, og den anden var nærmest tom. Som om nogen følte smerte ved at putte deres affald derned. Det samme i skralderummet da vi boede i Herfølge. Jeg kan kun sige det for lidt: TAG JER SAMMEN!

Og hvad sker der for, at jeg skulle have givet min veninde og hendes datter en rar eftermiddag her i dag, og så tager de til Island? Hvorfor? Der var ikke nogen grund til at hun skulle på ferie, hvorfor så rejse nu, hvor COVID-19 er virkelig noget mere seriøs alene her i Danmark? Jeg ved at vi har flere smittede end Island, men hvorfor tage chancen og tage på ferie NU? Jeg spurgte sygeplejersken, som kommer her tirsdag og fredag, men for en gangs skyld kom i går (onsdag) hvad hun syntes at jeg skulle gøre, og hun mente at det ville være bedst, hvis jeg aflyste min aftale med min veninde. Jeg er tilsyneladende i den gruppe, der ikke kan tåle at blive syg. Det havde jeg ikke selv indset, men hun sagde det lige ud. Så jeg skrev til min veninde, der kom hjem i går, om hun bare kunne komme og hente gaven her i dag, sådan, "fra min dørmåtte", og hun sagde ja. Hun er en skat. Men det irriterer mig stadig at de tog på en hel uges unødvendig ferie, når hun har sin datter med. Teknisk set har René en aftale med en ven i morgen, men vi har talt om at han nok hellere må aflyse den.
Det lader til, at jeg må æde mine ord om at COVID-19 ikke er så farlig som folk tror. Især efter jeg har set udsendelser om, hvordan det bliver taklet i Kina. Men jeg synes stadig at her i Danmark bør vi være mere opmærksomme på at leve så normalt som muligt og ikke købe sindssygt ind af ting som toiletpapir og den slags, fordi hamstring gør INGEN godt. Masser af mad ender med at blive smidt ud, og mange ender med ikke at kunne få fat i noget. Jeg hader virkelig at folk går så meget i panik over de her ting.

Jeg er ikke specielt god til grammatik, og jeg læser sjældent noget igennem, jeg har skrevet, for at rette grammatikfejl eller stavefejl. Men det pisser mig alligevel af, når min vinduespudser sender mig en mail om COVID-19 hvor han har mange stavefejl og grammatiske fejl. Jeg vil ikke vise den her, fordi min vinduespudser også er min svigerindes kæreste. Men - lad os se i øjnene, at hvis du har et firma, som sender mails ud til kunderne, er det nødvendigt at du kan kende forskel på "beder" og "bedre", "vis" og "hvis", og at man ikke afslutter en sætning med et punktum, når man fortsætter linjen neden under med ting som "hører med" og burde komme efter et kolon. Der står dette i den mail, jeg har modtaget:

( Du må ingen omstændigheder, opsøge lægen, vagtlægen eller apoteket uanmeldt )
COVID19 symptomer.
feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød.

Så ikke alene er der et punktum hvor der skulle være et kolon, der er et komma hvor der intet skulle være (mellem 'omstændigheder' og 'opsøge'), der mangler en bindestreg mellem COVID-19, der er mellemrum mellem parenteserne og sætningerne. Det er lige som når folk trykker på 'space' før de skriver deres udråbstegn. Men det værste af alt, er at der mangler et ord. Et helt ord. "Under". Du må UNDER ingen omstændigheder. Hvorfor er der ingen der har tjekket denne liste? Min vinduespudser er ikke ordblind. Han er doven. Men han pudser vinduerne fint til en god pris, og jeg har sagt til ham flere gange, at hans hjemmeside er fyldt med stavefejl. Nu sender han dem så også til mig pr. mail. Hm.

Så lørdag har vi bestilt en vasketid, og vi skal simpelthen have vasket så meget som muligt. Derfor skal jeg have pakket noget vasketøj, vi har en del, også nye håndklæder, som jeg har købt, der skal vaskes inden brug. Jeg har købt nogle ting ind hos JYSK, som ikke kan skabe et smukt billede af lige nu, fordi det er mørkt i min lejlighed, og jeg ikke kan skabe ordentligt lys til at tage billeder af dem. Jeg bryder mig ikke om at tage billeder med blitz.

Det har stormet i dag, virkelig, jeg tænkte en overgang at vores kæmpe "glasvæg" ville blæse ind. Jeg bryder mig ikke om blæst. Regn, sne... Yes. Blæst, hede, solskin... Nope. Min hud afreagerer på mig, som om jeg har gjort den fortræd eller sådan noget. Jeg ikke gjort andet end at spise en minivandmelon og 1kg jordbær helt alene henover to dage, og efterfølgende nogle saftige pærer. Jeg har ikke sådan rigtig spist frugt i år. Det er som om Nupo lidt fuldstændig har overtaget mit liv. Men da også til godt - jeg har tabt en del! Men når jeg så endelig spiser noget andet, kommer de da så også frem - alle de små bumser. Eller hvad det nu er. Små, røde knopper henover min næseryg. De udvikler sig ikke, de forsvinder bare. Det er faktisk ret klamt. Glemt at jeg nævnte det.

Jeg ser lige en dokumentar fra Timeline om Auschwitz på YouTube, og jeg har ikke meget tid inden nattevagterne kommer, så - CIAO for i aften!

FILM!

Halløj folkens, og velkommen til Rikkes hjørne. Eller som Vi også siger: LET THERE BE WORDS!

Og lad os gøre netop det. Producere nogle ord. Jeg har ikke meget at snakke om i dag. Jeg var hos lægen i går, fordi jeg skulle vejes. Det er noget, der sker 1 gang månedligt. Så den 7. februar var jeg dernede, og jeg var dernede igen i går, og i den tidsperiode har jeg tabt 4,5kg. Det er meget godt, selvom det nok går lidt for hurtigt, hvis min hud skal have en chance. Så jeg må forsøge at administrere det bedre.

I morgen skal min svigerindes første barnebarn døbes. Han får navnet Liam. Jeg har lavet et kort til ham, fordi jeg ikke fik muligheden for at pakke gaven ind, og det er et kort, som jeg ikke regner med, at hans forældre gemmer, men som ellers er ment derfor. Så det er skrevet til Liam, men er nok mere henvendt til hans forældre. René og jeg skal ikke med, men vi har naturligvis besluttet at give den lille gut en gave, fordi det trods alt er Renés niece, som har fået en søn.
Apropos gaver, så har min dejlige venindes dejlige datter, Astrid, snart fødselsdag. Faktisk, den 16. marts. Selvom René og jeg har fået titlen som Tante og Onkel, skal vi ikke med til nogen fødselsdag, men det er eget valg. Jeg har dog besluttet at købe en gave til Astrid. Men den lille prinsesse havde ingen ønsker, og hvad forventer man, når hun kun bliver 2 år. Da jeg spurgte Katja, hvad hun ønsker sig, svarede hun bare at hun var sikker på, at tante Rikke havde en god idé. Så jeg måtte gå tilbage og tjekke billeder for at se, om jeg kunne afkode nogle glæder som Astrid måske har. Og jeg opdagede Gurli Gris. Jeg syntes (og synes stadig) at det er sjovt, alene af den grund af min farmor hedder Gurli, og jeg tænkte at jeg kunne bruge det som en ting i  kortet jeg har skrevet til Astrid. Jeg købte denne til hende:

Dette er en bamse, som forestiller Gurli Gris med en lille bamse. Denne Gurli Gris er 33cm høj. Det synes jeg er sejt nok. Og den var ikke så dyr, blev bestilt hos Fætter BR over nettet.

Jeg har også købt nogle film. Ikke hos Fætter BR, og ikke om Gurli Gris. Men disse film:

Deadpool 2  

(vi har allerede 1'eren)

Galaxy Quest

Guardians of the Galaxy vol. 2 

(vi har allerede 1'eren)

Iron Sky - The Coming Race 

(vi har den første)

Joker

The Devil Wears Prada

 Maleficent 1 & 2

Af disse film er de eneste, jeg allerede har set, Guardians of the Galaxy vol. 2 samt Galaxy Quest - men sidstnævnte blev udgivet i 1999, og jeg mener at jeg havde den på VHS dengang. Den anden har vi vist set på Netflix. Men jeg ser frem til at se de andre. Jeg ser ISÆR frem til at se de to Maleficent film, The Devil Wears Prada og Joker. Nok måske fordi det er dem, JEG har valgt... Hehe.

Jeg har købt en masse forskellige solbriller på nettet, fordi jeg synes det kunne være sjovt at spice mine selfies lidt op. I blandt dem, jeg har investeret i, har jeg købt 3 par til René. To af disse er ret specielle, og jeg glæder mig supermeget til at de ankommer. René har fødselsdag i starten af april, og jeg håber at de når frem inden! It is going to be so sweet! Jeg skal også have fundet ud af, hvordan han ønsker at fejre sin fødselsdag!

Anyways! Hav en fortsat god weekend, og tak for den opmærksomhed, du valgte at give min blog her til aften eller hvornår du nu læser den. René, som blev tvunget til at holde pause i vores binge-watching af hele US-versionen af "The Office" så jeg kunne skrive dette indlæg, og Emma, som har været velopdragen hele dagen, kalder nu og siger at jeg er nødt til at vende tilbage, og eftersom jeg sådan set ikke har det helt store tilbage lige nu, er det okay med mig.

Hvis dette ikke skriger "Velopdragen" helt op til himlen, så ved jeg virkelig ikke, hvad det ellres gør. Min dejlige lille grå djævel med det hvide skæg!

Mit superkorte blik på COVID-19 virussen

Glædelig... Hvad er det i dag... Onsdag! Og velkommen til min CORONAVIRUS blogpost! 👌

Denne coronavirus, som alle er superbange for, bliver vi altså nødt til at slappe lidt af over for. Naturligvis skal vi alle sammen huske at vaske vores hænder og den slags - men gør vi ikke det alligevel? Virussen, som ser sådan her ud:

har fået sit navn fordi den i et tværsnit ligner en krone. Det er forklaret i denne illustration:

Okay. Så langt så godt! Som I måske kan læse jer til, er den en del af en stor gruppe virusser. Denne specifikke virus har fået navnet COVID-19, og den opstod i Kina i december 2019. De almindelige, klassiske coronavirusser har vi cirkulerende hver vinter, hvor de giver anledning til 1/3 af de almindelige forkølelsestilfælde i Danmark.

Grunden til, at det ser ud til at COVID-19 er "farligere" end så meget andet, er at den angriber de nedre luftveje (dvs. lungerne), og ikke så meget de øvre. COVID-19 er en slags fætter til SARS, som opstod i Kina i 2003, efter smitte fra flagermus, og der var også MERS, som opstod i Saudi Arabien i 2013, efter smitte fra kameler. De var ikke lige så dødelige.  Men hvor mange er ramt? Lad os se på de kinesiske tal.

Som vi kan se, var der 416 tilfælde af smittede mellem 0-9 år, 549 tilfælde af smittede mellem 10-19 år, 3.619 tilfælde af smittede mellem 20-29 år, og 7.600 tilfælde af smittede mellem 20-39 år. Der var 8.571 tilfælde af smittede mellem 40-49 år, og 10.008 tilfælde af smittede mellem 50-59 år. Der var 8.583 tilfælde af smittede mellem 60-69 år, 3.918 tilfælde af smittede mellem 70-79 år, og 1.408 tilfælde af smittede over 80 år.

Set sidestillet med antallet af døde i Kina i samme tidsperiode, ser vi dette:

Antallet af døde mellem 0-9 år er 0, og 1 døde i aldersgruppen 10-19 år. Antallet af døde mellem 20-29 år lå på 7, antallet af døde mellem 30-39 år lå på 18, og mellem 40-49 år døde 38 personer. Antallet af døde mellem 50-59 år lå på 130, og antallet af døde mellem 60-69 år lå på 309, antallet af døde mellem 70-79 år lå på 312, og antallet af døde over 80 år lå på 208.

Det betyder altså, at langt flere bliver smittet end der rent faktisk dør, og at det er  de ældre (og svage) vi bør være bekymret for. Pr. 4. marts (det vil sige i dag) ser tallene på verdensplan således ud:

• Der er over 93.400 bekræftede smittetilfælde. Fordi det ikke er alle, der henvender sig til lægen, er tallet højere. 
• 50.743 er allerede blevet raske. 
• 3.198 mennesker af døde som følge af COVID-19. PÅ VERDENSPLAN. Virussen er lige nu i 75 lande, og så på krydstogtskibet Diamond Princess, som ligger ud for Japans kyst. Der er 700+ tilfælde af smittede ombord på det skib. 

Men tag det med ro. Læs eventuelt denne artikel, som bliver opdateret dagligt:

https://videnskab.dk/coronavirus 

 Og når nu vi alligevel er ved at dø af skræk over smittefaren, lad os se Petty Paiges video, hvor hun forbereder sig på en seriøs epidemi (eller en pandemi?) i England:

Petty Paige er en virkelig morsom YouTuber, der sædvanligvis leverer moralske videoer, sådan lidt henne i dramaenden, men jeg elsker hendes indhold. Hun er sjov, charmerende og hun er i det hele taget bare OKAY! Hun har ikke sagt "Rikke, læg bare denne video op på din blog", det er stadig hendes video, og jeg har fundet den på YouTube, på hendes kanal, der bare hedder "Petty Paige", og som bugner af godt indhold. Hun har leveret timevis af god underholdning til mig i årevis. 😂