Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 7. marts 2020

FILM!

Halløj folkens, og velkommen til Rikkes hjørne. Eller som Vi også siger: LET THERE BE WORDS!

Og lad os gøre netop det. Producere nogle ord. Jeg har ikke meget at snakke om i dag. Jeg var hos lægen i går, fordi jeg skulle vejes. Det er noget, der sker 1 gang månedligt. Så den 7. februar var jeg dernede, og jeg var dernede igen i går, og i den tidsperiode har jeg tabt 4,5kg. Det er meget godt, selvom det nok går lidt for hurtigt, hvis min hud skal have en chance. Så jeg må forsøge at administrere det bedre.

I morgen skal min svigerindes første barnebarn døbes. Han får navnet Liam. Jeg har lavet et kort til ham, fordi jeg ikke fik muligheden for at pakke gaven ind, og det er et kort, som jeg ikke regner med, at hans forældre gemmer, men som ellers er ment derfor. Så det er skrevet til Liam, men er nok mere henvendt til hans forældre. René og jeg skal ikke med, men vi har naturligvis besluttet at give den lille gut en gave, fordi det trods alt er Renés niece, som har fået en søn.
Apropos gaver, så har min dejlige venindes dejlige datter, Astrid, snart fødselsdag. Faktisk, den 16. marts. Selvom René og jeg har fået titlen som Tante og Onkel, skal vi ikke med til nogen fødselsdag, men det er eget valg. Jeg har dog besluttet at købe en gave til Astrid. Men den lille prinsesse havde ingen ønsker, og hvad forventer man, når hun kun bliver 2 år. Da jeg spurgte Katja, hvad hun ønsker sig, svarede hun bare at hun var sikker på, at tante Rikke havde en god idé. Så jeg måtte gå tilbage og tjekke billeder for at se, om jeg kunne afkode nogle glæder som Astrid måske har. Og jeg opdagede Gurli Gris. Jeg syntes (og synes stadig) at det er sjovt, alene af den grund af min farmor hedder Gurli, og jeg tænkte at jeg kunne bruge det som en ting i  kortet jeg har skrevet til Astrid. Jeg købte denne til hende:
Dette er en bamse, som forestiller Gurli Gris med en lille bamse. Denne Gurli Gris er 33cm høj. Det synes jeg er sejt nok. Og den var ikke så dyr, blev bestilt hos Fætter BR over nettet.

Jeg har også købt nogle film. Ikke hos Fætter BR, og ikke om Gurli Gris. Men disse film:
Deadpool 2  
(vi har allerede 1'eren)
Galaxy Quest
Guardians of the Galaxy vol. 2 
(vi har allerede 1'eren)
Iron Sky - The Coming Race 
(vi har den første)
Joker
The Devil Wears Prada
 Maleficent 1 & 2

Af disse film er de eneste, jeg allerede har set, Guardians of the Galaxy vol. 2 samt Galaxy Quest - men sidstnævnte blev udgivet i 1999, og jeg mener at jeg havde den på VHS dengang. Den anden har vi vist set på Netflix. Men jeg ser frem til at se de andre. Jeg ser ISÆR frem til at se de to Maleficent film, The Devil Wears Prada og Joker. Nok måske fordi det er dem, JEG har valgt... Hehe.

Jeg har købt en masse forskellige solbriller på nettet, fordi jeg synes det kunne være sjovt at spice mine selfies lidt op. I blandt dem, jeg har investeret i, har jeg købt 3 par til René. To af disse er ret specielle, og jeg glæder mig supermeget til at de ankommer. René har fødselsdag i starten af april, og jeg håber at de når frem inden! It is going to be so sweet! Jeg skal også have fundet ud af, hvordan han ønsker at fejre sin fødselsdag!

Anyways! Hav en fortsat god weekend, og tak for den opmærksomhed, du valgte at give min blog her til aften eller hvornår du nu læser den. René, som blev tvunget til at holde pause i vores binge-watching af hele US-versionen af "The Office" så jeg kunne skrive dette indlæg, og Emma, som har været velopdragen hele dagen, kalder nu og siger at jeg er nødt til at vende tilbage, og eftersom jeg sådan set ikke har det helt store tilbage lige nu, er det okay med mig.
Hvis dette ikke skriger "Velopdragen" helt op til himlen, så ved jeg virkelig ikke, hvad det ellres gør. Min dejlige lille grå djævel med det hvide skæg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar