Ændringer på vej (og Tiger King)

Okay. Jeg er lige så besat af Tiger King serien på Netflix som alle andre i verden (minus  min bedre halvdel, som ikke vil se den pga. dyremishandling). Nu hvor den er slut (tog den jo lige hurtig over to dage), ser jeg alt, hvad der handler om den, på YouTube - lige som mange andre. Men jeg bliver nødt til at sige dette: Joe Exotic er IKKE uskyldig! Han fortjener en fængselsstraf, og det er forkert at Cardi B siger (joker med?) at hun vil starte end GoFundMe kampagne så han kan få ordentlig advokatbistand. Og præsident Trump, der prøver at være folkets præsident og siger at han vil overveje at benåde Joe Exotic - i gen, joker med, håber jeg. Det, der burde ske, var at Joe skulle få lukket af for de store mængder fanbreve han får, Doc Antle skulle ind og ruske tremmer, og det samme skulle Carole Baskin og Jeff Lowe. Der er ikke andet at sige til det. Det er godt fjernsyn, men der er en virkelig verden bag, med virkelige dyr som lider under det, og mennesker, som er fuldstændig komplet ligeglade. Alle de smukke tigere... Mit hjerte bløder for dem. Really.

Der er ændringer på vej hvad angår hjemmesiden (min). Der kommer nok et navneskift, og samtidig nyt indhold. Jeg satser på, at jeg får oversat mine noveller og digte til engelsk, så der vil være en mulighed for at få dem læst på engelsk. Samtidig vil jeg satse på et mere internationalt look og være mere åben for andre lande end bare Danmark. Jeg vil nok bruge en del tid på at dokumentere Emmas liv, og hvad jeg nu vælger. Lige nu har jeg et par dage tilbage til at beslutte om jeg vil beholde mit webhotel, om jeg vil skifte til et andet samtidig med navnet, eller om jeg slet og ret bare sletter min hjemmeside og starter forfra et andet sted. Et sted, hvor jeg ikke har lavet alting selv, som jeg har nu.

Godt ny (for at sige det mildt) er, at In This Moment har udgivet en ny plade, "Mother", som er ekstremt, ekstremt fed. Der er et cover af The Steve Miller Band's "Fly Like An Eagle" på, og en version af Queen's "We Will Rock You" - hvor Maria Brink synger sammen med Lzzy Hale og Taylor Momsen. Jeg er dybt og inderligt slave af Marias stemme, men Lzzys stemme har en råhed over sig, som jeg slet ikke kan håndtere, og Taylor Momsen er cool AF. Sjovt at det var hende, der spillede "den der lille pige" i den dér Grinch-film med Jim Carrey, ikke? Jeg kan ikke lige smide billeder ind pga. copyright, men forandringen er stor, og hun kan synge! Og titelnummeret på "Mother" er så fantastisk at jeg lytter til det på repeat.

Tjek "We Will Rock You" ud her.

Tjek "Mother" ud her.

Disse to sange skal få mig igennem den 14. april. Det er 10 års dagen for Peter Steeles død. Troede I, at jeg havde glemt alt om Type O Negative? Skam jer. Men jeg vil ikke bruge hele dagen på at græde. Jeg håber at disse to sange, samt andre fra  både "Mother", men også den playliste jeg har sammensat for nyligt og bare indeholder de bedste rock- og metalhits, får mig helskindet igennem. 

Jeg er begyndt at lave en liste over hvad jeg ser på YouTube. Hver gang jeg skifter video, noterer jeg lige hvad klokken er, hvad videoen hedder, hvem der har uploadet den og hvilken dato, dette er foregået. René har anklaget mig for at sidde og gøre mig selv dummere ved at se "dumme sladderting på YouTube", så jeg håber at jeg ved at studere hvad jeg reelt ser, kan skabe et bedre billede af, hvad det er, der gør der får ham til at sige det. De kanaler, der sædvanligvis går igen, er Seth Meyers og Trevor Noah. Men også Dr. Todd Grande og Robert Welsh ser jeg flittigt. Så late night talkshows der gør nar af Trump, en psykiater der snakker om mentalt helbred og en makeupartist der har flere ting, men f.eks. spøgelseshistorier, han har de videoer hvor han ser andre og kommenterer hvad han ser, og de videoer, hvor han bare er sprængfyldt med gode råd. Jeg elsker Robert Welsh. Jeg kan ikke vide det, men jeg tror at han ikke er til kvinder, og jeg har min drømmemand sovende i sengen ved siden af min (ja, der er mellemrum i mellem vores senge, men det er der 3  årsager til: 1: Jeg sover i en hospitalsseng, det gør René ikke 2: Sygeplejerskerne har nemmere adgang til min seng, når de kan komme til på begge sider og 3: Jeg har en tendens til at slå ud med armene, når jeg sover, og det går ofte ud over René. Når vores senge stod op og ned af hinanden, eller da vi sov i samme seng, slog jeg ham ofte om natten - det er bedst at der er en halv meter imellem os).Men hvis jeg ikke havde René, hvis jeg var brite og Robert ikke var homoseksuel, så ville jeg elske at være hans kæreste/hustru. Hans charmerende måde at præsentere sig selv på i hver eneste video er simpelthen så sød, at jeg sidder og smiler. Og den måde, han altid begynder at flæbe når han læser spøgelseshistorier op, der handler om hunde. CUTIE PIE!

Jeg ved i øvrigt godt, at jeg skulle have skrevet i går. Disse dage flyder lidt bare sammen, og intet synes vigtigt, sådan rigtigt, selvom vi jo faktisk står overfor en kritisk situation: Vi begynder at lukke op for vores samfund nu. Jeg må indrømme, at jeg synes, at ideen med at det skal være de mindste børn først er kaotisk. Det ender med at alle børn ligger ud med at blive godt og grundigt forkølede. Med et nedsat immunforsvar har de nemmere ved at blive syge, og selvom de  måske ikke slås lige så meget i knæ som ældre generationer, så har de stadig risikoen for at bære rundt på smitten - og tage den med  hjem til mor, far - og måske endda bedsteforældrene også. Det er muligvis det, der er planen, meeeen... Dårlig  idé... Sydkorea havde stort set styr på lortet og sænkede deres parader. Og nu er der næsten 100 nye tilfælde af folk, der allerede har haft virussen én gang. Nu skal de finde ud af, om det er en anden, lignende virus, eller om det er den samme, der er kommet tilbage (regeneret sig inde i dem, ligget og ulmet indtil det var tid til at springe frem).