Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 7. april 2020

KATTEBOXEN april og nyt luxuselement i min lejlighed!

Hej! Velkommen til et indlæg der skulle være skrevet i lørdags, men det gik ikke, og vi skulle helt frem til tirsdag, før jeg kunne magte det, og nu er det næsten for sent igen - jeg er supertræt, og klokken er ikke engang 22.

Så jeg gennemgår bare lige hurtigt Emmas nye Kattebox for april. Der var disse forskellige godbidder i:
StarSnack Chicken Catnip Strips. Det er de gummi-agtige, som Emma ikke bryder sig om. De går videre til en anden.
Disse VitaKraft crispy crunch er faktisk i god kvalitet - men Emma bryder sig ikke om pebermynteolie. Så de går også videre.
Der er disse Planet Pet Society Crunchy Bits med tranebær. Hun kan af og til lide tranebær i små mængder, men har ikke smagt disse før. Det må komme an på en prøve.
Dogman Cat Sticks med kylling og lever. Dem kan hun godt lide,  og har allerede spist en. Der var også en anden version, denne med kalkun og lam.
Derudover var der 3 af disse Vitakraft snacks i cremeform, og de har allesammen samme smagsvariant: Taurin. Normalt er dem, de sender, med kylling. Det bliver spændende at se, om hun kan lide disse nye.
Der er også et stykke legetøj, og det billede, jeg har taget, udtrykker ikke rigtigt hvor smukt det er.
Det er fra KONG, og det er en lille fugl. Jeg må have været ret brutal, da jeg tog billedet, for jeg har helt udeladt dens hoved. Den har et smukt lille næb. Der er catnip i den, som der er med stort set alle plysdyr fra KONG.

Jeg er sikker på, at Emma bliver glad for de ting, der var i denne gang, bortset fra de to poser, hun stensikkert ikke kan lide.

Vi har købt nogle støvmasker, de er nok ikke supereffektive, men det bliver nødt til at du, som har sådan en metalkappe henover næseryggen, så man kan slutte dem lidt tættere omkring ens åndeapparat. Det er en pakke med 10 i for... 30 kroner. Vores plan er at investere i nogle bedre på et senere tidspunkt, men det er mere i henhold til, hvad der kommer til at foregå i arbejdsværelset.

Lige  nu (ikke bogstaveligt, men i disse dage) er René ved at beslutte sig for, hvad han vil give mig i fødselsdagsgave. Jeg ønsker mig ikke noget, og vi er ikke på gaver med hinanden. Men han mener, at jeg mangler en lyskasse. Så han har bedt mig om at overveje om jeg vil have en A3 eller en A4. Jeg har valgt det sidste, pga. både pris og plads. Derudover har jeg i dag været inde hos Harald Nyborg og købe nogle genopladelige batterier. Til mit headset. Jeg købte et sæt med 4x AAA. I fredags købte vores veninde ind for os, og hun kom ved et uheld til at købe Energizer AA batterier. 10 stk. Så ville hun bytte dem, men jeg havde andre ting, der skulle ordnes i centeret - pakker skulle hentes, pakker skulle sendes. Så jeg sagde at hun ikke behøvede at bytte dem. Så gik René ned i dag for at købe 2 pakker med AAA batterier. Og kom hjem med 2 pakker med 10 AA Energizer batterier. Vi bruger  AA batterier, men langt flere AAA. Og så var det, jeg til sidst bare tænkte: Fuck det. Han skal ikke gå ned og bytte de batterier. Stort set alle mine lyskæder, som jeg bruger som lamper omkring mit bord bruger AA batterier, og vi havde alligevel talt om at gå over til genopladelige. Og vi manglede en gribearm. Så jeg gik ind og bestilte det hos Harald Nyborg. Jeg har stadig 2 batterier tilbage i den rigtige størrelse, plus dem, der allerede sidder i. Med lidt god vilje kan de sagtens holde i en uges tid, til pakken ankommer efter påske.

Lige nu ligger hun og sover på mit bord, ved siden af mig. Hun er så sød... Dybt i sin kattesøvn. Hvad mon hun drømmer? Forhåbentlig noget dejligt. Engang imellem, når hun har sovet, men bliver vækket af en høj lyd, sætter hun sig på gulvet og kommer med... Hvad kan jeg beskrive det som... Virkelig bare intens kattejammer. Og hun ser altid ud som om at nogen har pisset  på hendes hemmelige stash af godbidder. Når hun vågner stille og roligt, slår hun øjnene op, gaber så højt at hele lejligheden næsten bliver suget med ind, og så rejser hun sig op og hopper ned fra, hvor hun er, sætter sine kløer i gulvet, i en kasse, i et bord, i et tæppe, og så strækker hun sig. Så går hun hen og drikker vand, og bagefter tjekker hun lige om der er kommet frisk mad mens hun sov. Hvis ikke, begynder hun at  overveje hvor tæt det er på madtid. Hun får normalt aftensmad et sted mellem 18-20, men hun begynder gerne omkring kl. 16 ved at cirkulere omkring os og beklage sig lidt og tigge om at få mad. Vi har en aftale (Kan man have en aftale med en kat?) om at hun bare skal holde den til 17:30. Så må hun gerne få mad. Men hvis hun sover der, vækker jeg hende ikke for at give hende mad. Ofte sover hun til 19:30 -20 før hun opdager at der ikke er givet noget mad.

Uh, og i går fik vi nyt toilet. Awesome. Det kan trække ud! Jeg har aldrig oplevet en luksus som dette toilet! Når man er færdig, trykker man på helt eller halvt skyl, og så kommer der vand og man tænker "WOW!" men det stopper lige så pludseligt som det startede, og der går stort set ingen tid før cisternen er fyldt op igen, hvis man er flere der skal på wc... FANTASTIC! Men han kom klokken 8 om morgenen og satte det op, og vi fik at vide, at vi ikke måtte sætte os på det før tidligst klokken 12. Så da klokken var 9:30, skulle jeg selvfølgelig tisse... Det sker jo altid. Men heldigvis har jeg nu gen-lært at skræve, når jeg skal tisse - og dette toilet er HØJT, plus at vores toiletbræt jo er sådan et handicap-venligt et, der gør det yderligere 6cm højere. Jeg kan ikke sidde på det med flad fod derude. Det er så dejligt, I LOVE IT!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar