Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 7. november 2020

Ændringer er i værk

 Hej!

Der er ændringer igen. Jeg har taget en beslutning om at vende tilbage til denne blog for mine daglige bloggerier. Det er for besværligt at skrive på engelsk og dansk hver gang noget skal uploades. Jeg har tænkt mig at sprede tingene mere ud på mere specifikke blogge. Denne blog kommer til at indeholde tekst. Tekster jeg skriver (ikke noveller og digte, men muligvis tekster om et bestemt emne, eventuelt uploaded i flere etaper. Jeg har dog ikke tænkt mig at forny mit abonnement på min hjemmeside, så næste gang jeg skal betale der, lukker jeg den ned. Jeg har ikke uploadet eller skrevet noget der ligner el novelle i 5 år), samt almindelige blogge. Jeg vil også af og til uploade et billede, men jeg vil ikke længere have billeder af mig selv herinde. Det bliver ændret, så de alle kommer til at ligge på min makeup blog, som jeg sætter et link ind til i listen over godkendte sider. Min engelsksprogede blog kommer til at omhandle mine billeder. Dem, som jeg tager, som ikke er af mig selv, men af ting, planter eller dele af mig selv. Og nej, jeg mener ikke nøgne dele. Jeg mener f.eks. et billede som dette:

Det er min hånd, og billedet hedder "Thumbs Up for grønne fingre". Det havde min mor, og jeg har altid ønsket mig, at jeg også havde det. Men det har jeg desværre ikke. Ikke andre steder end på dette billede. 

I løbet af denne weekend vil jeg tage skridt mod at forbedre denne blog og min makeup blog. Jeg har ændret min .com blog, selvom jeg stadig har det samme billede af mit skrivebord på. Jeg har ikke fundet et bedre et endnu. 

Men planen er, at jeg begynder at skrive herinde igen. Så hvis du har savnet mig, så er du velkommen til at læse med igen! Hvis ikke, så må du have det godt. Lige som alle andre, i øvrigt. 2020 er året hvor alt gik af helvedes til, men der er sket gode ting, sådan, indimellem, og jeg skriver nok lidt om dem på et tidspunkt. Lige nu efterlader jeg jer bare med informationer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar