Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 16. november 2020

It's good day to be born

 Hej!

Ja, ting sker hele tiden. Jeg har endelig fjernet O-ringene fra min space-tast, men kun  de to yderste. Den  midterste sidder stadig  på. Noget René rådede mig  til at prøve.  Jeg ser tiden  an, men jeg  kan se her at der allerede er dobbelt mellemrum mellem  de fleste ord. 

 Nå. Min farmor er ankommet på plejehjemmet  i dag. Min far, bror, svigerinde og deres børn  har brugt lang tid på at gøre hendes  lejlighed  rar til hende, med hendes møbler fra hendes gamle lejlighed. Hun har  ligget på et aflastningshjem i en  måneds tid, efter  at være faldet, og lægerne på hospitalet ikke var helt  trygge ved at hun boede  alene. Min  far  spurgte  hende, om hun  kunne  genkende møblerne. Møbler, som  hun har boet med de sidste 20+ år. Men  hun  kunne ikke genkende  sine  møbler. Hun kunne  heller  ikke kende de mennesker   der var på de  billeder, de havde  valgt at tage med. Min far viste hende et  billede  af  ham  selv og min  mor, der blev taget i 1978,  da de havde været kærester  i 6mdr. Min mor har en  slags rødbrunt pagehår, og  min far har sort hår og sort skæg. Han  spurgte hende, om  hun  vidste  hvem  det var. Hun  gættede på min  brors børn. Min niece  er fra 2004 og har  langt lyst hår, og min  nevø er fra 2008 og har kort lyst  hår. Derudover - i 1978 var begge mine forældre  28 år gamle. Min far sagde, at min farmor er helt væk. 

Min mor kommer  hjem fra hospitalet  i morgen. Hun  har gennemlevet en  periode på ca. 4 uger uden  noget alkohol, og hun  har  været igennem nogle  abstinenser. Da min far ringede  efter en ambulance, havde hun  en bule i baghovedet, efter et fald, og fordi  hun  var  lidt hallucinerende, har  hun  fået en scanning af sin  hjerne. Den fejler ikke noget. Men det bliver en kamp. Ikke at holde alkoholen fra hende. Min  far er den eneste, der kan handle, og han køber ikke noget  til hende. Men hjemmeplejen har været hjemme hos  dem i dag, for at se, hvad hun  skal  bruge  af hjælpemidler. Blandt andre  ting, har de besluttet at  hun  skal  have  en hospitalsseng. Dette er primært fordi hun  skal have sygepleje 5 gange i  døgnet (det er  hvad  min  far sagde. Om  han  han  overdrev, ved jeg ikke), og deri ligger hygiejne. Hun  skal også have  en  "høj rollator" (jeg kan  ikke gå med dem, men det er  nok også til indendørs  brug, sådan, udelukkende). Han sagde også, at de  skal have  deres  egen  nøgle, så de selv  kan låse sig ind. Og  der er flere andre ting, som gør tingene kompliceret. Men han  er villig til  at gøre alt for min mor lige nu. Og det er jeg glad for. Og jeg er glad for, at min mor  er taknemmelig for det. 

Jeg  har  endelig  fået  sat min signatur og bidraget (kun med 15 kroner, dog) til   kampagnen   for at få  fjernet  Amber Heard  fra Aquaman 2. Det er naturligvis frivilligt  om  man  vil give penge  til kampagnen, og også hvor mange penge, men  hvis  du  ikke  har underskrevet den, og  tænker at det  er noget, du  har lyst til, kan  du  finde  den  her: www.change.org

Jeg har naturligvis  også været ude at gå, og i dag gik  jeg hele  vejen ned i centeret, fordi  jeg er en bossbitch. Jeg styrer min rollator like it's nobody's business. Og tænk engang - det er det heller ikke! 

Til slut må jeg lige sige tillykke til min ven  og min familie på Fyn (familien Hedayat), som  i dag (jeg  tror, at det var i dag, men  ellers i går)  som fik et ekstra medlem af familien. Hamids lillesøster og hendes mand  er netop blevet  forældre  til en sød lille dreng, som jeg håber at deres lidt ældre  datter vil blive den perfekte  storesøster til (eller hedder det  'for'?) I  hvert fald - Hamid, Sara, Lasse, Farzin  og Firouzeh - tillykke med den lille ny.

2 kommentarer:

  1. Det var så lidt. Jeg håber at du bliver glad for at være onkel endnu en gang - du har nydt det så meget da de fik deres første :)

    SvarSlet