Dronningens (min) nytårstale

 Så er vi her, Wordlings. Årets sidste dag. Julen gik smukt. Jeg havde lavet en tegneserie til min bonus-niece, som er ca. 4½ år gammel, og mine intentioner var, at min veninde skulle læse den højt for hende. Men min niece elskede den så meget, at de var færdige med den allerede inden julen var overstået - og hun fik den om eftermiddagen den 23. december. Min veninde sagde, at den faldt i virkelig god jord. Det gjorde mig superglad. René kiggede i den, og han sagde, at jeg godt kunne få udgivet den, hvis jeg lavede nogle af alle tekstområderne om til tegninger. Men jeg har ikke tænkt mig at få den udgivet. Der ville være meget, der skulle laves om, og jeg ville være nødt til at tegne på computeren, og det kan jeg simpelthen ikke. Min hjerne kan ikke koordinere det med mine fingre. Alle 47 sider i den tegneserie til min  niece var tegnet, skrevet og farvelagt i hånden. Men hun fik også "rigtige" gaver. Hun havde ønsket sig makeup, så jeg havde købt noget makeup fra Souza, som laver makeup til børn. Jeg ELSKER at hun er interesseret i makeup i så tidlig en alder, fordi det kan være, at det måske holder til hun bliver større, og at det kan blive noget, vi har tilfælles. For jeg kender INGEN der er interesseret i makeup. Min mentor vil gerne høre om det, og hun spørger om råd, og det gør mig glad at hun gider at snakke om det, for jeg kender vitterligt ingen andre. 

Bella var den helt store gavehorder i år. René og jeg var ikke på gaver, fordi Bella skal til en meget dyr behandling i januar måned, som vi skal have igennem forsikringen. Så vi blev enige om, at spare så meget sammen som overhovedet muligt. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her, så I kan lige få historien igen. Bella bider sin pels af bagpå (halespidsen, haleroden, det ene lår, både indersiden og ydersiden, og bag på bagbenene) og i november var vi hos dyrelægen så hun kunne få en binyrebarkhormonin-sprøjtning. Den er kløestillende. Den varer også i 3 måneder. Så vi fik en henvisning til en dyrelæge, der er specialist i hudsygdomme hos katte og hunde. Bella har jo haft dette problem med sig da vi hentede hende, det er bare blevet værre, og vores egen dyrelæge kan ikke finde ud af, hvad der er i vejen. Men denne hudspecialist ligger i Kokkedal, ca. 1 times kørsel fra hvor vi bor. Derudover koster en konsultation 3.300 kroner. Dertil kommer, at vi skal betale for hver enkelt ekstra prøve de tager ud over det. Lige nu har jeg en af de der training pads siddende på min hud under mit tøj. På ryggen. Training pads er de der nærmest hygiejnebind, men i store kvadrater eller rektangler, hvor der er noget sugende på den ene side, og plastic på den anden side, og man bruger dem når man træner sin hund, kat, whatever, til ikke at besørge uden for kattebakken. Grunden til, at jeg har den tæt på kroppen, er at den helst skal optage min lugt. Selvom jeg er med i bilen til Kokkedal, bliver det ikke en rar tur for hende. Jeg kommer nok til at sidde med transporteren, og have kontakt med hende, men det er for at hun bliver mindre nervøs. Vores dyrelæge har anbefalet at vi lægger noget tøj med vores lugt ind i hendes transporter inden vi skal ud på de lange ture - men hun går ofte grassat inde i sin transporter, og det er bedre for os at det er de trainings pads det går ud over. For de kan skiftes ud når vi kommer derop, så hun får en frisk, tilstunket traning pad til hjemturen. 

Bella fik som sagt en masse gaver. For det første må hun ikke få godbidder, så vi var begrænset til ting. Vi gav hende derfor kun en adventskalender, fordi der ellers ville blive for meget legetøj. Da vi nåede frem til selve juleaften, fik hun en ny seng fra Omlet, hun fik et kattetæppe og en to små plysmus som dyrelægen havde givet hende. Det var ikke den eneste ting, dyrelægen gav hende. Hun fik også en lille skinne med en bold i (det var fra "Royal Canin", men selve skinnen var Catit Roller Circuit hvilket hun allerede havde noget af, så det kunne sættes sammen til en meget større skinne), hun fik 2 nye skåle lavet af rustfrit stål med skridsikker bund, og hun fik en lille kattetunnel, som jeg også tror kommer fra Royal Canin. Derudover gav de hende en lille "donut", og vi gav hende en almindelig kattetunnel og en lille catnip fugl der siger lyde. Alt det kan hun slet ikke administrere på én gang. Og de to mus og fuglen var så  fantastiske for hende, at hun legede med dem hele eftermiddagen den 24. og faktisk har gjort det indtil i dag. Lige nu er klokken 6 om morgenen. Det er typisk at vågne klokken 03:30 på nytårsaftensdag. Jeg skal jo være sent oppe og tage mig af Bella. Jeg kommer nok til at tage en lur på et tidspunkt. Men okay - vi er jo kun René og mig, vi skal ikke noget, der kommer ingen. I'll manage. 

Hvordan har 2022 været? Det virker som om, at tingene ser lysere ud i forhold til COVID-19. Jeg er ikke bange for det længere, selvom jeg stadig bruger mundbind når jeg er ude, eller når fremmede kommer her. Jeg ved ikke, om det stopper. Jeg gør det ikke for min skyld. Jeg gør det for Renés skyld. Som - sært nok - gør det for min. Det var nogle stride år at komme igennem, med den pandemi, for mange, men... jeg har ikke mærket så meget til det. Det værste for mig har været, at jeg ikke har kunne gå med læbestift eller solbriller udendørs på grund af mundbind, og lad os se i øjnene, at det er et champagneproblem. 

Vi var nødt til at aflive Emma. Jeg tog det meget pænt. Til at begynde med. Jeg havde forberedt mig på det i et stykke tid, men... Det slog benene væk under mig efter kort tid, og da René sagde at han aldrig ville have en kat igen, var mit hjerte knust. Heldigvis gav han efter, og selvom vi måtte aflive vores lille prinsesse den 24. februar, så havde vi Bella i vores liv allerede den 27. maj. Bella er helt anderledes. Hun er også mere eller mindre en killing. Vi fik Emma da hun var 8 år gammel. Vi fik Bella, da hun var 13 måneder. Så... Det er svært at opdrage en kat. Vi ved, at det kan lade sig gøre, fordi vi kunne  med Emma. Men Bella er anderledes. Og så er hun yngre. Men det skal nok komme. Hun er begyndt at forstå de basale ting. 

Krigen mellem Ukraine og Rusland har sat mit stressniveau 5 levels op. Jeg er skidebange for, at Danmark lige pludselig er i krig. Altså, jeg ved godt, at vi har været i krig i stort set al den tid, jeg har levet, men der har krigen ikke foregået her. Og jeg  lyder som en røv når jeg siger det. Det er nu altså bare sådan, jeg har det. Jeg kender heller ikke lige nogen, som er i krig. Renés ven var polak. Han fik dansk statsborgerskab for mange år siden. Han var med i en krig. Jeg vil sige, at jeg mener at han kom tilbage som en knækket mand. Jeg kan tage fejl. Han sagde ofte "Jeg var ikke polsk nok til polakkerne, men jeg var heller ikke dansk nok til danskerne". Efter krigen brød ud i Ukraine, rejste han tilbage til Polen, hvor hans bror var flyttet tilbage til, efter at have mødt og giftet sig med en ukrainsk kvinde. Så Renés ven valgte at opsige sin lejlighed og bare flytte til Polen. Jeg tror, at de har talt sammen 2 gange siden da. I starten læste jeg om krigen hver dag, men jeg kunne ikke rigtig håndtere det. Så jeg stoppede. Nu er det nærmest mere hvis jeg falder tilfældigt over noget, at jeg rent faktisk læser det. 

Megadeth udsendte deres første studiealbum siden 2016, og det første studiealbum siden Dave fik kræft i halsen. Han lyder virkelig godt på den nye plade, den er for det første mere glidende end deres musik har været i årevis, men samtidig synes jeg også at han leger med forskellige sangteknikker. Og der er mange, mange rigtig gode guitarsoli med! Man vænner sig hurtigt til at lytte til pop og andre slags musik, men når der så kommer en plade som denne, så er guitarsoloerne simpelthen noget af det allerfedeste ved det hele. 

Marilyn Manson sagen synes jeg går rigtig godt. Det lader til, at han har mange, stærke beviser på sin side. Selvom jeg stadig er utryg, en smule nervøs og i tvivl om hvorvidt han klarer den - så er jeg 90% overbevist om, at han nok skal komme igennem det. Det er klart for enhver, at hans omdømme har taget skade, og han bliver nødt til at gennemgå denne retssag. De kvinder, der har lagt sag an mod ham, eller som pludselig er kommet i tanke om hvad der er sket mange år senere, sætter sig ned  og skriver en ekstremt "heartfelt post"  på Instagram i stedet  for at snakke med politiet... Nej. Jeg synes også, at det bevismateriale, der er set fra Marilyn Mansons side indtil videre, har været virkelig hårdt nedslående på de fortalte løgne, der her været. Dette er et mærkeligt formuleret afsnit, ikke? Okay, alt det jeg har skrevet om Marilyn Manson kan stå her: De løgnagtige skøger har intet at have deres lort i, og Marilyn Manson vil sejre til sidst. 

For første gang nogensinde har jeg oplevet, at jeg kan kigge på ting, jeg gerne vil have, uden at få en ekstrem trang til at købe det lige nu og her, og uden at få en følelse af at jeg går glip af noget. Jeg er 42 år. Det er på tide, ikke? Jeg føler at jeg er hoppet ind i næste fase i mit liv. En fase, som er meget forvirrende. Jeg har ondt i mine led (alle sammen, ikke kun knæene) så snart det bliver koldt uden for. Normalt siger man jo, at ens led kan "værke" når temperaturen stiger eller falder (så forår og efterår). Men jeg har ondt i alle mine knogler hele tiden. Jeg fryser også ekstremt meget. Synes ikke det plejer at være så slemt. Lige nu har jeg 2 par strømper på. Uden på mine støttestrømper, så det er vel egentlig 3 par strømper. Så har jeg fået bumser. Et hav af dem, alle sammen i det samme område: en firkant på ca. 1,5 X 1,5cm lige nede under højre mundvig. Jeg har ikke haft nogen bumser i al den tid, vi har boet her. Og fordi jeg skulle bruge det til  noget, gik jeg tilbage og tjekkede. Så jeg ved, at vi flyttede ind søndag d. 8. oktober 2017. Jeg ved ikke hvad det er, men nu er her for koldt igen. Nu bliver jeg nødt til at lægge mig ind igen, og putte under min dyne. Jeg sidder lige her, indendørs, og er tæt på at klapre tænder! Men klokken er blevet 7 nu. Jeg kan tage min lur nu, stå op en gang i formiddag og så være længe oppe i nat. 

Jeg fortsætter dette indlæg senere i dag. Gør det lige færdigt. Lige nu: Dyner og lukkede øjne. 

Alright, klokken er 21, og jeg er klar til at skrive mit indlæg færdigt. Naboen, tror jeg, spiller så ekstremt højt at bassen kan mærkes overalt. Det er virkelig voldsomt. Det lader til, at folk virkelig nyder at de endelig kan være sammen i store mængder. Det lader også til, at Bella ikke er så bange for fyrværkeri, som vi havde frygtet. Hun kan godt lide at sidde i vindueskarmen og kigge ud på det, jeg tror bare, at det er de høje brag, der skræmmer hende lidt. Det lader til, at hun har det fint. 

Madlavningen gik fint. Vi fik en ret i dag, som min farmor altid lavede da jeg var yngre. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Jeg har taget et par billeder.

Dette er, hvad der skulle til. En renset svinemørbrad, flækket, og hakket persille, samt nogle tandstikker af træ. Hvis man har lyst, eller er supergod til madlaving, hvilket jeg ikke er, kan man bruge madsnor. Det du nu gør, er at putte den hakkede persille ind i din mørbrad og lukke svinet (hehe) med tandstikkerne i krydsform, da det hjælper til at forhindre i at de glider ud under stegningen. 

Teknisk set kan man putte lige præcis det fyld i, man har lyst til. Jeg kan bare godt lide, når det kun er  persille, og nu er det mig, der stod for både indkøb og madlavning. Når den ser sådan her ud, kan du smække den på en varm pande med f.eks. flydende margarine, og stege den på alle fire sider. De to smalle sider kan være svære at holde den i "form", så jeg stegte den på siden med to ruller sammenkrøllet alufolie - en på hver side. Men jeg startede med at stege den på over- og underside. Jeg krydrede i øvrigt med salt og peber. 

 

Efter stegning, lod jeg den hvile tildækket under alufolie. Imens fandt jeg et fad til mine kartofler, en sovsekande til min hjemmelavede brune sovs, og en lille glasskål til smør til René, der elsker smør på kartofler. Da kødet havde ligget i omkring 7-10 minutter, fjernede jeg folien og skar den i skiver. Jeg fandt nogle serpentiner og servietter frem, friske sodavand og serverede maden. Det var god mad - sovsen var ikke ligeså god som normalt, men det ødelagde ikke noget. Jeg har is til dessert, men vi er ikke nået dertil endnu. 

Nå. Men jeg havde jo den forfærdelige oplevelse med René i september, hvor han var indlagt i en næsten en hel uge, bortset fra 1 dag, og jeg købte de mange smukke T-shirts til ham, som han faktisk er rigtig glad for. Jeg købte også en Batman hoodie til mig selv, som jeg er superglad for, den har stort set siddet på mig siden jeg fik den. Jeg bestilte tøjet fra Shirtstore, og fordi der var problemer med leveringen, gav de mig en T-shirt - free of charge. So cool.

Ja. Jeg har haft nogle psykotiske episoder, men ikke noget alvorligt. Det har mest været ting, der har rodet op i min OCD. Jeg holder stadig fast i, at jeg ikke har ODC, men bare godt kan lide at tingene skal være på en bestemt måde. Og ja, i visse perioder er jeg mere striks omkring det end andre. Men det er ikke det samme som OCD. Obsessive-compulsive diorder er en regulær lidelse, som jeg bare ikke har. Jeg har en masse andre - men ikke den.

Så jeg har vel bare tilbage at sige godt nytår til jer alle sammen. Jeg håber at vi alle sammen får et bedre år til næste  år, og at vi ikke skal blive ved med at sejle rundt i elendighed. 

Jeg vil gerne sende en hilsen til Thomas. Jeg skriver ikke nok til dig, det har jeg ikke gjort stort set hele dette år, og det beklager jeg. Jeg skal prøve at blive bedre.

Hamid: I'm sorry, dude. Jeg bliver ofte meget sur på dig over ting, du ikke har gjort for at gøre mig ked af det, vred eller noget andet. Du får alt for meget vrede. 95% af al den vrede er havnet det forkerte sted. Jeg skal prøve at lade være med at være en sur mokke. 

Katja: Pis med dig. Jeg har tænkt mig at invitere jer oftere i det nye år, og så har du ingen undskyldning for ikke at komme. 

Birgitte: du er den bedste mentor man kan få. Jeg håber at det nye år giver os flere hyggelige stunder

Mine forældre: I skuffer mig altid, men jeg nægter at give op, for jeg elsker jer. Jeg bliver ved med at håbe at I har skuffet mig for sidste gang.

Min svigermor: Du er dejlig. Du er sjov, altid i godt humør, venlig og din latter er smittende. 

Adrienne: Jeg skriver også for sjældent til  dig. I'm sorry. Jeg skal også prøve at ændre det, når det kommer til dig. 

René: Du gør mig så glad. Du er en fast klippe, som jeg kan være sikker på altid er der. Jeg elsker dig ekstremt højt, og jeg ved godt, at du af og til tænker at  du ikke fortjener mig, men det er BS, for selvfølgelig gør du det. Det er ligefør det ville give mere mening hvis det var den anden vej. Jeg elsker vores indbyrdes humor, vores lille familie, dig, mig og Bella, og jeg er ked af, at jeg pressede dig sådan for at få Bella så kort efter Emmas død. Men - du må indrømme, at det er rart at have hende her, selvom hun kan være en bidsk hun-djævel. Hun er en dejlig kat, som jeg elsker. 

Til jer, som er her til hvert indlæg, hvis der findes sådan nogen: Tusind tak. Jeg sætter pris på jeres besøg, og jeg håber at næste år bliver jeres bedste år indtil videre.

Jeg har fået sagt alt, jeg ville nu, så jeg stopper her og går ind til René og Bella. Hav en god aften, og pas på med fyrværkeriet.

There's something about that blue...

 Hello, my wordlings! Jeg har fundet en dejlig, dejlig YouTube kanal. Jeg kan slet ikke stoppe med at sidde og glo på den. Der er visse videoer, som er "off limits" for mig, men generelt set elsker jeg alt på Clint's Reptiles. Jeg lærer en masse om både slanger, frøer, dinosaurer, hajer og alt muligt andet. Jeg synes også at Clint virker flink nok, han er tilsyneladende zoolog, og han ved en masse, som han er god til at lære fra sig. Så vidt jeg har forstået, underviser han vist også. Jeg ved det ikke. Jeg nyder bare at se hans videoer. Især lige for tiden, hvor stort set alt andet, der dukker op på min YouTube startside handler om Balanciaga. Det er forfærdeligt at de alle sammen er onde djævletilbedere, jeg ved det godt, men nu har jeg set min del af det, jeg har givet min del af likes, og nu trænger jeg til noget andet. Jeg trænger til Clints videoer om dinosaurer. Heldigt for mig er december måned dedikeret til dinosaurerne. Det er godt for mig, for jeg elsker den slags. Jeg vidste for eksempel ikke at "den eneste" fuldblodsdinosaur, der stadig lever, ikke er krokodillen. Det troede jeg at det var. Men det er det ikke. Den stammer derfra, men den er ikke derfra. Fugle. Det er dem, det handler om. Jeg har endda lige erfaret, at i den familie, hvor Tyrannosaurus Rex var den største, eksisterer den mindste i den familie stadigvæk, og det er denne fugl med denne smukke, sorte og blå fjerpragt:

En "Bee Hummingbird" på størrelse med en hånd. Jeg har også fundet ud af, at det er korrekt at hajer aldrig stopper med at svømme, for hvis de gør det, synker de. Og at den store, hvide haj har blå øjne. Se på disse to screenshots jeg har forsøgt at snuppe:

Er det ikke interessant? Jeg ville ønske at jeg ikke skulle i seng nu. Jeg ville virkelig gerne se videre. Men jeg har ikke tid. Sur røv. Jeg er nødt til at gå i seng, men jeg vil udforske dette yderligere i morgen. Hvem ved, måske har jeg lyst til at tilføje noget til mit indlæg?

Nå ja. For første gang i noget der ligner 20 år, er jeg begyndt på antidepressivt medicin igen. Sidste gang fik jeg Remeron. Denne gang får jeg Sertralin. Remeron skabte voldsomt rod i min epilepsi. Men dengang blev min epilepsi behandlet med lamotrigin, hvilket ikke er et godt stof til den type af epilepsi, jeg lider af. Nu tager jeg noget andet, Delepsine, og det fungerer bedre. Jeg har ikke haft et krampeanfald siden... 2013. Men jeg har dog haft myoklonier. Det var ikke med et let hjerte jeg til sidst måtte bede om at få antidepressiv medicin. Det er altid svært at indrømme hvor slemt det egentlig er blevet. Men det er ikke nemt for tiden. Jeg har problemer med søvnen. Jeg har problemer med appetitten, jeg har problemer med følelserne. Enten føler jeg absolut intet, total intethed, eller også føler jeg vrede. Min vrede kan være rettet mod hvem som helst, og der skal ikke meget for at "tænde den". Derudover er jeg lidt småpsykotisk, siger René, og jeg har tilsyneladende en genopblusset OCD, så jeg er steget midlertidigt i Sertralin Prolong, den medicin jeg får mod skizofreni. Jeg kan godt se, at jeg muligvis er psykotisk. Men OCD? Det er noget pjat. Jeg kan bare godt lide at arrangere tingene på bordet, når vi har spist og sidder og ser tv. Det foregår sådan, at vi spiser foran fjernsynet i vores soveværelse, fordi det er der, fjernsynet er, og det er der, René lægger sig, når han er færdig med at spise, og jeg bliver siddende ved bordet. Det er et bord med hjul på, så jeg tager det med ud i køkkenet, hvor det generelt står, dækker bord og anretter maden, og så kører jeg bordet ind så vi kan spise. Når vi er færdige med at spise, og vi sidder og spiser, kan jeg godt blive distraheret og glemme hvad jeg har gang i. Så kan jeg ikke holde koncentrationen på det vi ser, og går i gang med at arrangere et mønster imellem de ting, der står på bordet. Som regel stiller jeg dem op i en lige linje med samme mellemrum imellem alle tingene, men jeg kan godt blive lidt "irriteret" hvis René ikke accepterer at jeg henter et målebånd, så jeg kan få lige afstand imellem. Men jeg behøver ikke at få det. Nogle dage irriterer det mig mere end andre, og så arrangerer jeg tingene, så de alle passer inden for en bestemt firkant. Andre dage, og det er udelukkende når vi har spist McDonald's, kan jeg godt være meget forsigtig med mit affald. Det skal pakkes så "pænt" som muligt. Derfor bliver jeg "irriteret" på René når han bliver ved med at smide servietter og tomme burgeremballager ned i posen. Jeg har et system. Det hedder "alle papcontainere til burgere skal sættes oven i hinanden, så de skal deles på midten og sættes dem i én stak, alle papirer skal foldes, alle servietter skal foldes, og alt, hvad der ikke er pap, men som er papir og servietter og eventuelt overflødigt mad eller salat, der er faldet ud, skal ned i drikkecontaineren. Bagefter bliver det arrangeret i den brune papirspose, hvori alle tillægsposer også bliver foldet pænt sammen og lagt ned." Spiser vi "almindelig mad", og jeg bliver siddende derinde i længere tid, sørger jeg også for at alt brugt køkkenrulle bliver foldet pænt. Jeg gør ikke dette for min skyld. Jeg gør det for skraldemændenes skyld. René siger at de ikke gennemgår mit skrald. Men det gør de. Jeg får ofte papirer i postkassen om affaldssortering, og halvdelen af mit affald har navn og adresse på. Jeg ved ikke specifikt hvem det er, der kigger  på det, men jeg ved at nogen gør, og siden kommunen indførte alle disse affaldssorteringslove, har jeg virkelig bare været skrækslagen for, hvad jeg putter i mit affald. Eftersom kommunen har gjort dette de sidste... I hvert fald 3 år, så synes jeg ikke at jeg er "fjollet" fordi jeg tænker sådan.

Jeg har hovedpine igen. Jeg har hovedpine alt for ofte. Måske fordi jeg ikke rigtig får sovet. Måske skulle jeg gå i seng igen. Klokken er trods alt kun 4, og jeg gik i seng omkring midnat. Jeg har fået 3 timers søvn. Det er for lidt. jeg skal helst have de 8 timers uforstyrret søvn. På grund af epilepsien. Men - nu starter jeg med at gå i seng igen. Jeg er måske tilpas træt til at kunne sove lidt. Så længe jeg kan falde i søvn, skal jeg nok klare den. 

Glædelig 3. søndag i advent, alle jer, som får adventsgaver (bare det var mig) eller som fejrer den slags på anden måde. Det er i hvert fald i dag Bella får sin 3. pakke, og det glæder jeg mig til.

S.W.A.T. & conman Elon Musk

 HELLO WORDLINGS! Nej, jeg behøvede ikke at spørge René om hvad for et navn han kunne finde på, for da jeg selv sad og gloede på min blog, og selve titlen "Let there be words!", kom det til mig helt af sig selv. Wordlings. We all love them words!

Hvad der foregår på Netflix er, at jeg har færdiggjort nogle af de serier, jeg havde snakket om eller sat på min liste. "Wednesday", f.eks., som jeg synes var god. Ikke fantastisk, jeg synes at den var ekstremt meget Harry Potter-esque, men jeg kunne godt lide den overordnet. Catherine Zeta-Jones (Morticia) var en decideret fejlcasting, men findes der nogen, der kan leve op til det, Anjelica Huston leverede i Addams Family filmene tilbage i 1990'erne? Nej. Det gør der ikke. Det var magisk. Fik også set sidste sæson af "Dead To Me" (der kommer helt sikkert ikke en sæson 4), og den var også god. Faktisk var den mere fantastisk. Så hvad ser jeg nu? Well... Jeg ser "S.W.A.T." - sammen med René. Det er en lidt ældre serie, med Shemar (me please no) Moore. Han er simpelthen så irriterende. Han var irriterende i Criminal Minds, og han er irriterende her. Men det er sjovt i S.W.A.T., fordi han spiller den ledende hovedrolle, Hondo (det er en serie der først blev lavet i 1970'erne, og dengang blev Hondo spillet af en hvid gut, så jeg tror at det var et spørgsmål om at de skulle opnå deres kvote af sorte i serien. Der er også én asiat og én latina. Resten er hvide), og han har denne virkelig horrible opvækst, som han fortæller alle om. Han var kun 14 år, da han mistede sin far, og måtte bo alene sammen med sin mor, i et kvarter i L.A., der var knapt så godt. Man tænker 14 år er sgu heller en nem alder at miste sin far i", men han døde ikke. Hans forældre blev skilt fordi hans far fandt en anden. Og Hondo og hans far har fået et nogenlunde forhold igen. Men han har sådan en historie, som han fortæller alle forældre og alle unge han møder, som han redder ud af knebne situationer, men den har ofte forskellige vinkler. Derfor er René og jeg begyndt at kalde dem for "Bedtime stories with Hondo", af og til bare "Storytime with Hondo". Men vi har også fået tid til at se sidste sæson af "Brooklyn Nine-Nine". Jeg forestiller mig ikke, at der nogensinde kommer flere af den. Men det var en god og meget overraskende afslutning, som jeg faktisk satte pris på, selvom den fik mig til at græde flere gange. 

Jeg fik afleveret to julesokker hos min dyrelæge fredags. Det er sådan lidt uheldigt, for jeg havde puttet nogle klementiner i til dem, uden at tænke over, at den først ville komme derned fredag, og de jo går hjem fredag og ikke kommer derned igen før mandag. Jeg håber ikke, at de er blevet dårlige henover weekenden.

Jeg har set en YouTube video, lavet af J Aubrey, uploadet d. 17. november 2022, "The Cult of Elon Musk | A Billion Dollar Disaster". Skal vi ikke lige snakke om den video? Du kan se den her

på YouTube, på J Aubreys kanal. Jeg snakker ikke om hele videoen her. Jeg kommer kun ind på Elons baggrund nu. Elon blev født i 1971 i Sydafrika. Jeps, under apartheid. Hans mor, May, var en canadisk model og diætisk, og han far, Errol, var en elektromekanisk ingeniør, konsulent, pilot, sømand og ejendomsudvikler. Elon blev født ind i rigdom, og hans to yngre brødre fulgte efter. Hans far solgte familiens private jetfly til nogle italienere, og han hans udbytte var en del af en zambisk smaragd mine, som gav familien adgang til alle de smaragder, de ønskede. Errol Musk havde dog hyret en person fra Johannesburg til slibe dem, så kan kunne pantsætte dem på sine rejser overalt i verden (som jeg lige forstod det). Elon siger, at han aldrig har været så rig, men hans far fortæller en anden historie. 

"Vi var meget velhavende. Vi havde så mange penge at vi af og til ikke engang kunne lukke vores pengeskab. Så den ene hold pengene på plads, mens den anden smækkede døren i, og der hang stadig sedler ude, som vi tog og puttede i vores lommer." Senere i samme interview, siger Errol "Jeg kørte dem i skole i en convertible Rolls-Royce Cornichle, de havde  fuldblodsheste at ride på og motorcykler da de var 14 år. De var forkælede, tænker jeg. Måske er det derfor Elon opfører sig som et forkælet barn nu," afslutter han. 

Så Elon voksede op under apartheid, hvilket betød, at han med to hvide forældre havde adgang til mange ting, andre ikke havde - en uddannelse som det første. Men da han var 8, blev hans forældre skilt, og hans mor flyttede tilbage til Canada. Elon valgte at blive hos Errol, mens hans to yngre brødre valgte at flytte med May. Elon husker sin barndom som meget voldelig og har ikke nogen gode minder om sin far. Han har udtalt, at de alle har lidt under hans misbrug i årevis. 

Så det endte med at Elon igennem May fik et canadisk visa. Han rejste til USA, hvor han blev optaget på University of Pennsylvania. Her fik han en bachelor i fysik og en bachelor i økonomi i midten af 1990'erne. Herfra flyttede han til San Diego med planer om at tage en ph.D. på Stanford University, men skiftede kurs da han så firmaet Netscape offentliggøre deres vurdering på ca. 3 billioner dollars. Dette var Elons kald. Han havde altid elsket computere og science fiction, og han så en mulighed for sig selv. Han droppede ud af Stanford efter 2 dage. 

Og det er nu, alt det "sjove" begynder. Elon får f.eks. altid kredit for at have skabt Paypal. Det gjorde han ikke. Han kom ind i et allerede eksisterende firma via en fusion, og han blev smidt ud mens han var på bryllupsrejse, fordi firmaet vurderede at hvis de havde ham siddende i 6 måneder længere, ville PayPal kollapse. Han blev afskediget med en god aftrædelsesløn. Og Tesla? Det var ikke Elons firma. Det var ikke ham, der fandt på det. Han kom ind, der var allerede de to, der havde grundlagt firmaet, og igennem sin Elon Musky Balls way of doing things, fik han smidt den ene ud, der var endda en retssag, og han blev selv CEO. SpaceEx er så vidt jeg ved en stor del af vejen betalt for af den amerikanske regering, og så var der hans Hyperloop, som blev opfundet for 100 år siden, men "forladt" da man allerede dengang indså at det ikke kunne gøres effektivt", hans robotter, der er langt bagefter hvad man ser i Asien, og hvad skete der med Twitter? Han købte det for mere end dobbelt af, hvad det var værd, fyrede en masse mennesker, hvoraf nogle blev genansat, og de der "blå tjekmærker", som koster 8 dollars nu...

Elon lyver og han scammer sig igennem alting. Jeg har sikkert glemt en masse ting. Jeg har i hvert fald glemt hans solcelle-tag-tegl. Eller hvad de hedder. De teglsten man lægger på sit sat. Han opfandt vist på et tidspunkt nogle, hvor der var indbygget solceller i, men så man ikke havde de store, voldsomme plader på sine tage. Men det var også noget scam. Han sagde "Jeg kan få mennesker på Mars inden for 10 år". Det er 10 år siden nu. Hvordan går det med det, Elon? 100% selvkørende biler? Og hvad med alt det andet, du har lovet, der bare aldrig ser dagens lys? Han siger altid "I kan preorder denne ting nu, og så er den klar til salg om 2-3 år". Men det sker aldrig. Og alle hylder Elon som vores planets redningsmand. Som om han ene og alene redder os fra den visse død. Men sådan er det ikke. Ikke rigtigt, vel?

Og jeg ved godt, at ikke alle mennesker er lige kloge, eller at ikke alle mennesker har evnen til at tale til folk. Men er der nogen af jer, der har set nogle af Elons "taler"? Han siger de samme ting flere gange, han kan ikke rigtig finde de rigtige ord, han har en masse "ehm" og "uhm" pakket ind, og oftere og oftere begynder man at se publikum forlade hans salgstaler før tid. Jeg ved ikke hvad det hedder. Når han står og skal fremlægge hvad han har brygget sammen og hvornår man kan betale for det og hvornår man kan forvente at få det. Elon er indbegrebet af en "conman". Det er så overdrevet. Se eventuelt den video, jeg har sat ind her, den er virkelig god og informativ. 

SOV GODT, ALLE!