Så er vi her, Wordlings. Årets sidste dag. Julen gik smukt. Jeg havde lavet en tegneserie til min bonus-niece, som er ca. 4½ år gammel, og mine intentioner var, at min veninde skulle læse den højt for hende. Men min niece elskede den så meget, at de var færdige med den allerede inden julen var overstået - og hun fik den om eftermiddagen den 23. december. Min veninde sagde, at den faldt i virkelig god jord. Det gjorde mig superglad. René kiggede i den, og han sagde, at jeg godt kunne få udgivet den, hvis jeg lavede nogle af alle tekstområderne om til tegninger. Men jeg har ikke tænkt mig at få den udgivet. Der ville være meget, der skulle laves om, og jeg ville være nødt til at tegne på computeren, og det kan jeg simpelthen ikke. Min hjerne kan ikke koordinere det med mine fingre. Alle 47 sider i den tegneserie til min niece var tegnet, skrevet og farvelagt i hånden. Men hun fik også "rigtige" gaver. Hun havde ønsket sig makeup, så jeg havde købt noget makeup fra Souza, som laver makeup til børn. Jeg ELSKER at hun er interesseret i makeup i så tidlig en alder, fordi det kan være, at det måske holder til hun bliver større, og at det kan blive noget, vi har tilfælles. For jeg kender INGEN der er interesseret i makeup. Min mentor vil gerne høre om det, og hun spørger om råd, og det gør mig glad at hun gider at snakke om det, for jeg kender vitterligt ingen andre.
Bella var den helt store gavehorder i år. René og jeg var ikke på gaver, fordi Bella skal til en meget dyr behandling i januar måned, som vi skal have igennem forsikringen. Så vi blev enige om, at spare så meget sammen som overhovedet muligt. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her, så I kan lige få historien igen. Bella bider sin pels af bagpå (halespidsen, haleroden, det ene lår, både indersiden og ydersiden, og bag på bagbenene) og i november var vi hos dyrelægen så hun kunne få en binyrebarkhormonin-sprøjtning. Den er kløestillende. Den varer også i 3 måneder. Så vi fik en henvisning til en dyrelæge, der er specialist i hudsygdomme hos katte og hunde. Bella har jo haft dette problem med sig da vi hentede hende, det er bare blevet værre, og vores egen dyrelæge kan ikke finde ud af, hvad der er i vejen. Men denne hudspecialist ligger i Kokkedal, ca. 1 times kørsel fra hvor vi bor. Derudover koster en konsultation 3.300 kroner. Dertil kommer, at vi skal betale for hver enkelt ekstra prøve de tager ud over det. Lige nu har jeg en af de der training pads siddende på min hud under mit tøj. På ryggen. Training pads er de der nærmest hygiejnebind, men i store kvadrater eller rektangler, hvor der er noget sugende på den ene side, og plastic på den anden side, og man bruger dem når man træner sin hund, kat, whatever, til ikke at besørge uden for kattebakken. Grunden til, at jeg har den tæt på kroppen, er at den helst skal optage min lugt. Selvom jeg er med i bilen til Kokkedal, bliver det ikke en rar tur for hende. Jeg kommer nok til at sidde med transporteren, og have kontakt med hende, men det er for at hun bliver mindre nervøs. Vores dyrelæge har anbefalet at vi lægger noget tøj med vores lugt ind i hendes transporter inden vi skal ud på de lange ture - men hun går ofte grassat inde i sin transporter, og det er bedre for os at det er de trainings pads det går ud over. For de kan skiftes ud når vi kommer derop, så hun får en frisk, tilstunket traning pad til hjemturen.
Bella fik som sagt en masse gaver. For det første må hun ikke få godbidder, så vi var begrænset til ting. Vi gav hende derfor kun en adventskalender, fordi der ellers ville blive for meget legetøj. Da vi nåede frem til selve juleaften, fik hun en ny seng fra Omlet, hun fik et kattetæppe og en to små plysmus som dyrelægen havde givet hende. Det var ikke den eneste ting, dyrelægen gav hende. Hun fik også en lille skinne med en bold i (det var fra "Royal Canin", men selve skinnen var Catit Roller Circuit hvilket hun allerede havde noget af, så det kunne sættes sammen til en meget større skinne), hun fik 2 nye skåle lavet af rustfrit stål med skridsikker bund, og hun fik en lille kattetunnel, som jeg også tror kommer fra Royal Canin. Derudover gav de hende en lille "donut", og vi gav hende en almindelig kattetunnel og en lille catnip fugl der siger lyde. Alt det kan hun slet ikke administrere på én gang. Og de to mus og fuglen var så fantastiske for hende, at hun legede med dem hele eftermiddagen den 24. og faktisk har gjort det indtil i dag. Lige nu er klokken 6 om morgenen. Det er typisk at vågne klokken 03:30 på nytårsaftensdag. Jeg skal jo være sent oppe og tage mig af Bella. Jeg kommer nok til at tage en lur på et tidspunkt. Men okay - vi er jo kun René og mig, vi skal ikke noget, der kommer ingen. I'll manage.
Hvordan har 2022 været? Det virker som om, at tingene ser lysere ud i forhold til COVID-19. Jeg er ikke bange for det længere, selvom jeg stadig bruger mundbind når jeg er ude, eller når fremmede kommer her. Jeg ved ikke, om det stopper. Jeg gør det ikke for min skyld. Jeg gør det for Renés skyld. Som - sært nok - gør det for min. Det var nogle stride år at komme igennem, med den pandemi, for mange, men... jeg har ikke mærket så meget til det. Det værste for mig har været, at jeg ikke har kunne gå med læbestift eller solbriller udendørs på grund af mundbind, og lad os se i øjnene, at det er et champagneproblem.
Vi var nødt til at aflive Emma. Jeg tog det meget pænt. Til at begynde med. Jeg havde forberedt mig på det i et stykke tid, men... Det slog benene væk under mig efter kort tid, og da René sagde at han aldrig ville have en kat igen, var mit hjerte knust. Heldigvis gav han efter, og selvom vi måtte aflive vores lille prinsesse den 24. februar, så havde vi Bella i vores liv allerede den 27. maj. Bella er helt anderledes. Hun er også mere eller mindre en killing. Vi fik Emma da hun var 8 år gammel. Vi fik Bella, da hun var 13 måneder. Så... Det er svært at opdrage en kat. Vi ved, at det kan lade sig gøre, fordi vi kunne med Emma. Men Bella er anderledes. Og så er hun yngre. Men det skal nok komme. Hun er begyndt at forstå de basale ting.
Krigen mellem Ukraine og Rusland har sat mit stressniveau 5 levels op. Jeg er skidebange for, at Danmark lige pludselig er i krig. Altså, jeg ved godt, at vi har været i krig i stort set al den tid, jeg har levet, men der har krigen ikke foregået her. Og jeg lyder som en røv når jeg siger det. Det er nu altså bare sådan, jeg har det. Jeg kender heller ikke lige nogen, som er i krig. Renés ven var polak. Han fik dansk statsborgerskab for mange år siden. Han var med i en krig. Jeg vil sige, at jeg mener at han kom tilbage som en knækket mand. Jeg kan tage fejl. Han sagde ofte "Jeg var ikke polsk nok til polakkerne, men jeg var heller ikke dansk nok til danskerne". Efter krigen brød ud i Ukraine, rejste han tilbage til Polen, hvor hans bror var flyttet tilbage til, efter at have mødt og giftet sig med en ukrainsk kvinde. Så Renés ven valgte at opsige sin lejlighed og bare flytte til Polen. Jeg tror, at de har talt sammen 2 gange siden da. I starten læste jeg om krigen hver dag, men jeg kunne ikke rigtig håndtere det. Så jeg stoppede. Nu er det nærmest mere hvis jeg falder tilfældigt over noget, at jeg rent faktisk læser det.
Megadeth udsendte deres første studiealbum siden 2016, og det første studiealbum siden Dave fik kræft i halsen. Han lyder virkelig godt på den nye plade, den er for det første mere glidende end deres musik har været i årevis, men samtidig synes jeg også at han leger med forskellige sangteknikker. Og der er mange, mange rigtig gode guitarsoli med! Man vænner sig hurtigt til at lytte til pop og andre slags musik, men når der så kommer en plade som denne, så er guitarsoloerne simpelthen noget af det allerfedeste ved det hele.
Marilyn Manson sagen synes jeg går rigtig godt. Det lader til, at han har mange, stærke beviser på sin side. Selvom jeg stadig er utryg, en smule nervøs og i tvivl om hvorvidt han klarer den - så er jeg 90% overbevist om, at han nok skal komme igennem det. Det er klart for enhver, at hans omdømme har taget skade, og han bliver nødt til at gennemgå denne retssag. De kvinder, der har lagt sag an mod ham, eller som pludselig er kommet i tanke om hvad der er sket mange år senere, sætter sig ned og skriver en ekstremt "heartfelt post" på Instagram i stedet for at snakke med politiet... Nej. Jeg synes også, at det bevismateriale, der er set fra Marilyn Mansons side indtil videre, har været virkelig hårdt nedslående på de fortalte løgne, der her været. Dette er et mærkeligt formuleret afsnit, ikke? Okay, alt det jeg har skrevet om Marilyn Manson kan stå her: De løgnagtige skøger har intet at have deres lort i, og Marilyn Manson vil sejre til sidst.
For første gang nogensinde har jeg oplevet, at jeg kan kigge på ting, jeg gerne vil have, uden at få en ekstrem trang til at købe det lige nu og her, og uden at få en følelse af at jeg går glip af noget. Jeg er 42 år. Det er på tide, ikke? Jeg føler at jeg er hoppet ind i næste fase i mit liv. En fase, som er meget forvirrende. Jeg har ondt i mine led (alle sammen, ikke kun knæene) så snart det bliver koldt uden for. Normalt siger man jo, at ens led kan "værke" når temperaturen stiger eller falder (så forår og efterår). Men jeg har ondt i alle mine knogler hele tiden. Jeg fryser også ekstremt meget. Synes ikke det plejer at være så slemt. Lige nu har jeg 2 par strømper på. Uden på mine støttestrømper, så det er vel egentlig 3 par strømper. Så har jeg fået bumser. Et hav af dem, alle sammen i det samme område: en firkant på ca. 1,5 X 1,5cm lige nede under højre mundvig. Jeg har ikke haft nogen bumser i al den tid, vi har boet her. Og fordi jeg skulle bruge det til noget, gik jeg tilbage og tjekkede. Så jeg ved, at vi flyttede ind søndag d. 8. oktober 2017. Jeg ved ikke hvad det er, men nu er her for koldt igen. Nu bliver jeg nødt til at lægge mig ind igen, og putte under min dyne. Jeg sidder lige her, indendørs, og er tæt på at klapre tænder! Men klokken er blevet 7 nu. Jeg kan tage min lur nu, stå op en gang i formiddag og så være længe oppe i nat.
Jeg fortsætter dette indlæg senere i dag. Gør det lige færdigt. Lige nu: Dyner og lukkede øjne.
Alright, klokken er 21, og jeg er klar til at skrive mit indlæg færdigt. Naboen, tror jeg, spiller så ekstremt højt at bassen kan mærkes overalt. Det er virkelig voldsomt. Det lader til, at folk virkelig nyder at de endelig kan være sammen i store mængder. Det lader også til, at Bella ikke er så bange for fyrværkeri, som vi havde frygtet. Hun kan godt lide at sidde i vindueskarmen og kigge ud på det, jeg tror bare, at det er de høje brag, der skræmmer hende lidt. Det lader til, at hun har det fint.
Madlavningen gik fint. Vi fik en ret i dag, som min farmor altid lavede da jeg var yngre. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Jeg har taget et par billeder.
Nå. Men jeg havde jo den forfærdelige oplevelse med René i september, hvor han var indlagt i en næsten en hel uge, bortset fra 1 dag, og jeg købte de mange smukke T-shirts til ham, som han faktisk er rigtig glad for. Jeg købte også en Batman hoodie til mig selv, som jeg er superglad for, den har stort set siddet på mig siden jeg fik den. Jeg bestilte tøjet fra Shirtstore, og fordi der var problemer med leveringen, gav de mig en T-shirt - free of charge. So cool.
Ja. Jeg har haft nogle psykotiske episoder, men ikke noget alvorligt. Det har mest været ting, der har rodet op i min OCD. Jeg holder stadig fast i, at jeg ikke har ODC, men bare godt kan lide at tingene skal være på en bestemt måde. Og ja, i visse perioder er jeg mere striks omkring det end andre. Men det er ikke det samme som OCD. Obsessive-compulsive diorder er en regulær lidelse, som jeg bare ikke har. Jeg har en masse andre - men ikke den.
Så jeg har vel bare tilbage at sige godt nytår til jer alle sammen. Jeg håber at vi alle sammen får et bedre år til næste år, og at vi ikke skal blive ved med at sejle rundt i elendighed.
Jeg vil gerne sende en hilsen til Thomas. Jeg skriver ikke nok til dig, det har jeg ikke gjort stort set hele dette år, og det beklager jeg. Jeg skal prøve at blive bedre.
Hamid: I'm sorry, dude. Jeg bliver ofte meget sur på dig over ting, du ikke har gjort for at gøre mig ked af det, vred eller noget andet. Du får alt for meget vrede. 95% af al den vrede er havnet det forkerte sted. Jeg skal prøve at lade være med at være en sur mokke.
Katja: Pis med dig. Jeg har tænkt mig at invitere jer oftere i det nye år, og så har du ingen undskyldning for ikke at komme.
Birgitte: du er den bedste mentor man kan få. Jeg håber at det nye år giver os flere hyggelige stunder
Mine forældre: I skuffer mig altid, men jeg nægter at give op, for jeg elsker jer. Jeg bliver ved med at håbe at I har skuffet mig for sidste gang.
Min svigermor: Du er dejlig. Du er sjov, altid i godt humør, venlig og din latter er smittende.
Adrienne: Jeg skriver også for sjældent til dig. I'm sorry. Jeg skal også prøve at ændre det, når det kommer til dig.
René: Du gør mig så glad. Du er en fast klippe, som jeg kan være sikker på altid er der. Jeg elsker dig ekstremt højt, og jeg ved godt, at du af og til tænker at du ikke fortjener mig, men det er BS, for selvfølgelig gør du det. Det er ligefør det ville give mere mening hvis det var den anden vej. Jeg elsker vores indbyrdes humor, vores lille familie, dig, mig og Bella, og jeg er ked af, at jeg pressede dig sådan for at få Bella så kort efter Emmas død. Men - du må indrømme, at det er rart at have hende her, selvom hun kan være en bidsk hun-djævel. Hun er en dejlig kat, som jeg elsker.
Til jer, som er her til hvert indlæg, hvis der findes sådan nogen: Tusind tak. Jeg sætter pris på jeres besøg, og jeg håber at næste år bliver jeres bedste år indtil videre.
Jeg har fået sagt alt, jeg ville nu, så jeg stopper her og går ind til René og Bella. Hav en god aften, og pas på med fyrværkeriet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar