Hej Wordlings!
Jeg vil lige, allerede nu, annoncere, at der d. 1. juni ikke kommer en boganmeldelse. Ikke fordi jeg tror at det vil være noget, som får jer ned med nakken - men jeg kan nu godt lide at høre bøger. Men lige for tiden er jeg mere musikorienteret. Jeg elsker musik. Jeg elsker Marilyn Mansons stemme. Når han synger (og ISÆR på stort set hele "We Are Chaos" albummet) føles det som om der er nogen, der forkæler min hjerne på en ganske særlig måde. Jeg hører stort set altid det samme musik. I hvert fald i øjeblikket. Jeg har ikke en særlig udstrakt smag. Eller; det har jeg, men de kunstnere, jeg lytter til, er de samme som jeg har lyttet til i årevis.Kun ganske få trænger igennem.
Men! Jeg har shoppet. Jeg elsker at shoppe, og jeg elsker at shoppe ting, som jeg teknisk set ikke absolut behøver, men som jeg gerne vil have. Hvem siger ikke, at det er okay at bruge 1.000 kroner på mig selv? Her, på onsdag, ankommer resten af de ting, jeg har købt. Der mangler kun de to ting. Så jeg har bestemt mig for, at jeg vil lægge billeder op af det, jeg har købt, på onsdag.
Jeg har allerede taget billeder af de ting, jeg har købt, som er kommet. Jeg har også taget supergode billeder af Panter-missen, og jeg synes at jeg vil dele et af dem med jer.
Er hun ikke sød? Se lige de øjne. Hun havde lige spist, da jeg tog dette billede, men ville ekstremt gerne have mere mad. Problemet med en kat, som lever som en labrador, er at vi er nødt til at rationere hendes mad. Hun får 8g mad om morgenen omkring 7-8, og hun får 8g igen omkring klokken 13. Så får hun 8g igen klokken 18, og når klokken er 22-23 stykker, får hun 20g, som er tilsat den medicin, hun får mod eksem. Hendes kost er sat efter skemaet bag på den pose, hun får. Der er 3 tabeller: en for undervægtige katte, en for normalvægtige og en for overvægtige. Lige nu vejer hun over 4kg. Hun vejer 4,6kg, hvilket tilsyneladende er 600g for meget, og dyrelægen har sagt at hun skal tabe sig. Så derfor er hun gået fra 51g i døgnet ned til 44g. Da vi fik hende var hun undervægtig. Men nu, hvor hun kan spise andet en Royal Canin Hypoallergenic til katte, får hun nogle andre godbidder. I starten gav vi hende almindelig mad som godbidder, men der er ingen tvivl om at hun er nemmere at få til at gøre ting, når det er de gode godbidder, der kommer som belønning.Men det var lidt om Panteren. Mener at jeg tog billedet i går eller i dag. Ret sikker på i dag, men jeg er næsten aldrig 100% på noget. Nu er jeg dog sikker på, at jeg skal se at få skiftet hendes bakke og komme i seng!
Sov godt, og tak fordi du ville læse om min kat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar