Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 6. juni 2023

"Superstition" - et kig på en serie og nogle få spoilers

 Hej Wordlings!

Har du nogensinde tænkt på, om du måske er lidt overtroisk? Kaster du salt over skulderen når du ser en sort kat krydse gaden? At fredag d. 13. er en ulykkesdag, hvilket har medført at  en række luftfartsselskaber har valgt ikke at have rækker med "3" i? Føler du dig heldig hvis du finder en firkløver, eller et øjenvippehår på din kind? Ønsker du dig noget, som du ikke må sige højt, fordi det så ikke vil gå i opfyldelse, når du  puster lysene ud på din lagkage? I nogle lande er det tallet 4, som medbringer ulykke, hvilket er årsag til, at hoteller ikke har etager med 4, 14, 24, etc. Det kan forklares lidt som at "4" på mandarin (et kinesisk sprog) har samme udtale som "død". Har du en hestesko hængende over din hoveddør, med åbningen op, så intet held  løber ud? Eller render du rundt med en kaninfod i din lomme som skal bringe dig held når du skal vælge de rigtige lottotal? (Tak for alle disse forslag, Wikipedia)

Well! Der findes mange former for overtro. Der findes dem, som jeg har nævnt her, og der findes 5.000 andre, hvis ikke flere. Nu har jeg set Supernatural, en fortælling om Winchester-brødrene, som bekæmper både engle og dæmoner i en serie med 15 sæsoner med ca. 45 minutter  pr. afsnit. Jeg vil ikke komme ind på den her, andet end for at sige disse ting: Uanset hvilken by, de kom til, uanset hvilken del af the USA de kom til, i Deans 67 Impala, hvor de lyttede til musik fra "the good ol' days", fordi man kan ikke finde god musik  længere, ligegyldigt hvor helvede de var - så var det samme layout deres motel havde. Det var så påfaldende, at man ikke kunne undgå at lægge mærke til det efter kort tid. Det andet, jeg vil sige, er at der var 2 personer i den serie, som var cool. Okay, de fleste af dem var cool, men de to, der ligesom var et par levels højere, var mor og søn. Rowena og Crowley. De havde en fantastisk dynamik. Det var det, jeg ville sige om den serie. Den var god. Kørte i fucking mange år. Men når den ligger på HBO, kan man bingewatche 15 års materiale på 3-4 måneder sammen med sin mand, når man alligevel ser tv sammen.

Og i forgårs færdiggjorde vi, min tv-mand og jeg, så denne serie. Superstition. Den så jeg på Netflix. Den løber (indtil videre) over 12 episoder på hver cirka 45 minutter. 

 SPOILERS

Denne serie er stort set det samme som Supernatural. Men i Superstition er der ingen, der hedder "demons". Der er nogen, der hedder "infernos", og de er "the bad ones". Calvin, som er gutten på dette billede, har været udstationeret i både Irak og Afghanistan, han har været væk i 16 år. Han kommer hjem fordi han har fået visioner. Og da han kommer hjem, falder han ind i hans families bedemands-praksis. 

Som sagt, har jeg nu set alle 12 afsnit. Vi kan sige dette med sikkerhed. Calvin er søn af Isaac og Bea. Han er sådan set normal, men når han har et specielt smykke på, bliver han mere magtfuld. Hans far, Isaac, er en gammel mand. Han er maur. 778 år gammel. Og glemte jeg at nævne udødelig? Hans kone, Bea, har også nogle hekserier, som hun fikser med, men jeg har  ikke fundet ud af, hvad hendes "deal" er. Jeg tror, ud fra hvad jeg har set, at hun er en reinkarnation af en eller anden - men jeg ved det ikke. Og som der er alle andre steder, er der edderkopper. For det skal der være. 

Det føltes ikke som om, der var sparet  penge på denne serie. Men da vi nåede til episode 12 og det ligesom var den afsluttende kamp, viste det sig at ligne det værste green-screen fra 70-erne, og de props, der var med, lignede noget fra Star Trek. Det  var så dårligt, at jeg til tider måtte se væk i skam, på deres vegne. De havde kørt så godt i 11½ afsnit, og så slutter de af med 20-30 minutter af det værste crap-tv jeg har set i flere måneder!

Men - serien er god. Den har potentiale til at blive fantastisk, men disse 12 afsnit har ikke gjort det helt for mig. Hvis der kommer en sæson mere - så skal jeg klart se den, alt andet vil være åndssvagt. Jeg satser på, at den dukker op igen på et tidspunkt, med nogle gode, nye afsnit. For den lagde virkelig stærkt ud i de første 1-3 afsnit, eller sådan noget. 

Bør DU se den, hvis du har Netflix? Absolut. Men den får kun 7 ud af 10 ... Naomi Jon har sine Broccilis, The Welsh Twins har deres Jackies. Hvad har jeg? Den får 7/10 words. Nej, det dur ikke. Jeg finder på noget andet at kalde det. Wait! Jeg har en yndlingsblomst. Hvorfor ikke bruge den? Eller endnu bedre, min yndlingsfrugt? Nah... Jeg har flere yndlingsfrugter. Det er begge bær. Jordbær go vindruer. Men jeg kan også godt lide bananer, jeg elsker en god, saftig vandmelon, og en moden galiamelon er ikke afvejen. Men jeg har kun én yndlingsblomst. Hvide tulipaner. Måske skulle jeg i virkeligheden vælger noget der ligger tættere på mit navn? Åkander, f.eks.? Eller små "stickers", hvor der står "RAP"  på, som jeg selv designer og kan sætte ind alt efter hvor mange jeg ønsker at give noget, jeg anmelder? Jeg tror at jeg går med det sidste!

SUPERSTITION får hermed 7 ud af 10 RAPs. Til næste anmeldelse har jeg lavet mine stickers. Hav en fantastisk tirsdag! Sayonara! (undskyld hvis det er stavet forkert)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar