I dag vil jeg gerne drøfte det der med at "skride ind" når det er nødvendigt. René har en tendens til at sige sin ærlige mening, og der er ikke et tidspunkt der er bedre end noget andet. For at sige det mildt: hvis du fylder for meget i køen i supermarkedet eller har taget en utidig unge med, så er han ikke bleg for at kommentere det. Ofte har jeg været nødt til at tale ham til ro med ting som "synes du virkelig at det er værd at komme i fængsel for, så mig og Emma/Bella skal være alene?" Det plejer at hjælpe. Der var engang, hvor en gut havde formet en pistol med sin ene hånd, og holdt den op mod sin tinding, henvendt til René. Vi begyndte at køre hurtigere og hurtigere, og da vi nåede op til det næste røde kryds, holdt gutten der. René sprang ud af bilen og hen til den gut, åbnede døren i passagersiden og råbte noget, jeg kan ikke huske hvad, men i det samme blev det grønt for ham, så han drønede væk med en åben dør, og René kom tilbage, vi kørte videre, hjemad, men han snakkede om ham der hele vejen.
Det er dog ikke altid den slags "meninger", han har. Der kommer sygeplejersker her i vores hjem, og jeg bryder mig ikke om, at det er så mange forskellige mennesker, der kommer. Men René, som ikke ser særlig mange mennesker, elsker at sludre med dem. Og af og til har de bare ikke tid. Så plejer jeg at give hans hånd et klem. Så ved han, at det er på tide at klappe kaje og move along.
Andre gange, som i går, da hans ven ringede for at ønske ham tillykke med fødselsdagen (selvom han først har fødselsdag i dag), føler jeg ofte at det er på tide at skride ind. Når denne ven ringer, lad os kalde ham "K", kommer de op at skændes, fordi K ofte snakker om emner han ikke ved noget om. Og i går var der en meget ophedet debat om, hvorvidt alkoholisme er en sygdom. René holdt stædigt fast i, at det er det. K sagde, at det var et valg man tog, og var et tegn på styrke, hvis man kunne stoppe med at gå ind i butikker og købe alkohol. Han sagde at man aktivt deltog i at gøre sine valg dårligere ved at vælge med at drikke, og der jo i virkeligheden ikke er nogen der ønsker at være alkoholiker. Det var totalt åndssvagt, de ting han sagde. René har haft alkoholikere i familien, så han kender lidt til det. Desuden ved alle sgu da, at afhængighed ikke er noget der bare kan styres af ens personlige valg. Jeg skulle lige til at kalde på ham og lade som om jeg havde brug for hjælp, men så begyndte de at snakke om noget andet.
Men jeg er også slem til den slags af og til (ofte). Derfor tager René min telefon nogen gange, og holder den til jeg er kølet ned. Dette gælder mine samtaler med Hamid. Det er meget rart have en sikkerhedslinje, for det sker ofte, at jeg bliver ekstremt sur på Hamid, bare fordi vinden blæser den forkerte vej.
Jeg finder at det er godt at vi kan supplere hinanden. Hvad med dig og dit forhold?
Tak fordi du læste med. Næste upload i denne serie er allerede fredag i næste uge. Hav en dejlig weekend! Personligt skal jeg i dag fejre Renés 48. fødselsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar