Okay, i dag skal vi snakke om hoarding, eller, som det hedder på dansk, hamstring eller bare samlemani. Mange af os har sikkert set de mennesker, der kommer ud til en hoarder for at hjælpe med at gøre rent, og finder ting i hjemmet, som har været væk i flere år - endda dyr, som er nået til det rådne stadie af deres død. Der er forskellige grader af hoarding, og der er disse virkelig ekstreme tilfælde, men der er også de mere "laid back" samlere, der bare bruger meget tid på at samle ting. Hoarding er relateret til både OCD (obssession compulsive disorder) og depression. Men det er en sygdom for sig selv, som har fået navnet hoarding disorder.
Hoarding er tæt forbundet med angst. Det er stort set umuligt for en hoarder at skille sig af med noget fra deres stakke af ting, der virker ubetydelige for andre, uden at føle angst, stress og ubehag. Det er en personlighedsforstyrrelse, som kan ses helt nede i de små år, men som oftest starter i 15-års alderen, og vokser sig stor og stærk, hvis man ikke kommer i behandling.
For behandling er mulig i denne sag. Det er muligt at overkomme hoarding disorder. I USA, hvor man regner med, at ca. 14 millioner af deres borgere lider af sygdommen, bliver folk, som kommer i behandling i en forholdsvis tidlig alder, og som virkelig gør en indsats, er recovery-raten et sted mellem 50-60%.
Det er de grundlæggende facts omkring denne disorder. Læg en kommentar, hvis du ønsker at vide mere.
Nu rykker vi videre til næste del: mig. Jeg har samlet hele mit liv. Det første jeg kan mindes, at jeg samlede på, var brugte klippekort til S-tog og HT-busser. Jeg havde en stak af dem. De var ikke sat på display, men jeg tog dem frem og beundrede dem, når jeg havde et "øjeblik". Servietter har jeg også altid samlet på. Det gør jeg stadig. Jeg har en million pakker servietter, både åbne og lukkede. Servietter til fødselsdag? Got em. Servitter til halloween? Got em. Jul? Got em. Nytår? Got em. Ensfarvede, prikkede, stribede, store, små, mørke og lyse, sære motiver med vin og blomster, kranier og blomster, Minions, dude I have it all. Og jeg bliver ved med at købe nye. Hele tiden.
Og siden jeg var ret ung, har jeg ELSKET at pakke gaver ind. Jeg elsker det lort så meget. Jeg har gavepapir i massevis. Noget af det er ved at være 10 år gammelt. Men problemet er, at jeg ikke har det godt med at bruge det samme gavepapir flere år i træk... Så jeg bliver nødt til at tilføje flere og flere.
Dette er noget af det. Jeg har omkring 10 ruller lige nu. Og hvad gør man, når man pakker gaver ind? GAVEBÅND! Jeg har også omkring 10 forskellige af de store ruller med gavebånd. Why? Cuz I love it. Papkasser er også lige mig. Jeg bestiller en vare. Den ankommer i en kasse. Naturligvis gemmer jeg kassen også. Hvad nu, hvis jeg på et tidspunkt selv skal sende en kasse, og det, jeg skal sende, har netop den størrelse? Så slipper jeg for at købe en kasse.Og lad os ikke glemme den største af dem alle: tomme emballager. Gemt, hvis nu de skal bruges igen.Og ja, jeg ville virkelig gerne have denne hylde til andre ting, men... You get what you give, I guessMen selvom jeg har alle disse ting, er jeg ikke en hoarder. Det gør naturligvis mere end ondt når René tvinger mig til at smide tomme papkasser ud, som har stået her i månedsvis, men jeg har ikke stakke af ting rundt omkring. Mine ting er organiserede. Jeg er en samler.
Det var en kort en i dag, men hvis du valgte at læse med, så tak for det. Vi snakkes ved i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar