"Reach up for the sunrise"

"I don't know what you do, but you do it well - you got me under your spell"

Duffy, "Mercy"

Jeg forstår ikke, hvad ideen med stive, kradsbørstige neglerødder skal være. De gør skideondt, og det er umuligt at komme ned og få fat i dem, så man klippe eller bide dem af. Men nu har jeg skåret den af med en skarp hobbykniv, som jeg lånte af René. Jeg kan ikke magte den smerte, sådan en neglerod bringer med sig.

Ellers har det været en god dag. Stille og rolig, bortset fra at René og jeg blev uvenner nede i Brugsen - det gør vi generelt altid, det er derfor jeg ikke gider at have ham med. Jeg tror at folk dernede tror, at vi har et herre dårligt forhold, fordi vi altid skændes og jeg ofte har optrådt dernede med diverse skader i ansigtet. De har været selvpåførte, men det kan folk jo ikke se. Personalet er begyndt at smile venligt til mig og sende sådan nogle "indforståede" blikke til mig, når René hidser sig op, mens de går forbi. Sådan nogle "det er sgu også synd for dig"-blikke. Haha. Det er da også lidt mistænkeligt... Men jeg er aldrig blevet slået af René (eller nogen anden).

Det er egentlig heller ikke fordi vores forhold er dysfunktionelt. Det fungerer faktisk ret godt til daglig, vi har bare vores småkontroverser, og så forkæler jeg ham alt, alt for meget. Men det vidste jeg fra starten, jeg vidste at det var ris til egen røv. Men det går sgu nok. Vi elsker jo hinanden. Jeg har været i tvivl engang imellem. Men jeg elsker ham. Selvfølgelig gør jeg det. Det er bare, når det ligesom er hverdag og faste rutiner... Så tænker man ikke så meget på at mærke efter sine følelser og lytte til kærligheden. Så ser man sig sur på ligegyldige ting, som f.eks. at strømperne bliver smidt til vask foldet sammen, når man gerne vil have at de ikke er foldet sammen, fordi det så er nemmere at sortere vasketøjet.

Det er vigtigt at holde pause fra alt det sure pis og holde en dejlig kærlighedsdag. Sådan en dag vil jeg skabe i morgen. En fejring af kærligheden. Det tror jeg, at Renés og mit forhold trænger til. En dag, hvor vi bare hylder hinanden med kærlighed. Jeg ved endnu ikke, hvordan det skal foregå, men det finder jeg sikkert på løbende! Glæder mig i hvert fald meget.

Real life's murder

"I know it's time to go now we've said hello"

D:A:D, "Are We Alive Here???"

Åh ja... Kedsomhed. Ain't that a bitch. Men hva' fa'en... Måske er det vitterligt sundt at kede sig lidt indimellem? Jeg så gerne, at det ikke var så utroligt kedeligt at kede sig. Jeg trænger til noget nyt, trænger til... Jeg ved det ikke. Min spontanitet er i bund. Jeg er absolut ikke i stand til at foretage mig ting, som ikke er planlagte. Men jeg har lyst til at bryde mit mønster, kaste mig ud fra et højt bjerg og håbe på at jeg lander på en silkeblød dyne af en sky. Svæve bort og opleve alt, uden selv at skulle deltage i det... Jeg keder mig.

Jeg vil gerne lave noget. Lige her, lige nu. Jeg vil gerne besøge Kim & Majbrit. Men de er vist lidt sure for tiden (på René). Så det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Men hvad med I morgen? Kan vi tage til Faxe og besøge Mor? Eller skal hun noget andet? Hvad med at ringe til min egen mor - bare for at snakke lidt? Hvad med, om vi tog ind til Renés mor i morgen? Men ak nej. Der sker absolut intet. Kedsomheden æder mig, og jeg har lyst til at tage mig en lang lur, men det går jo ikke... Det må jeg se i øjnene. Det går ikke at sove konstant. Det er en dårlig vane.

Jeg har glemt at tage kødet ud af fryseren. Med lidt held og koldt vand kan det nås endnu. Jeg skal jo bare have ordnet det inden vi skal spise aftensmad. Det behøver det ikke at være 100% optøet for. Madlavning er det, der må redde min dag. For jeg er ved at kede mig ihjel over at kede mig så meget.

Som Hamid engang skrev til mig i et brev: "Jeg er ved at dø af al den keddom" - ain't that the truth!

Oh my God, there's a maniac in here!

"Too old to be shy, but I wonder what to say after I said Hi!"

D:A:D

Yeah. Det er som om mine dage mere og mere bliver brugt på at sove. Man kunne godt tro, at jeg sov konstant for at fortrænge ting, fordi jeg som oftest går i seng og sover selvom jeg ikke er træt. Men det er ikke derfor. Det er fordi jeg ELSKER at sove. Jeg elsker det simpelthen. Jeg ELSKER også at stå tidligt op. Lidt paradoksalt. Men jeg har altid sovet bedst om dagen. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg fungerer bare bedst om natten! Det er skønt at være vågen om natten, det er dér, jeg har al energien og får gjort rent og alt det dér. Dagene sover jeg væk. Haha... That's life. Men jeg ville nu gerne have et arbejde, selvom jeg er et sove-menneske. Jeg vil så meget, men jeg ved at på nuværende tidspunkt, vil intet af det blive til noget. Øv bøv. Men sådan er fakta.

Den fucker-store edderkop, der badede med mig i går (mandag) for derefter at gemme sig et eller andet sted på badeværelset, har i dag afsløret sit skjul: den boede i afløbet inde i badet. René har banket den op, hvorefter han slog den ihjel. Jeg er ikke glad for edderkopper, det er René heller ikke, og hvis vi bare sætter den ud, går der præcis til næste gang, vi åbner døren, så er den inde igen... Så de dør. Alle sammen. Makkeren, der hørte til den, nakkede René i køkkenet i lørdags. Så nu behøver jeg ikke at bekymre mig lige så meget. Selvom der utvivlsomt er flere herinde.

Og hey; jeg har fået mine vand- og varmeopgørelser, og jeg skal betale 89 kroner tilbage, men får 22 kroner igen! Kan vi være meget heldigere? Jeg var sikker på, at vi havde brugt for flere tusind kroner over det, vi betalt aconto. Så jeg var jo temmelig lykkelig, da jeg så de papirer. Det er så supernice!

Jeg har det egentlig meget godt for tiden. Af mærkelige årsager synes jeg, at jeg pletbløder lidt, men det kan godt være selvbedrag og blod fra et sår eller noget på den ene skamlæbe... Hvad ved jeg. Men jeg kan se lidt frisk blod på toiletpapiret hver gang jeg tørrer mig. Jeg fik taget en celleprøve i maj sidste år... Det skal man jo sådan set kun hver 3. år. Men hvis det bliver ved, må jeg jo gå til lægen og få taget en ny. Min mor har tidligere få et fjernet en cyste på æggestokken, og den blev opdaget ved pletblødninger. Jeg tror ikke, at det er noget galt, jeg har nok bare fået lavet et lille sår i skamlæben under et bad, fordi jeg har jo lange negle, og engang imellem flækker de, uden at jeg har lagt mærke til det, og de kan meget nemt have revet et lille sår. Ellers er det en bums eller noget... Jeg har bare ikke haft bumser dernede før, og jeg har ikke ondt, jeg er ikke øm. Nå. Men jeg venter lige et par uger, og er der stadig pletblødninger, må jeg jo gå til lægen.

Anyhow: jeg har været lækker i dag. Den nye makeup får mig til at blive supersmuk. Men jeg har nu ikke tænkt mig at gå rundt med fuld krigsmaling hver eneste dag; det er ikke derfor, det er købt. Det er til når jeg skal noget. Jeg gider ikke at ligne en sminkedukke hver dag. Jeg skal også have renset huden grundigt her til aften, for det er ufedt at makeuppen sidder på, når jeg skal i seng. Godt nok smitter den ikke af på sengetøjet, men det er rart at føle at man har et rent ansigt, når man går i seng. Jeg bruger Cliniques 3-trins program - det har seriøst gjort underværker for min hud! Det koster kassen, men det er fantastisk. Jeg er meget glad for, at min dengang veninde anbefalede mig det. Jeg er meget tilfreds!

Mission mandag: Shoppe for første gang i 100 år!

Jah... Der sker ikke meget her... jeg har gået og tænkt den del over mit forhold, om det var noget værd, men jeg er kommet frem til, at det er det! Derfor er jeg rigtig glad. Jeg er lige vågnet fra en lur. Jeg drømte at René blev skudt, og at jeg slet kunne håndtere smerten. Men så vågnede jeg ved et kys på panden og så, at min dejlige mand lå lige dér, ved siden af mig, og kiggede forelsket i mine øjne og sagde "Hvad vil du egentlig bruge et webcam til?"

Derfor er jeg er glad igen. Havde lige en periode tidligere, hvor jeg ikke var så glad. Men det er bare okay nu. Mit nye tøj kommer forhåbentlig i næste uge, same med den gave, jeg har købt til Josephine. Bare en lille gave, jeg er jo ikke millionær... Men jeg håber at hun bliver glad for den!

I morgen skal jeg ind til Køge og shoppe for alle mine fødselsdagspenge! Haha! Glæder mig supermeget. Skal også ind i Matas og shoppe! Uuh, det er vildt fedt...!

30 år - netop i dag!

Jeg er i godt humør i dag. Det føles godt at fylde 30 år. Men det føles altid godt at have fødselsdag. Det kan jeg rigtig godt lide! Faktisk lige nu, 05:02, blev jeg født for 30 år siden... hehe.

Jeg skal nok have svigerforældrene på besøg i dag. Det bliver rigtig hyggeligt, og jeg har bagt! Jeg glæder mig ekstremt meget til at se dem. Det er længe siden sidst. Det må have været i marts... Ja, det tror jeg, at det var. Nej, det var den 4. april. Det er præcis 1 måned siden jeg sidst så dem. Det er da meget pudsigt. Eller ikke.

Jeg har opdaget, at der er hul i skridtet på mine grå jeans. Det betyder, at der nu er hul i både de sorte og grå, og at det er alle mine bukser, der hermed er gået i stykker. Det kan ikke sys, har kigget på det. Jeg må finde mig i det, indtil det nye tøj kommer! Hehe.. Glæder mig seriøst. Det er fordi jeg ikke har noget nu. For ellers siger det mig ikke rigtig noget.

Ej, jamen altså... Jeg ser jo supergodt ud i dag! Jeg har ikke engang makeup på, men alligevel ser jeg supergodt ud. Overvejer, om jeg mon overhovedet gider at putte noget på i dag? Hmm... Tænker. Det vil jeg gerne, for så bliver jeg endnu smukkere og kommer til at ligne en prinsesse! Yeah. Det er det, jeg vil. Eller; måske snarere en dronning... Det ved jeg ikke helt...

Jeg skal i hvert fald hygge mig supermeget i dag. Det skal man, når man har fødselsdag!

Jeg forstår det ikke...

Jeg gik i seng. Jeg tog mig en lur. Var tidligt oppe i morges, samtidig med, at jeg kom sent i seng. Og jeg havde en drøm. En af de dejlige.

Jeg drømte om Peter. Han var ikke død, der havde slet ikke været tale om, at han havde været død. Han kom til mig, ringede på min dør, og jeg lukkede op. Han stod dér, smuk som han var (i mine øjne), og holdt en hel bakke med æbler og sagde "jeg ved at du bedre kan lide æbler end blomster". Jeg lukkede ham ind. Han fulgte efter mig, da jeg gik ud i køkkenet, og jeg spurgte ham, om han ville have noget at drikke. Jeg tog et glas, og da jeg vendte mig om, stod han unaturligt tæt på mig, og jeg mærkede min krop skælve af spænding. Han så på mig og hviskede "må jeg kysse dig", og jeg nikkede, for jeg havde glemt hvordan man talte. Han kyssede mig lidenskabeligt og løftede mig så nemt som ingenting op på køkkenbordet. Jeg lagde mine arme omkring hans skuldre.

Og så bankede jeg en arm ned i natbordet og måtte sande at jeg havde rakt ud efter ham i søvne, og nu var ved at vågne. Jeg fik øjeblikkeligt en følelse af... Noget ukendt, men negativt. Jeg havde lyst til at græde. Men hvorfor? Jeg har jo René, som jeg elsker og er rigtig glad for? Hvorfor drømmer jeg den slags om en anden mand? Som er død?

Historien i drømmen minder mig om en historie, jeg engang skrev, en kærlighedshistorie. Den foregik netop på den måde. Jeg har simpelthen bare den største knude i maven lige nu. Det har jeg altid, når jeg vågner fra den slags drømme. Før jeg fik fingrene i René, var det altid ham, jeg drømte om... Men efter jeg fik ham i mit spind, drømmer jeg aldrig om ham. Jeg drømmer mest ligegyldige drømme, men når jeg drømmer om en mand, er det altid Peter. Ikke som han er i virkeligheden, jeg kender ham jo ikke. Men den Peter, som jeg har skabt og skrevet om, den fiktive Peter... det er ham, jeg drømmer om. Sært. Jeg skabte ham fordi jeg havde brug for at komme af med mine følelser for René, og derfor var René ofte skurken i de kærlighedshistorier, jeg skrev. Den sidste blev skrevet i 2005. Jeg havde ikke planlagt at de følelser, jeg skrev om i de historier, skulle blive så virkelige, som de virker nu. Jeg elsker jo ikke Peter, hverken den virkelige eller den fiktive. Men hvis den fiktive Peter ringede på døren, var jeg smuttet. Så ville jeg tage med ham. Hvorfor? HVORFOR?!

Det går. Det gør det altid

Hmm... Ja. Tror at jeg er rimelig tørlagt for ord... Ikke fordi jeg ikke har noget at sige. Men jeg ved ikke sådan heeeelt lige, hvordan jeg skal få dem ned. Jeg er i gang med at skrive diverse gamle kærlighedshistorier ind. De skal gemmes, og jeg har dem kun på papir.

Så det arbejder jeg på. Jeg skal ikke bruge dem til noget, som jeg vist allerede har nævnt, de kommer ikke op på hjemmesiden - jeg vil bare gerne have dem på computeren.

Ellers hygger jeg sgu fint nok. Jeg elsker at høre Type O Negative, men hver gang, jeg lige får et ledigt øjeblik og lægger mærke til vokalen, sådan rigtigt, slår det mig at Peter er død. Det skaber en ret voldsom tomhedsfølelse i mig. Det er ikke sorg eller tristhed. Bare... Tomhed. Jeg ved ikke, hvordan man forklarer det.... Men jeg sørger ikke længere. Jeg har accepteret det. Det er ikke nemt, men jeg lidt nødt til at komme videre. Så det gør jeg. Jeg tvinger mig selv videre. Jeg har jo også andre ting at se til, end et band, hvis sanger er død. Jeg har René at se til. Han har brug for meget omsorg. Jeg må simpelthen tvinge mig ud at sorgen. Og jeg føler at det er lykkedes. Det er heller ikke sundt at svælge rundt i den slags for længe. Men lige nu... er der tomhed i mit liv, selvom René og andre, jeg holder af, er der. Musikken mangler. Glæden ved musikken mangler. En vigtig del af mit liv er visnet. Mon jeg havde forventet at Type O Negative ville lave musik til jeg engang bliver gammel? Virkelig urealistisk. Jeg er bare ked af, at det stoppede nu - lige før en plade skulle indspilles, og så brat... Dybt chok.

Men jeg klarer det. Det er musik... Det er bare musik. Men når musikken er det vigtigste i mit liv, er det bare lidt svært at acceptere. Men jeg er sikker på, at jeg klarer det. Jeg er sikker på, at alt nok skal løse sig! Lige nu må jeg bare kæmpe mig ud af tomheden og den visne kærlighed til musik. Jeg skal have en musik-injektion, som kan vække mine visne blade. Og det skal nok komme. Jeg har bare ikke hørt det rigtige musik endnu. Det kommer. Lige pludselig er der noget, der slår benene væk under mig, så jeg igen glædes ved musik. Lige nu er min kærlighed til musik præget af savn, men - det går. For det gør det altid.