"I don't know what you do, but you do it well - you got me under your spell"
Duffy, "Mercy"
Jeg forstår ikke, hvad ideen med stive, kradsbørstige neglerødder skal være. De gør skideondt, og det er umuligt at komme ned og få fat i dem, så man klippe eller bide dem af. Men nu har jeg skåret den af med en skarp hobbykniv, som jeg lånte af René. Jeg kan ikke magte den smerte, sådan en neglerod bringer med sig.
Ellers har det været en god dag. Stille og rolig, bortset fra at René og jeg blev uvenner nede i Brugsen - det gør vi generelt altid, det er derfor jeg ikke gider at have ham med. Jeg tror at folk dernede tror, at vi har et herre dårligt forhold, fordi vi altid skændes og jeg ofte har optrådt dernede med diverse skader i ansigtet. De har været selvpåførte, men det kan folk jo ikke se. Personalet er begyndt at smile venligt til mig og sende sådan nogle "indforståede" blikke til mig, når René hidser sig op, mens de går forbi. Sådan nogle "det er sgu også synd for dig"-blikke. Haha. Det er da også lidt mistænkeligt... Men jeg er aldrig blevet slået af René (eller nogen anden).
Det er egentlig heller ikke fordi vores forhold er dysfunktionelt. Det fungerer faktisk ret godt til daglig, vi har bare vores småkontroverser, og så forkæler jeg ham alt, alt for meget. Men det vidste jeg fra starten, jeg vidste at det var ris til egen røv. Men det går sgu nok. Vi elsker jo hinanden. Jeg har været i tvivl engang imellem. Men jeg elsker ham. Selvfølgelig gør jeg det. Det er bare, når det ligesom er hverdag og faste rutiner... Så tænker man ikke så meget på at mærke efter sine følelser og lytte til kærligheden. Så ser man sig sur på ligegyldige ting, som f.eks. at strømperne bliver smidt til vask foldet sammen, når man gerne vil have at de ikke er foldet sammen, fordi det så er nemmere at sortere vasketøjet.
Det er vigtigt at holde pause fra alt det sure pis og holde en dejlig kærlighedsdag. Sådan en dag vil jeg skabe i morgen. En fejring af kærligheden. Det tror jeg, at Renés og mit forhold trænger til. En dag, hvor vi bare hylder hinanden med kærlighed. Jeg ved endnu ikke, hvordan det skal foregå, men det finder jeg sikkert på løbende! Glæder mig i hvert fald meget.
Ellers har det været en god dag. Stille og rolig, bortset fra at René og jeg blev uvenner nede i Brugsen - det gør vi generelt altid, det er derfor jeg ikke gider at have ham med. Jeg tror at folk dernede tror, at vi har et herre dårligt forhold, fordi vi altid skændes og jeg ofte har optrådt dernede med diverse skader i ansigtet. De har været selvpåførte, men det kan folk jo ikke se. Personalet er begyndt at smile venligt til mig og sende sådan nogle "indforståede" blikke til mig, når René hidser sig op, mens de går forbi. Sådan nogle "det er sgu også synd for dig"-blikke. Haha. Det er da også lidt mistænkeligt... Men jeg er aldrig blevet slået af René (eller nogen anden).
Det er egentlig heller ikke fordi vores forhold er dysfunktionelt. Det fungerer faktisk ret godt til daglig, vi har bare vores småkontroverser, og så forkæler jeg ham alt, alt for meget. Men det vidste jeg fra starten, jeg vidste at det var ris til egen røv. Men det går sgu nok. Vi elsker jo hinanden. Jeg har været i tvivl engang imellem. Men jeg elsker ham. Selvfølgelig gør jeg det. Det er bare, når det ligesom er hverdag og faste rutiner... Så tænker man ikke så meget på at mærke efter sine følelser og lytte til kærligheden. Så ser man sig sur på ligegyldige ting, som f.eks. at strømperne bliver smidt til vask foldet sammen, når man gerne vil have at de ikke er foldet sammen, fordi det så er nemmere at sortere vasketøjet.
Det er vigtigt at holde pause fra alt det sure pis og holde en dejlig kærlighedsdag. Sådan en dag vil jeg skabe i morgen. En fejring af kærligheden. Det tror jeg, at Renés og mit forhold trænger til. En dag, hvor vi bare hylder hinanden med kærlighed. Jeg ved endnu ikke, hvordan det skal foregå, men det finder jeg sikkert på løbende! Glæder mig i hvert fald meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar