Punktum.

Noget af det fedeste i verden kan koges ned til 5 ganske enkle ting.

1. Man har sovet hele dagen, uden at gemme sit viskelæder væk, selvom man har en kat, som æder dem, og man så står op til et fuldkomment urørt viskelæder.
2. Man har haft grimt hår i flere uger, og dagen før man skal se cool ud, og har vasket håret, fordi det ikke kan lade sig gøre samme dag, og sætter det med lidt saltvandsspray, og får noget af det fedeste hår, man nogensinde har haft.
3. Man har ikke været ude at handle i 2 år, og så beslutter man sig for at gøre det, går i Netto, og er endda så modig at man tager sin rollator med, som man er svært flov over at blive set med.
4. Det øjenbryn, man næsten kom til at barbere af ved et uheld, er vokset ud, og det ser faktisk rigtig godt ud, bedre end ellers.
5. Man er smælderfed og køber noget tøj, som er for stort, netop som man troede at intet tøj var stort nok! Det er faktisk så stort, at man overvejer at bytte det, men beslutter sig for, at en dejlig, vamset skijakke er dejlig at have.

 Så enkelt er det. Sådan. Punktum.

I dag har jeg været i bad. "Hm. So what?" - Jeg har været i 'opretstående' bad. Jeg har ikke tyet til badebænken. Det ville jeg ønske at jeg havde gjort - men: jeg har fået menstruation, og jeg sidder simpelthen bare ikke på en badebænk og menstruerer mens jeg bader - heller ikke selvom der er huller i. Det er fandeme klamt.

Min veninde kommer i morgen. Cool. Hun er her ikke så længe, en time eller sådan noget, men det bliver rart bare at se hende :) Det er ikke noget, som sker så tit. Vi har jo også fået Emma, så nu kan hun slet ikke være her, fordi hun har allergi. Eller noget. Ellers kan hendes hun bare ikke lide katte. Hehe. Ej. Seriøst. Vi er nødt til at lukke Emma inde hos René mens hun er her, så hun ikke får det dårligt.

Nå. Der lød et skud. Hvem mon der var den uheldige denne gang?

Jamen... Jeg glæder mig virkelig til i morgen! Det bliver virkelig hyggeligt! Jeg elsker at hænge ud med hende. For det meste. Men sådan er det vel med alle veninder. Engang imellem gider man dem ikke, men for det meste er det rigtig rart.

Jeg er i gang med at lave aftensmad, gormeh sabzi, og jeg kan ikke bare sidde og skrive, selvom det ellers er hyggeligt! Men det er der så meget, der er.

Dyrlæge og pakkeshop

Mørket samles omkring mig, når jeg går. Der er gadelys, lys fra oplyste vinduer og forbikørende busser og biler. Det eneste lys, der er hos mig, kommer fra den lyshårede mand ved min side. Vi var ikke ude at gå i går, og jeg fornemmer på René, at vi heller ikke kommer ud i dag. Jeg synes at det er trist, for han var ved at få en bedring. Jeg tror at det er fordi han mistænker en ny spinalstenose. Ingen af os ønsker at han skal igennem endnu en operation. For ingen af os tror, at hans chancer for at overleve er ret store. Han er en "robust" mand, og narkosen vil nok være hårdere mod ham end mod normalvægtige mænd. Plus genoptræningsperioden er meget slem. Det er selvfølgelig også slemt med ... voldsomme smerter, men riskoen for at dø gør nok, at ingen af os ønsker af han skal igennem den igen, men mere satser på medicin, selvom det er en dårlig idé. Det hele er bare dårligt. Det er dårligt at have den, det er dårligt at blive opereret og det er dårligt at skulle have stærkere og stærkere medicin. Det er bare lort det hele. Jeg kan godt forstå, at han er frustreret, det er jeg også. Men jeg forstår også, at han måske er det lidt mere end jeg er. Nej, det gør jeg faktisk ikke, men jeg kan MÆRKE på ham, at det er sådan.

Vores varmeregnskab kom i sidste uge. Vi skulle betale 56,56 kroner tilbage. Men Annabanana har ringet herind og sagt at der ligger et nyt dernede, fordi de har lavet en fejl. Jeg har tænkt mig at gå ned og kigge, se hvor slemt det er. Nå. Ingen fejl her. Pyha. Jeg sad lige og så et mangecifret beløb for øjnene.

Emma klarer vist det dér med fodringen meget godt. Jeg har været nødt til at dele til ud over 3 gange, dog, men det er stadig mindre end før. Jeg havde sat hende til at få 50g mad dagligt, ikke medregnet vådfoder, så det var faktisk for lidt. Det er nok derfor, hun er så tynd. Men jeg har sat det op til 60g - 20g 3 gange dagligt, og så får hun lidt vådfoder engang imellem. Men nu spiser hun maden op, og så kører det bare døgnet rundt - det er fint tilpasset, jeg skal bare huske at holde øje med hendes vægt. Hun kan hurtigt blive en anelse for robust, og så må jeg skære lidt ned på maden igen. Det er altså svært at finde ud af det her... René havde lovet at tage hende til dyrlægen i denne uge, men han har ikke været dernede endnu, og nu er det onsdag aften. Men, jeg vil heller ikke presse ham. Måske kan vi gøre det, når vi alligevel skal ned og hente vores pakker, som er i en GLS pakkeshop? Vores vinterjakker er kommet, jeg venter på den fordømte pakke fra cchobby, den må næsten være fremme fredag, så kan vi jo gå derned på fredag. Hvis vi tager den vej, jeg foretrækker at gå - så  kommer vi forbi både dyrlæge og pakkeshoppen.

Men det er fandeme irriterende, altså!

Ih, jeg har fundet en pakke Digestives inde i skabet! Jeg har taget 10 styks, eller deromkring, knækket dem i 4 og lagt dem i en skål - så er det mit "onsdagsslik" i dag. Ej. Hehe. Jeg har ikke "Onsdagsslik". Men cool nok, hvis jeg havde! Men i dag er det så Digestives. Det tæller jo lige så meget.

Jeg er sulten

Jeg skal ind til René nu, spørge ham, om han er sulten. Men jeg magter faktisk bare ikke at rejse mig op. Jeg har hovedpine, jeg har ondt i ryggen, og jeg er til at lukke op at skide i. Jeg bliver nødt til det, for hvis han ikke er sulten, er jeg så grov, at jeg spiser en pose skumfiduser og 2 æbler. Men hvis jeg skal lave mad, er der jo ingen grund til at spise slik. Derfor skal jeg få min røv op fra sædet. Kom nu. En balde. En balde mere. Oh, and here we go!

Pizza. Der er fyret op for ovnen, og pizzaerne er smækket ind. Tjekker om 10 minutter.

Katja møder ind på arbejde igen i overmorgen, jeg skal altså lige have aftalt med hende, om der er en dag i den uge, hun kan komme. I næste uge. For ellers begynder det at blive liiige sent nok. Samtidig har Emma ørlet igen i dag, og jeg vil have hende til dyrlægen. Jeg vil have, at René laver en aftale med Basse, men det skal jo passe, så det ikke bliver når Katja eller Rehab er her - og i øvrigt skal jeg til hudlægen på tirsdag. Derfor skal jeg jo snakke med både Katja og Rehab først, inden René aftaler noget med Basse. Mandag formiddag ordner jeg det med Katja og Rehab, og så kan René snakke med Basse efterfølgende. Ellers kan Basse bare dukke op og ordne noget sammen med René, mens Katja er her - René mangler f.eks. sodavand.

Rehab kan indstilles alt efter hvad vi skal, så det er kun hudlægen, som er fastlagt. Jeg skal huske at bestille en transport. Det kan jeg gøre om lidt.

Jeg har den syge hovedpine, hvor der bliver banket syle (eller søm) i hjernen med fuldt tryk, koncentreret om ét lille bitte sted, vilkårligt, men dog i venstre hjernehalvdel, bagerst. I dag er det dog højre. Tag en finger og sæt den på toppen af øret. Kør tilbage i en lige linje indtil du når 3 cm fra venstre hjernehalvdel, og så ca. 1½-2 cm ned. Det er der, den sidder lige nu. Den har været der et par gange nu, men ellers dukker den op, som sagt vilkårligt, i løbet af  "et anfald" - det varer typisk fra ét stik til ca. 4 timer. Den sidder aldrig "foran" ørerne. Hvis du tager en finger og holder den lige hen over midten af dit øre og kører opad i lige linje, så er det ca. der. Den stopper der hvor ... Er det kraniet, der starter der? Omme i nakken, i hvert fald, omkring knoglen. I det område, oftest i venstre side, sidder sylesmerterne. De kommer sjældent i begge sider samtidigt. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har oplevet det. Det har jeg ikke, i og med jeg kun oplever smerte et sted ad gangen. Smerterne giver anledning til svimmelhed. Hader det. Men okay; hvem ville også kunne lide den slags?

Nu er der så gået yderligere 13 minutter, og mine pizzaer er ikke færdige. Bæ!

Jeg har været oppe i en times tid

Fredag d. 10. oktober. Ved I, hvad det er i dag? Det ved jeg ikke, udover fredag d. 10 oktober. Som ser laaang ud. Allerede nu. Jeg magter allerede ikke nu at skulle gå igennem denne dag, men hvis så mange kan, kan jeg vel også. Når jeg er HELT sikker på at jeg ikke har kramper, og når de smertestillende piller virker, går jeg i bad. Det gør sikkert min dag lidt bedre.At lægge ud med at være dejligt nyvasket og velduftende, pænt påklædt og med pæn makeup. Det er det, der skal til, tror jeg. Jeg bliver faktisk glad bare ved tanken.

Jeg lytter lige nu til MJ, det er efterhånden sjældent, jeg gør det, men jeg kan godt lide en del af hans musik. På pladen "Dangerous", som jeg lytter til nu, er min yndlingssang "Keep the Faith". Jeg lægger ikke så meget mærke til teksten, men den følelse, sangen giver mig, kan jeg lide! Jeg har lyttet en del til Medina de sidste par dage, og jeg bliver mere og mere fanget i hendes musik. Jeg synes personligt at det kræver nosser at synge på dansk, men hun er jo vant til det. Det burde heller ikke være sådan for mig, og det er nok fordi jeg har lyttet til så meget engelsksproget musik, at det er nemmere at udtrykke mine følelser på engelsk, og det derfor ville falde mig naturligt at synge på engelsk. Men det gør Medina ikke. Hun synger på dansk, og det, jeg måske er lidt imponeret over, et at hun ikke bare sådan ... Ja, altså... Hun udtaler ordene ordentligt. Kan man sige det? Nogle af ordene er skøre at udtale korrekt, og det gør hun heller ikke, men de fleste af de danske vendinger og ord beholder hun som de skal være. Det er ærgerligt, at jeg ikke lige på siddende røv kan komme på et eksempel, men jeg vil dog i hvert fald rose hende for hendes sprog.

Nu har jeg været oppe i en times tid. Nu er det på tide at gå lidt rundt, for at få stadfæstet at jeg ikke har kramper, så jeg kan komme i bad og lægge ud med en god dag :) Kryds fingre for mig!

Godt så

Boy oh boy...! Hvem der bare kunne spise en heeel liter kirsebæris... Den person, der kan - det er en af dem, jeg misunder. Jeg er bare i underskud for is nu, og jeg har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at spise is af nogen slags. Øv. Men livet er ikke altid fair.

Om 1½ time kommer der en sød kvinde fra hjælpemiddel-ordningen, som skal vurdere, om og hvad jeg har brug for til at lette mit besvær i dagligdagen. Der er nok primært tænkt på den toiletforhøjer, jeg har søgt om, samt en arbejdsstol. Jeg tror ikke, at jeg kan få en arbejdsstol, de koster op i 25.000 kroners klassen, og selvom mine ben konstant falder i søvn, fordi jeg sidder på køkkenstole overalt i lejligheden, er jeg ret sikker på, at hun siger at jeg skal rejse mig og gå lidt rundt. Det er bare noget så ufedt at skulle rejse sig og gå rundt hver 20. minut, når man er i gang med at lave noget. Nå ja, men altså - jeg er jo nok nødt til det. Jeg ved heller ikke, hvilken form for arbejdsstol, der er blevet nedfældet i ansøgningen, for jeg har bare sagt "arbejdsstol".

Forhåbentlig kommer Rehabberen inden klokken 13, så vi lige kan nå at snakke med hende/ham, selvom der i og for sig vel ikke er lagt mere i det end ellers? Hvis det er noget med tøjvask, bliver René nødt til at gå med derover. I hvert fald hvis det er en af dem, der ikke kan gøre det selv. Måske burde jeg havde tømt de åndssvage IKEA poser. Jeg har superduper ondt i ryggen nu, så hvis de skal tømmes, bliver det bare ud på spisebordet. Men det er så uorganiseret med det dér rehabteam, altså... Måske burde jeg ringe til dem.

Nå. Jeg fik ringet. De er sat på til klokken 13. Det var en god idé at ringe. Jeg har fået det ændret til klokken 18. Det er langt bedre. Godt så.

Stand back - chaos right ahead!

STAND BACK!

For endnu en gang er jeg ved at eksplodere over en forkert levering af dagligvarer!!! Det startede i går og fortsatte i dag. Jeg havde glædet mig sådan til mine isterninger. Men de havde givet mig mine varer x3, så der er ikke plads til isterningerne i fryseren. Jeg har gemt 2 poser, de smelte lige så langsomt på altanen, mens jeg skal løbe frem og tilbage for at hælde isterninger i mit glas - selvom vi kun har gemt 2 poser. Leveringsmanden fik de sidste 4 poser med igen. Ih! 

Hvad er det for noget rod, altså... :S De havde ikke min epilepsimedicin hjemme, så jeg måtte bede dem om at bringe det hjem til mig i morgen, med bud, for René kan ikke klare den tur endnu engang. Derfor betalte han bare for pillerne og udbringningen dernede i dag, så har vi ikke det hængende over hovedet.

Jeg ville have bagt en kage i dag, men alle de varer slog mig fuldstændig ud, mit køkken ligner et bombet lokum. Jeg må bage i morgen, der kommer både rehabberne og en fra hjælpemiddelkontoret, så der er lidt af det hele, og det er superpresset, så spørgsmålet er, om jeg kan klare det i morgen. Jeg skulle have lagt tøj på plads i dag, men... Jeg kigger på det, ikke, og jeg tænker bare... Jeg magter det altså ikke i dag. Jeg håber at jeg kan få det ordnet i morgen, inden de kommer. Jeg ved ikke hvad tid. Mener at det er klokken 11. Jeg er i tvivl, altså, de sætter nye tidspunkter på hver gang, men er ikke så venlige at give os besked. Men kvinden fra hjælpemiddelkontoret kommer klokken 13. Så må rehabberne ordne sig ind efter det, hvis det kommer klokken 13. Men jeg mener at vi er sat til klokken 11.

Jeg har faktisk sat mig i en ufattelig kold situation, nu hvor altandøren er åben, på grund af isen. Altanen er lukket, men der er pissekoldt derude, fordi der ikke er isoleret derude. Der er faktisk kun 22,8 grader herinde. Mine fingre er som istapper, og min næsetip er iskold. Nu er der altså ikke lang tid til, at jeg tænder for varmen! Det er jo ulideligt at sidde i sådan en kulde!

Ynkelige er vi og katten har hikke

Jeg er faldet lidt ned i et hul. Det er svært at komme op igen. Jeg ved sgu ikke helt lige, hvad søren jeg skal stille op... Jeg har så mange hængepartier, jeg ikke bare kan lade falde. Jeg bliver nødt til at grave mig ud. René er endnu mere ynkelig end jeg er. Det troede jeg faktisk aldrig at jeg skulle opleve. Men det er han. Vi skal ud for at strække benene her om ikke så længe, medicinen skal lige sparke hans røv i gang. Han bad mig om at tage medicin også, og det gjorde jeg faktisk, selvom jeg prøver at holde det til når jeg kommer hjem, for at se, om jeg overhovedet har brug for det. Jeg ville gerne have været i bad i dag. Men det er bare sådan lidt "shit", når man først kommer på det  klokken halv ni om aftenen. Men i al den tid, der er gået siden da, har jeg gerne ville været i bad.

Jeg er faldet af på den med katten. Jeg er faldet af på den med maden. Men jeg fik lagt vasketøjet sammen sammen lige præcis 10 minutter inden der kom en fra Rehab-teamet i tirsdags. Jeg har ikke fået lagt det på plads. Jeg håber ikke, at vi skal over på vaskeriet i morgen, for så indebærer det, at jeg rent faktisk skal TØMME poserne i morgen, inden hun kommer = lægge tøjet på plads. Men jeg tror, at jeg muligvis kan finde kræfterne til det, hvis jeg venter med badet til i morgen. Eller på lørdag. Jeg har "aflyst" Jonna lørdag, fordi jeg ikke sådan helt kan overskue at studere noget, så vi har aftalt onsdag. Det går forhåbentlig bedre på onsdag. Jeg mener at det er i morgen, at KBJ vil ringe til mig, så jeg skal huske at have min telefon på mig. Det er en 2 uger gammel aftale.

Det er svært for mig at huske. Det er OGSÅ svært for mig at huske. Jeg får sværere ved alting. Jeg føler mig presset op i en krog, og jeg føler ikke, at har lov til at være den, jeg faktisk er. Jeg bliver nødt til at sige det til en af dem dér. Anette eller Anja. Det er vist Anette, som kommer i morgen. Hvis hun kommer i morgen. Jeg må skrive det ned, så jeg får det sagt. Ellers glemmer jeg at sige det. Jeg snakker også lige med René om det, når vi går. Men jeg kan godt høre på ham, at han ikke føler at han magter at gå. Jeg tror, at han må se i øjnene, at de piller, han får, bare ikke er gode nok. Han tog dem for 1 time og 20 minutter siden, og så lang tid bør de ikke være om at virke.

Han må snakke med den læge. Men han har først en tid den 21. december. Det går jo slet ikke. Men okay; så må jeg holde jul med ham herhjemme, bare os to, for han kan ikke klare turen hjem til sine forældre, og der er no way in hell han får lov at sidde her juleaften, selvom han siger at jeg skal tage hjem til min familie. Det er jeg ligeglad med. Hvis René ikke kan komme afsted, kan jeg heller ikke. End of story. Heldigvis bliver han hentet før mig, hvis det kommer til det, så jeg kan tjekke, om han lyver og bliver hjemme.

Enten har Emma hikke, ellers skal hun kaste op. Jeg håber på det første!