STAND BACK!
For endnu en gang er jeg ved at eksplodere over en forkert levering af dagligvarer!!! Det startede i går og fortsatte i dag. Jeg havde glædet mig sådan til mine isterninger. Men de havde givet mig mine varer x3, så der er ikke plads til isterningerne i fryseren. Jeg har gemt 2 poser, de smelte lige så langsomt på altanen, mens jeg skal løbe frem og tilbage for at hælde isterninger i mit glas - selvom vi kun har gemt 2 poser. Leveringsmanden fik de sidste 4 poser med igen. Ih!
Hvad er det for noget rod, altså... :S De havde ikke min epilepsimedicin hjemme, så jeg måtte bede dem om at bringe det hjem til mig i morgen, med bud, for René kan ikke klare den tur endnu engang. Derfor betalte han bare for pillerne og udbringningen dernede i dag, så har vi ikke det hængende over hovedet.
Jeg ville have bagt en kage i dag, men alle de varer slog mig fuldstændig ud, mit køkken ligner et bombet lokum. Jeg må bage i morgen, der kommer både rehabberne og en fra hjælpemiddelkontoret, så der er lidt af det hele, og det er superpresset, så spørgsmålet er, om jeg kan klare det i morgen. Jeg skulle have lagt tøj på plads i dag, men... Jeg kigger på det, ikke, og jeg tænker bare... Jeg magter det altså ikke i dag. Jeg håber at jeg kan få det ordnet i morgen, inden de kommer. Jeg ved ikke hvad tid. Mener at det er klokken 11. Jeg er i tvivl, altså, de sætter nye tidspunkter på hver gang, men er ikke så venlige at give os besked. Men kvinden fra hjælpemiddelkontoret kommer klokken 13. Så må rehabberne ordne sig ind efter det, hvis det kommer klokken 13. Men jeg mener at vi er sat til klokken 11.
Jeg har faktisk sat mig i en ufattelig kold situation, nu hvor altandøren er åben, på grund af isen. Altanen er lukket, men der er pissekoldt derude, fordi der ikke er isoleret derude. Der er faktisk kun 22,8 grader herinde. Mine fingre er som istapper, og min næsetip er iskold. Nu er der altså ikke lang tid til, at jeg tænder for varmen! Det er jo ulideligt at sidde i sådan en kulde!
Hej
SvarSletJeg kan forstå at du har epilepsi. Det har jeg også selv og har haft det i 16 år nu, jeg er 34.
Jeg har læst en del af dine indlæg og kommer til at tænke på om du har været indlagt på Epilepsihospitalet? Eller om du har noget med dem at gøre, for de vil evt kunne hjælpe med lige præcis de ting du har brug for. Jeg har været super glad for at være indlagt på Psykoterapeutisk afdeling og Jens Ahrenkiel er den mest fantastiske læge jeg nogensinde har mødt! Han er i den grad til for sine patienter og man føler det :-) Takket være Epilepsihospitalet har jeg været anfaldsfri (kramper) i 3år og 4 måneder og nu er jeg på vej til revalidering eller flexjob, SÅ fedt! :-) Det har ikke været nemt at nå hertil efter en fejlopereret skulder, som brækkede i et anfald og, som har gjort at jeg har gået hjemme i fire år i dag, men det har været det hele værd for nu kan jeg se at jeg kan også have et liv som de fleste andre. :-)
Bedste hilsner,
Louise