Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 6. december 2015

Are they freaking kidding me?!

Jeg har fundet en interessant Youtuber, The Amazing Atheist, som leverer en masse gode pointer med en god portion sarkasme. Jeg elsker den dude. I går skulle jeg bare lige søge efter en video med Madonna, og faldt over "I'm Racist?", som jeg bare måtte se. Hvilket ledte mig videre til en masse andre videoer, og før jeg vidste af det, var der gået næsten 3 timer. Han er utrolig særpræget, men virkelig morsom. Han minder mig nok lidt om René, hvilket nok er årsagen til, at jeg virkelig godt kan lide ham. Allerede efter de første 3-4 videoer klikkede jeg på "subscribe". Jeg har ikke så mange på min liste. Good Mythical Morning, Rhett & Link, Grav3yardgirl, Matthew Santoro, Julian Smith og Marcus Butler. Og nu The Amazing Atheist. Jeg har overvejet at springe på The Lonely Island. Jeg har bare ikke været derinde i lang tid. Måske burde jeg.

Oh My Freaking God! Are ýou kidding me? Synes Post Danmark at det er realistisk at de får flere kunder ved deres nye pris-system? Der er kun 3 priser på privatbreve, A post. 19 kroner for 50g og 100g, 38 kr for 250g og 500g og 62 kroner for 1000g og 2000g. Det er sygt mange penge at betale for at sende et almindeligt brev! Man kan skrive næsten 8-9 ganske almindelige A4 sider og sende dem for under 50g, og nu skal jeg betale 19 kroner for det lort? No fucking way! Da jeg startede min brevskrivnings-karriere kostede et frimærke 3,25 kroner. Og det var i 1993 eller sådan noget. Nu skal jeg betale 19 kroner for det samme? Ha! POST DANMARK KAN RENDE MIG I RØVEN!

Og "Nothing Else Matters" kan ikke laves om til en operette, eller hvad fanden det er, Tarja har gang i til det der bryllup. Hun synger skidegodt, men ikke i den sang. FAIL!

Jeg har besluttet mig for at genoptage modelbygning. Af materialer vil jeg bruge pap, karton, papir, stof, cellofan, stålråd, vat, farver (fra tuscher og farveblyanter, eventuelt senere hen maling) og andre materialer som det, samt selvfølgelig en masse lim og tape og hæfteklammer. Jeg vil starte på det i morgen, da jeg ikke skal noget i morgen. Andet end at vågne. Jeg ser, at det er blevet søndag nu. Det er utroligt at jeg har så svært ved at komme i seng. Der går nok yderligere 2 timer. Jeg har et køkken og en kattebakke, der skal ordnes, plus at jeg gerne lige vil have lidt tid til at "falde ned" efter det.

Men jeg må hellere tå i gang nu, så. Jeg får jo så åbenbart travlt i morgen :) Ih, jeg glæder mig så meget, at jeg slet ikke gider at gå i seng :) Kender I ikke det? Men jeg bliver nødt til at gå i seng, og derfor bliver jeg nødt til at komme i gang med de ting.

19 kroner... psh....

torsdag den 3. december 2015

Hjælp! I'm sending you an S.O.S.!

Psykiatrien stinker! Jeg forstår ikke, at det kan være så svært at opfinde et stof, der ikke har en million bivirkninger, som ALLE sammen er så skadelige, at kroppen nærmest går i forrådnelse så snart man tænker på navnet på præparatet.

Ej.

Jeg forstår det godt. Der er jo mange andre sygdomme, der har det lige så slemt. Nu er det bare lige psykiatrien jeg har set mig sur på. Hvordan kan det være at et præparat som Zyprexa stadig eksisterer? Det er sådan noget giftigt lort! Det er skylden til halvdelen af den overvægt jeg startede med at tage på mens jeg var på ung.psyk tilbage i '98. Jeg tog 40kg på i løbet af 2-3 måneder, og det var Zyprexa, og det Deprakine. Deprakine slås jeg med nu - jeg har taget 30kg på siden sidste december, da de øgede min dosis fra 300mg til 1800mg overnight efter en 3-døgns indlæggelse på neurologisk afdeling til kontinuerlig videomonitorering. Eller hvad det nu er, de kalder det. Jeg sagde til neurologen, at jeg ikke kan tåle det præparat, og at jeg ville tage på, men jeg skulle have det. Og jeg har taget 30kg på. Great.

Hamid, som faktisk havde tabt en masse kg fordi han fik konstateret type 2 diabetes, blev tvangsindlagt hele 2 gange i løbet af det seneste år, og han har været tvangsindlagt til at få en injektion med Zyprexa hver 2. uge. Han fik også Zyprexa, da jeg mødte ham. Han skiftede til Risperdal. Han har har også været, samtidig med mig, på en Risperdal/Abilify-kombinationskur, men hans psykiater er ikke kompetent. Han udskrev 45mg Abilfy til Hamid - dagligt. For det første er maksdosis 30mg, for det andet fortsatte han, selvom det kom frem at man helst skulle holde sig under 10mg, hvis man overhovedet var nødt til at bruge Abilify. Og han tog en kæmpe mængde Risperdal ved siden af. Det var helt sindssygt. Han skulle have ét andet præparat, og det skulle ikke være Zyprexa. Jeg tror 100% på, at monoterapi er bedst for Hamid.

Jeg fortalte det til min mor. Hun var bare sådan totalt nærmest glad for at han får Zyprexa. Men okay; hun har aldrig, på noget tidspunkt what so ever, brudt sig om Hamid. Aldrig nogensinde. Hamids forældre kan godt lide mig, og de kan også lide René. Jeg kan godt se lidt, hvorfor hun ikke har de helt store, varme følelser overfor Hamid, men hun virker nærmest hadefuld, og det har han ikke fortjent. Måske er det bare mig, der har dannet en overilet konklusion, ud fra min nyfundne omsorg for ham.

Men jeg synes stadig at det er for dårligt at der ikke bliver gjort mere! Jeg sidder her, på min flade, førtidspensionerede røv, og tigger jer om at studere, så I kan opfinde noget medicin som kan få Hamid til at få det bedre. Og alle andre som har det skidt.

tirsdag den 1. december 2015

At larme alt for meget midt om natten

Jeg har netop oplevet noget, jeg aldrig har oplevet før! René skældte mig ud fordi jeg roder overalt (det oplever jeg hver dag), men pludselig blev der banket i gulvet fra dem over os! Haha! Hende vampyren har godt nok også klaget over Renés larm lige siden vi flyttede ind. Og lige nu er den 20 i midnat. Men han råbte ikke særlig højt. Han råbte faktisk ikke, han talte bare med hævet stemme. Nok mest fordi jeg sad 3-4 meter fra hvor han stod. Han hader hende som pesten, nok måske lige så meget som jeg gør, og det var dejligt at han endelig kom ud med noget af sit raseri - overfor hende. Ikke til hendes ansigt. For klokken er ikke til, at man går op og banker på folks døre. Men han sagde, at hvis hun igen, på et andet tidspunkt, dukker op hernede "in person" for at klage over støj, skal jeg straks hente ham, så skal han nok tage sig af det. Fordi jeg jo er lige en tand for konfliktsky til at tage mig af det der.

Snorker Emma lige nu, eller hvad fanden foregår der? Jeg kan se på hendes "krop" eller hvordan jeg nu skal forklare det, at lyden kommer sammen med hendes vejrtrækning. Når maven bliver "pustet op", kommer der en ekstremt svag lyd. Den er så svag, så jeg skal koncentrere mig hårdt for at høre den. Hele aftenen i går havde hun "dårlig mave". Ikke som i myldrebæ, men mere som i luft i maven. Og det lugtede ikke godt! Når man tog hende op og kom til at trykke hende på maven, kom der sådan en "pssss....." lyd, og Emma så enormt skamfuld ud og forsøgte at komme væk. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bare forestiller mig. Nå, det hører jo ikke til på denne blog, men på hendes egen. Jeg skriver dog ikke noget om det i dag :P

søndag den 29. november 2015

Jeg skulle ikke være startet på det her...

Jeg havde min mor for mig selv hele dagen i går, og vi havde en virkelig awesome dag, mens vi snakkede og grinte over Mick Øgendahls "Tåfræser". Min min mor er vist ikke så vant til standup comedy, og hun havde ikke set noget af Micks før. Derfor var det nødvendigt at jeg straks smækkede sådan en fætter i. Jeg valgte "Tåfræser" fordi jeg mente at det var den, der ville falde mest i hendes smag. Og hun spruttede af grin. Dejligt at se. Hehe.

Og jeg har fået opdateret min musikliste herinde, så der er de sange, jeg lytter til i øjeblikket - well, nogen af dem, i hvert fald. Jeg slettet 3 blogs og oprettet en ny, så jeg har stadig 3, men den 3. kommer til at handle om Emma og katte generelt.

Og jeg havde planlagt at skrive en hel masse, men BANG, mit hoved blev tomt, og jeg har lyst til at gå i seng. Jeg ved godt, at jeg først stod op 18:30, og at klokken kun er 20:53 nu, men jeg har viiiirkelig ikke lyst til at være oppe længere :/ Jeg skal også være oppe i morgen tidlig, fordi min kontaktperson kommer. Jeg overvejer at aflyse det, for jeg føler ikke, at jeg kan magte det. Det var sindssygt hyggeligt at have gæster i går - men det var i noget der ligner 7½ time, og det er fandeme lang tid - også selvom det er ens mor, og det hele gik som smurt.

Jeg er træt. TRÆT siger jeg jer. Men smut ind på anmeldersiden (link i listen over godkendte hjemmesider, mener det er nummer 2 eller 3) og tjek mit krøllede hår ud. Jeg har aldrig prøvet at bruge et krøllejern, og dette er mit resultat. Temmelig godt alligevel, ikke? Hehe.

Sov godt!

fredag den 27. november 2015

Når man vil købe hele verden

Er det ikke fedt, at man virkelig ønsker sig noget, og så har man allerede købt noget andet? Åh! Men det ønskede jeg mig også! ... Okay; sagen er den, at jeg har købt et krøllejern, fordi jeg seriøst gerne vil have muligheden for at lave krøller, nu hvor mine naturlige er forsvundet igen, lige så hurtigt som de kom. Få timer efter jeg havde bestilt mit krøllejern, faldt jeg over et tøjstativ som virkelig kan gøre gavn for os i vores hverdag. Det koster 200 kroner. Men når man ikke har de 200 kroner længere....  Synes dog at have set, at tilbuddet gælder til den 11. december, så det er nok ikke så vigtigt.  Måske skal jeg reservere et. Min far kan måske hjælpe med at hente det i næste uge? Jeg har tjekket nu, og der er ikke noget af det, som er relateret til Black Friday. Super. Så er jeg tilfreds nok :)

Nu bliver det spændende om hr & fr Aagren dukker op i morgen, ikke? Der er mange faktorer, der kan spille ind, men lige nu, tror jeg måske nok lidt, at det er Renés ryg, der er problemet og hæmskoen. Jeg håber at den bliver i orden til i morgen. Jeg trænger til at få en ordentlig snak med min mor, og ikke de der korte over telefonen.

René siger, at jeg går ud over hoved og lemmer  for at få det "til at gå op" når det er noget, der omhandler mine forældre, men ikke når det er noget der omhandler hans. Det er jeg aldeles ikke enig i! Det er rigtigt at jeg ikke kommer særlig ofte til sammenkomsterne (det gør jeg faktisk aldrig - der er for mange mennesker til at jeg kan klare det), men når det er hans mor og far eller hans søster og Michael, er mere end villig til at strække mig langt for at det skal gå op. Som med mine egne forældre. Forskellen er bare, at mine forældre rent faktisk kommer her, og vi skal ind til Renés forældre, og jeg kan ikke klare turen. De gange, de kommer her, elsker jeg det! Og jeg elsker at have Renés søster og hendes kæreste på besøg. Jeg forstår slet ikke hvad fanden han snakker om. Men det gjorde mig ret irriteret, da han sagde det.

Fandens! Den der "hætte" der sidder for enden af min kuglepen, ikke den man skriver med, men den man trykker på for at få "spidsen" frem, den sprang sgu af, og nu ligger den et eller andet sted på gulvet, jeg kan ikke finde den nogen steder, og jeg har en lille kat der snasker i alt. IKKE en god kombination! Jeg må straks finde det lort! Og den er væk. Nice.

Jeg føler lidt, at jeg bliver nødt til at skynde mig at læse en bog. Som jeg vist har nævnt, lovede jeg mig selv omkring årsskiftet, at jeg inden udgangen af 2015 ville have læst 2 bøger. Det har så vist sig, at jeg ikke engang har fået læst en kvart.  Det er så ikke udelukkende min skyld, vil jeg sige, da jeg er i gang med at læse en bog sammen med René, "Don Quijote", og fordi han heller ikke er så god til at koncentrere sig, er det svært at finde tidspunkter, vi begge kan. Derfor er vi ikke nået så langt. Jeg skal vælge en bog blandt dem, jeg har, og den skal ikke være supertyk. Jeg forestiller mig ... "Introvert" eller måske "I Won't Cut My Hair". Eller jeg kan læse "Dave Mustaine: A Heavy Metal Memoir" færdig. Håbe, at jeg kanhuske de første 8 kapitler. Det kan jeg nok godt, for Dave Mustaine er jo lidt en af mine gamle "helte", og jeg plejede at vide en masse om ham.

Det er svært at skrive på på et tastatur, når ens kat slikker ens fingre. Men jeg har vasket mine fingre efter jeg smurte madder til René. Der burde være en duft af Palmolive, og ikke Agnes-ost fra Netto. Nu er der i hvert fald ingen af dele. Ikke på den hånd, i hvert fald. Det er sådan lidt, at når man flytter sin kat, kommer den bare tilbage... Godt jeg har denne dejlige ting stående:
Så har jeg naturligvis også en håndcreme, det er jeg jo nødt til, når jeg bruger den der Alcogel. Det er måske ikke så tydeligt, men den er bakteriedræbende og kan godt udtørre hænderne en del. Jeg læste i går på Wikipedia, at katte har et mildt giftstof i munden. Hm. En giftig kat. Hehe.

Dammit! Jeg hader de chok! Emma er lige hoppet fra vindueskarmen ned i en papkasse, som væltede. Jeg får fandeme hjertestop hver gang. Det kan umuligt være godt for mig at sidde her! Jeg skulle have været i bad i dag, men hvad gjorde jeg? Sov. Jeg sov hele min dag væk. Great.

Jeg vil skrive et brev til Hamid. Et rigtigt, gammeldags brev. Se, om jeg kan. Jeg har tilsyneladende mistet evnen, nemlig. Jeg har folk, jeg plejer at skrive til, som jeg bare lige pludselig ikke kan skrive til. Om det er deres breve til mig eller mig, ved jeg ikke. Men... Ja. Hamid er anderledes.

torsdag den 26. november 2015

At se dårlig ud kan være en kunst i sig selv

Jeg er så spændt på, hvordan det kommer til at gå i løbet af den næste halve time. Klokken er halv tolv nu, og når klokken er tolv, skal jeg ringe til min mor, så vi kan finde ud af, om vi skal ses i dag. Forhindringerne er at deres bil måske er på værksted, og at René måske har for ondt. Men jeg vil være spændt lige indtil klokken 11:55, når jeg spørger René, hvordan tingene ser ud med hans ryg. Han har allerede sagt, at han har meget ondt i dag, men jeg håber alligevel, for jeg savner min mor. Ja, jeg er 35 år.

Jeg bliver bedre og bedre til at bruge den der grønne makeupbørste fra matas. Det er en skrå børste, der er beregnet til f.eks. at tegne helt nede ved vipperne. Den er af mærket M.Cosmetics, og den har sådan en tyrkis-grøn farve. Jeg elsker den. Jeg har efterhånden en del børster, men bruger stort set kun den. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at bruge flydende eyeliner, og jeg ryster så meget på hænderne pga. medicin, at jeg heller ikke kan bruge noget andet. Men med den børste, kan jeg bruge sort øjenskygge i stedet for - og det er et hit!

Hvis det ender med, at mine forældre kommer, tror jeg, at jeg vil smide en dug på bordet. Vi har altid de dér Poul Pava dækkeservietter på. Jeg har jo en dug, i sort/hvid, og jeg har indkøbt tonsvis af sort/hvide servietter, vores tallerkener er hvide, vores kopper hvide, der er hvide "tegninger" (Poul Pava) på vores glas, vi har også sorte tallerkener, Vores lys er hvide, men vi har en fyrfadsstage af noget sort metal,og masser af både hvide og sorte fyrfadslys. Awesome! Men nu må jeg ikke glæde mig for meget. René har sagt "Okay", men ikke mine forældre, og jeg har bare sådan en "gut-feeling" af at de aflyser. Jeg ringer til dem, selvom den er 5 minutter i tolv. Jaja. For min mor er det "noget rod i dag", men hun vil lige snakke med min far, og ringe tilbage om lidt. Så det bliver nok først i weekenden. Eller i næste uge. Det er fandeme så irriterende.

Jaja. Fordi min mor tænkte, at det ville tage et par timer, og René regner med 3-4 timer. De skal ordne min fars computer, jo. Så hun har ikke været i bad, og kan derfor ikke tage herind nu, der skal gå 3 timer, og  så bliver det temmelig sent, hvis noget går galt under opdateringen af computerens styresystem. Så nu er de blevet enige om lørdag. Fair nok. Så må jeg jo se frem til det. Det er 3. gang denne aftale er "skudt frem". Det begynder at blive lidt irriterende. Også fordi det betyder at jeg så skal lave mad, hvilket jeg faktisk havde satset på, at jeg ikke skulle. Men OK, så får jeg et break på lørdag.

Hvad skal jeg så lave i dag? Af alle mulige forskellige retter, jeg har købt ind til, har jeg mest lyst til bare risengrød, faktisk. Ganske almindelig risengrød med kanelsukker og Lätta på. Ja, jeg bruger Lätta, fordi det bruger vi til hverdag, og det smager skidegodt. Jeg kunne såmænd godt lave det nu, men vi får rengøring om en times tid, og det er ikke optimalt, så. På den anden side er det måske det bedste, netop? Men åh, jeg gider hende slet ikke i dag, hende rengøringsassistenten...! Jeg har lyst til at fake at jeg er syg, men vi skal have skiftet sengetøj. Sidste gang lod vi det ligge på, fordi jeg "var syg" - hun sagde også at jeg så ud til at være dårlig. Wauw. Hvilket talent jeg har. Ellers ser jeg bare generelt dårlig ud. Haha.

onsdag den 25. november 2015

Lige en snak om ting fra "den anden ende"

Hej. Natten til onsdag er begyndt.  Klokken er 01:05, og jeg har lige set "A Fantastic Fear of Everything". Den er med Simon Pegg - og den er awesome. Fra 2012. Den handler om en forfatter, som skriver en bog om seriemordere fra den viktorianske tidsalder, men hans reseach ender ud i at gøre ham sygeligt paranoid. Det lyder ikke sådan - men det er faktisk en morsom film. En morsom engelsk film. Når det engelske tilføjes, ved man bedre, hvad der menes med "morsom" i dette tilfælde, for det er jo ikke en familiefilm. Det er en mørk historie om noget tragisk, som bliver fortalt på en finurlig måde, der gør den værd at trække på smilebåndet over. Den giver også et meget godt billede af paranoia, selvom det for mit vedkommende ikke er helt rammende. Men ingen mennesker har vel helt de samme symptomer, når det kommer til psykisk sygdom. Men god film. Se den!

Tænk engang, jeg er faktisk rigtig træt lige nu, jeg har en kattebakke, som skal ordnes, og mit køkken ligner Jerusalems  ødelæggelse - men alligevel sidder jeg her og skriver et indlæg. Det er fuldstændig åndssvagt. Jeg har fået problemer med at sluge mine piller tilbage, så jeg skal tage én ad gangen igen, nu. Desværre havde jeg kun Faxe Kondi herinde, og jeg er fuldstændig propmæt, fordi jeg er kommet til at spise for meget til aften (vi spiste meget sent i dag, René kom først hjem fra Netto omkring 20:30) og det dér Faxe Kondi med sukker fylder altså. Så hver enkelt tår udvidede min mave, og nu er jeg så sprængfyldt at jeg er på grænsen til at kaste op. Jeg har rent faktisk fået ondt. Jeg mener; jeg spiste ikke SÅ meget mad, men det har åbenbart været for meget, for sent i forhold til mængden af sukkerholdig sodavand.


Torsdag kommer der en og vasker mit tøj. Jeg har ét par rene bukser tilbage. Hvis jeg tisser i dem, jeg har på nu, i løbet af i morgen, har jeg ikke noget at have på når hun kommer på torsdag. Jeg kunne godt bare tage nogle dem på, jeg så erstatter dem her med torsdag morgen, men så er de jo ikke rene torsdag, og der kommer mine forældre - og de kommer før rengøringen/tøjvasken. Min mor er her mens der bliver ordnet alt det der - René og min far kører hjem til mine forældre, så René kan trylle med min fars computer. René er ret god til det med computere. De kommer her tilbage senere, og så spiser vi kinesisk mad fra en lokal restaurant. Jeg glæder mig til at bruge en eftermiddag med min mor. Det bliver rart. Så kan vi rigtig få snakket, uden forstyrrelser. Awesome.

***

Og så, med et enkelt blink, gik der 1 time og 35 minutter, og jeg har nu ordnet køkkenet, tømt opvaskemaskinen og Emmas bakke, og hun har fået mad og rent vand. Jeg har også fyldt opvaskemaskinen igen, så den er klar til i morgen. Den er ikke helt klar, der kan godt være mere i. Og det kommer der i løbet af i morgen. I morgen vil jeg sørge for, at vasketøjet ER pakket, så når det bliver torsdag, skal jeg ikke tænke på det. Nå ja, når I læser dette, står der "onsdag" overindlægget, men for mig er det stadig tirsdag, for jeg har jo ikke været i seng endnu, og jeg kommer pludselig i tanke om at jeg har glemt at e-maile et vigtigt dokument til Renés fysioterapeut, som var her i dag. Han læste det, mens han var her, men jeg havde ikke tid til at printe det ud til ham. Jeg sagde jeg ville sende det. Jeg må hellere gøre det med det samme. 

Super. Så er det ordnet. Det er bare status fra den kiropraktor, han var hos i fredags. Der er risiko for nye spinalstenoser, det er der jo altid, den er næsten stensikker, og han skal da også MR-scannes. Desværre har han endnu ikke fået en tid, og vi kan ikke gøre andet end at vente. Kiropraktoren har skrevet meget om Renés vægt, men fysioterapeuten har sagt at det ikke er helt så vigtigt. Selvfølgelig skal René tabe sig, det skal alle overvægtige mennesker, men det vigtigste er at han holder sig i gang, han må ikke udsætte sig selv for nogle smerter, andet end de almindelige "muskelsmerter" man får efter man har lavet noget. De "gode smerter", som de bliver kaldt. Han er blevet bedt om, af fysioterapeuten, at stoppe med at lave de øvelser han har fået, lige så snart de begynder at gøre ondt, men at han skal holde sig i gang, og at det sagtens kan være ved at gå lidt rundt i lejligheden og sådan noget. René leger en del med Emma, så det er jo også positivt - for dem begge to. 

Jeg tror at Emma har ondt i maven. Hun siger ikke noget, hun sover det meste af tiden, men er også meget legesyg, men hun er stort set stoppet med at indtage mad - og alligevel skider hun i stor stil. Det finder jeg underligt. Så der må være en prop. Jeg vil sætte hende på en catmalt kur. Vi har alligevel en million af de dér pastapenne fra Miamor.

Godt så! Så kan I få et godt billede af Emma, der spiser noget, der ligner et uheld fra "den anden ende".
Men det er en af disse:
Jeg har købt dem hos www.zooplus.dk og der er flere forskellige smagsvarianter at vælge imellem. Emma har selvfølgelig dem alle sammen. Catmalt er noget man giver sin kat for at give en bedre tarmflora/reducere hårboller i maven, og jeg tror, at hun skal have sådan en kur nu. Der er vist 6 i en pakke til 15 kroner eller sådan noget. Hun skal have en af dem der om dagen.
 
Billedet er helt nytaget, og jeg indrømmer at det ikke er så godt, men det er mine billeder sjældent. Jeg er ikke den helt store fotograf. Jeg tager af og til flotte billeder, men så er det altid af motiver, der ikke kan vises på nettet - f.eks. af hvor jeg bor henne, eller hvordan René ser ud.  Hehe.

René og jeg er kommet lidt i uenighed om, hvordan vores juletræ skal se ud. Jeg vil gerne have et stilfuldt juletræ med farver, der passer sammen og ikke er multifarvet, mens René bare lidt vil gå "all in" og have så meget lort på som muligt. Det kan jeg ikke acceptere, men det kan lade til, at han sætter foden ned, på trods af, at det var mit valg og mig som bestilte det juletræ - og mig, som ser på det hver dag. René føler ikke, at man er i ordentlig julestemning hvis der ikke er 500 farver på træet, hvor jeg gerne vil holde det til 2, maks 3, og helst nogen, der ikke "clasher", men komplimenterer hinanden. Det bliver et stort issue, kan jeg fornemme allerede nu, og vi er ikke engang i december endnu.

Min veninde har fødselsdag den 1. december, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg sende hende et kort, give hende en gave eller hvad? Hun holder nok ikke fødselsdag, når hun ligger i skilsmisse og ikke bor hjemme hos sig selv, og hvor helvede skal jeg sende kortet hen? Skal jeg sende en e-mail, eller bare en sms? Skal jeg ringe? Jeg har ikke talt med hende siden maj. Den bliver svær, så. Vi har ikke så meget at snakke om længere. Men jeg bliver nødt til at skynde mig at tage en beslutning. Måske skal jeg alliere mig med René. Det er også hans veninde. Det er hende, der skubbede os sammen. Hun bliver 35 år. Gør man noget særligt? Hun dukkede op på min fødselsdag med en kæmpe kasse med frugt og en engelsk bog om Hara Krishna. Jeg bliver nødt til at gøre noget. Men virker det så ikke sådan lidt "af pligt"? Eller hvad? Jeg må tale med René. 

Det må jeg hellere gøre nu. Jeg må hellere se, hvad kapitalen siger. 700 kroner. Men vi har i hvert fald for 700 kroner flasker, som min far måske vil hjælpe med at aflevere på torsdag - Kvickly ligger alligevel lige overfor den kinesiske restaurant, og hvis vi afleverer bare halvdelen af flaskerne, har vi dækket vores halvdel af maden, og så er der i hvert fald de 300 kroner, jeg skal bruge på hendes gave. Så skal jeg bare finde ud af, hvad helvede det skal være.... :S

Igen: jeg snakker med René. Nu, hvor klokken er halv fire om morgenen, er vel et lige så godt tidspunkt som alle andre. Han er sikkert sulten og skal have mad til at dække sin sovepille.