Tænk engang, jeg er faktisk rigtig træt lige nu, jeg har en kattebakke, som skal ordnes, og mit køkken ligner Jerusalems ødelæggelse - men alligevel sidder jeg her og skriver et indlæg. Det er fuldstændig åndssvagt. Jeg har fået problemer med at sluge mine piller tilbage, så jeg skal tage én ad gangen igen, nu. Desværre havde jeg kun Faxe Kondi herinde, og jeg er fuldstændig propmæt, fordi jeg er kommet til at spise for meget til aften (vi spiste meget sent i dag, René kom først hjem fra Netto omkring 20:30) og det dér Faxe Kondi med sukker fylder altså. Så hver enkelt tår udvidede min mave, og nu er jeg så sprængfyldt at jeg er på grænsen til at kaste op. Jeg har rent faktisk fået ondt. Jeg mener; jeg spiste ikke SÅ meget mad, men det har åbenbart været for meget, for sent i forhold til mængden af sukkerholdig sodavand.
Torsdag kommer der en og vasker mit tøj. Jeg har ét par rene bukser tilbage. Hvis jeg tisser i dem, jeg har på nu, i løbet af i morgen, har jeg ikke noget at have på når hun kommer på torsdag. Jeg kunne godt bare tage nogle dem på, jeg så erstatter dem her med torsdag morgen, men så er de jo ikke rene torsdag, og der kommer mine forældre - og de kommer før rengøringen/tøjvasken. Min mor er her mens der bliver ordnet alt det der - René og min far kører hjem til mine forældre, så René kan trylle med min fars computer. René er ret god til det med computere. De kommer her tilbage senere, og så spiser vi kinesisk mad fra en lokal restaurant. Jeg glæder mig til at bruge en eftermiddag med min mor. Det bliver rart. Så kan vi rigtig få snakket, uden forstyrrelser. Awesome.
***
Og så, med et enkelt blink, gik der 1 time og 35 minutter, og jeg har nu ordnet køkkenet, tømt opvaskemaskinen og Emmas bakke, og hun har fået mad og rent vand. Jeg har også fyldt opvaskemaskinen igen, så den er klar til i morgen. Den er ikke helt klar, der kan godt være mere i. Og det kommer der i løbet af i morgen. I morgen vil jeg sørge for, at vasketøjet ER pakket, så når det bliver torsdag, skal jeg ikke tænke på det. Nå ja, når I læser dette, står der "onsdag" overindlægget, men for mig er det stadig tirsdag, for jeg har jo ikke været i seng endnu, og jeg kommer pludselig i tanke om at jeg har glemt at e-maile et vigtigt dokument til Renés fysioterapeut, som var her i dag. Han læste det, mens han var her, men jeg havde ikke tid til at printe det ud til ham. Jeg sagde jeg ville sende det. Jeg må hellere gøre det med det samme.
Super. Så er det ordnet. Det er bare status fra den kiropraktor, han var hos i fredags. Der er risiko for nye spinalstenoser, det er der jo altid, den er næsten stensikker, og han skal da også MR-scannes. Desværre har han endnu ikke fået en tid, og vi kan ikke gøre andet end at vente. Kiropraktoren har skrevet meget om Renés vægt, men fysioterapeuten har sagt at det ikke er helt så vigtigt. Selvfølgelig skal René tabe sig, det skal alle overvægtige mennesker, men det vigtigste er at han holder sig i gang, han må ikke udsætte sig selv for nogle smerter, andet end de almindelige "muskelsmerter" man får efter man har lavet noget. De "gode smerter", som de bliver kaldt. Han er blevet bedt om, af fysioterapeuten, at stoppe med at lave de øvelser han har fået, lige så snart de begynder at gøre ondt, men at han skal holde sig i gang, og at det sagtens kan være ved at gå lidt rundt i lejligheden og sådan noget. René leger en del med Emma, så det er jo også positivt - for dem begge to.
Jeg tror at Emma har ondt i maven. Hun siger ikke noget, hun sover det meste af tiden, men er også meget legesyg, men hun er stort set stoppet med at indtage mad - og alligevel skider hun i stor stil. Det finder jeg underligt. Så der må være en prop. Jeg vil sætte hende på en catmalt kur. Vi har alligevel en million af de dér pastapenne fra Miamor.
Godt så! Så kan I få et godt billede af Emma, der spiser noget, der ligner et uheld fra "den anden ende".
Men det er en af disse:
Jeg har købt dem hos www.zooplus.dk og der er flere forskellige smagsvarianter at vælge imellem. Emma har selvfølgelig dem alle sammen. Catmalt er noget man giver sin kat for at give en bedre tarmflora/reducere hårboller i maven, og jeg tror, at hun skal have sådan en kur nu. Der er vist 6 i en pakke til 15 kroner eller sådan noget. Hun skal have en af dem der om dagen.
Billedet er helt nytaget, og jeg indrømmer at det ikke er så godt, men det er mine billeder sjældent. Jeg er ikke den helt store fotograf. Jeg tager af og til flotte billeder, men så er det altid af motiver, der ikke kan vises på nettet - f.eks. af hvor jeg bor henne, eller hvordan René ser ud. Hehe.
René og jeg er kommet lidt i uenighed om, hvordan vores juletræ skal se ud. Jeg vil gerne have et stilfuldt juletræ med farver, der passer sammen og ikke er multifarvet, mens René bare lidt vil gå "all in" og have så meget lort på som muligt. Det kan jeg ikke acceptere, men det kan lade til, at han sætter foden ned, på trods af, at det var mit valg og mig som bestilte det juletræ - og mig, som ser på det hver dag. René føler ikke, at man er i ordentlig julestemning hvis der ikke er 500 farver på træet, hvor jeg gerne vil holde det til 2, maks 3, og helst nogen, der ikke "clasher", men komplimenterer hinanden. Det bliver et stort issue, kan jeg fornemme allerede nu, og vi er ikke engang i december endnu.
Min veninde har fødselsdag den 1. december, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg sende hende et kort, give hende en gave eller hvad? Hun holder nok ikke fødselsdag, når hun ligger i skilsmisse og ikke bor hjemme hos sig selv, og hvor helvede skal jeg sende kortet hen? Skal jeg sende en e-mail, eller bare en sms? Skal jeg ringe? Jeg har ikke talt med hende siden maj. Den bliver svær, så. Vi har ikke så meget at snakke om længere. Men jeg bliver nødt til at skynde mig at tage en beslutning. Måske skal jeg alliere mig med René. Det er også hans veninde. Det er hende, der skubbede os sammen. Hun bliver 35 år. Gør man noget særligt? Hun dukkede op på min fødselsdag med en kæmpe kasse med frugt og en engelsk bog om Hara Krishna. Jeg bliver nødt til at gøre noget. Men virker det så ikke sådan lidt "af pligt"? Eller hvad? Jeg må tale med René.
Det må jeg hellere gøre nu. Jeg må hellere se, hvad kapitalen siger. 700 kroner. Men vi har i hvert fald for 700 kroner flasker, som min far måske vil hjælpe med at aflevere på torsdag - Kvickly ligger alligevel lige overfor den kinesiske restaurant, og hvis vi afleverer bare halvdelen af flaskerne, har vi dækket vores halvdel af maden, og så er der i hvert fald de 300 kroner, jeg skal bruge på hendes gave. Så skal jeg bare finde ud af, hvad helvede det skal være.... :S
Igen: jeg snakker med René. Nu, hvor klokken er halv fire om morgenen, er vel et lige så godt tidspunkt som alle andre. Han er sikkert sulten og skal have mad til at dække sin sovepille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar