Jeg håber at Luke Wilson godkender dette indlæg!

Jeg er helt færdig. Jeg synes at jeg er stået alt for tidligt op. Men 9:15 er vel egentlig ikke for tidligt, hvis man gik i seng 01:25? Det er da meget passende? Jeg vågnede af "naturlige årsager", selvom Renés vækkeur ringede 1 minut efter eller sådan noget - han havde vist glemt at slå det fra.

Det er den 20. december i dag. Det betyder, at jeg nok får menstruation i dag eller i morgen, hvilket er lidt ubelejligt, da jeg skal noget i morgen, der kræver dyb involvering fra min side. Jeg er ikke i stand til at håndtere børn, det er akavet og sært, og jeg føler mig mærkelig og dummere end dem. Engang var jeg i praktik i en børnehave, og der var en dreng, som hed Anders, der var så sød, at han skabte nogle følelser i mig, som jeg på det tidspunkt fik mig overbevist om at jeg var pædofil, på trods af, at mine tanker og følelser ikke indeholdt noget erotisk omkring ham eller andre børn. Det ved jeg nu, fordi jeg har de samme følelser overfor Emma, og jeg vil skyde på at det er en form for "moderinstinkt", på en syg, "twisted" måde. Jeg kan jo dybest set ikke lide børn, men de rører alligevel noget i mig, som jeg ellers ikke altid har haft. Jeg græder ofte når jeg ser mødre med deres børn. Selvom jeg ikke i min vildeste fantasi kan se mig selv med et barn. Fordi jeg ikke ser mig selv som en der står og skifter ble, får gylp ned ad ryggen, skal op flere gange om natten fordi jeg har en unge der skriger af kolik... Jeg ser bare det helt store mareridt for mig. Emma er som en datter for mig. Også selvom jeg har en mistanke om, at hun nok ikke lever lige så lang tid som jeg gør, når nu hun allerede er 10 år...

Julen står for døren. Jeg skal transporteres hjem til de gamle i morgen, for at møde min niece og nevø for første gang i 3-4 år, min farmor er der også, og så, her til aften, sker der noget, som jeg havde havde forventet ville ske i går: Jeg har fået menstruation. De første 2 dage er altid de værste. Jeg kan risikere at skulle sidde dernede med store smerter. Jeg må huske at pakke masser af smertestillende. Bare for en sikkerheds skyld. Det er jo ikke sikkert at jeg får ondt, eller meget ondt. Måske er det til at holde ud uden brug af piller. Det kunne jeg godt tænke mig :)

Jeg har set "Legally Blonde" her til eftermiddag. Jeg elsker den film. Reese Witherspoon klarer bare den rolle til perfektion! Jeg har aldrig set 2'eren. Tror ikke, at jeg kommer til det, selvom jeg ellers er lidt skudt i Luke Wilson.

Billedet her er fra 2003, fra filmen "Old School", og han ser selvfølgelig ældre ud nu. Men jeg kan stadig godt lide ham. Han har generelt en god type  roller, han er sådan set mere eller mindre altid "The Good Guy", og hvem husker ikke den geniale film "Idiocracy" fra 2006, hvor Maya Rudolph spiller hans "opposite", så at sige. Jeg synes, at den film er så genial. Virkelig en god film. Jeg elsker den! Men jeg kan godt lide "Legally Blonde" fordi Reese Witherspoons karakter, Elle Woods, er fuldstændig 100% skøn. Der er ikke et ondt hår på hendes hoved. Alt ved hende er godt. Hun er god helt ind i det allerdybeste sted i hjertet (for lige at blive lidt sentimental), og den måde, hun bare tværer ham skodadvokaten ud på, elsker jeg SÅ meget. Eller da hun skal købe kjolen til hendes "special night" og hende salgsekspedienten forsøger at snyde en "dumb blonde with daddy's credit card". For Elle Woods er fandeme ikke dum, selvom hun er blondine. Selvom den film går helt tilbage til 2001, så holder den stadig. Selvom jeg ikke har set Reese Witherspoon ret meget i de seneste år... Hvad mon hun har lavet? Hm. Ret meget, tilsyneladende. Jeg har bare ikke set noget af det.

For helvede, altså, klokken er tyve minutter i 19, ikke, og vi skal supertidligt op i morgen fordi  René skal på hospitalet, men jeg føler det som om klokken er noget nær 01-02 stykker, og jeg har bare så meget brug for søvn lige nu... Dammit.  Det kunne være at jeg skulle tage en powernap, så jeg kan sove i nat, og stadig komme op i morgen tidlig, dér ved 6-tiden, når uret ringer. Jeg kan jo teknisk set godt sove lidt, mens han er på hospitalet. Jeg skal jo bare være klar til at tage til jul, når min far henter mig... Shit mand, det virker lige pludselig så uoverskueligt....

Når man bliver ældre

Jeg kan med glæde meddele jer, at jeres yndlingsblogger (mig) ser usandsynligt godt ud i dag. Det sker måske 1 eller 2 gange om året. Men I får ingen fotodokumentation denne gang. Der må være bare lidt privatliv.

Åh, nu blinker den der igen. Jeg har for lidt plads på min computer, og Firefox skal lukkes, fordi jeg har for mange faner åbne. Det er i hvert fald det, der står. Jeg må hellere gennemgå, hvad jeg kan undvære. Okay. Der røg i hvert fald 10 sider. Nu har jeg ikke så  mange åbne længere.

Jeg har besluttet mig for at bruge min dag på at skrive. På den der bog, som jeg skriver ud fra Renés idé, og som jeg vil give ham i fødselsdagsgave, hvis jeg kan nå at blive færdig. Jeg krydser fingre! Jeg må arbejde mere målrettet. Sætte nogle faste mål, som f.eks. hvor mange sider jeg skal skrive om ugen. Jeg tænker f.eks. i retning af 5 sider. Det er ikke at sætte målet for højt, og det er heller ikke for lavt. Der er 17 uger, så  når vi når frem til hans fødselsdag, skal jeg kunne præsentere en bog på minimum 85 sider, og det er ærligt talt ikke ret meget. Hvis det er hele A4 sider. Det kan jeg sagtens overgå. Hvis jeg skal sætte et realistisk bud på, hvor lang jeg vil have min roman, skal den være ca. 200 sider. Så skal jeg skrive lidt over 11 sider om ugen. Det bliver et hårdt stykke arbejde. Men det er på den anden side også hans 40 års fødselsdag, så det er lidt mere specielt. Hvis jeg er heldig - det er jeg muligvis - at kunne nå mit mål før tid, vil jeg eventuelt prøve at sende den ind til et forlag, for det kunne være sjovt at præsentere ham for et "Ja, vi vil gerne udgive Deres bog"-brev til hans fødselsdag. Jeg glæder mig så meget, at jeg vil gå i gang lige nu. Jeg vil tilsidesætte alle andre projekter, som jeg har gang i og har planlagt, til fordel for dette.

Udover det, kommer der om ca. 15 minutter, besøg fra kommunen. Derfor må jeg hellere se at få René i noget kluns, så han ser præsentabel ud  Det er ham, der får "gæster", så det er for hans egen skyld. Når de to udsendte mennesker fra kommunen er gået, kaster jeg mig over skrivningen, og håber at det bliver en god start.

Adios Amigos! (for i dag, i hvert fald)

Hell-spawn

Jeg er glad i dag. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Måske fordi jeg har verdens dejligste mand :) Haha. Han er så sød. Jeg elsker ham supermeget.

Jeg fik pakket alle gaver ind i går, men jeg mangler jo selvfølgelig de to, der ikke er kommet endnu. Det irriterer mig grusomt, at de ikke er kommet endnu. Matas er ikke kommet endnu, selvom jeg indgav min ordre 4. december, de har ikke engang afsendt den. Men okay; der står på deres hjemmeside at deres webshop er lidt bagud. Den anden anden gave, fra coop, den halvdel der bliver leveret fra et andet fragtfirma, leverer til kantstenen, og fordi jeg ikke ved hvad "til kantstenen" indebærer, er jeg lidt nervøs over at den ikke er kommet i dag, fordi de har trukket pengene. Jeg ringer til coop i morgen. Den er blevet sat til levering i dag eller i morgen, og i morgen formiddag, når jeg vågner, ringer jeg til coop og spørger, om jeg kan få en forklaring på hvad "til kantstenen" betyder.

Nu er der så gået alverdens timer, og jeg er blevet træt. Træt af "verdens dejligste mand", som nok måske snarere er "verdens sureste mand". Ej. Jeg må give ham lidt kredit. Han har sgu ondt. Når man har ondt, er man ikke jublende lykkelig og bare en happy dude, det ved jeg godt. Men jeg kunne godt tænke mig en lille smule mere "venlighed" eller hvad man kalder den slags. Han er ikke nærig med kys - men når alt, hvad der kommer fra den mund er kys og skæld ud, så er det begrænset hvad man gider, sådan set. Og jeg snakker ikke om sex nu.

Nå. Jeg vil ikke snakke mere om René nu, for jeg ved godt, at han måske er lidt for påvirket af de der smerter. Det er også noget lort at han ikke har mere medicin.

Jeg overvejer at gå tidligt i seng i dag. Faktisk om lidt. Det kunne jeg godt finde på. Jeg føler mig ikke oplagt til mere onsdag, og der er jo rengøring i morgen. Jeg burde lægge al vasketøjet fra sidst på plads, men... Jeg synes lidt at det er noget, jeg ikke kan overkomme netop nu. Jeg har dog tænkt mig lige at fikse køkkenet og hvis jeg kan, tager jeg også bakken.  Så må det vel være det for i dag.

Hm. Kender I det, når man bliver overvældet af tanker, som man bare føler man må have ud? Jeg gik ind til René for at snakke ud om al dette, alle hans sure opstød og hans dårlige humør. Han har været sur siden i mandags. Men af grunde, jeg ikke kender til, andet end smerte. Da jeg vågnede, lod det bare til, at dagen i dag (som så var onsdag) ville forme sig anderledes. Men det gjorde den ikke. Vi fik en god snak. Jeg er glad igen, nu, og der er sgu gået 4 timer siden jeg sagde at jeg ville gå i seng. Jeg  har set Simpsons med René, ordnet køkkenet, kattebakken, fodret Emma for sidste gang i dag inden sengetid, og jeg har lagt rent vasketøj på plads og pakket det beskidte ned. Sådan. Så en god, lang snak 3 afsnit Simpsons og alt det, der så fulgte efter, og nu denne afslutning af dette indlæg. Jeg har fået en forespørgsel fra Jonna, som gerne vil komme på lørdag, og jeg skal have lidt mere gang i mit kattestudie, som jeg vil genoptage efter dette indlægs upload. Jeg har afsluttet hendes pakkekalender fra hendes farmor, fordi hun simpelthen fik dårlig mave af den. Hvis jeg stod i et supermarked og skulle købe en katte-pakkekalender, er jeg ikke helt sikker på, at jeg ville vælge en, der havde dette billede på toppen:

Det skriger sådan lidt "Hell-spawn", det inviterer ligefrem til at give dårlig mave! Haha. Men pupillerne er da hjerter, så den er da ikke helt "hell-ish" :P

Being the bigger one

Well, well. How about that. Et forholdsvist stort skænderi har gjort, at jeg slet ikke er i humør til at lave de svinemørbradbøffer, jeg ellers havde købt ind til, i dag. "Om hvad?" King Nothing i mit hjem besluttede sig for, at den forespørgsel, jeg gav ham i morges om hjælp til at ordne mine fødder, skulle være i dag, og lige så langsomt opbyggede han et raseri og smed om sig med ord som "medtaget" over at skulle arbejde med fødder der lugtede SÅ meget af lakrids. For jeg har altid mine fødder pakket tæt ind ind i strømper. Og det er han sur over, ja, det ved jeg godt. Jeg har altid haft strømper på. Jeg tager kun strømperne af, når jeg går i bad. Men nu er tingene tilfældigvis ændret, fordi jeg har støttestrømper, som jeg skal have på. Nogen om dagen, andre om natten. Det er ikke samme slags. Men at de nye, jeg har fået, producerer mere lakrids, forstår han ikke. Så vi er uvenner lige nu. Jeg gider ikke at være "den voksne" en gang til. Jo, altså, men ikke i dag. Jeg har allerede været det én gang i dag, da vi spiste morgenmad. Der blev vi også uvenner over et eller andet. Jeg bliver fandeme bare så irriteret på ham, når han opfører sig som en teenager. Jeg kan ikke snuppe det!

Nå, men jeg har jo så fået leveret mine varer, og jeg venter på pakkeposten, så jeg kan få Mads' gave. Den er sendt fra BR, sådan en af de der fjernstyrede biler, og jeg har, med dagens varelevering, fået købt batterier til controlleren også. Det lort bruger sgu 6 AA-batterier! Så jeg har købt 20. 2 pakker med 10 i hver. Så har han noget at lege med når vi ses.

Typisk. Jeg kunne ikke lade være med at være "den voksne". Jeg gider simpelthen ikke det der med at være uvenner. Det er så dumt. Tænk hvis en af os pludselig dør? Uden af vi er blevet gode venner? Så vil vores sidste samtale have været et skænderi - og denne gang om lakrids mellem mine tæer. Det ville være så dumt. Så må man sgu bare "suck it up" og gå ind og sige "Skal du ha' en is eller en pakke Tuc nu hvor jeg alligevel er ude i køkkenet?" og så får man et svar som "Nej... Hvad har vi ellers?" og så kan man svare "Vi har nogle bananer" og så svarer ens mand, som råbte og skreg og følte sig "medtaget" kort forinden, måske "Nej, det har jeg ikke lyst til - men tak fordi du spurgte" og så slutter man skænderiet af med et "Det var så lidt". Så enkelt kan det gøres - og jeg burde have gjort det med det samme. Men der gik altså 20 minutter. Dog ikke noget, der voldte større skade. Heldigvis.

Hold kæft, altså, hvor jeg dog trænger til en lur! Men klokken er 14, det er et dårligt tidspunkt at sove på. Klokken nærmer sig at jeg skal lave aftensmad, og selvom vi kan få leveret pakkepost frem til klokken 22, så kan det ringe på døren når som helst, og jeg ved ikke om mine forældre kigger forbi med en af de ting, jeg har købt til René. Dammit. Måske er det alligevel bedst at få en lur, en hurtig lur, overstået nu, og så være vågen senere? Men det er på den anden siden også meget ret at være vågen om dagen, for en gangs skyld, det er jeg sjældent - og sjældent med oprullede gardiner. De er heller ikke rullet op nu - kun ca. 35 cm. Men det er fordi klokken er det, den er. Lyset rammer lige ind på mit maskineri, der bliver overophedet. Plus at min sodavand bliver varm og mine piller ikke kan tåle lys.

Nej. Jeg tager fandeme den lur, mens der er de bedste vilkår for det, for jo længere jeg venter, jo værre bliver de. Jeg har sikkert en masse, jeg skal have lavet i aften alligevel :)

Are they freaking kidding me?!

Jeg har fundet en interessant Youtuber, The Amazing Atheist, som leverer en masse gode pointer med en god portion sarkasme. Jeg elsker den dude. I går skulle jeg bare lige søge efter en video med Madonna, og faldt over "I'm Racist?", som jeg bare måtte se. Hvilket ledte mig videre til en masse andre videoer, og før jeg vidste af det, var der gået næsten 3 timer. Han er utrolig særpræget, men virkelig morsom. Han minder mig nok lidt om René, hvilket nok er årsagen til, at jeg virkelig godt kan lide ham. Allerede efter de første 3-4 videoer klikkede jeg på "subscribe". Jeg har ikke så mange på min liste. Good Mythical Morning, Rhett & Link, Grav3yardgirl, Matthew Santoro, Julian Smith og Marcus Butler. Og nu The Amazing Atheist. Jeg har overvejet at springe på The Lonely Island. Jeg har bare ikke været derinde i lang tid. Måske burde jeg.

Oh My Freaking God! Are ýou kidding me? Synes Post Danmark at det er realistisk at de får flere kunder ved deres nye pris-system? Der er kun 3 priser på privatbreve, A post. 19 kroner for 50g og 100g, 38 kr for 250g og 500g og 62 kroner for 1000g og 2000g. Det er sygt mange penge at betale for at sende et almindeligt brev! Man kan skrive næsten 8-9 ganske almindelige A4 sider og sende dem for under 50g, og nu skal jeg betale 19 kroner for det lort? No fucking way! Da jeg startede min brevskrivnings-karriere kostede et frimærke 3,25 kroner. Og det var i 1993 eller sådan noget. Nu skal jeg betale 19 kroner for det samme? Ha! POST DANMARK KAN RENDE MIG I RØVEN!

Og "Nothing Else Matters" kan ikke laves om til en operette, eller hvad fanden det er, Tarja har gang i til det der bryllup. Hun synger skidegodt, men ikke i den sang. FAIL!

Jeg har besluttet mig for at genoptage modelbygning. Af materialer vil jeg bruge pap, karton, papir, stof, cellofan, stålråd, vat, farver (fra tuscher og farveblyanter, eventuelt senere hen maling) og andre materialer som det, samt selvfølgelig en masse lim og tape og hæfteklammer. Jeg vil starte på det i morgen, da jeg ikke skal noget i morgen. Andet end at vågne. Jeg ser, at det er blevet søndag nu. Det er utroligt at jeg har så svært ved at komme i seng. Der går nok yderligere 2 timer. Jeg har et køkken og en kattebakke, der skal ordnes, plus at jeg gerne lige vil have lidt tid til at "falde ned" efter det.

Men jeg må hellere tå i gang nu, så. Jeg får jo så åbenbart travlt i morgen :) Ih, jeg glæder mig så meget, at jeg slet ikke gider at gå i seng :) Kender I ikke det? Men jeg bliver nødt til at gå i seng, og derfor bliver jeg nødt til at komme i gang med de ting.

19 kroner... psh....

Hjælp! I'm sending you an S.O.S.!

Psykiatrien stinker! Jeg forstår ikke, at det kan være så svært at opfinde et stof, der ikke har en million bivirkninger, som ALLE sammen er så skadelige, at kroppen nærmest går i forrådnelse så snart man tænker på navnet på præparatet.

Ej.

Jeg forstår det godt. Der er jo mange andre sygdomme, der har det lige så slemt. Nu er det bare lige psykiatrien jeg har set mig sur på. Hvordan kan det være at et præparat som Zyprexa stadig eksisterer? Det er sådan noget giftigt lort! Det er skylden til halvdelen af den overvægt jeg startede med at tage på mens jeg var på ung.psyk tilbage i '98. Jeg tog 40kg på i løbet af 2-3 måneder, og det var Zyprexa, og det Deprakine. Deprakine slås jeg med nu - jeg har taget 30kg på siden sidste december, da de øgede min dosis fra 300mg til 1800mg overnight efter en 3-døgns indlæggelse på neurologisk afdeling til kontinuerlig videomonitorering. Eller hvad det nu er, de kalder det. Jeg sagde til neurologen, at jeg ikke kan tåle det præparat, og at jeg ville tage på, men jeg skulle have det. Og jeg har taget 30kg på. Great.

Hamid, som faktisk havde tabt en masse kg fordi han fik konstateret type 2 diabetes, blev tvangsindlagt hele 2 gange i løbet af det seneste år, og han har været tvangsindlagt til at få en injektion med Zyprexa hver 2. uge. Han fik også Zyprexa, da jeg mødte ham. Han skiftede til Risperdal. Han har har også været, samtidig med mig, på en Risperdal/Abilify-kombinationskur, men hans psykiater er ikke kompetent. Han udskrev 45mg Abilfy til Hamid - dagligt. For det første er maksdosis 30mg, for det andet fortsatte han, selvom det kom frem at man helst skulle holde sig under 10mg, hvis man overhovedet var nødt til at bruge Abilify. Og han tog en kæmpe mængde Risperdal ved siden af. Det var helt sindssygt. Han skulle have ét andet præparat, og det skulle ikke være Zyprexa. Jeg tror 100% på, at monoterapi er bedst for Hamid.

Jeg fortalte det til min mor. Hun var bare sådan totalt nærmest glad for at han får Zyprexa. Men okay; hun har aldrig, på noget tidspunkt what so ever, brudt sig om Hamid. Aldrig nogensinde. Hamids forældre kan godt lide mig, og de kan også lide René. Jeg kan godt se lidt, hvorfor hun ikke har de helt store, varme følelser overfor Hamid, men hun virker nærmest hadefuld, og det har han ikke fortjent. Måske er det bare mig, der har dannet en overilet konklusion, ud fra min nyfundne omsorg for ham.

Men jeg synes stadig at det er for dårligt at der ikke bliver gjort mere! Jeg sidder her, på min flade, førtidspensionerede røv, og tigger jer om at studere, så I kan opfinde noget medicin som kan få Hamid til at få det bedre. Og alle andre som har det skidt.

At larme alt for meget midt om natten

Jeg har netop oplevet noget, jeg aldrig har oplevet før! René skældte mig ud fordi jeg roder overalt (det oplever jeg hver dag), men pludselig blev der banket i gulvet fra dem over os! Haha! Hende vampyren har godt nok også klaget over Renés larm lige siden vi flyttede ind. Og lige nu er den 20 i midnat. Men han råbte ikke særlig højt. Han råbte faktisk ikke, han talte bare med hævet stemme. Nok mest fordi jeg sad 3-4 meter fra hvor han stod. Han hader hende som pesten, nok måske lige så meget som jeg gør, og det var dejligt at han endelig kom ud med noget af sit raseri - overfor hende. Ikke til hendes ansigt. For klokken er ikke til, at man går op og banker på folks døre. Men han sagde, at hvis hun igen, på et andet tidspunkt, dukker op hernede "in person" for at klage over støj, skal jeg straks hente ham, så skal han nok tage sig af det. Fordi jeg jo er lige en tand for konfliktsky til at tage mig af det der.

Snorker Emma lige nu, eller hvad fanden foregår der? Jeg kan se på hendes "krop" eller hvordan jeg nu skal forklare det, at lyden kommer sammen med hendes vejrtrækning. Når maven bliver "pustet op", kommer der en ekstremt svag lyd. Den er så svag, så jeg skal koncentrere mig hårdt for at høre den. Hele aftenen i går havde hun "dårlig mave". Ikke som i myldrebæ, men mere som i luft i maven. Og det lugtede ikke godt! Når man tog hende op og kom til at trykke hende på maven, kom der sådan en "pssss....." lyd, og Emma så enormt skamfuld ud og forsøgte at komme væk. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bare forestiller mig. Nå, det hører jo ikke til på denne blog, men på hendes egen. Jeg skriver dog ikke noget om det i dag :P