Kinky stuff og post fra tandlægen!

Hello... Is there anybody in there...? Jeg er lige vågnet, og det værste ved det er, at klokken snart er halv et. Klokken er 12:25. Jeg har ikke været oppe før, og jeg gik tidligt i seng i går. Utroligt, ikke?

Jeg har set "The Office" færdig. Genial serie. Virkelig morsom, og anderledes fra, hvad jeg er vant til at se på. René og jeg havde aftalt, at vi efter "The Office" skulle se "Game of Thrones", så det havde jeg sat næsen op efter. Men 10 minutter, hvis så langt, inde i det første afsnit, blev jeg så pisseskræmt af en lille pige med blå øjne, at jeg begyndte at græde og bad René om at slukke for lortet. Så nu skal jeg ikke se mere "Game og Thrones". Jeg føler mig virkelig latterlig.

Og her til eftermiddag, vågnede jeg fra en drøm, der gav mig en orgasme. Bogstaveligt talt. Hvilket var ret heldigt, fordi jeg så opdagede i tide at jeg skulle tisse. Drømmen gik ud på, at Toby fra tv-serien "The Office", Paul Lieberstein

(I rollen som Toby Flenderson fra "The Office", 

billede taget fra IMDb)

var en superlækker geek i mine øjne. Jeg har et eller andet med nørder, jeg tror at det måske nok også er derfor jeg fandt René værdig til min kærlighed for så mange år siden - nu tænker jeg ikke på ham som nørd længere, men han er mere end værdig til min kærlighed alligevel. Nå, men Toby og jeg var med i en tv-serie, lidt som "The Office", og jeg fortalte ham off-camera, at jeg var vild med ham. Efter dagens indspilninger tog jeg med ham hjem. Han bestilte nogle sorte stilletter, en sort underkjole med hvide blonder og en blond paryk til mig, som blev leveret samme dag. Pludselig bankede det på døren, og så var det hans venner, der ville ind. Det var nogle fyre af mellemøstlig herkomst, som havde cola og chips med, men Toby sagde nej, og jeg formåede at spærre døren og få den låst, mens Toby pakkede sit (mit) tøj ud. Det var så meningen, at vi skulle have sådan et "rollespil", og jeg skulle snakke tysk. Jeg hader tysk, jeg synes, at det er et grimt sprog. Men jeg lover jer for, at jeg fik en orgasme der sagde spar 25. 

Måske har jeg alligevel mere lyst til sex end jeg egentlig tænker til daglig, men jeg har for mange smerter, og det har René jo også...Og hvis jeg endelig skulle vælge en fra "The Office", som jeg kunne falde pladask for, bare alene fordi han var den største geek af dem alle, ville det være Rainn Wilson i rollen som Dwight Schrute. Damn, jeg ELSKER Dwight. Og Jim Halpert, som er den eneste "rigtig" charmerende, altså, sådan fysisk OG vittige plus romantiske og bare "all-in-one-guy", som bliver spillet af John Krasinki. Good God he is delightful!

Nå. Man må ikke gøre mænd. til objekter. De er mennesker ligesom alle os andre. De fleste af dem, i hvert fald. Jeg har hørt rygter om, at der lever aliens iblandt os, som har taget menneskeform - og det kunne jo meget vel være i form af mænd, da de (mænd) som oftest stadig ses som det stærke køn. Det er faktisk ganske interessant. Jeg burde undersøge det nærmere. Sådan, nærstudere det. Alt det dér med rumvæsener. Folk er skøre, hvis de tror at der kun er os. Det kan jeg godt sige, for jeg er en certified crazyass mental patient. Der er andre derude. Men folk, der (som f.eks. René) siger, at de kun kan være klogere end os, er ignorante. Hvorfor er vi de dumme, fordi vi ikke har fundet dem endnu? De har sgu da heller ikke fundet os. Og hvis de finder os først, hvem siger så, at de vinder en eventuel magtkamp? 

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på: "The Watch". Filmen med blandt andre Ben Stiller og Vince Vaughn. Hvilken vidunderlig film! En virkelig, virkelig sjov, spændende og bare i det hele taget underholdende film med en sjov gæsteoptræden af The Lonely Island. Filmen bør ses. Jeg har selv set den 3 gange. Jeg kan godt se den 3 gange mere. Den er det værd. 

I morgen eller på fredag kommer der til min dør et postbud med 2x 1TB harddisk + 2x 8GB USB nøgler. Det er noget, René har valgt at købe, efter han har tænkt over tingene i nogle timer i mandags. Der er en harddisk og en USB nøgle i hver pakke, og jeg har bestilt 2 pakker. En til os hver, så vi begge to kan få mere plads. Jeg har kun 13,4GB tilbage af plads på min nuværende harddisk, og den er ved at nå enden af sit liv. Min USB nøgle er på 8GB, men jeg har så meget, at 8GB bare ikke er nok, og jeg skal også fokusere på, hvad jeg skal vælge at gemme og sådan noget. Skal det være bestemte musiknumre, bestemte billeder, bestemte tekster osv., -  alt det vil jeg gerne undgå. Så 1TB harddisk er en rigtig god løsning for mig lige nu. Renés computer er ved at stå af, så han tør ikke at slukke den. Den har været tændt non stop siden først i januar. Så vi forlader helst ikke lejligheden begge to samtidig, hvis vi kan undgå det, i længere tid ad gangen. I tilfælde af, at her skulle opstå brand inde i Renés computer. Min computer fylder 11 år i år, Renés er tilbage fra 2007, så den bliver kun 9. De er begge to modeller fra sidst på året i det år, de hver især udkom. Jeg har en HP, Renés er en Medion. Vi har faktisk flere virkende computere stående, der er klar til brug, der bare lige skal sættes op med software, det er bare ikke blevet gjort endnu. De virker upåklageligt, og er endda bedre, hardwaremæssigt, end det er er i dem vi bruger til daglig på nuværende tidspunkt. Det er nogle vi har fået af Renés forældre, som ikke skulle bruge dem længere, fordi de havde købt nye. Jeg mener at vi har 3 fuldt ud fungerende computere, men muligvis 4. Vi har bare så nogle småproblemer, i og med René smider med sine mus, og de kan altså ikke tåle det i længden. Så hun er hans elskede Razer gået i stykker. Razer har naturligvis lavet mange mus, og jeg kan ikke huske hvilken Renés var. Men i en af kasserne med hans endeløse computer-rod, har han fundet en lasermus, så det er jo godt nok. Jeg tror, at han er tilfreds nok med den, selvom den ikke er lige så godt som den han havde før. Men vi står alligevel ved et sted, hvor vi skal have skiftet vores keyboards og mus ud. Jeg er mere end lykkelig for et trådløst keyboard, fordi det gør, at jeg lynhurtigt kan skabe plads til andre ting  på mit skrivebord. Og min mus... Den kører på 10. år nu, tror jeg, det er en Logitech, men jeg kan ikke længere huske modelnummeret. 

Jeg købte den i en eller anden lille snusket røverbutik i Solrød for - ja, 10 år siden, og jeg gav 300 kroner for den. Den kom i en Logitech æske, ret nødvendigt for en Logitech mus, med noget software medfølgende, så jeg kunne installere den, samt sådan en USB tingest, så jeg har mulighed for at "connecte" musen til USB-porten. Ikke fysisk, men sådan.. Jeg er ikke teknisk, men jeg kan på den dér dims trykke på "connect" og så finder den musen, og så kører det. Der hvor der er vist et halvt tomt batteri, er der jo et lille diode-lys. Det bliver rødt, når der er for lidt batteri i musen. Så sætter man 2 AA batterier i, så bliver den grøn for at tilkendegive at den virker, og så bliver den sort igen. Hvis man ikke skifter batterier med det samme når man opdager at den er rød, kommer der en advarsel frem på ens skærm. Man kan naturligvis ændre på, hvor hurtigt musen skal køre og sådan noget, men jeg har altid brugt de forprogrammerede indstillinger. Jeg elsker denne mus, og jeg vil ikke af med den, men René er ikke meget for at jeg har den. Om det er fordi det er Logitech eller om det er fordi den er trådløs, ved jeg ikke. Han er imod begge dele. Men den ligger godt i hånden, og der er ikke 500 knapper på siden, som der er på alle de nye slags gamermus. Ja, det var der jo også på den ældgamle, René fik smadret til sidst. Den mus, der, som jeg har... Den er jeg bare så glad for. De 2 batterier, man sætter i, holder rundt regnet i 1-1½ år. Det synes jeg er HELT, helt fair. Det ville selvfølgelig nok være mere, hvis jeg var gamer, men så havde jeg nok heller ikke købt den mus. Det, som skete var, at jeg flyttede hjemmefra i april, og i september samme år stod min monitor pludselig af, jeg kunne ikke få det dumme lort til at virke, så jeg lavede et emergency-call til min far, som kørte mig til en TDC-butik i ... Det var vist i City 2 i Høje Tåstrup,  og så købte jeg en LED-skærm, den kostede 4.000 kroner, og omkring marts året efter stod min mus pludselig af. Og der var der netop åbnet den der computerbutik i Solrød, hvor jeg jo boede. Så det var naturligt for mig at cykle derned. Men man kan godt se, at den venstre museknap er blevet lidt slidt :D Den har sådan en hvid plet, midt i al det der sølvmaling.

Jeg er lidt irriteret, for jeg skal have lagt vasketøj på plads, så jeg kan pakke til i morgen. Vi er blevet enige om, at vi bliver nødt til at skrive ned hvad der bliver lagt til vask, fordi vi mister ekstremt meget tøj. Strømper og trusser især. De forsvinder fandeme som dug fra solen. Jeg tror, at jeg vil lave en reel optælling i dag, og lægge det beskidte til vask og det rene på plads. Og så skriver jeg en liste over de ting, der kommer med over i vaskeriet, og så må jeg få taget mig sammen og få pakket vasketøjet ud med det samme, når "hun" kommer tilbage med det. Så kan René med det samme gå hen og kigge, hvis der mangler noget.

Det er noget, jeg bør gøre nu. Jeg har også leveret et langt indlæg denne gang, om intet, endda, og jeg har oven i købet folk "on hold" som jeg skal have skrevet til. Jeg har fået et brev fra min tandlæge. Han har skrevet dette:

Kære Rikke og René. 
Tak for jeres muntre julekort. 
Vi glæder os også til at se jer igen :)

- og så har han underskrevet det og sendt det med god, gammeldags snailmail. Aaaww... Så bliver man ekstra glad for at lægge sine penge der 2 gange om året :)

Forsat god - hvad I nu laver!

Despair

Lige nu sidder jeg her, på min stol, tænker over, hvordan helvede jeg skal komme over dagens næste store barriere. Den første var at stå op. Den anden var at stå op fra min lur. Og nu er den tredje her: Jeg skal lave aftensmad. Det burde ikke være så kompliceret, idet jeg for en gangs skyld ved hvad jeg skal lave. I dag skal jeg bare stege nogle ganske almindelige Daloon forårsruller, koge lidt ris og hælde noget sød chilisauce ud over dem, samt putte kinesisk soya i mine forårsruller, og Ketjap Manis soya i Renés forårsruller.

Det virker bare virkelig kaotisk lige nu, jeg vågnede for 30 minutter siden, da klokken var 16, og jeg har ikke lyst til mad. Jeg spiste morgenmad i morges, eller hvad helvede klokken var, og er ikke sulten nu. Men det bliver jeg vel, når jeg dufter forårsrullerne... I guess...

Lidt om året "1980"

I dag er det Renés søsters fødselsdag. Jeg har skrevet en mail til hende. Jeg kunne meget vel have ringet. Men jeg valgte mailen. Jeg har naturligvis søgt på året "1971", hvor hun blev født, og valgt de mest interessante ting ud, som jeg har noteret ned. Der er sikkert en del, hun ikke ved :)

Hvad der skete i 1980, er noget så kedeligt, at det faktisk ikke er værd at nævne. Der er ingen fødselsdage på nogen kendte mennesker, der er interessante på hverken den gode eller dårlige måde. Der er mest sportsstjerner, og jeg er ikke en sportslig person. Af dødsfald kan jeg nævne Alfred Hitchcock, Dirch Passer, John Lennon og Hans Asperger (sidstnævnte var en østrigsk børnelæge, som forskede i den psykiske sygdom, der har fået navnet Aspergers Syndrom, og det dækker over en mildere form for autisme). Nå ja, og så vandt Ronald Reagan det amerikanske præsidentvalg.

I musikkens verden er der jo nogle krydser - John Lennon døde jo i 1980, men det var også i 1980, han og Yoko Ono udgav deres dobbeltalbum "Double Fantasy". AC/DCs oprindelige sanger, Bon Scott dør, og bliver senere på året erstattet af Brian Johnson. Iron Maiden udgiver deres første album, som bliver en kæmpe succes. Trommeslageren i Led Zeppelin, John Bonham, dør også, såvel som Ian Curtis, der var sanger i bandet Joy Division.

Camillas var langt mere spændende! Hun deler endda år med Peter Lundin! Men det har jeg ikke skrevet på, det ved hun allerede - han gik i hendes parallelklasse. Haha. Er det ikke dejligt at vide at man er vokset op i samme omgivelser som en seriemorder? Jeg gik jo også på den skole, bare en del år senere. Jeg siger jer nu, Uglegårdsskolen i Solrød Strand ligner bare virkelig en oase, men den er ond.

Nå, tillykke med de 45, Camilla! :)

Jeg skal tage mig sammen til at få lavet noget mad, klokken er næsten 18, og jeg er ikke sulten, men det er René, og et eller andet sted er det vel også fair nok, at jeg laver mad til ham, når han har så ondt. Grunden til, at jeg ikke er kommet på benene endnu, er at køkkenet i dag ikke er min bedste ven.  Jeg kan ikke rigtig magte tanken om at skulle derud og stå og røre i gryderne... Det virker alt for kompliceret. Det er det jo ikke, men det virker sådan alligevel.

Men jeg bliver nødt til det alligevel. Måske får jeg så lov til at vælge hvad vi skal se imens vi spiser?

Luderfjæs - igen!

What a lovely day. Min mands ven kommer på besøg med sin hustru, og vi har bestilt noget smørrebrød, som vi skal spise til frokost. De skulle faktisk komme klokken 11, og nu er den lidt over 11, så jeg sidder bare her og venter, glæder mig til noget ordentligt mad i stedet for den crappy mad jeg selv kan producere.

Jeg fik en sms fra Hamid i går, som bad om et billede. Han ville gerne have et billede til sin telefon, på kontaktlisten. Men jeg havde ingen billeder af mig selv på telefonen, så jeg tog lige hurtigt et.  Eller; "lige hurtigt" - jeg puttede makeup på, så jeg ikke lignede en junkie-luder, som jeg normalt gør, når jeg ikke har makeup på. Da jeg fik taget det der billede, sad jeg længe og gloede på det. Jeg tænkte "Jeg ligner godt nok ikke en junkie-luder, men luder er sgu et meget godt bud". Og alligevel valgte jeg at sende billedet til ham.

Jeg har haft så dårlig samvittighed over det, at jeg fortalte det til René og viste ham billedet her til formiddag. Han sagde at det var okay, og at han ikke har noget imod det. Jeg føler mig bare så... Ad-agtig. Hamid undskyldte fordi han havde bedt om billedet, og jeg sagde, fordi jeg har svoret at være en bedre veninde end jeg hidtil har været, at jeg da også gerne vil have billeder af ham. Det vil jeg også gerne, sådan set, men problemet af, at han ikke altid er lige... Ja. Jeg stopper mit tanketog her. Billedet, jeg sendte til ham i en mms, er dette:

- See? Jeg ville virkelig gerne trække det billede tilbage, jeg ved slet ikke, hvad helvede jeg tænkte på... But what's done is done.

I sidste uge ville vores nabo give pizza til os alle 3. Hun plejer at smide 300 kroner, og så bestiller vi pizza, hvis det bliver mere, lægger vi resten i. Vi valgte at sige til hende, at hun ikke skulle betale. At vi nok skulle gøre det. I mandags kom hun så og spurgte om hun måtte låne 500 kroner af os, fordi hun ikke har flere penge selv. Haha. Totalt skørt. Men jeg har selv været der. Det er sgu dyrt at være fattig. Er det ikke sådan, man siger?

Kom nu, mennesker, så jeg kan få min mad! Der skal jo også afleveres flasker, og der skal lige købes lidt ind. Shoot!  Hvorfor skal det også falde sammen på en dag hvor jeg er megamonster sulten? Vi har 3 pærer i køkkenet.  Jeg kunne spise én, bare? Hmm...

Rengøringen i dag er udsat til på mandag. Jeg syntes at det ville være ærgerligt, hvis vi skulle sidde på nåle for at Basse & Kirsten skulle være ude 13:30, når rengøringsassistenten ville komme, især fordi de blandt andet kommer for at få hjælp til at søge bolig her hvor vi bor, og den allerede nu er halv 11:30. Det ville ødelægge en del af stemningen, tror jeg.

Min veninde, Katja, som da jeg var 14-15 år introducerede mig for Søstrene Grene inde i København, har fortalt mig, at hun gerne vil hente mig i sin bil og lige køre os til Søstrene Grene i Køge, så jeg kan komme derind og kigge. Supersødt af hende. Anja, min svigerinde, har jeg aftalt med, at hun og min bror + unger kommer forbi en dag, hvor de er i Danmark alle 4, så vi kan hilse på dem. Og i dag har jeg tænkt mig at skrive til min kusine Anja, som skulle føde omkring nytår, som ikke har givet lyd fra sig, og som jeg har glemt at skrive til. Jeg føler mig ekstremt ussel. Mange mennesker er på min liste over hvem jeg har svigtet.

Nå, jeg tømmer min opvaskemaskine, og håber på at gæsterne snart dukker op :)

Hvorfor er livet så uretfærdigt?

Jeg har forsøgt at skrive dette indlæg siden i fredags, men bliver hele tiden afbrudt af et eller andet, der gør det umuligt. Det, jeg oprindeligt ville sige, gælder ikke engang længere.

I fredags var jeg hos KBJ, og da vi skulle hjem, kørte chaufføren en mindre omvej, og jeg opdagede dermed, at der lå en Søstrene Grene i Køge, lige nede på Torvet! Det er flere årtier siden jeg sidst har været inde i sådan en, og jeg savner det SÅ meget, jeg har siddet og tænkt over det mange, mange gange. Da jeg så den, blev jeg SÅ ekstremt og inderligt glad, og blev derefter dolket i hjertet: jeg kan ikke selv komme derned, fordi jeg simpelthen har for mange smerter i ryggen. Det er uretfærdigt! Jeg har ventet i 20 år på at komme ind i sådan en butik igen, og så har jeg ødelagt min ryg! NOT FAIR!

I morgen skal jeg ned til Louis Nielsen og have lavet en synstest. Jeg skal højst sandsynligt have nye briller. Spørgsmålet er bare, om jeg køber dem på egen regning, hvis jeg ikke kan få hjælp til dem. Det kommer virkelig an på, hvilket stel jeg falder for. Jeg har været inde på deres side og kigge, og jeg har da fundet nogle, jeg foretrækker frem for andre. Af uvisse årsager, er jeg helt vild med de der briller, der sådan lidt ligner katteøjne, men som egentlig mere minder en om sin mormor eller sådan noget. Jeg kan godt lide briller med farve. Jeg kan ikke lide briller, man ikke kan se. Men måske er det netop det, jeg skal have, før at kan gå med dem? En af grundene til, at jeg ikke har briller på så tit er jo, at man ikke kan se den makeup, jeg har brugt tid på at lægge.  Så...  Jeg ved det ikke. I morgen starter jeg med synstesten, og jeg skal vælge en prisklasse, og så skal vi lige hente papirerne på rådhuset, og så hjem. Det er ikke René, som er med, men derimod Elif. Jeg er lidt utryg ved det. Jeg stoler ikke 100% på Elif. Jeg stoler 50% på Elif.

Jeg bliver nødt til at gå ind og lægge mig ned på min seng med en varmepude på maven. Jeps, menstruation igen. Det er fandens at det lort kommer hver måned. Jeg gider ikke at lade indlægget været åbent, for jeg får alligevel ikke skrevet det færdigt.

Ciao babies!

På denne fredag (som nu er lørdag)

Listen! (Or read) And I will share my wisdom with you! Jeg er pt i et forhold med en mand, som bliver stoppet af fremmede damer, som tilbyder ham lifts. Haha. Han han ikke forstå, hvorfor folk (det er ikke kun kvinder) tilbyder ham at køre ham steder hen. Det er sket i alle de år, vi har været sammen. Kvinderne fra supermarkederne, apotekerne, pizzabuddene, pizzeria-ejerne, og nu også helt fremmede damer, som han bare falder i snak med. Han er også noget så charmerende. Jeg ved godt, at jeg har fundet mig noget af en keeper :) Ham holder jeg sgu fast i. Heldigvis er det ikke svært, for han forguder mig. Er det ikke skønt?

Anyways; jeg fik et brev i går, eller, det var sådan set adresseret til os begge to, og det var fra Post Danmark. De skrev, at de ikke kunne levere mine breve, men at jeg ikke havde skrevet afsender på, så de havde åbnet brevene for at finde ud af, hvem modtageren var. Det ene brev var en invitation, hvor adressen var forkert, men hvor vores navne stod på. Det andet var et brev adresseret til mig, med den korrekte adresse på - der var bare ingen afsender på. Og det var også åbnet. Men ud fra intet, kunne de så finde ud af, at invitationen hørte sammen med brevet, som de havde åbnet (invitationen var også åbnet) og så havde det så sendt de to breve sammen i et tredje brev til os, som rengøringsassistenten tog med op i går. Jeg ved ikke, hvorfor hun absolut skal tømme vores postkasse, og hvorfor hun skal fortælle mig, hvor mange breve der er, og hvem de er fra, før jeg selv får mulighed for at se det. Grrr.

Men jeg blev irriteret over, at Post Danmark skriver til mig at jeg skal huske at skrive afsenderadresse på alle forsendelser, jeg poster, i et brev med breve, som er adresseret til mig. Så er det jo ikke mig, som har glemt at skrive afsenderadresse på, vel? Så er det jo dem der har sendt brevene. Jeg hader at få reprimander. Som dengang i børnehaven, da den blå Margrethe-skål med skrællede gulerødder gik rundt, og jeg tog 3 og tog en bid, og Martin pegede på mig og råbte "Rikke spiser før der er sagt værsgo!" og hende pædagogen gav mig reprimande foran alle de andre børn. FUCK børnehaver! Godt jeg ikke skulle være der ret længe.

Jeg venter varer fra OSUMA i dag, de skal ankomme inden for den næste halve time, og jeg har aftalt med René, at jeg ordner det i dag. Så kan han sidde og slappe af i selskab med Harry Potter, og så kan jeg få ordnet alt det, der skal ordnes - vi skal f.eks. have aftensmad. Jeg har købt noget nyt pastasovs, som jeg glæder mig meget til at prøve, og ellers skal vi have frikadeller, men det bliver nok først i morgen. Vi fik jo en gammeldags kødhakker i julegave, og den er fantastisk! For nogle år siden kostede de en hængerøv, så vidt jeg husker, men sidste år var den at købte til 150 kroner - hos Imerco! Vildt, ikke? Renés yngste nevø gav os den.

Men Jonna kommer i morgen. Jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg vil formulere min besked om at jeg ikke længere ønsker at studere Bibelen med hende. I går, torsdag, var her 2 mænd i 30'erne, de snakkede dansk, men ikke helt rent og flydende, og de var mormoner. De spurgte om jeg troede på Gud, en gud, eller kendte nogen, som troede på Gud.  Jeg valgte at sige til dem, at jeg ikke var interesseret, men at satte pris på at de havde taget sig tid til at komme, og ønskede dem en forsat god dag. Jeg ved ikke, om det var den rigtige beslutning. Det virkede bare sådan. De sagde bare "Okay" og gik. Så det må vel være fint nok. Jeg skal vist tidligt op, hvis Jonna kommer klokken 13, for jeg skal have ryddet op først. Åh! Det hader jeg allerede, men eneste andet alternativ er at gøre det nu. Og jeg tager også noget af det nu. Men ikke det hele. Heldigvis fik vi gjort rent i går (torsdag). 

Vor tids psykiske masselidelse

Denne artikel har jeg netop læst inde på netdoktors hjemmeside. "Selvskade er blevet en smitsom epidemi blandt unge", hedder den, og den er dukket op fra Kristeligt Dagblad.

Teaseren her siger: "Selvskadende adfærd i form af unge, der skærer i sig selv, sker nu så ofte, at vi må anskue det som en epidemi, lyder advarslen fra psykologer. Fænomenet er særligt udbredt blandt unge piger." - Han må sikkert føle sig godt tilpas med sådan en fantastisk intro, den dreng, der er på det tilhørende billede. De burde havde gået efter noget mere stereotype-agtigt, men okay; i selve artiklen er der en ung ... en lidt ældre teenager. 

Selvskadende adfærd er blevet vor tids psykiske masselidelse

Artiklen påpeger, at vi smitter hinanden igennem internettet, fordi selvskadende adfærd er en viralt smittende epidemi. Jeg synes at det er helt korrekt, men deres advarsler om at det er en helt ny tendens er det rene nonsens. Vi har smittet hinanden i årevis, det er ikke et nyt fænomen. Det er rigtigt, at der er sket en stigning efter man har større mulighed for at se andres "resultater", og det skaber selvfølgelig en form for "konkurrence", hvis  man kan sige det sådan, eller måske "inspiration". Jeg fik tilsendt en sang fra bandet Pumb, ikke af dem, men deres sang "Cut", fordi jeg blev stillet til opgave at oversætte fra engelsk til dansk. Så jeg gik naturligvis på Youtube som det første. Burde bare have søgt efter teksten på google, men det gjorde jeg så ikke. På Youtube fandt jeg en fanmade video som indeholdt et slideshow af det ene billede af kropsdele, der var skåret, revet eller klippet i, det ene billede mere blodigt end det næste. Det var så vildt og voldsomt, at jeg slet ikke kunne klare det, men sad igennem det, fordi følelsen, jeg fik ud af det, var den jeg havde haft, dengang jeg selv skar i mig selv, når det var overstået. En bittersød fornemmelse. Et af billederne viste en arm, en underarm, og på indersiden var der skåret "DADDY FUCKED ME AND I LIKED IT" ind i huden. Det er derfra, jeg fik ideen til den novelle, jeg har skrevet, der hedder det samme. Tanken om at have den slags følelser gør mig så ked af det på et barns vegne...

Nå. Men jeg synes at det er godt at der er kommet søgelys på emnet - det er bare flere år for sent, så de skal fandeme se at få fingeren ud, hvis de skal nå at redde unge i et antal, der rent faktisk kan måles i en statistik.

Min hjemmeside

("Daddy Fucked Me" ligger som nr. 2 fra oven i venstre kolonne)