Er det ikke utroligt, at man kommer ned til lægen, møder en ny læge for første gang, fortæller hende om ens symptomer, hun stiller en diagnose, man husker at gøre hende opmærksom på at man tager anden medicin, man kører hjem, spiser morgenmad, tager på apoteket, kommer hjem med pillerne, åbner æsken, og trækker indlægssedlen ud, og på forsiden står der nævnt, at man ikke må tage det, hvis man fejler en af de sygdomme, man er i behandling for, og tager noget af den slags medicin, men tager. Og endda en ekstra en, som bare er på "advarselslisten". Så ringer man til sekretæren hos ens læge, som ringer til lægen, der giver besked om, at hun har sagt at det er okay, og så er det okay.
So what the fuck. Jeg har kold lungebetændelse og skal i løbet af de næste 10 dage tage 300mg Surlid hver morgen. Lige nu har jeg skideondt, og jeg burde ikke sidde her, foran min computer, men jeg er sååå træt, og jeg ved, at hvis jeg går ind i soveværelset og lægger mig i min selv for at "strække mig ud", falder jeg i søvn, og jeg har lovet René at forblive vågen, så han kan holde øje med mig. Bivirkningerne ved de der pillerne er nemlig grove, og især fordi der er så mange, af dem, hvor man ikke har en idé om hvad hyppigheden er. NOT COOL!
Jeg fryser også skidemeget lige nu. Det minder mig om, at vi, bortset fra 15 kroner, har fået 5.000 kroner tilbage i varmeregnskab. Yay. Det er da altid noget. Vi vil gemme dem, og bruge dem på noget, der er virkelig vigtigt, når den tid kommer. De bliver trukket over huslejen, hvilket egentlig vil sige, at vi dybest set ikke skal betale noget i husleje i næste måned, eller hvornår de penge nu bliver udbetalt. De kommer ikke direkte ned i min lomme.
Jeg kan slet ikke komme mig over, at jeg har fået lungebetændelse. Hvad sker der for det??? Det har bare 100 år siden jeg sidst har haft lungebetændelse. Jeg har virkelig brug for ynk lige nu, fra min mor. Rikke 5 år. Hehe. Jeg ringer ikke til hende, dog. Jeg er (snart) 36, jeg bør kunne klare at ynke mig selv :)
fredag den 19. februar 2016
Status - før lægen
Lige nu er der ikke så lang tid til at jeg skal være hos lægen. Jeg kan ikke få kontakt til mit lift. Det går mig lidt på.
Jeg skal til lægen, fordi det har René vurderet. Jeg har haft tiltagende brystsmerter igennem ca. 1 måned, måske lidt mere, og det har muligvis sat sig på lungerne, hvis det ikke er der, det sidder til at starte med. Så jeg har fået en akut tid hos lægen. Jeg føler mig lidt som en snylter. Akut tid hos min læge plejer at betyde, at man bliver presset ind, så at andre skal sidde i venteværelset ENDNU længere end de allerede skulle i forvejen. Træls at være den person, der er skyld i det. Eller en af dem, i hvert fald.
Jeg er "lidt" nervøs for, at der rent faktisk er noget galt. At det ikke er fordi jeg er monsterfed. At det ikke er noget, der kan kureres med enten en seriøst, hardcore slankekur og livstilsomlæggelse eller penicillin, men at jeg har fået misbrugt min krop i så lang tid, at den har taget så meget skade, at det er uopretteligt. Det er selvfølgelig min egen skyld, men det er stadig tragisk.
Jeg snakkede med min svigerinde i går, og hun sagde, at hun er bekymret for min mor, at hun er syg igen, og at jeg skal snakke med hende, og tvinge hende til at gå til lægen. Jeg fik det dårligt. Jeg snakker jo ikke med hende, min mor, og sidst jeg så hende var hun bare... et kæmpe vrag. Underernæret og syg. Hun er i gang med at dø, og hun vil ikke gå til lægen. Jeg tror, at hun måske ved noget, og undlader at fortælle os andre det, fordi hun gerne bare vil have fred. Som i "dø". Men det er ikke acceptabelt. På den anden side kan jeg vel være ligeglad, når nu hun har valgt at jeg ikke skal være i hendes liv længere.
Jeg skal til lægen, fordi det har René vurderet. Jeg har haft tiltagende brystsmerter igennem ca. 1 måned, måske lidt mere, og det har muligvis sat sig på lungerne, hvis det ikke er der, det sidder til at starte med. Så jeg har fået en akut tid hos lægen. Jeg føler mig lidt som en snylter. Akut tid hos min læge plejer at betyde, at man bliver presset ind, så at andre skal sidde i venteværelset ENDNU længere end de allerede skulle i forvejen. Træls at være den person, der er skyld i det. Eller en af dem, i hvert fald.
Jeg er "lidt" nervøs for, at der rent faktisk er noget galt. At det ikke er fordi jeg er monsterfed. At det ikke er noget, der kan kureres med enten en seriøst, hardcore slankekur og livstilsomlæggelse eller penicillin, men at jeg har fået misbrugt min krop i så lang tid, at den har taget så meget skade, at det er uopretteligt. Det er selvfølgelig min egen skyld, men det er stadig tragisk.
Jeg snakkede med min svigerinde i går, og hun sagde, at hun er bekymret for min mor, at hun er syg igen, og at jeg skal snakke med hende, og tvinge hende til at gå til lægen. Jeg fik det dårligt. Jeg snakker jo ikke med hende, min mor, og sidst jeg så hende var hun bare... et kæmpe vrag. Underernæret og syg. Hun er i gang med at dø, og hun vil ikke gå til lægen. Jeg tror, at hun måske ved noget, og undlader at fortælle os andre det, fordi hun gerne bare vil have fred. Som i "dø". Men det er ikke acceptabelt. På den anden side kan jeg vel være ligeglad, når nu hun har valgt at jeg ikke skal være i hendes liv længere.
torsdag den 11. februar 2016
Sover I også hos tandlægen?
Jeg var bange for, om jeg var præsentabel i dag. Jeg skulle til tandlægen, og kradset hul i min hud flere steder i ansigtet, og har derfor sårskorper flere steder, forholdsvis store. Min svigerfar og svigermor skulle køre os hjem fra tandlægen, og var så søde at invitere os ud at spise. Jeg lagde, synes jeg selv, en pæn, anstændig makeup. Jeg forsøgte ikke at dække sårene, fordi jeg har ikke noget makeup, jeg kan gøre det med, så det ser naturligt ud. Vi blev hentet af en flextransport, som jeg havde bestilt, og jeg sværger, han var ude på at slå mig ihjel. Han kørte som en sindssyg hele vejen til Solrød fra Køge Sygehus - han skulle lige sætte en anden kunde af før os. Men da han var kommet af, kortsluttede der et eller andet i chaufførens hoved, og så kørte han bare med 500 kilometer i timen, og jeg måtte sidde og holde fast på håndtagene på sædet foran, selvom jeg sådan set havde selen på. Det var meget ubehageligt, selvom han var venlig, og kaldte René for "men væn". Han kendte jo så også kun mit navn.
Tandlægen - gik fint. Jeg var lidt bekymret til at starte med, men det er som om at tandlæger bare er så ufatteligt beroligende. Er det ikke rigtigt? Det eneste, man bekymrer sig om, når man skal til tandlægen, er, om man kan få delt sin regning i 2, hvis man skal have lavet et eller andet som koster så meget at man ikke har råd. Jeg faldt i søvn i tandlægestolen i dag. Jeps. Mens jeg fik renset tænder. Jeg vågnede med et sæt, fordi min ene arm svingede ud til siden og ramte min tandlæges lår. Tror jeg. Jeg ramte i hvert fald noget. Og så fik jeg besked på, at jeg havde en lille smule tandkødsbetændelse på indersiden i undermunden til venstre, og at jeg skal børste meget kraftigt indtil næste gang, jeg bliver indkaldt til eftersyn, hvilket efter standard bør være august. Jeg har af og til nogle isninger, men der er intet i vejen med nogen af de tænder, der hvor isningerne er, så min tandlæge gav mig en tube med Sensodyne Rapid og sagde at jeg skulle bruge det, det var rigtig godt, og at jeg, hvis jeg i en periode, eller "bare sådan lige har isninger", kan smøre det på tænderne som en slags salve. Men jeg gik derfra med en regning på 520,39 kr, og dette smil på læben:
Nyrensede tænder er absolut den bedste følelse i verden, og at der ikke blev lavet andet, sådan rigtigt, end en tandrensning og to tandrodsrensninger, gjorde mig naturligvis lidt ekstra glad.
Bagefter skulle vi jo så ud at spise med mine svigerforældre. Fordi René brugte en halv time længere end forventet hos tandlægen - han skulle lige have lavet et lille hul, og hans forældre var kørt hjemmefra med en forventning om at vi var færdige til aftalt tid, dukkede hans mor op hos tandlægen mens vi var ved at betale, for at brokke sig over at vi endnu ikke var kommet ned. Da hun så mit ansigt, spurgte hun i sjov om René havde slået mig med et bræt, men så var det ligesom afgjort - jeg var ikke i stand til at tage ud på en restauration og spise. Så vi tog hjem til René og mig, som så gav pizza i stedet. Min svigermor var fuldstændig vild med maden, hun havde aldrig smagt så god en pizza. Så thumbs op til Byens Pizzeria & Kebab House. Det er der, vi plejer at købe fra.
Jeg har fået købt en ekstern harddisk på 1TB for kun 399 kroner, og pakken indeholdt en ekstra USB-stick på 8GB, som man fik med i prisen ganske gratis. Det er et tilbud, som CDON.COM har lige nu. Det er faktisk utrolig smart. Jeg bruger den eksterne harddisk som en backup - så jeg har kopier af de vigtige filer, jeg ikke kan miste, hvis min computer crasher, og min harddisk ikke kan starte op igen. Så har jeg mine vigtige filer på den eksterne harddisk. Jeg brugte i går 5-6 timer på at overføre 9,86GB billeder - der var i alt 54.159 billeder. Jeg har mange flere billeder andre steder på computeren, men den mappe er specielt dedikeret til billeder.
Så får den strøm direkte fra ens computer, igennem et USB-kabel, som følger med i pakken. Det er genialt. Jeg mener, at tilbuddet til 399 kr gælder måneden ud. Der er 29 kroner i fragt :) Jeg har ikke købt denne slags ting hos CDON før, jeg har kun investeret i musik og film derinde, men jeg har altid fået god service. Jeg har på fornemmelsen, at hvis jeg oplever problemer med min Intenso, skal jeg nok få opbakning. René har også købt en, og hans er stort set fuld nu. Han har jo en million spil, som han har købt og downloadet fra STEAMGAMES. De fylder en del. De kan snildt komme op og fylde 50-60GB for bare et enkelt spil. Og når man har så mange, som René har... Jeg regnede ud, at siden han oprettede sin konto i marts 2013, mener jeg det var, har han brugt ca. 12.150 kroner på spil. Og han kan ikke spille. Fedt, ikke? Haha. Han kan ikke sidde op i ret lang tid ad gangen, så han får ikke rigtig tid til at spille. Jeg tror, at han har det med spil som jeg har det med bøger. MUST HAVE!
I øvrigt... Jeg er sygt langt bagud med læsningen. Jeg lovede mig selv omkring nytårstid 2014 at jeg i 2015 ville læse 2 bøger. For ligesom at holde mig motiveret, men ikke sætte målet for højt. Jeg har læst en kvart bog. Det skal til mit forsvar siges, at jeg læser den sammen med René, og vi ikke altid er i stand til at koncentrere os samtidig. Men vi har altså, på et år, kun læst 25% af den illustrerede udgave af "Don Quijote". Og det er for dårligt. Jeg bør læse en anden bog i år. Men hvilken? Der er så mange på min liste. Og min hylde. Jeg overvejer at skifte over til lydbøger, men... så går lidt af glæden af, ikke?
Jeg har set et afsnit af den højt skattede "Criminal Minds" her til aften. Psykisk syg gerningsmand som sædvanlig. Jeg kom til at tænke på... Hvad sker der mon, hvis jeg stopper med at tage mine piller? Altså, hvad nu, hvis jeg bliver en cat-killing, husband-murdering bitch, som bare ikke ser sig tilbage? Hvis jeg ikke længere har René, har jeg jo ikke noget at miste, men hvis jeg er tilpas syg, kan jeg måske ikke forstå, at det så vil være mig selv, der er skyld i, at han ikke længere er der? Kan I se, hvad jeg mener, eller er det for "specielt"?
Jeg spurgte René, om han mente om jeg ville udvikle mig i den retning hvis jeg stopper med at tage mine piller. Han sagde, at jeg jo ikke er "syg på den måde". Men jeg har truet en på livet en med en kniv. Ken. Jeg holdt en brødkniv mod hans hals. Det er fandeme synd for ham. Jeg ringede til ham mange år senere, fordi jeg gerne ville undskylde. Men han var naturligvis ikke villig til at mødes, det burde jeg have sagt mig selv. Ken, hvis du læser dette: UNDSKYLD. Jeg var depressiv, psykotisk og fuld. Jeg var en idiot, og jeg er ked af, at jeg gjorde dig bange. Det er sgu også snart 20 år siden, mand.... Eller noget. Ikke at det gør en forskel.
Tandlægen - gik fint. Jeg var lidt bekymret til at starte med, men det er som om at tandlæger bare er så ufatteligt beroligende. Er det ikke rigtigt? Det eneste, man bekymrer sig om, når man skal til tandlægen, er, om man kan få delt sin regning i 2, hvis man skal have lavet et eller andet som koster så meget at man ikke har råd. Jeg faldt i søvn i tandlægestolen i dag. Jeps. Mens jeg fik renset tænder. Jeg vågnede med et sæt, fordi min ene arm svingede ud til siden og ramte min tandlæges lår. Tror jeg. Jeg ramte i hvert fald noget. Og så fik jeg besked på, at jeg havde en lille smule tandkødsbetændelse på indersiden i undermunden til venstre, og at jeg skal børste meget kraftigt indtil næste gang, jeg bliver indkaldt til eftersyn, hvilket efter standard bør være august. Jeg har af og til nogle isninger, men der er intet i vejen med nogen af de tænder, der hvor isningerne er, så min tandlæge gav mig en tube med Sensodyne Rapid og sagde at jeg skulle bruge det, det var rigtig godt, og at jeg, hvis jeg i en periode, eller "bare sådan lige har isninger", kan smøre det på tænderne som en slags salve. Men jeg gik derfra med en regning på 520,39 kr, og dette smil på læben:
Bagefter skulle vi jo så ud at spise med mine svigerforældre. Fordi René brugte en halv time længere end forventet hos tandlægen - han skulle lige have lavet et lille hul, og hans forældre var kørt hjemmefra med en forventning om at vi var færdige til aftalt tid, dukkede hans mor op hos tandlægen mens vi var ved at betale, for at brokke sig over at vi endnu ikke var kommet ned. Da hun så mit ansigt, spurgte hun i sjov om René havde slået mig med et bræt, men så var det ligesom afgjort - jeg var ikke i stand til at tage ud på en restauration og spise. Så vi tog hjem til René og mig, som så gav pizza i stedet. Min svigermor var fuldstændig vild med maden, hun havde aldrig smagt så god en pizza. Så thumbs op til Byens Pizzeria & Kebab House. Det er der, vi plejer at købe fra.
Jeg har fået købt en ekstern harddisk på 1TB for kun 399 kroner, og pakken indeholdt en ekstra USB-stick på 8GB, som man fik med i prisen ganske gratis. Det er et tilbud, som CDON.COM har lige nu. Det er faktisk utrolig smart. Jeg bruger den eksterne harddisk som en backup - så jeg har kopier af de vigtige filer, jeg ikke kan miste, hvis min computer crasher, og min harddisk ikke kan starte op igen. Så har jeg mine vigtige filer på den eksterne harddisk. Jeg brugte i går 5-6 timer på at overføre 9,86GB billeder - der var i alt 54.159 billeder. Jeg har mange flere billeder andre steder på computeren, men den mappe er specielt dedikeret til billeder.
I øvrigt... Jeg er sygt langt bagud med læsningen. Jeg lovede mig selv omkring nytårstid 2014 at jeg i 2015 ville læse 2 bøger. For ligesom at holde mig motiveret, men ikke sætte målet for højt. Jeg har læst en kvart bog. Det skal til mit forsvar siges, at jeg læser den sammen med René, og vi ikke altid er i stand til at koncentrere os samtidig. Men vi har altså, på et år, kun læst 25% af den illustrerede udgave af "Don Quijote". Og det er for dårligt. Jeg bør læse en anden bog i år. Men hvilken? Der er så mange på min liste. Og min hylde. Jeg overvejer at skifte over til lydbøger, men... så går lidt af glæden af, ikke?
Jeg har set et afsnit af den højt skattede "Criminal Minds" her til aften. Psykisk syg gerningsmand som sædvanlig. Jeg kom til at tænke på... Hvad sker der mon, hvis jeg stopper med at tage mine piller? Altså, hvad nu, hvis jeg bliver en cat-killing, husband-murdering bitch, som bare ikke ser sig tilbage? Hvis jeg ikke længere har René, har jeg jo ikke noget at miste, men hvis jeg er tilpas syg, kan jeg måske ikke forstå, at det så vil være mig selv, der er skyld i, at han ikke længere er der? Kan I se, hvad jeg mener, eller er det for "specielt"?
Jeg spurgte René, om han mente om jeg ville udvikle mig i den retning hvis jeg stopper med at tage mine piller. Han sagde, at jeg jo ikke er "syg på den måde". Men jeg har truet en på livet en med en kniv. Ken. Jeg holdt en brødkniv mod hans hals. Det er fandeme synd for ham. Jeg ringede til ham mange år senere, fordi jeg gerne ville undskylde. Men han var naturligvis ikke villig til at mødes, det burde jeg have sagt mig selv. Ken, hvis du læser dette: UNDSKYLD. Jeg var depressiv, psykotisk og fuld. Jeg var en idiot, og jeg er ked af, at jeg gjorde dig bange. Det er sgu også snart 20 år siden, mand.... Eller noget. Ikke at det gør en forskel.
tirsdag den 9. februar 2016
Jeg ved ikke, hvad jeg snakker om
Hvad sker der, når man sætter sig ned for at give "You, Me And The Apocalypse" en chance? Man bliver sindssygt forelsket. Jeg elskede den, allerede efter første afsnit, og jeg kan ikke slippe den. Jeg har hele tiden lyst til at se mere, den er som et narkotikum. Det er sindssygt...
Jeg har revet mig selv i ansigtet. Jep. Det gjorde jeg natten til mandag, men det er først begyndt at gøre rigtig ondt nu. Dammit. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg kan ikke huske det. Men siden i går har jeg tænkt ekstremt meget på at stikke mine synåle ind i min arm. Jeg ved ikke hvorfor, eller hvordan jeg har fået den idé. Men jeg har på fornemmelsen, at det er det bedste at gøre.
Nope. It wasn't. I hvert fald ikke da René opdagede det. Hold da op en skideballe... Den var slet ikke velfortjent, synes jeg. Jeg gjorde, hvad mit instinkt sagde mig, og så får jeg sådan en sviner? NOT FAIR! Men okay - jeg har indvilliget i at smide alle mine synåle ud. Jeg har ikke gemt en eneste. Og jeg har sagt ja til, at jeg aldrig nogensinde igen stikker noget ind i min krop igen. René siger at det er selvskadende adfærd. Det er ikke noget, jeg finder betryggende, fordi jeg er overbevist om, at det er noget, jeg har lagt bag mig, og som jeg ikke behøver at bekymre mig om igen. Nogensinde. Hvorfor prøver han at så tvivl i mit sind?
Men ellers er der sket det i dag, at jeg har taget en lur. Den var frivillig, og jeg valgte at tage den. Valget var at sidde og vente som en gal på Osuma. De har lige været her. Derfor har jeg nu smækket nogle frosne, hjemmelavede frikadeller i ovnen, samt nogle kartofler, og jeg har tænkt mig at spise om 5-10 minutter. Jeg er ret sulten. Mon René har bestilt medicin på apoteket? Jeg skal fylde op på søndag, det er ret vigtigt at de kommer med det i morgen. Så er der lidt tid at løbe på, hvis der sker fejl i leveringen. Sidst, f.eks., hvor jeg havde glemt Deprakine, og måtte sende René ned på apoteket sent fredag aften...
Jeg kan ikke sådan helt "forstå", at der er ikke er flere afsnit af "min" serie nu. Den næste sæson er endnu ikke begyndt, og vi har åbenbart set hele første sæson på 1 dag. Eller er det 2? Jeg kan faktisk ikke længere huske det. Men det er den fedeste serie, jeg nogensinde har set, selv foran "American Dad" og "Simpsons". Det er den ultimative serie - spænding, humor, romantik, had... it's all there! I cannot cope!
Hvorfor er min ovn så damn sløv?!
Jeg tror, sådan set på dagens indhold, at det er på tide at slutte indholdet. Jeg får alligevel ikke skrevet det færdigt, hvis jeg ikke slutter nu. Jeg er bare ... Such a quitter. Oh, and an international one as well. Mit mål er at gå efter at være 100% engelsktalende om 2 timer. T-minus TWO hours and counting. Or something.
Godnat for i år.
Jeg har revet mig selv i ansigtet. Jep. Det gjorde jeg natten til mandag, men det er først begyndt at gøre rigtig ondt nu. Dammit. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg kan ikke huske det. Men siden i går har jeg tænkt ekstremt meget på at stikke mine synåle ind i min arm. Jeg ved ikke hvorfor, eller hvordan jeg har fået den idé. Men jeg har på fornemmelsen, at det er det bedste at gøre.
Nope. It wasn't. I hvert fald ikke da René opdagede det. Hold da op en skideballe... Den var slet ikke velfortjent, synes jeg. Jeg gjorde, hvad mit instinkt sagde mig, og så får jeg sådan en sviner? NOT FAIR! Men okay - jeg har indvilliget i at smide alle mine synåle ud. Jeg har ikke gemt en eneste. Og jeg har sagt ja til, at jeg aldrig nogensinde igen stikker noget ind i min krop igen. René siger at det er selvskadende adfærd. Det er ikke noget, jeg finder betryggende, fordi jeg er overbevist om, at det er noget, jeg har lagt bag mig, og som jeg ikke behøver at bekymre mig om igen. Nogensinde. Hvorfor prøver han at så tvivl i mit sind?
Men ellers er der sket det i dag, at jeg har taget en lur. Den var frivillig, og jeg valgte at tage den. Valget var at sidde og vente som en gal på Osuma. De har lige været her. Derfor har jeg nu smækket nogle frosne, hjemmelavede frikadeller i ovnen, samt nogle kartofler, og jeg har tænkt mig at spise om 5-10 minutter. Jeg er ret sulten. Mon René har bestilt medicin på apoteket? Jeg skal fylde op på søndag, det er ret vigtigt at de kommer med det i morgen. Så er der lidt tid at løbe på, hvis der sker fejl i leveringen. Sidst, f.eks., hvor jeg havde glemt Deprakine, og måtte sende René ned på apoteket sent fredag aften...
Jeg kan ikke sådan helt "forstå", at der er ikke er flere afsnit af "min" serie nu. Den næste sæson er endnu ikke begyndt, og vi har åbenbart set hele første sæson på 1 dag. Eller er det 2? Jeg kan faktisk ikke længere huske det. Men det er den fedeste serie, jeg nogensinde har set, selv foran "American Dad" og "Simpsons". Det er den ultimative serie - spænding, humor, romantik, had... it's all there! I cannot cope!
Hvorfor er min ovn så damn sløv?!
Jeg tror, sådan set på dagens indhold, at det er på tide at slutte indholdet. Jeg får alligevel ikke skrevet det færdigt, hvis jeg ikke slutter nu. Jeg er bare ... Such a quitter. Oh, and an international one as well. Mit mål er at gå efter at være 100% engelsktalende om 2 timer. T-minus TWO hours and counting. Or something.
Godnat for i år.
lørdag den 6. februar 2016
TILLYKKE AXL!
I dag kan vi sige et kæmpe
med de 54 år til AXL ROSE! Yay! Han har haft meget modstand. Han havde nogle venner, som han skabte magi sammen med, og kaldte det "Guns N' Roses". Men selvom han havde hele verden lagt fladt for sine fødder, var det bare ikke nok. Axl kunne ikke få nok af noget som helst. Så han ødelage bandet indefra med sit enorme ego.
Deres videoer, som før var simple rockvideoer, blev nu store produktioner, hvor Axl skulle svømme med delfiner og spille på piano i en koncertsal og alt muligt, som intet havde med deres Rock N' Roll rødder at gøre. Så bandet ditchede ham. Men han havde et holdt på dem. I hvert fald på navnet, for det ejer han rent faktisk. Axl udsendte en meddelelse om, at der snart ville komme en ny Guns N' Roses plade, med et nyt band, og at pladen ville komme hedde til at hedde "Chinese Democrazy". Det tog ham 10 år at lave den, og i mellemtiden skete der frygtelige ting med Axl. Han gik fra at være relativt tiltrækkende, til at ligne ... noget der ikke bør ses i dagslys.
TILLYKKE
med de 54 år til AXL ROSE! Yay! Han har haft meget modstand. Han havde nogle venner, som han skabte magi sammen med, og kaldte det "Guns N' Roses". Men selvom han havde hele verden lagt fladt for sine fødder, var det bare ikke nok. Axl kunne ikke få nok af noget som helst. Så han ødelage bandet indefra med sit enorme ego.
Deres videoer, som før var simple rockvideoer, blev nu store produktioner, hvor Axl skulle svømme med delfiner og spille på piano i en koncertsal og alt muligt, som intet havde med deres Rock N' Roll rødder at gøre. Så bandet ditchede ham. Men han havde et holdt på dem. I hvert fald på navnet, for det ejer han rent faktisk. Axl udsendte en meddelelse om, at der snart ville komme en ny Guns N' Roses plade, med et nyt band, og at pladen ville komme hedde til at hedde "Chinese Democrazy". Det tog ham 10 år at lave den, og i mellemtiden skete der frygtelige ting med Axl. Han gik fra at være relativt tiltrækkende, til at ligne ... noget der ikke bør ses i dagslys.
Jeg siger det med det samme: Jeg vejer sikkert mere end Axl, og jeg er ligeglad med den slags. Men jeg forstår ikke, hvorfor han vælger at fremhæve det med sin bandana omkring det der viltre hår, der ligner noget, der er løgn? Og hvad skete der med den der plasticoperation? Hans ansigt ser helt forkert ud, og en hvid rock n' roller med rødt hår bør ikke forsøge sig med med afrofletninger. Han var så køn, dengang han var ung. Men okay; de fleste mennesker er kønnere som unge, end de er som gamle. Og selvom 54 år ikke er decideret "gammel", så er man alligevel ved at være "ældre".
Men Axl har formået hat skrue mange gode sange sammen hen over de få år, Guns N' Roses "as we all know and love 'em", eksisterede. "Appetite For Destruction", "Gn'R Lies" og "Use Your Illusion I&II" var jo fantastiske plader. I hvert fald Appetite og Use your Illusionsene. Deres sidste, gispende forsøg på en plade, var jo "The Spaghetti Incident", som kun bestod af covernumre. Jeg må erklære, at jeg som ejer af den, kun har lyttet til den 2-3 gange siden 1993, da den udkom, og stadig egentlig tænker at "Since I Don't Have You" er den bedste sang. Den er oprindeligt lavet af bandet The Skylinernes, og deres version er viiirkelig kedelig. Men sangen er også fra 1959. Ikke at det betyder noget, men pop fra den tid er generelt ret kedeligt. Slashs guitar gør også sangen 10 gange bedre, så jeg kan kun sige, at Axl og Slash var et godt team.
Jeg sætter Guns N' Roses version af "Since I Don't Have You" ind, og ønsker AXL ROSE tillykke med hans 54 år. Der var vist ikke så mange, der troede du ville nå så langt :S
fredag den 5. februar 2016
How Adam holds his appearance
Det er helt utroligt! Jeg er sååå sulten! Jeg stod op klokken 12, fordi jeg skulle lave morgenmad. Jeg lavede 4 rundstykker, 2 til hver. Siden da har René spist 2 rundstykker mere (vi har ikke haft andet), og så ringede Anna og spurgte om vi ville have pizza. Vi bestilte pizza klokken 19:40, og nu er der gået en HEL time, og vi er begge to så skide sultne at vi er ved at dø! Jeg har ikke spist noget siden der omkring 12:30, og Anna plejer at være gået i seng nu, og pizzabuddet har først lige ringet på nu. Damn...
Til gengæld har jeg fået en post af vildt lækre (af udseendet, jeg har ikke nået at smage dem) røde æbler af Anna. Jeg glæder mig til at dykke ned i dem efter vi har spist. Vi skal se en film, men jeg ved ikke hvilken. Vi har snakket om "Blended". Det er lidt pudsigt, faktisk, for vi kom til at snakke om John Malkovich, fordi han har lavet en række af gode film, men "Being John Malkovich" var ekstrem dårlig. Adam Sandler har lavet tonsvis af gode film, men de har alle det samme stempel: "Romantisk komedie". Han er dygtig, han laver gode film, men kan han reelt lave andet end rom-com af variabel slags? Min yndlings vil nok altid være "The Wedding Singer", selvom jeg kun har set den en enkelt gang, og derefter "Anger Management", men det er mere fordi Jack Nicholson virkelig bare er så genial at filmen ikke KAN fejle. Men "Don't Mess With The Zohan", "Big Daddy", "Happy Gilmore", "The Waterboy" (nummer 3!), "Mr. Deeds", "50 first dates", "Little Nicky", "Billy Madison", "Click" og den første film, jeg nogensinde så ham i: "Airheads" - man, I had a crush on Brendan Fraser after seeing that one! Haha! "Airheads" er den fedeste musikfilm. Eller film om et band, burde man måske snarere sige. Jeg elsker den SÅ meget! Amy Locane er med, Steve Buscemi også, og de skaber bare magi! Amy er så ikke med i bandet, "The Lone Rangers", men hun er kæreste med Chazz, og de passer bare så godt sammen. Haha. Jeg kan ikke huske, hvad Sandlers karakter hedder, men det er vist "Pip", og han fungerer også som "poolman" ved siden af, hos de rige rundt om i byen, og han scorer da også sekretæren på bossens sofa. Haha. Pip er den lækre i bandet, Chazz er den virkelig cool i bandet, frontmanden, og Steve Buscemi spiller vel egentlig bare "mellemmanden", manden i midten. Han har en tendens til at blive lidt småvred på Pip, som er hans lillebror. Han er en smule vulgær, også. Han er herlig. Dejlig film. Faktisk, det år, den film udkom, i 1994, deltog jeg i en konkurrence i det danske musikmagasin MIX, som vistnok udkom 1 gang om måneden, og jeg vandt sgu! Men det var en nederen præmie. Det var fedt nok at vinde soundtracket til filmen, selvom der kun er enkelt god sang på, men ud over soundtracket, var der traileren til filmen på VHS samt en T-shirt med filmplakaten trykt på maven, men den var af virkelig dårlig kvalitet, og efter kun en enkelt vask blev syningerne skæve. Men jeg var vinderen! Jeg har ikke vundet noget, jeg har deltaget i, siden. Hehe. Andet end de der skrabe-julekalendere, min farmor har givet mig hvert år så langt tilbage jeg kan huske. Det har nok været, da de startede med at lave dem. Jeg får en til jul hvert år, og jeg vinder 50 kroner hvert år. Den er næsten stensikker. Nogle gange vinder jeg lidt mere, men så er det som oftest fordi jeg, efter jul, når den er færdig og afleveret, køber et almindeligt skrabelod, og hvis der er gevinst på det, tæller jeg det med til det på julekalenderen, og er der ikke, jamen, så er det jo bare lige som det :)
YAY! René vil gerne se "Airheads" med mig i morgen! Jeg har ikke noget dvd-drev i min computer pt., og han købte den til mig sidste år. Hell yeah! Og jeg har tjekket - Steve Buscemis karakter hedder Rex. Just so you know.
De var søde dengang, ikke? For 22 år siden? Dengang var Adam Sandler kun 28 år. Er det ikke vildt at tænke på at Adam Sandler, og jeg mener skuespilleren Adam Sandler, som altid opfører sig sært i sine film, fylder 50 år i år? Det er så sært... Det betyder at min mor eller far var 16 år, da Adam først så verden! Vild... Det kan jeg slet ikke komme mig over... Hvordan ser han ud nu? Jeg må finde et billede.
Man kan godt se forskel, men han har da holdt sig meget godt - på 22 år? Ellers er der bare en plastickirurg, som er blevet rigere - det er jo set før. Haha.
Jeg har ikke ret meget musik med ham der Mr. Alice Cooper, men i mange år har jeg haft "Trash" og "Hey Stoopid" liggende uden jeg egentlig har hørt dem. Da jeg skulle sammensætte min BADASS ROCK spilleliste inde på Spoitify, tænkte jeg, at jeg sgu da ligeså godt kunne smide nogle flere sange end dem, jeg plejede at lytte til, på. Og han er faktisk meget god. Eller var, de er jo tilbage fra 1989 og 1991, så vidt jeg husker, eller omvendt. Jeg har hørt noget fra "Welcome 2 My Nightmare" som er fra 2011, og det er rigtig godt. Så han kan stadig, ham Alice. Han har startet et band, Hollywood Vampires, sammen med Johnny Depp. I går blev han faktisk 68 år gammel. Wauw. Han har været aktiv i musikbranchen i 53 år - siden han var 15. Det er alligevel noget at være stolt af. Han har arbejdet sammen med Guns N' Roses, Megadeth og Marilyn Manson, som alle tre er bands, der ligger eller har ligget meget højt på min yndlingshylde. Han har også arbejdet sammen med Ozzy Osbourne, og meget af hans bands materiale fra 70'erne, som f.eks. "School's Out" er jo fedt, og hans eget solomateriale har også meget godt iblandt sig. Jeg vil helt klart sige, at Alice Cooper er COOL. Måske skulle vi have en cheeringkalender herinde, så vi kan følge med i, hvem der her fødseldag hvornår! Haha. Adam Sandler har fødselsdag 9. september. 13. september har Dave Mustaine fødseldag, det er manden bag, foran, ved siden, oven på og neden under Megadeth. Mustaine ejer Megadeth. Måske ikke på Axl Rose og Guns N' Roses måden, men uden Dave Mustaine er der intet Megadeth. Og Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at Dave Mustaine var min første kærlighed. Selvom han er en amerikansk heavy metal sanger/guitarist, 17 år ældre end mig. Jeg var vidst lidt omkring 20 år, da jeg fandt ud af, hvor gammel han var. Alligevel tænkte jeg, at vi nok godt kunne få det til at gå alligevel. Haha. Idioti. Som om det nogensinde ville ske. Jeg er i øvrigt glad for, at det ikke gjorde :) Men han er også en dejlig herre, og han bliver jo så 55 år i år. Og min mand bliver 40. Det er nogle gamle gutter jeg omgiver mig med - de andre er bare i hovedtelefonerne, min mand skal jeg tage mig af døgnet rundt.
Til gengæld har jeg fået en post af vildt lækre (af udseendet, jeg har ikke nået at smage dem) røde æbler af Anna. Jeg glæder mig til at dykke ned i dem efter vi har spist. Vi skal se en film, men jeg ved ikke hvilken. Vi har snakket om "Blended". Det er lidt pudsigt, faktisk, for vi kom til at snakke om John Malkovich, fordi han har lavet en række af gode film, men "Being John Malkovich" var ekstrem dårlig. Adam Sandler har lavet tonsvis af gode film, men de har alle det samme stempel: "Romantisk komedie". Han er dygtig, han laver gode film, men kan han reelt lave andet end rom-com af variabel slags? Min yndlings vil nok altid være "The Wedding Singer", selvom jeg kun har set den en enkelt gang, og derefter "Anger Management", men det er mere fordi Jack Nicholson virkelig bare er så genial at filmen ikke KAN fejle. Men "Don't Mess With The Zohan", "Big Daddy", "Happy Gilmore", "The Waterboy" (nummer 3!), "Mr. Deeds", "50 first dates", "Little Nicky", "Billy Madison", "Click" og den første film, jeg nogensinde så ham i: "Airheads" - man, I had a crush on Brendan Fraser after seeing that one! Haha! "Airheads" er den fedeste musikfilm. Eller film om et band, burde man måske snarere sige. Jeg elsker den SÅ meget! Amy Locane er med, Steve Buscemi også, og de skaber bare magi! Amy er så ikke med i bandet, "The Lone Rangers", men hun er kæreste med Chazz, og de passer bare så godt sammen. Haha. Jeg kan ikke huske, hvad Sandlers karakter hedder, men det er vist "Pip", og han fungerer også som "poolman" ved siden af, hos de rige rundt om i byen, og han scorer da også sekretæren på bossens sofa. Haha. Pip er den lækre i bandet, Chazz er den virkelig cool i bandet, frontmanden, og Steve Buscemi spiller vel egentlig bare "mellemmanden", manden i midten. Han har en tendens til at blive lidt småvred på Pip, som er hans lillebror. Han er en smule vulgær, også. Han er herlig. Dejlig film. Faktisk, det år, den film udkom, i 1994, deltog jeg i en konkurrence i det danske musikmagasin MIX, som vistnok udkom 1 gang om måneden, og jeg vandt sgu! Men det var en nederen præmie. Det var fedt nok at vinde soundtracket til filmen, selvom der kun er enkelt god sang på, men ud over soundtracket, var der traileren til filmen på VHS samt en T-shirt med filmplakaten trykt på maven, men den var af virkelig dårlig kvalitet, og efter kun en enkelt vask blev syningerne skæve. Men jeg var vinderen! Jeg har ikke vundet noget, jeg har deltaget i, siden. Hehe. Andet end de der skrabe-julekalendere, min farmor har givet mig hvert år så langt tilbage jeg kan huske. Det har nok været, da de startede med at lave dem. Jeg får en til jul hvert år, og jeg vinder 50 kroner hvert år. Den er næsten stensikker. Nogle gange vinder jeg lidt mere, men så er det som oftest fordi jeg, efter jul, når den er færdig og afleveret, køber et almindeligt skrabelod, og hvis der er gevinst på det, tæller jeg det med til det på julekalenderen, og er der ikke, jamen, så er det jo bare lige som det :)
YAY! René vil gerne se "Airheads" med mig i morgen! Jeg har ikke noget dvd-drev i min computer pt., og han købte den til mig sidste år. Hell yeah! Og jeg har tjekket - Steve Buscemis karakter hedder Rex. Just so you know.
Jeg har ikke ret meget musik med ham der Mr. Alice Cooper, men i mange år har jeg haft "Trash" og "Hey Stoopid" liggende uden jeg egentlig har hørt dem. Da jeg skulle sammensætte min BADASS ROCK spilleliste inde på Spoitify, tænkte jeg, at jeg sgu da ligeså godt kunne smide nogle flere sange end dem, jeg plejede at lytte til, på. Og han er faktisk meget god. Eller var, de er jo tilbage fra 1989 og 1991, så vidt jeg husker, eller omvendt. Jeg har hørt noget fra "Welcome 2 My Nightmare" som er fra 2011, og det er rigtig godt. Så han kan stadig, ham Alice. Han har startet et band, Hollywood Vampires, sammen med Johnny Depp. I går blev han faktisk 68 år gammel. Wauw. Han har været aktiv i musikbranchen i 53 år - siden han var 15. Det er alligevel noget at være stolt af. Han har arbejdet sammen med Guns N' Roses, Megadeth og Marilyn Manson, som alle tre er bands, der ligger eller har ligget meget højt på min yndlingshylde. Han har også arbejdet sammen med Ozzy Osbourne, og meget af hans bands materiale fra 70'erne, som f.eks. "School's Out" er jo fedt, og hans eget solomateriale har også meget godt iblandt sig. Jeg vil helt klart sige, at Alice Cooper er COOL. Måske skulle vi have en cheeringkalender herinde, så vi kan følge med i, hvem der her fødseldag hvornår! Haha. Adam Sandler har fødselsdag 9. september. 13. september har Dave Mustaine fødseldag, det er manden bag, foran, ved siden, oven på og neden under Megadeth. Mustaine ejer Megadeth. Måske ikke på Axl Rose og Guns N' Roses måden, men uden Dave Mustaine er der intet Megadeth. Og Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at Dave Mustaine var min første kærlighed. Selvom han er en amerikansk heavy metal sanger/guitarist, 17 år ældre end mig. Jeg var vidst lidt omkring 20 år, da jeg fandt ud af, hvor gammel han var. Alligevel tænkte jeg, at vi nok godt kunne få det til at gå alligevel. Haha. Idioti. Som om det nogensinde ville ske. Jeg er i øvrigt glad for, at det ikke gjorde :) Men han er også en dejlig herre, og han bliver jo så 55 år i år. Og min mand bliver 40. Det er nogle gamle gutter jeg omgiver mig med - de andre er bare i hovedtelefonerne, min mand skal jeg tage mig af døgnet rundt.
Han har lige været herinde. Han har været nede og købe ind, så vi har brød og pålæg til weekenden, så kan vi bestille mad i næste uge, og han har fået så ondt, at han mener at jeg skal til at rende med "FLASKEN" igen. Det er den der 2-liters sodavandsflaske, vi har skåret toppen af, og som jeg kan holde under "ham", når han skal tisse. I starten da, da han skulle vænne sig til at bruge den, var det meget svært for ham. Til sidst satte jeg nogle sorte streger på, og skrev tal op til 5. De nederste streger/tal sidder forholdsvis tæt, men 3, 4 og 5 er ret langt fra hinanden, og selvfølgelig er der et stykke fra 5 op til kanten. Og dertil, hvor hans urin kan matche, f.eks. 3, som er det mest normale, jamen, så ryger der en betaling på 3 kys af. Tisser han kun 1 streg, skal jeg kun have 1 kys, tisser han 5 streger, skal jeg have 5 kys. Så er det lidt sjovere. Hehe. Det kunne egentlig være hyggeligt nok, hvis det skulle foregå igen, selvom jeg godt ved, at René absolut ikke er enig, og jeg ved jo godt at det blandt andet lægger et pres på mig, fordi jeg skal stå til rådighed hele tiden, 24/7, parat til at tappe. Men sådan er det. Jeg har valgt at støtte René i at han ikke skal have hverken kateter eller hjemmehjælp (på nuværende tidspunkt), og det står jeg 100% bag. Jeg ønsker det ikke for mig selv, og jeg ønsker det ikke for René. Jeg kan godt tage mig af min mand, selvom det kræver ekstra kræfter, jeg ikke altid har. Men til alt held er der opfundet Pamoler og Iprener, så jeg skal nok klare det. Vi skal nok klare det, René, Emma og mig. Vores lille familie her.
Også selvom her er så tomt, koldt og ensomt efter juletræet er væk. Jeg har lyst til at sætte det op igen. Jeg må nok hellere få sat noget op i det hjørne, inden jeg i søvne får pakket kassen med træet frem og sat det op. Haha.
Jeg tror at René sover lige nu. Han skulle ellers ikke sove, han sagde at han så film. Shame on him.
torsdag den 4. februar 2016
Oh Happy Day!
Hallelujah, praise The Lord!
This appartment has been cleaned!
Vi har her til formiddag pakket vores juletræ ned. Ned i en kasse, og væk, ind i et hjørne, parat til at samle støv, indtil det bliver december igen. Indtil da, må jeg nøjes med tomhed, mørke og kedelige "smugkig" over skulderen. Det er der ikke længere. Ikke før december. Heldigvis, kan man sige, er der kun 10 måneder tilbage, de kommer sikkert til at føles som 1. Eller 100. Det bliver spændende at se, hvordan året vil komme til at gå.
Men der er blevet gjort rent her i dag, det var derfor en god anledning til at få pakket juletræet væk. Jeg har alligevel gået og samlet alle Emmas papkasser sammen, fordi det var simpelthen for overvældende til sidst. Hun havde 4 i soveværelset, 2 i arbejdsværelset og 9 i stuen. Og det var ikke alle sammen sådan nogle små søde papkasser, som hun kun lige akkurat kunne skrue sig ned i.
Lige nu er jeg i gang med at varme en omgang ananasfad. Jeg er ikke helt sikker på, hvor vellykket det bliver, så jeg sidder lidt på nåle. Jeg lavede og frøs det ned i fredags, men det bliver tøet op i ovnen, og ikke i mikroovnen, under låg, så jeg er sådan lidt... Angst for hvad der sker. Jeg ved jo ikke engang, hvor lang tid lortet skal have! Indtil videre har jeg bare sat den til 30 minutter. De udløber om 9. Så går jeg ud og kigger og lige rører rundt, tjekker om alt er, som det skal være. De er frosset ned i nogle plasticbeholdere, så det er sådan nogle rektangulære blokke bestående af mad. Jeg har bare presset dem ud af beholderne og ned i et ildfast fad med lidt væske. Men er varmen for høj? Måske er 200 grader varmluft lige i overkanten?
Fuck, jeg har ondt i maven. Har jeg drukket for hurtigt, eller har colaen været for kold? Ingen af delene plejer at betyde noget... Kan det være sult? Narh... Bekymringer? Jeg har haft et mareridt, som føles som om det har varet i alle de 3-4 timer, jeg har sovet her i eftermiddag. Jeg kan ikke huske så meget af det længere. Bare at der var nogle små dyr, en mellemting mellem en flagermus og en tudse, og de havde små, lysende røde øjne og syleskarpe tænder, der altid viste et ondskabsfuldt grin. Når jeg tænker over det nu, hvor jeg har været vågen i en halv times tid, minder de faktisk lidt om de flakse-tingester, jeg plejede at have som ung. Lige som når man har sommerfugle i maven af spænding, men i stedet nogle ondskabsfulde, lede sataner, som bider en i mavesækkens inderside og gør det virkelig ubehageligt - beskrivelsen af depression. Mener jeg plejede at kalde dem "flaksefisk" eller sådan noget.
Nå. Maden skulle have 30 minutter. Den var perfekt og smagte dejligt. Men Det er en time siden vi blev færdige med at spise, og jeg er allerede sulten igen. Det kan da ikke være rigtigt. Der var masser af mad på min tallerken, og jeg følte mæthed. Ikke overvældende. Men jeg tænkte "Hmm... Det var nok." Så gik der ca. 45 minutter, så fik jeg pludselig akutte opkastningsfornemmelser, men så forsvandt de igen, efter jeg havde stået ude på badeværelset lidt. Skal jeg mon smække nogle madder sammen og lige få fyldt maven op? Det virker bare så formålsløst. At spise bare fordi man ikke skal sidde tilbage med en mave der er så tilsyret at det føles som om den kunne æde sig selv i én stor selv-absorberende mundfuld. Hvis René skal have noget, kan jeg måske godt lige mande mig lidt op. Ellers gider jeg ikke.
Jeg skal også have ringet til min farmor. Åh. Min svigermor og svigerfar kommer på torsdag. Så vil jeg have noget materiale til min dokumentar om René! That could be so awesome! I morgen er der 3 måneder til hans fødselsdag, hvis vi tæller denne måned med. I dag er der 4 måneder til min fødselsdag, same situation. Men jeg bliver heldigvis ikke 40 endnu - jeg kan stadig holde mig til de 36! Selvom jeg ligner en på 63. Det tager lidt af glæden, men man må jo lære at glæde sig over det, man har. Eller noget.
Abonner på:
Opslag (Atom)