Warning!

Som skuespiller kan man få et job, hvor man er "udstationeret" et sted, hvor man ikke lige kan være sammen med sin ægtefælle i længere tid. Samtidig er man i gang med at optage en film med andre, og der er måske en person, en modspiller, som man er tæt med, der skal øves scener, replikker, og det ene skal bare klappe. Det kan være svært at undgå at der opstår følelser mellem en selv og den, man skal spille overfor. Lige nu snakker jeg ikke om nogle specifikke personer, men i en sag som da skuespillerinden Jennifer Aniston var gift med Brad Pitt, og Angelina Jolie og Brad Pitt forelskede sig i hinanden under optagelserne til "Mr. and Mrs. Smith" - jeg siger ikke at det er rigtigt, hvad Angelina og Brad gjorde, jeg ved ikke om de har fortrudt det, det virker sådan i medierne nu, men hvis vi ser bort fra det, så tænker jeg: Når man ser den film, ser det fandeme også ud til, at de har haft det sjovt, mens de har indspillet den. Det gør det altså. Og hvis man arbejder tæt sammen, og har det sjovt, der er kemi og det fungerer godt - så må det da i visse tilfælde være svært at undgå at der opstår følelser?

Jeg ser frem til min aftensmad i dag. Jeg skal have cheeseburgers. Faktisk, så skal jeg selv lave dem. Det er derfor, jeg ser frem til det. Fordi jeg så ved, at det smager godt. Også selvom det i dag kommer til at bestå af ganske få ting. Bare bollerne, rå løg, bøffer af hakket okse med en fedtprocent på 4-7, toastost, friske agurkeskiver, salatmayonnaise og sandwichketchup. Jeg glæder mig supermeget! Men mine dagligvarer kommer først mellem 12-16, og den er først lige blevet 12 nu.

Oh my GOD! Jeg LEVER rent faktisk under en sten!!! Jeg har lige fundet ud af, at Justin Timberlake og Jessica  Biel er et par, og at de faktisk har været det LÆNGE og oven i købet er gift og har en søn sammen...  Det er ved at blive pinligt.  Haha.

Jeg er megatræt, burde skynde mig at tage en lur inden my bud Johnny eller John kommer med leveringen. Jeg er bare bange for at "gå glip af det" så René skal tage sig af det. For han vækker mig sikkert ikke.  Men jeg er bare så træt at det er sygeligt. Bare 30 minutter, en powernap - jeg har jo ikke engang fået deres "advarsels-sms" endnu.

Thank you JESUS!

Endelig, efter jeg ved ikke hvor mange år, er mit banklån nået ned under 100.000 kroner. Det er nu på 99.624 kroner. Det var på et tidspunkt oppe på 185.000 og dækkede over udbetalinger over alle mulige andre lån. Det kommer selvfølgelig over igen næste gang, når der kommer renter på (tror jeg, jeg har ingen hjerne, når det gælder matematik), men så burde det også gå i den rigtige rækkefølge. Jeg betaler 2.450 kroner af hver måned. Det er bare... Jeg har først opdaget det i dag. Jeg ved ikke, hvor mange procent jeg betaler i renter, men for pokker, jeg har lyst til at feste - og jeg har ellers sovet hele dagen, er først stået op her klokken halv ni eller sådan noget (til aften, til jer som heller ikke er helt vågne), og jeg har ikke fået spist en eneste krumme i dag. Jeg har dog husket at tage min medicin, og jeg har også drukket en del. THANK THE LORD for Coop Cola Light.

Nu er klokken jo så næsten ti, og jeg må jo nok se i øjnene, at jeg snart skal i seng. Hehe. Det er længe siden, jeg har sovet så meget - jeg har jo også sovet hele natten. Men min nattesøvn bliver forstyrret af, at jeg falder ud af sengen, det gør jeg ikke om dagen. Sært. Så længe jeg kan sove om dagen, er det dog OK :)

Men jeg kan godt mærke at min krop ikke har fået noget at spise. Jeg har lidt "chills", hvilket jeg normalt kun har, når jeg skal til at blive syg. Men jeg tror ikke, at jeg er i fare for at udvikle en sygdom nu. Umiddelbart synes jeg selv at mit helbred virker stærkt på nuværende tidspunkt. Jeg har selvfølgelig stadig problemer med de der gevækster på benene, men udover dem, ja, så er jeg faktisk meget glad for tilværelsen. Keder mig en smule, fordi jeg lige holder pause i skrivningen. Med skrivning mener jeg ikke at jeg er gået i gang med at skrive noveller igen, men måske burde jeg. Jeg ved ikke, om jeg kan finde inspirationen. Jeg kan hurtigt sige, at det ikke bliver nemt. Desværre er jeg sådan indrettet, at hvis tingene ikke lykkes første gang, er der en ret  lille chance for, at jeg tænker "Okay! Jeg prøver bare igen!" og forsøger endnu en gang. Jeg giver alt for hurtigt op. Det er nok min dårligste side. En af dem, i hvert fald, der er en del.

Jeg har slet ikke været sammen med René i dag. Dels fordi jeg har sovet, dels fordi han ser en eller anden rumserie, som han er meget dedikeret til. Det er lige før, vi slet ikke snakker til hinanden. Hvis vi har udvekslet mere end 10 sætninger i dag, vil det komme bag på mig. Jeg kan ikke lide tanken om at han ikke er inden for rækkevidde, selvom jeg bare kan "spin my chair around", se på ham, rulle derhen og gramse alt det, jeg vil. Det er ikke det samme. Vores forhold er lige nu i en ret dyb bølgedal. Men jeg var slet ikke klar over det før for et par dage siden. Der har tilsyneladende været problemer i længere tid end jeg har følt af tingene ikke var "as good as they used to be", og jeg ved jo godt, at det er en fase, men den føles lige pludselig som en kæmpe byrde der er blevet lagt på MINE skuldre. Ikke Renés, ikke vores, men mine skuldre. Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler det sådan. Jeg ved vel i og for sig ikke ret meget om noget som helst.

Goldfinger! Or goldeyes, I don't know...

Jeg har fået en mail fra min bror i dag, som fylder 43 år. Han skriver:

I dag rejser jeg til Cairo, hvilket ikke lige er det fedeste. Skal ned og undervise i to hele dage og der er 42 grader og Ramadan (saa intet at spise eller drikke i dagtimerne naar man er i synsfelt af nogle lokale). Desuden skal jeg flyve med EgyptAir som crashede for et par uger siden…naa, det gaar nok. I de naeste tre efterfolgende uger skal jeg til Malaysia, Dubai og Israel, saa jeg faar rejst lidt for tiden.

Wauw... Jeg er altid imponeret over, hvor meget den mand rejser. Han ofrer meget af sit familieliv for sin karriere. Mon han nogensinde vil sidde og tænke "Jeg ville ønske jeg havde gjort det anderledes", eller vil han som gammel tænke "Jeg har set det meste af verden - noget, som ikke mange kommer til"? Han har vedhæftet nogle billeder af den lejlighed, de skal bo i, i Schweiz. Damn! Jeg flytter gerne ind any day!

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil gå til psykolog. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville alligevel, men jeg har ombestemt mig. Jeg vil kontakte den psykolog, jeg har udvalgt mig, og bestille en tid. Jeg har et helbredstillæg på 85%. Jeg vil faktisk skrive til hende lige nu. Så! Wauw. Så enkelt.

Nu må vi se, hvor lang tid der går, før hun har tid. Det er nok et godt stykke tid. Jeg ved slet ikke, hvordan den slags er. Jeg er meget nervøs lige nu... Jeg skal til en psykolog, som ikke er Helene... Men ja, sommerferie. Der er lige det. Jeg skal derned midt i august.

Jeg har lige set på mig selv i spejlet. Damn, girl, I'm looking fine! Jeg tror, at selvom jeg har lidt af en foundation-skandale kørende, fordi jeg har foundation på, selvom jeg har for tør hud, og har pletter hvor der sidder nogle "skæl", blandt andet i panden og på den ene kind, så gør guldfarvet cremeøjenskygge vidunderlige ting for mig. Guldfarvet øjenskygge og mascara. Intet andet. Ikke noget med nogen former for eyeliner eller flere farver øjenskygge. Jeg bruger typisk 2-3 farver. Men denne GOSH farve, det er sådan en ... Vent, jeg finder et billede. Nej! Jeg tager et, for jeg har flere forskellige farver, så kan I se alle de 4, jeg har! Wauw, right? Hehe

Den første er rosa, næste lilla/lavendel, næste guld og sidste hvid. De har rent faktisk samme farve som på "beholderen". Den der "shiny" effekt er der. De er ydermere vandfaste. Man tager bare låget af og putter den valgte farve hvor man ønsker den. Jeg bruger ofte den hvide under buen på mine bryn, men der lægger jeg kun en tynd streg og så sidder jeg og blender godt ud, så den ikke er "shiny" men bare lysner. Det er mest fordi jeg ikke har andre øjenskygger på nuværende tidspunkt, der kan gøre det. Jeg burde faktisk lave sådan en "optælling" - "How much crap do I own", for meget af det skal sikkert kasseres alligevel. Men jeg har ikke brugt den der guldfarvede mere end 1 gang eller sådan noget, så det var en positiv overraskelse at finde ud af, at jeg rent faktisk ser skide godt ud med den på :) Thumbs up til den! Jeg har købt dem der hos Matas, men jeg har glemt hvad jeg betalt for dem. Jeg mindes ikke, at de var så dyre. Jeg har lige købt en hvid eyeliner hos coop, regner med, at den kommer i morgen :) Kostede 59 kroner, og så var der noget fragt, men jeg havde pengene stående på min coopkonto i point, så jeg brugte point til at betale det med, og har teknisk set ikke betalt noget for den, så.

Hm, men jeg vil kigge på min makeup. Det kan godt være, at tager et billede. Det gør jeg, men det kan godt være, at jeg poster det også. Det bliver nok først i... Det ved jeg ikke. Senere eller i morgen. Lige om lidt spørger René mig,om jeg vil lave mad, og jeg er nødt til at sige ja. Jeg er ikke vild med ideen, men jeg er jo nødt til at få noget få noget i skrutten, so what the fuck...

Jeg bor under en sten!!!

Have I been living under a rock? I mean a really big, giant freaking rock??? I dag har jeg fundet ud af, at Charlie Sheen er HIV-positiv. Han kom frem i 2015 og "tilstod" at han var blevet testet, og at han har HIV. Jeg har sådan et kærligheds/had forhold til Charlie Sheen, fordi han kan lave virkelig gode film, men vælger konsekvent at lade være. Men den nyhed satte tanker i gang hos mig. For lige pludselig var jeg 10 år igen, og Kim Schumacher var død af AIDS. Jeg havde ikke på det tidspunkt haft seksualundervisning i skolen, og jeg kan huske, at jeg tænkte "Så kan han lade være med at være bøsse" - jeg følte mig forrådt, fordi han kunne tillade sig at dø på den måde - han var jo kendt. Jeg brød mig ikke specielt meget om hans udsendelser, hverken i tv eller i radioen, men det var overalt, og der var bøssesnak allevegne. Vidste jeg overhovedet hvad en bøsse var? Det kan jeg ikke længere huske. Så, allerede året efter, døde også Freddie Mercury, af samme sygdom, og det var tæt på, for Queen var et band, der blev spillet tit i mit barndomshjem - min mor er fan af bandet. Stadigvæk. Deres musik eksisterer jo også stadigvæk. Den med Freddie er bedst, men ud over ham, foretrækker jeg personligt Paul Rodgers som sanger i bandet - alle de andre, der har skulle "lege Freddie" har bare forsøgt at erstatte ham, hvor Rodgers ligesom mere har været inde og lave sin egen version af de gamle numre, og stadig behandlet dem med respekt. Freddie blev, så vidt jeg husker, smittet af en kvinde. Det var i hvert fald hvad rygterne sagde, og jeg var sådan helt "Wooooow.....!" for jeg troede faktisk, at han var bøsse. Men han var noget så dejlig, den mand, og jeg havde da også læst op på lektien på det tidspunkt. Jeg var faktisk så smart, at jeg i det stykke tid, der fik mellem Kim og Freddies død, skrev en stil, som handlede om cancer og AIDS. Jeg ved ikke, hvorfor man som 11-årig vælger det emne til sin fristil, but that I did. Året efter, i 1992, da jeg havde udviklet mig i en lidt anden retning og var blevet fan af en samling alkoholiserede narkomaner, skrev jeg et fristil om mit yndlingsband, Guns N' Roses. Til den førstkommende forældrekonsultation skældte den ene lærer mine forældre ud fordi de lod mig høre "den slags musik". Min far sagde "Vi hører det jo selv". Det fik hende til at holde kæft. Stupide lærer. Den anden lærer sagde "Nu er jeg blevet klogere. Jeg ved en masse nu, jeg ikke vidste før" - og så støder jeg ind i hende like... 10 år senere, og hun fortæller mig, at alle lærerne tænkte at jeg led af ungdomssløvsind... Jeg ved godt, at jeg har fortalt denne historie x100, men det er simpelthen så dumt. Hvis de har sat sig ned og snakket sammen, er der så ikke i det mindste en, der har tænkt "Kunne der ligge noget bag? Mon vi skal sende hende til skolepsykolog?" Da jeg mødte min lærer den da i Brugsen, fortalte jeg hende, at jeg har skizofreni. Hun sagde at hendes bror også lider af det, og at hun vidste mere om det. Oh really? Hvordan kan det have undgået din opmærksomhed at "ungdomssløvsind" er en meget tidlig betegnelse for skizofreni?

Nå. Jeg var egentlig chokeret over hvor uinformeret om celebrities ve og vel jeg egentlig tilsyneladende var. Eller er. Jeg går måske heller ikke så meget op i det... Jeg har lidt andre interesseemner. Det må jeg nok tilstå.

Oh yeah, så har jeg ødelagt mine dyre, trådløse hovedtelefoner, som jeg fik i fødselsdagsgave af René for nogle år siden. "Godt du stadig har de der billige lorte-nogle fra din svigerfar, du talte om for et stykke tid siden". Yeah, about that... Der er åbenbart sket en "kortslutning" inde i den ene kop, for nu kan lortet ikke afspille - kun i den ene side. Og det er IKKE optimalt. Jeg kan nu gøre 2 ting: Købe et nyt sæt hovedtelefoner, som måske, måske ikke viser sig at være bedre, eller jeg kan se, om jeg kan finde nye kopper på nettet. Jeg har fået skiftet kopper én gang, jeg mener at det var en jul, men ellers en fødselsdag, hvor René havde sørget for, at jeg fik hele TO sæt nye kopper. Det ene af det der plastiklæder, det andet af sådan noget velour-agtigt noget. Virkelig lækkert. Jeg bruger førstnævnte nu. De har det ikke godt med sved, og det kan godt blive meget varmt meget hurtigt...

Mand.... Jeg må hellere se at komme i seng. Jeg skal have skiftet strømper, og klokken er allerede ahlv to!

Hej! Så er jeg her igen :)

Wauw... Det er ikke så tit jeg kommer forbi her, kan jeg se på den sidste post. Det er en uge siden.  Nå - better late than never.

Hælspore. Det er, hvad jeg har, i min ene hæl. Yay! Endnu en lækker ting, jeg har spist mig til. Ifølge netdoktor.dk er 4 punkter til hælspore overvægt, at man dyrker meget sport, er over 35 og er platfodet. Jeg kan gå ind og dække 3 af disse 4 punkter. Psh. Jeg har siddet oppe hele natten, gik i seng klokken 6 i morges, fordi jeg havde ondt i de områder, der er ramt af hudirritation på grund af min stol, som jeg bruger ret meget for tiden, fordi jeg ikke kan holde ud at ligge i sengen. Det er for varmt at ligge i sengen. Men okay... Jeg må nok hellere begrænse mit brug af stolen så meget som muligt.

Udover det, fungerer jeg bedst om natten. Min hjerne er bedst aktiv om natten, når det er mørkt, og jeg har det bedst med kroppen, sådan, fysisk, om natten. Så jeg har mindst ondt om natten, og jeg har bedre koncentration.  Derfor er det bedre for mig at sove om dagen. Også selvom det ødelægger meget, både dagslysmæssigt, men også i form af andre mennesker. Når jeg skal til lægen og den slags, er det svært at passe tiderne ind. Det er ret irriterende.

René - som jeg elsker mere end jeg troede man kunne elske et andet menneske - og jeg har nogle problemer. Han synes at jeg er tiltagende aggressiv overfor ham, og jeg synes egentlig ikke, at jeg er aggressiv overhovedet, og måske mere at han er lige en tand for overfølsom. Vi har en del "gnidninger", som jeg ikke helt ved, hvordan vi skal løse. Jeg havde egentlig tænkt mig at droppe psykologen, men mon ikke, at det er en god ting at jeg tager de 12 konsultationer, jeg - måske - kan få tilskud til? Hvis jeg er så aggressiv, som René siger, så er det jo noget, jeg bør arbejde med. Hvordan jeg skal gøre det, ved jeg ikke. Jeg kan vitterligt ikke forestille mig, i min vildeste fantasi, hvordan jeg skal skrue ned for aggressiviteten. Stoppe op og tælle til 10? Men jeg eksploderer ikke, jeg snerrer ikke, han misforstår mig, tolker det, jeg siger, forkert - og når jeg forsøger at forklare ham at de ting, han har forstået, ikke var de ting, jeg rent faktisk sagde, bliver han sur på mig. Jeg ved godt, at han er svært deprimeret, og det gør bestemt ikke tingene nemmere. Men René er eksplosiv. Han kan gå fra at være vildt glad til vildt sur i løbet af få sekunder. Det er ret skræmmende, af og til. Og ja, engang imellem kommer jeg da til at snerre ad ham, fordi når han har råbt nok, bliver jeg selv vred. Men... Ja.  Vi må finde en løsning, på en eller anden måde. Vi finder en hat, og så laver jeg nogle små kort, hvor vi hver især skriver ord ned, som beskriver hvad vi godt kan lide ved "den anden". Så kan vi få hver vores farve, og hvis René så trækker et grønt kort op og læser en ting, som han har skrevet om mig, en dag han var i godt humør, og skal fortælle mig det igen, kan det være, at han bliver i godt humør igen - og så laver jeg nogle tilsvarende kort om ham i f.eks. blå, og måske er det i virkeligheden bare så enkelt en løsning? Det kunne jeg måske lige snakke med ham om.

René har  øvrigt købt noget e-juice, som virkelig dufter godt denne gang. Det er første gang, jeg sådan rigtig nyder at sidde i duften af alt det der juice, han har været igennem. Han er i gang med et mærke i den dyre ende, og har købt nogle forskellige smagsvarianter. Jeg glæder mig meget til at dufte de andre i brug. Jeg har duftet til dem i deres beholdere, og de var virkelig gode, alle sammen. Jeg var lidt imod at han begyndte at dampe, men hellere det end vandpiben igen, og jeg er langt mere tilfreds med duften af e-juicerne end af vandpibetobakkerne. Men han røg jo også 6-7 hoveder om dagen, og det var mig, som lavede dem. Fandens tilbesvær, med alufolie, der skulle prikkes hul i, og det der kul, som jeg jo skulle holde på med de tænger, som var beregnet til det, men jeg har problemer (psykiske) med ornamenteret metal, og der var altid alle mulige mønstre graveret ind i de der tænger, så jeg havde det dårligt, når jeg skulle holde på dem. Det har jeg aldrig fortalt René. Det endte med, at jeg lavede en masse hoveder, puttede dem ned i tomme (klart! Hvis de var fyldte, var det et problem) isbeholdere fra f.eks. Vebbestrup (fra fakta - mums!) og stablede dem op inde i skabet. så skulle jeg ikke lave nye hele tiden.

Jeg vil se, om jeg kan vinde hans opmærksomhed, så vi kan få snakket om den der kort-idé jeg lige fik. Ikke at det er en speciel original idé - mange har nok fået den før mig. Men jeg har ikke benyttet mig af den i denne sammenhæng før, SO BEAR WITH ME!

Dagens sang er:

RIHANNA, 

"DESPERADO"

Fordi den er fucking fed. Som en af de eneste sange på "Anti". 

(Og så glemte jeg at poste indlægget, så en masse afsnit "American Dad" mens jeg spiste pasta med revet parmesanost, drak tropisk juice og Coop cola light sammen med René, og efterfølgende fik mig en lur... )

Meet - the new do!

Jeg har bare... Jeg kunne ikke klare at lave mad i dag. Jeg magtede slet ikke at ordne det køkken, og endnu mindre at lave mad. Og jeg magtede heller ikke at spise varm mad, og pizza virkede bare som en seriøs dårlig og ikke særlig tiltrækkende idé. Så jeg "fik René" til at gå ned på Sandwichcafeen og købe nogle sandwiches til os, og imens sad jeg herhjemme og ville bestille flere liter af koldskål inde på nemlig.com's hjemmeside, men de havde 100% udsolgt. Jeg tænkte "så må jeg lave det selv" - men de havde også 100% udsolgt at kærnemælk! Totalt kaos! Så jeg måtte købe ind til ganske almindelige madretter, og så fylde op på Sun Lolly's.

Mens vi sad og spiste, så vi "Men In Tights". Det gør vi sådan set stadig, men Renés søster ringede lige. Og efter vi havde spist, gav jeg Emma nogle godbidder. Hun valgte at spise dessert: en husholdningselastik! Det er IKKE optimalt! Ih! Nu må vi holde øje med hendes afføring de næste mange dage.

Jeg har været hos frisøren i dag. Jeg skulle være der klokken 9. Hun åbnede en time tidligere for min skyld. Katja, min veninde, skulle køre mig til frisøren, hun kom her 8:30 og hentede mig og kørte mig derhen. Vi var der 8:45. Jeg kom til klipperen omkring 9:15 eller 9:20, fordi hende frisøren havde en masse andre ting, hun også skulle ordne, Så vi kom først derfra 10.38 - men Katja skulle møde 10:35. Og jeg skulle først køres hjem. Det var RET irriterende, og jeg synes faktisk ikke, sådan, når jeg tænker tilbage på besøget, at det var så rart.  Hun havde meget spidse negle, som bare borede sig ind i min ømme hovedbund, det var virkelig synd for mig, og føltes om om hun hev hår ud, mens hun vaskede det. Udover det, har jeg aldrig haft så mange løse hårstumper på mig, da jeg kom hjem. Men frisuren er blevet okay pæn. Det overraskede mig, at hun ikke puttede andet i end shampoo. Ikke balsam, mousse, voks, hårlak eller noget andet. Hun brugte så også 500 år på at føntørre det, fordi hun tørrede en lille lok på en rundbørste ad gangen. Det tog næsten 20 minutter at tørre mit garn.

Men fordi jeg faktisk er glad for det, vil jeg vise mig selv frem, selvom jeg planlagt at jeg ikke ville hoppe på den og lægge flere billeder af mig selv op på min blog. René tog disse billeder ved 7-tiden i morges:

Efter jeg kom hjem, tog han nogle flere billeder. Jeg har selv taget to af disse tre, og I kan nok regne ud, hvilket af dem, det er.

Jeg synes selv, at nakken er lidt kikset. Det lader til at være et problem for mange frisører. Sidst jeg blev klippet (hos en anden frisør), havde jeg en nakke, der så lige sådan ud. Det var måske ikke lige så slemt at se på, fordi kanten ikke blandede sig med min tatovering, og det gør denne kant, hvilket godt kan give et indtryk at "beskidthed" - synes jeg. Som om der sidder en rende af møg lige der, hvis jeg nu havde haft en delle lige netop dér. Men jeg bad om at få klippet det skråt, skarpt - jeg glemte bare at sige at det skulle dække tatoveringen. Det husker jeg ellers altid at sige. Men jeg glemte det i dag. Dammit. Og så kostede det fandeme 465 kroner. Jeg følte mig temmelig flået.

Så kommer jeg hjem, og har bare udviklet det størtste problem nogensinde med mit køkken - jeg kunne slet ikke komme derud, selvom jeg ellers har fået ryddet op derude. Jeg var bare fuldstændig færdig. Så jeg måtte kravle i seng, og da jeg vågnede skulle jeg tage stilling til, hvad jeg ville lave til aftensmad, og jeg havde MINUS lyst til varm mad.

Men jeg synes faktisk, selvom vi kørte fra frisøren klokken 3 minutter efter Katja skulle være mødt på arbejde, at min frisure er blevet pæn.

Den første lur allerede kl. 08:15

Nogle mennesker er stædige, og andre mere end nogen. I går måtte jeg finde et lægeleksikon for at overbevise René om, at herpes og forkølelsessår er det samme. Han ville ikke tro mig! Jeg tænkte "Det er bare noget alle ved!" men ikke René. Måske er det ikke noget, alle bare ved.

I går kom jeg i tanke om et barndomsminde, jeg har ingen idé om, hvordan det genopstod i min hjerne. Min mor havde en veninde, som hed Hanne. En dag ringede Hanne til min mor og græd, fordi hendes psykopat-kæreste havde lagt et besøg og havde smadre hendes lejlighed. Så min mor og jeg (i en alder af under 8 år) tog hen til Hanne. Pludselig kom psykopaten tilbage. Min mor sendte mig ind i soveværelset og sagde at jeg skulle gemme mig under sengen. Jeg kan huske at jeg var meget bange. Er det ikke sært? Mindet dukkede pludseligt op, der er ikke nogen umiddelbar årsag - måske har en lugt fremkaldt det, men jeg ved det ikke.

Jeg sidder med en ny gammel computer. Den er ny for mig, fordi den er nyere end den jeg havde før, og fordi det er en, jeg har fået af Basse, fordi han ikke skulle bruge den længere. Min maskine havde ikke kapacitet til at der kunne blive installeret Windows 10 på. Det skal der på denne maskine. René ordner det i dag. Min gamle harddisk skal også sættes ind i. Al min data ligger på den, jo.

Mette kommer i dag (vejleder), og jeg er MEGAspændt på at høre hvad hun har at sige om mine noveller og digte! Det har jeg glædet mig til i over en uge! Jeg gav hende jo adressen til min hjemmeside sidste gang hun var her.

Nu, hvor den nye computer bliver sat op, får jeg jo et fungerende dvd-drev, og bliver dermed i stand til at se de film, jeg har købt (og køber i fremtiden) som René ikke vil se, men som jeg elsker eller bare er nysgerrig efter, som f.eks. "The Wedding Singer"  og "Donnie Darko" - jeg har set begge to, men det er mange år siden, og jeg kan sgu ikke længere huske dem. Jeg vil også rigtig gerne have "A Beautiful Mind" - same story.

Nå, men det er tid til at få skrevet den anmeldelse, som jeg skal lægge op på musikbloggen i dag - Yyrkoon er det. Men Mette kommer først klokken 10, jeg har lovet René at vække ham omkring klokken 9 - jeg tror lige, at jeg tager en lille med-snorker, for jeg blev sgu lige pludselig træt as fuck.