Thank you JESUS!

Endelig, efter jeg ved ikke hvor mange år, er mit banklån nået ned under 100.000 kroner. Det er nu på 99.624 kroner. Det var på et tidspunkt oppe på 185.000 og dækkede over udbetalinger over alle mulige andre lån. Det kommer selvfølgelig over igen næste gang, når der kommer renter på (tror jeg, jeg har ingen hjerne, når det gælder matematik), men så burde det også gå i den rigtige rækkefølge. Jeg betaler 2.450 kroner af hver måned. Det er bare... Jeg har først opdaget det i dag. Jeg ved ikke, hvor mange procent jeg betaler i renter, men for pokker, jeg har lyst til at feste - og jeg har ellers sovet hele dagen, er først stået op her klokken halv ni eller sådan noget (til aften, til jer som heller ikke er helt vågne), og jeg har ikke fået spist en eneste krumme i dag. Jeg har dog husket at tage min medicin, og jeg har også drukket en del. THANK THE LORD for Coop Cola Light.

Nu er klokken jo så næsten ti, og jeg må jo nok se i øjnene, at jeg snart skal i seng. Hehe. Det er længe siden, jeg har sovet så meget - jeg har jo også sovet hele natten. Men min nattesøvn bliver forstyrret af, at jeg falder ud af sengen, det gør jeg ikke om dagen. Sært. Så længe jeg kan sove om dagen, er det dog OK :)

Men jeg kan godt mærke at min krop ikke har fået noget at spise. Jeg har lidt "chills", hvilket jeg normalt kun har, når jeg skal til at blive syg. Men jeg tror ikke, at jeg er i fare for at udvikle en sygdom nu. Umiddelbart synes jeg selv at mit helbred virker stærkt på nuværende tidspunkt. Jeg har selvfølgelig stadig problemer med de der gevækster på benene, men udover dem, ja, så er jeg faktisk meget glad for tilværelsen. Keder mig en smule, fordi jeg lige holder pause i skrivningen. Med skrivning mener jeg ikke at jeg er gået i gang med at skrive noveller igen, men måske burde jeg. Jeg ved ikke, om jeg kan finde inspirationen. Jeg kan hurtigt sige, at det ikke bliver nemt. Desværre er jeg sådan indrettet, at hvis tingene ikke lykkes første gang, er der en ret  lille chance for, at jeg tænker "Okay! Jeg prøver bare igen!" og forsøger endnu en gang. Jeg giver alt for hurtigt op. Det er nok min dårligste side. En af dem, i hvert fald, der er en del.

Jeg har slet ikke været sammen med René i dag. Dels fordi jeg har sovet, dels fordi han ser en eller anden rumserie, som han er meget dedikeret til. Det er lige før, vi slet ikke snakker til hinanden. Hvis vi har udvekslet mere end 10 sætninger i dag, vil det komme bag på mig. Jeg kan ikke lide tanken om at han ikke er inden for rækkevidde, selvom jeg bare kan "spin my chair around", se på ham, rulle derhen og gramse alt det, jeg vil. Det er ikke det samme. Vores forhold er lige nu i en ret dyb bølgedal. Men jeg var slet ikke klar over det før for et par dage siden. Der har tilsyneladende været problemer i længere tid end jeg har følt af tingene ikke var "as good as they used to be", og jeg ved jo godt, at det er en fase, men den føles lige pludselig som en kæmpe byrde der er blevet lagt på MINE skuldre. Ikke Renés, ikke vores, men mine skuldre. Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler det sådan. Jeg ved vel i og for sig ikke ret meget om noget som helst.