Nogle mennesker er stædige, og andre mere end nogen. I går måtte jeg finde et lægeleksikon for at overbevise René om, at herpes og forkølelsessår er det samme. Han ville ikke tro mig! Jeg tænkte "Det er bare noget alle ved!" men ikke René. Måske er det ikke noget, alle bare ved.
I går kom jeg i tanke om et barndomsminde, jeg har ingen idé om, hvordan det genopstod i min hjerne. Min mor havde en veninde, som hed Hanne. En dag ringede Hanne til min mor og græd, fordi hendes psykopat-kæreste havde lagt et besøg og havde smadre hendes lejlighed. Så min mor og jeg (i en alder af under 8 år) tog hen til Hanne. Pludselig kom psykopaten tilbage. Min mor sendte mig ind i soveværelset og sagde at jeg skulle gemme mig under sengen. Jeg kan huske at jeg var meget bange. Er det ikke sært? Mindet dukkede pludseligt op, der er ikke nogen umiddelbar årsag - måske har en lugt fremkaldt det, men jeg ved det ikke.
Jeg sidder med en ny gammel computer. Den er ny for mig, fordi den er nyere end den jeg havde før, og fordi det er en, jeg har fået af Basse, fordi han ikke skulle bruge den længere. Min maskine havde ikke kapacitet til at der kunne blive installeret Windows 10 på. Det skal der på denne maskine. René ordner det i dag. Min gamle harddisk skal også sættes ind i. Al min data ligger på den, jo.
Mette kommer i dag (vejleder), og jeg er MEGAspændt på at høre hvad hun har at sige om mine noveller og digte! Det har jeg glædet mig til i over en uge! Jeg gav hende jo adressen til min hjemmeside sidste gang hun var her.
Nu, hvor den nye computer bliver sat op, får jeg jo et fungerende dvd-drev, og bliver dermed i stand til at se de film, jeg har købt (og køber i fremtiden) som René ikke vil se, men som jeg elsker eller bare er nysgerrig efter, som f.eks. "The Wedding Singer" og "Donnie Darko" - jeg har set begge to, men det er mange år siden, og jeg kan sgu ikke længere huske dem. Jeg vil også rigtig gerne have "A Beautiful Mind" - same story.
Nå, men det er tid til at få skrevet den anmeldelse, som jeg skal lægge op på musikbloggen i dag - Yyrkoon er det. Men Mette kommer først klokken 10, jeg har lovet René at vække ham omkring klokken 9 - jeg tror lige, at jeg tager en lille med-snorker, for jeg blev sgu lige pludselig træt as fuck.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar