Myoklonier - son of a diddely (stupid Ned Flanders)

HEY!

Ja. Så står vi her igen. Eller; jeg sidder faktisk ned. Jeg står sjældent op og skriver. But I'm here now, og jeg har noget, jeg gerne vil sige. De to næste dage bliver lidt hektiske, og derfor vil jeg sige nu, på forskud.

Tillykke med fødselsdagen i morgen, Cecilie, og tillykke med fødselsdagen på torsdag, Hamid! Jeg håber at din tur til Paradise Lost koncerten bliver virkelig vellykket, og at du vil nyde den som du aldrig har nydt noget før. Det er cool at du har fået din far til at tage med. 💚

Min veninde, som er gravid, har den mærkeligste effekt på mig i øjeblikket. "Gravid" lyder som et fremmedord i mine ører, og det ser også sådan ud på skrift. Men hendes "kage", hendes baby har ligesom et hold i mig. TRAPPED BY THE BABY! Ej, men jeg føler mig varm, fuzzy, elektrisk og - sært nok - omsorgsfuld. Jeg har mere tid til at tage mig af hende, synes jeg (min veninde), og jeg føler næsten, at JEG er den, der er gravid. Jeg har tilbudt at være tilstede, hvis hun mangler en hånd at knuse mens hun føder, men jeg er selvfølgelig godt klar over, at jeg ikke er første valg, nok snarere sidste. Men who the fuck cares! Jeg skal SÅ meget være en cool tante, som kan passe hende/ham, og forkæle prinsessen eller banditten RIGTIG meget! Det bliver awesome!

Lige nu er manden i Ghana, for at besøge sin familie, og der er endnu ca. 1 måned til at han kommer hjem. Fuck, jeg kunne ikke undvære René i 2 måneder straight. Jeg ved ikke, hvordan hun klarer det, men det er jo dejligt, kan man sige, at hun ikke er afhængig af ham. Jeg kunne forestille mig, at René måske er lidt træt af at jeg er så afhængig af ham. Samtidig er det lidt hans egen skyld, fordi han lige så stille har overtaget alt, hvad jeg ellers lavede, så nu kan jeg stort set intet selv. Not so funny.

GÆT hvem der ikke kunne sove i nat, så hun måtte stå op og finde p å noget andet? That's right. Mig. Så jeg satte mig til at krølle mit hår. Because: Jesus. Jeg kramper for hårdt lige nu. Min hjerne har totalt forladt mig. Jeg overvejer at gå i seng... Jeg ved at René kommer hjem om lidt, og skal hjem om lidt. Han har været i Harald Nyborg, blandt andet, og kommer hjem med frokost. Jeg kan ikke bare gå i seng nu. Dammit! Skal seponere Zonegran 7. oktober. 

Arnold - he's so COOL!

Godt! Jeg er i bedring! Bortset fra, at jeg får det røvdårligt af penicillinpillerne, og skal have noget "bivirknings-medicin", som René nok henter i dag. Bortset fra det, har jeg det DEJLIGT! Jeg har endda fået makeup på!

Bortset fra, at jeg ser en smule tykhovedet ud (det er jeg faktisk også - så ingen overraskelser der), synes jeg rigtig godt om min makeup i dag! Det er næsten lige så godt et billede som dette, jeg så på Youtube forleden:

Jeps - dette er Arnold Schwarzenegger på en gade i München i november 1967. Det er finurligt, at jeg stort set ikke nyder NOGEN af Mr. Schwarzeneggers film, men at jeg virkelig godt kan lide manden. Han har trods alt lavet en ret bred vifte af film. Han virker bare "down to earth", selvom han indimellem siger nogle virkelig stupide ting. Som f.eks. da han sagde "I think a gay marriage is between a man and a woman" - noget i den stil. Men han siger sgu også fede ting. F.eks. da Trump "clapped at him" offentligt, fordi seertallene rasler siden Arnold overtog "The Apprentice", og Arnold kom frem på (Snapchat?) og sagde: "Hey Donald. I've got an idea: why don't we switch jobs? You take over tv, because you're such an expert in ratings, and I take over your job, and then people  can finally sleep comfortably again." Haha - I love it. Han er måske ikke den bedste rollemodel, nu hvor han havde en flereårig affære med sin hushjælp, så han endte med at blive skilt fra sin hustru. Men ved I hvad? Jeg kan godt forstå hvorfor. Altså, ikke lige hans valg, men at han måske "blev lidt luret ind i den". Han havde været gift med Maria i mange år, og måske var det blevet lidt for meget "dagligdag", og Mildred var måske en megafan af Arnold og gik rundt og sendte ham beundrende og forførende blikke, når hun var i huset. Hun boede på ejendommen, men ikke i "the main house", så vidt jeg har forstået. Han var måske lige pludselig tilbage til et sted, hvor han ikke følte sig ubrugelig eller taget for givet, og gav simpelthen efter, uden at tænke på konsekvenserne overhovedet. Og selvfølgelig er der og skal være konsekvenser for den slags. Han fortryder det jo også bittert, selvom han er glad for Joseph og tilbringer meget tid sammen med ham. Det er det samme som skuespillere der forelsker sig, mens de indspiller en film sammen. Der er meget "omgang", øvelser, filmning, måske er det i fjerne omgivelser, og man kan måske godt leve sig så meget ind i sin rolle, at man lidt glemmer at man har en kone/mand derhjemme, og at man lige skal holde hovedet koldt. Just saying: I get it. I don't condone, but I can understand it.

Jeg har smidt en anmeldelse af noget hudpleje op på min anmelderblog. Og så - nu jeg tage mig en morgenlur, jeg er allerhelvedes træt allerede, og klokken er ikke ret mange. Hehe. I'm just so damn tired.

Have a great, GREAT day!

Nyheder forklaret og gode tips til Youtube-watching

Well, it had to happen at some point. Der er gået infektion (rosen) i mit lymfødem. Hjemmesygeplejersken, som kommer og lægger kompressforbindinger på mine ben, kiggede på mit ene ben, det højre, efter jeg havde klaget over smerter. Hun sagde med det samme, at det var rosen. Og så ringede hun til min læge, som ikke tog telefonen. Men han ringede tilbage, sådan omkring klokken 16:30 - til os. Han spurgte René ind om hvordan jeg havde det, om jeg havde feber, om der var andre symptomer, og så udskrev han 2 slags penicillin. Jeg skal starte enten i aften, eller i morgen tidlig. Hvor om alting er, så skal René ned og hente det i dag. Han skal huske at spørge ind til hvordan det fungerer med Eltroxin (mod for lavt stofskifte) - det er vigtigt, at jeg husker ham på det.

Men fuck, det gør ondt lige nu.

Udover at jeg har smerter på mit ben, så skal jeg FLYTTE! Det ved nogen måske, enten hvis jeg har fortalt jer det, eller hvis I har læst kommentarerne på indlægget før dette. Jeg glæder mig ekstremt, fordi jeg er virkelig træt, led og ked af at bo her. Det er et skodsted, en skodlejlighed, og jeg vil bare gerne væk herfra. Og nu sker det! Woohoo! Der var 18 før os, og de sagde alle nej. Det er utrolig dejligt. Virkelig. René og jeg er i fuldstændig i ekstase, og er i gang med at lave lister. Lister er vigtige. Især i tilfælde som disse.

Vi er også i gang med at finde flyttemænd, for vi skal have flyttet store ting. Uh! Jeg glæder mig SÅ meget! Jeg har allerede gang i planlægning af hvordan den nye lejlighed skal se ud med alle vores møbler i 😀 Det er jo en downsize af en vis grad. Lige nu har vi 3 værelser, et køkken, en entre og et bad samt en altan og i alt er det ca. 88m2. Men vi gider ikke at have så meget plads, fordi 1) vi kan ikke selv holde det, 2) vi er altid sammen, vi opholder os altid i samme rum, selvom vi måske ikke laver det samme, og som det sidste: 3) vi må gerne have Emma der.

Så vi downsizer til 74 m3. Faktisk lidt mindre. For der er en stue på 31,5m2, bad/toilet er 4m2, værelset er 12,5m2, det samme er køkkenet, og der er en altan. Så altanen er regnet med ind. Fordi 12,5 x2 + 31,5 giver ikke 74. Men who gives a flying fuck! Lejligheden er fantastisk! Perfekt til os tre. René og jeg glæder os som BØRN til juleaften!

Jeg regner med, at vi her i morgen, eller mandag, anskaffer os nogle flyttekasser og begynder at kigge på at få pakket vores lort ned. This is great. Jeg ville bare ønske, at jeg ikke havde fået en rosen-infektion på benet, fordi jeg har virkelig mange smerter. Det pisser mig lidt af. Men jeg skal nok klare det. Især fordi jeg har læst listen over bivirkninger, og alle som en virkelig er dødsensskræmmende! Jeg har taget begge præparater masser af gange, dog, så jeg forventer ingen bivirkninger, udover muligvis lidt opkastning. Men jeg satser på nej!

Og nu lukker jeg ned for svinet (bloggen) fordi jeg skal have færdiggjort nogle dokumenter, som jeg GLÆDER mig til at blive færdig med. Blandt andet et om Heinrich Himmler, som jeg finder yderst interessant! So - smell you later! (Jeg har selv fået købt mig en Gucci "Rush" nede i Netto og dufter OH SO DELICIOUS! Jeg har også købt Davidoff "Cool Water", og den er også virkelig lækker).

I've already said it, but I'll say it again: SMELL YOU LATER!!! Støt gerne Youtubekanler som udforsker udviklingen af mennesket og vores dna og alt det der. SCIENCE RUNS THE WORLD! Jeg ser lige nu (ikke bogstaveligt talt, men jeg har lige downloadet den) "Understanding Bacteria" fra kanalen Docu Files, uploadet den 23. maj, 2017. Den er virkelig god og man lærer en masse. Lige nu, ja, bogstaveligt, ser jeg denne video, uploadet af Frankological, "WHY I Transitioned/ Detransitioned!!", uploadet i december 2016. Jeg er ikke nået ret langt ind i videoen, men den virker spændende indtil videre!

NOW I gotta go!

What a great day!

I REALLY NEED A LEMON! Jeg tørster stadig efter den citron! Det er helt uvirkeligt for mig, det er mindst 25 år siden jeg sidst har sat mig ned, skrællet og spist en citron. Men det er som om jeg har fået en vild og voldsom craving, som jeg bare ikke kan få til at gå væk. Jeg ser den for mig konstant! I HATE IT SO MUCH! But i must have it, I must have that lemon!

Jeg har været på Bispebjerg Hospital i dag,  og jeg fik at vide, at jeg skal tabe den ekstra person, jeg bærer rundt på. Det var ikke lægens ord, men han sagde mere eller mindre at jeg skulle tabe halvdelen af min kropsvægt for at kunne opnå resultater. Derfor har jeg bedt (igen) om at få en diætist. Og René og jeg havde den mest hyggelige tur - hjem. Turen derud stank. Men turen hjem, hvor vi bare drønede derud af på motorvejen, i hans mors lille bil, hvor vi bare sidder megatæt, og regnen der bare slog ned i asfalten, og i taget på bilen, forruden - vi kunne næsten ikke se ud, og lyden var overdøvende. Det regner virkelig meget lige nu, og det var megahyggeligt. Vi sad og lavede sjov med forskellige ting, snakkede om blandt andet Anden kontra Mick, fordi vi begge føler at Anders "Anden" Matthesen er VILDT overvurderet, og at Mick Øgendahl er kongen af dansk stand-up. Vi har også alle hans shows på dvd. Mangler det nye, men det er vist ikke udkommet på dvd endnu. Af shows med anden, har vi "9-års jubilæumsshow", "Tal for dig selv" og "Anden vender tilbage". Vi har haft "Hva' snakker du om?" som vi har givet væk efter at have set den et par gange og bare ikke har kunnet "føle den". "Anden paa coke" er det værste l... vi kunne ikke holde ud at se det færdigt, og måtte give det væk. Anders laver til gengæld skidegode film. Både film som Terkel i Knibe og Sorte Kugler er jo fantastiske. Det er jo ikke fordi han ikke kan. Han er bare alt for arrogant. Jeg har en cd, "Hva' snakker du om?" som han har lavet sammen med ham, der i Østkyst Hustlers kaldte sig "Bossy Bo" (jeg mener at hans navn på denne cd er "Bjælken"), og der er 65 sketcher og sange på - blandt andet den originale "Jul på Vesterbro" (Arne var ikke med til at starte med) og den virkelig gode "Godnat lille dengse". Alle de 65 sange og sketcher, som er på, er fra Børneradio på P3. Og de er AWESOME. P3 leverer så meget humor. Det var også der, mine "veninder" og jeg fandt Det Brune Punktum og deres show, som blev broadcastet hver søndag klokken 10:00, efter Lex & Klatten var stoppet på TV2. "Der er noget om talen, der er sjovest i halen". Hehe. Jeg har set begge deres shows live, jeg kan ikke huske hvor det første var henne, faktisk heller ikke det andet. Men jeg kan sige, at min eks-veninde kørte os derind, vi var mange i bilen, men vi kunne være der, og hun havde lige fået sit kørekort. Midt i et kryds gik bilen i stå, og hun brokkede sig over at ratlåsen konstant bare "slog til". Det andet show, det som hed "Far brugte ikke noget", var jeg med Katja inde og se.

Og guess what! I går aftes modtog jeg et ultralyd-billede fra hende. En scanning af hendes livmoder. Hun er 12 uger henne! YAY! Absolutely YAY! Hun har prøvet i så skide mange år at blive gravid, og så lader det til, at hende og hendes eksmand åbenbart bare ikke sådan rigtig "connectede", for efter kun et års samvær med den nye mand, som muligvis er lidt ekstra viril, er hun blevet gravid. Hun har lidt for mange mandlige kønshormoner, og havde sådan set fået at vide, at hvis hende og manden skulle have børn, skulle de have "hjælp". Hjælpen kom så i form af en helt ny mand. Så får de en lille nougatbaby. Måske. Selvom han er fra Ghana og hun er pæredansk, kan barnet enten blive hvidt eller sort. Det behøver ikke at være en... Hvad er den korrekte term egentlig? Hedder det stadig mulat? Hun sendte det billede,. og straks ringede jeg op. Jeg sagde "Er det et billede af,  hvad jeg tror det er?" hvilket var dydbt åndsvagt, for havde jeg set ordentligt på billedet, ville jeg kunne se hendes navn, personnummer, plus at der stod en skuffe i det bord,  billedet lå på, og der lå et papir lidt fremme, hvor der stod noget med "jordemor". Men hun svarede bare "Ja, det er det". Og hvem begyndte så at tude som pisket? Jep. MIG. Jeg græd og græd, og det tog altså næsten 15 minutter at få det under kontrol....Men hun er jo så 37, når hun føder, hun er 36 lige nu, og det er hendes første barn. Men af det, de har kunnet se på scanningen indtil videre, og hvad der er af sygdomme i familien, burde fosteret ikke fejle noget fysisk - psykisk er lidt sværere at se på en ultralyds-scanning. Men det er et spørgsmål om år!

OMG! OMFG! Jeg har lige fået den bedste nyhed EVER! Jeg vil dog lige tjekke min "personlige liste" og give folk besked pr. mail, inden jeg skriver noget om, hvad der er hændt mig!

When life gives you lemons - You better goddamn appreciate them!

Dette er seriøst. Jeg tager ikke pis på jer. Jeg har lige set, at ham gutten, der står for den der park, som indeholder mekaniske dinosaurer af alle arter, har rent faktisk været i gang med at lede efter virkeligt, brugbart dinosaur-dna, så han kan klone nogle rigtige eksemplarer, og skabe en "rigtig park". Er der nogen der tænker på "Jurassic Park" og får virkelig dårlige vibes allerede nu? Angiveligt har han endnu ikke haft heldet med sig, og har ikke fundet brugbart dna, men han søger sgu stadig - han har et helt team på sagen! Hvad med at spendere sine penge på en mere "gavnlig" forskning? Såsom f.eks. at finde kure til sygdomme, der på nuværende tidspunkt er enten uhelbredelige, dødelige eller som der er en måde at udrydde via vacciner (ja, jeg tror på at vacciner virker. Jeg tror ikke at de gør børn autistiske, selvom jeg ikke umiddelbart har særlig meget viden inden for området).

René er startet i ny behandling for smerter, der er gået - ja, 1 måned, faktisk, i morgen, og det har vist sig at være en succes. Han har smidt Palexiaen væk, har fået seponeret Gabapentin, og er doblet op i Fentanyl, og Metadonen er som den hele tiden har været. Så lige nu består hans medicin kun af et plaster, 7 Metadoner dagligt (plus dem han tager PN, det er ikke så mange, men han har fået lov til at tage op til 4 styks), 200mg Sertralin og hans vitaminpiller. That's not bad! At han samtidig har mindre ondt end normalt, er jo skønt! Lige nu har han meget ondt, fordi vi har haft ting, der skulle ordnes, men let's face it: Han klarer det skide godt. Og han kan stadig nøjes med kun ½ Zolpidem hver aften efter snart 7 år uden pause. Godt gået hon'!

I morgen tidlig er det på tide med en ny levering af dagligvarer. Jeg har hele dagen haft en virkelig grafisk trang til citron. Lad mig forklare: Jeg bliver ved med at se en skrællet citron foran mig, som jeg kan bide ind i og bare gumle på. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har aldrig spist citroner på den måde. Dengang jeg spiste citroner, gjorde jeg som når jeg spiste appelsiner: borede tommelfingerneglen påå højre hånd ind i toppen og skrællede den ned til ca. midten. Og så spiste jeg først toppen, og når den var udjævnet, gnavede jeg ind i skallen for at få kødet ud. Og jeg gjorde også sådan med citronerne. Siden i morges har jeg haft en vild lyst til det, og jeg ærgrer mig så meget over at jeg ikke købte en, da jeg handlede ind i lørdags. Jeg kommer i tanke om, at da jeg som barn altid blev sendt til bageren for at købe et lille franskbrød med birkes. Jeg fik lov at købe en pakke Sorbits. De havde en smag, der var superlækker, jeg kan ikke huske hvad den smagte af, andet end at den var ekstrem lækker. Jeg mindes at pakningen var tyrkis, men den havde sådan lidt en lakrids-agtig smag. Nå, men på vejen hjem fra bageren, skete det tit, at jeg gik og spiste af franskbrødets indre. I ved, de laver dem sådan, så der er "åben" i den ene ende, og en mere spids ende i den anden. Ofte kom jeg hjem med kun skallen. Da jeg blev ældre, og vi ikke boede på Vesterbro længere, havde jeg en veninde, som jeg kendte fra skolen. En nat havde jeg sovet hos hende, og om morgenen havde hendes far sendt os hen på tanken for at købe et franskbrød og en avis. Hun havde det i en pose, og da vi var næsten hjemme, røg posen ind i hendes forhjul, og jeg lover jer for, at der var BIG TIME konfetti. Både af birkes, franskbrød, avis OG plastikpose. Hehe. Hun var skidebange for, at hendes far ville blive sur. Hun boede sammen med sin mor og stedfar, og så havde hun en stedsøster. De kom ikke godt ud af det med hinanden, lad mig sige det mildt.

Nå. Klokken er næsten halv et om natten. René er faldet omkuld, Emma sover i hans armhule, og jeg har fikset det, der skulle ordnes: Jeg har ordnes hendes bakke, jeg har ordnes køkkenet og hældt medicin op til i morgen - såøh... Jeg kan vist godt tillade mig at gå i seng. Jeg er ikke i nærheden af at være træt,og jeg har ikke lyst til at gå i seng. Men der er lige det der med dagligvarerne i morgen, de kommer mellem 8-12, så jeg bliver nødt til at sætte vækkeuret til klokken 7, for jeg er ikke sikker på, at René har husket at sætte sit eget.

Så godnat, alle jer, som læser med. Jeg håber, at I alle som en har har haft en god weekend, og at denne uge, som vi går ind i, bliver fantastisk! Jeg håber at min bliver meget positiv, jeg har meget, som jeg virkelig har nerver på over, som kommer til at ske i denne uge. Eller; faktisk er det kun 3 ting. Hvis jeg skal være helt, helt ærlig, og smide al melodramaet, er det kun 2 ting. Men det er også ret voldsomme ting. Jeg fortæller jer om det, når tiden er inde😊

Kendte, MIG, musik og film

Jeg har set lidt på nogle videoer om mennesker, der er kendte, som har været i et forhold, har fået børn med deres partner, har været utro, og der så er kommet et barn ud af det, og når pressen så finder ud af det, bliver det blæst op som et "lovechild". Jeg snakker især lige nu om Arnold Schwarzenegger, hans ægteskab med Maria Shriver, deres 3 børn, hans affære med deres husholderske, Mildred, og deres barn Joseph. Altså, der er ingen tvivl om, at Arnold elsker Joseph, og hvorfor helvede skulle han ikke det? Det er jo hans barn, ligesom de 3 andre, som han har med Maria. At medierne konstant kalder Joseph for et kærlighedsbarn må da være hårdt for de 3 andre, der har det hårdt nok i forvejen, over deres forældres skilsmisse. Den slags forstår jeg altså virkelig ikke.

Nå. Men vi har fået "gasset" vores lejlighed, fordi der var støvlus, og vi sad nede på bænken i en times tid, mens det "drev over". Da jeg kom op i lejligheden med Emma, var der stadig tåget. Jeg ville åbne vinduerne, men jeg havde  på fornemmelsen, at Emma skulle på wc. Så jeg lod hende gå rundt lidt, indtil jeg fandt ud af, at hun ikke skulle på wc. Så jeg sad lidt og var ved at blive kvalt, indtil jeg fik øje på hendes sele, og tænkte "Nårh ja!" og tog den frem. Hun ville ikke have den på, men fik det god til sidst. Jeg åbnede vinduet i stuen, og gik ud i køkkenet for at åbne vinduet derude, for at skabe noget gennemtræk. Da jeg stod midt i køkkenet, begyndte jeg at skride på gulvet. Jeg begyndte at gå ned i et næsten perfekt split, men drejede hofterne, landede på knæene, tabte Emma, som jeg forsøgte at få fat i (selen), fordi vinduet i stuen var åbent, men hun smuttede forbi mig. Jeg gik i panik, og forsøgte at hive mig op i håndtaget på ovnlågen, indtil jeg kom i tanke om,at det ikke var en splendid idé. I stedet forsøgte jeg at få fat i bordet, men det var stadig klistret efter gassen. Så jeg greb ud efter de "håndtag", der sidder på vores skabslåger, og med VOLDMANGE smerter, kom jeg på benene og kom ind i stuen. Jeg kunne ikke se Emma nogen steder, men så pludselig den røde snor bag hendes bakke i et andet værelse: Hun var på vej ud på altanen. Den er aflukket, så jeg skulle bare hen og lukke stuevinduet. Det fik jeg gjort, og jeg kom tilbage til min stol og satte mig ned, jeg havde så mange smerter, jeg var i chok, og jeg tudede så meget, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Mine ben rystede og min stemme var helt ude af kontrol, da jeg ringede til René for at sige, at han var nødt til at komme op. I dag har jeg stadig ondt, men jeg kan dog gå.

Jeg har lige hyggesnakket med René. Vi kom til at snakke om at udtale bandnavne forkert. Vi så "Hello Kitty" af Avril Lavigne, og efter vi så den, så vi en parodi, som virkelig stank, og som svinede Nickelback til, og vi kom til at snakke om Nickelback, for vi kan begge to godt lide bandet. De laver sgu meget god musik. Vi kom til at snakke om den morgen, jeg vågnede op og besluttede mig for at tage i Hundige Storcenter (det hed det inden det blev til Waves), nærmere bestemt TP Musik - min go to butik for al musik og film indtil den lukkede - og købe Nickelbacks "Silver Side Up". Jeg smed noget tøj på kroppen, børstede tænder, lagde makeup, satte håret og satte mig op på min cykel og kørte til Solrød Strand station og kørte de få stationer, der var imellem Solrød og Hundige. Mens jeg sad i S-toget og kiggede ud på landskabet, som jeg susede forbi, blev jeg pludselig ramt af en forbandelse: Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Nickelback som Nickelbaum. Men jeg var klar over det, og da jeg stod af toget, gik op af rulletrapperne, hen til centeret og hen til rullebåndet ned, gik jeg bare og gentog "NICKELBACK" for mig selv. Men en ulykke kommer sjældent alene. Jeg skvattede på rullebåndet, slog sådan en sidelæns kolbøtte, rejste mig op, havde så horrible knæsmerter, og selvom mine sorte ADIDAS bukser ikke var gået i stykker, kunne jeg mærke at jeg havde fået en skade på mit ene knæ (jeg har stadig et ar). Men Rikke Aagren var ikke hende, der skulle være den tykke klovn, så jeg kom hurtigt på benene igen, og lod som om INTET var hændt. Jeg haltede ikke engang, selvom hvert eneste skridt var som en syl ind i mit knæ. Jeg blev ved med mumle "Nickelback", og da jeg kommer ind i TP Musik, går jeg hen til disken og siger "Jeg vil gerne købe den nye med Nickelbaum". Og jeg lagde ikke mærke til det! Han stod bare og gloede på mig, så skrev han det ned, han spurgte om jeg mente Nickelback, og jeg svarede naturligvis ja. Og så kunne jeg købe den og få den med hjem.

Og det er faktisk ikke den eneste gang, det er sket. Engang (det gør jeg stadig!) elskede jeg en sang der hedder "The Lost Art Of Keeping A Secret", og jeg kunne ikke finde cd'en nogen steder. Så jeg endte i Fona, igen i Hundige Storcenter, og jeg samlede mod til mig og gik hen til skranken og spurgte: "Har I den nyeste med The Stone Age Queens?" Han tastede ind på computeren, og nej, det havde de ikke. Jeg fandt så senere ud af, at bandet hed Queens of the Stone Age, og fik købt pladen, og det kan være, at de bare slet ikke havde den i Fona, og det ikke var ham fyren der var lidt computer-langsom. Men tjek sangen ud - Jeg er sikker på, at mange af jeg også vil elske den!

(Videoen er fra Youtube)

Jeg sad her, mens jeg så videoen, og fik øje på, at den var udgivet på Interscope Records. Det minder mig om Nine Inch Nails, deres album "The Downward Spiral", som er den eneste NIN plade, jeg har, fordi den er udgivet hos samme pladeselskab. Grunden til at jeg har hæftet mig ved ved Interscope, er Trent Reznor, som er sanger i Nine Inch Nails - Tjek lige denne video ud, og fortæl mig, at den ikke er speciel. Men sangen er sådan set virkelig bare truly genial. Selve dynamikken og flowet i den - rytmen, melodien og vokalen er så perfekt sammensat...

(Dette er også en video fra Youtube, og det er director's cut udgaven - BE WARNED)

Trent Reznor producerede Marilyn Mansons første plade, "Portrait of an American Family" tilbage i 1994, og det blev udgivet på Nothing/Interscope Records. Reznor og Marilyn Manson arbejdede tæt sammen dengang, men de har ikke længere et samarbejde. Efter "Portrait of an American Family", som havde et hit som f.eks. "Lunchbox", udgav de EP'en "Smells Like Children", hvor deres nu nærmest historiske coverversion af "Sweet Dreams Are Made of This" var på, og virkelig skabte vejen frem for bandet. Det næste, der skete, var trilogien om The Antichrist Superstar, som startede med pladen af samme navn. Marilyn Manson er, som Nine Inch Nails, heller ikke på kontrakt  hos Interscope længere. 

Når jeg tænker på Marilyn Mansons version af "Sweet Dreams"; må jeg sige, at de har leveret mange gode coverversioner af sange over tiden. Af dem, jeg elsker, er "Personal Jesus" (Depeche Mode), "Tainted Love" (Soft Cell-udgaven, men det er en cover af originalen fra 1964, lavet af Gloria Jones), "Working Class Hero" (John Lennon), "I Put A Spell On You" (Screaming Jay Hawkins), "You're So Vain" (Carly Simon) og "Halloween" (det er et cover af sangen fra Tim Burtons dukkefilm "The Nightmare Before Christmas", det er en sang der er komponeret af Danny Elfman, og det er hamselv, der synger den i filmen, i rollen som Jack Skellington. Når Jack snakker i filmen, er det Chris Sarandon, som lægger stemme til). En anden sang, jeg elsker, som teknisk set ikke er en Marilyn Manson sang originalt, fordi den er skrevet af Korn-sanger Jonathan Davis, til filmen "Queen of the Damned", som var den sidste film RnB sangerinden Aaliyah var med i, før hendes alt for tidlige død (hendes fly styrtede ned den 25. august 2001, og filmen udkom i 2002), er sangen "Reedeemer". I filmen bliver den portrætteret som sunget af vampyren Lestat de Lioncourt, som bliver spillet af Stuart Townsend. I den første af de filmatiserede Anne Rice vampyrbøger, blev Lestat spillet af Tom Cruise, og Brad Pitt fik en rolle som Louis, og det var i denne film Kirsten Dunst viste sit største talent indtil da, i en alder af 12 år - og Christian Slater var en ret essentiel del af historien, selvom han ikke var så meget med. Filmen hed "Interview With The Vampire", og det var Christian Slater, som interviewede vampyren (Louis). 

Mysteriet med filmindspilningerne af Anne Rices "The Vampire Chronicles", er at der i 1994 blev udgivet den første film, som havde et manuskript baseret på den første bog ud af en serie på 5, "Interview With The Vampire" ("En Vampyrs Bekendelser", i Danmark 1994), det var Geffen Pictures, som havde produceret den, og den var distribueret af Warner Bros. Pitures. Warner Bros.  havde rettighederne til de 3 første film i The Vampire Chronicles, men deres kontrakt med forfatter Anne Rice udløb i 2000, og hun fik sine rettigheder tilbage. De var derfor nødt til at korte de 2 film af, og lave en enkelt. I mange år var der diskussioner og skænderier, Anne Rice var aldrig tilfreds, og fik ikke lov at blande sig i screnplay-udviklingen. Efter at have solgt rettighederne til den 4. bog, fortrød Anne Rice igen, og fik hevet dem hjem igen, og sidst i 2016 snakkede hun om, at The Vampire Chronicles ville fungere bedre som en TV-serie. 

Men for at vende tilbage til musikken: Jeg hørte, for mange, mange år siden, en sang med Faith No More, som hed "Easy". Og ja - det er en coverversion af Lionel Ritchies "Easy". Det, der er så godt ved Faith No Mores version, er at de faktisk er sådan ...hvad skal man kalde det... tro over for den mere "laid back stil", det er vitterligt en en afslappet sang, og Mike Patton, som synger, har den perfekte stemme til denne sang. Jeg kan også enormt godt lide videoen, som forestiller bandet sammen med en masse "kvinder", og der er iblandet klips fra liveoptrædener. En af de videoer, de har lavet, som stort set har den mest kedelige videoer af dem alle, er "Midlife Crisis", som er en af de sange, der rangerer virkelig højt på min yndlingsliste over ALLTIME FAVORITE SONGS.

(Video fra Youtube)

Som en lille ekstra service i anledning af "LØRDAG", vil jeg anbefale, at folk, der kender og elsker "Cats In The Cradle" med Ugly Kid Joe, som er et amerikansk rockband, med fordel kan lytte til originalen med Harry Chapin fra X. (Lyt til Harrys version her) Jeg smider Ugly Kid Joes version ind, dog, fordi jeg er af type, der virkelig elsker meget af Ugly Kid Joes musik, og har gjort det siden "Everything About You" og "Neighbor"-dagene tilbage først i 1990'erne. 

(Denne video er fra Youtube)

Tak fordi du læste med, og jeg håber at du kigger forbi en anden gang. Er der nogen spørgsmål til noget, så bare spørg. Jeg har muligvis et svar, eller er ikke klar over noget, og har skrevet forkerte oplysninger. Det er sket før. 😉

Familien, dens historie, og måske... Slægtsforskning?

Jeg ved det godt. Jeg er skør oven i hovedet. Men på et eller andet tidspunkt i min fremtid, er jeg simpelthen nødt til at få taget en dna origin test.  Den koster lige omkring 3.000 kroner normalt, lige nu er den på tilbud til 2.000 kroner, men jeg skal desværre (måske) bruge mine penge på noget andet.

Men det kunne være sjovt at vide, om jeg har andre gener end bare lige de åbenlyse. For min farmors mor var svensker, og ellers er resten af min nulevende familie danskere. Men har der været andet i fortiden? Det kunne være meget sjovt at vide, ikke?

Min farmors lillebror var skizofren, og min morfars bror var maniodepressiv (det, som nu hedder bipolar syndrom). Min fætter lider af epilepsi, men han er multihandicappet (født for tidligt), så det er nok derfor. Min mor har sammenfald i ryggen, og min far har haft diskusprolapser som blev han betalt for det. Min mor led også meget af endometriose, hvilket gav hende voldsomme menstruationssmerter. Hun har lidt meget af depression, og har endda forsøgt selvmord. Min far er ekstremt opfarende og virkelig hidsig. Min farmor er virkelig følelsesladet, og græder hvis hun ikke får ret. Og så snakker hun som en havnearbejder. Det gjorde hun ikke da min farfar levede. Min bror har en anden lillesøster, som lider af bipolar syndrom. Det gør deres mor også. Han er meget boglig intelligent, læser en million bøger, har en sygt høj indtægt og arbejder for et medicinalfirma. Han er uddannet cand.polit på Københavns Universitet, og han har lige fået job her i Danmark, efter et år i Schweiz hos et andet firma, hvor han har været i årevis. Han søgte jobbet, og kom til jobsamtale. De sagde "Du er kvalificeret til jobbet. Hvad vil du have i løn?" Min bror sagde "1 million og fri bil." De sagde "Det er i orden." Og så, da sommerferien startede, flyttede hans kone og deres to børn til Danmark, til det hus, han havde fundet til dem i Søborg. Min yngste moster var en totalt dramaqueen da jeg var barn, og var utro overfor min onkel, så han skred, og jeg fik en fætter. Hun har vist aldrig fundet sig en ny "fast" mand, men jeg ved det ikke, for jeg har ikke sådan rigtig kontakt med hende. Men jeg kan huske, at jeg virkelig elskede hende, og elskede at være hos hende. Jeg besøgte hende ofte, da min fætter var nyfødt.

Jeg har i alt 5 kusiner og 3 fætre, hvad jeg ved af. Jeg ved at min ene kusine har 3 børn, og 2 af de andre har hvert 1 barn. Jeg ved ikke, hvor mange børn min ældste fætter har, og om min yngste fætter overhovedet har nogen børn. Den mellemste er ham, som er multihandicappet. Jeg har været bange for ham i alle mine barndomsår, fordi han hev mig i håret og gik rundt om det store bord, når vi sad og spiste ved julefrokosterne og slog og alle sammen i hovedet med små plastic-dinosaurer mens han skreg "MØJN!" - det er vist det eneste ord, han kan sige. Han bor på et hjem, det har han gjort i mange år, men af og til har hans forældre haft ham hjemme når der var større fester.

Min mors biologiske mor forlod min morfar, og efterlod min mor og hendes storebror i hans varetægt. Min morfar giftede sig med hende, jeg kalder mormor, og de fik så 4 børn, hvoraf den ældste blev afhængig af stoffet som teenager, og den yngste var nyresyg, og de fik at vide, at han ikke ville blive ret gammel. Men, nu er han sgu over 40, og han lever stadig. Han har dog også fået nye nyrer nogle gange, og han går jævnligt i dialyse. Min mors ældste bror er lige død. Det var et tilfælde af nyresvigt, der gjorde det af med ham. De to, min mor og hendes storebror, havde det ekstra hårdt i forhold til de 4 yngre, fordi min morfar så "min" mormor i dem, og hun havde forladt ham, og de 4 mindre børn havde en anden mor, som bedre var i stand til at sætte sig ind i at elske sine egne børn.

Min mor har besøgt sin mor, inden hun døde, så de har "mødt hinanden", og min mor har fået et barn før mig, som hun bortadopterede. Det var ikke lige tiden for det, og hun fik nej til en abort, selvom min mormor ellers forsøgte at hjælpe til. Men dem, der skulle "bevillige det", eller hvad det var, "Mødrehjælpen" eller sådan noget, sagde at min mor ikke virkede stresset nok til at kunne få en abort, og dette baserede de blandt andet på at hun ikke bed negle. Så hun bortadopterede barnet, men da jeg var teenager, fortalte hun mig (jeg tror min far vidste det før mig) om denne søn, i tilfælde af, at han skulle forsøge at finde hende - så vi kunne være klar til at tage imod ham med åbne arme, hvis det var det, han forventede.

Der er på et tidspunkt i historien raget uklar med min mors ældste søster, dvs. min ældste moster. Da jeg ville holde min "nonfirmation" som 14-årig, skulle vi holde den hjemme i vores rækkehus, og der var altså bare lige ikke helt plads til alle. Jeg havde selv valgt gæsterne. Jeg valgte min ældste moster og hendes to børn fra, fordi jeg ikke kunne fordrage nogen af dem, og i stedet satte jeg mine to veninder og deres forældre, som var mine forældres eneste venner, ind. Og det var en skidegod fest. Men helvede udbrød, fordi min moster mente at min mor skulle være trådt ind og "ombestemt" min oprindelige beslutning. Jeg har prøvet at forklare hende, at min mor ikke havde noget at sige om det, og at det var min beslutning. Men så gik hun på en rant om at hendes piger var de eneste, der ikke havde fået julegaver et år. Vi holdt aldrig jul med min mors familie, men min mormor kom og hentede gaverne og tog dem med derned. Men lige præcis det år, hun snakkede om (og sikkert stadig gør), stod jeg for både indkøb og indpakning. Og hvis nogen kender mig, ved de, at gaveindpakning er det halve af mit liv. Men så min ældste moster og min mor har været oppe og slås, altså fysisk, et par gange, alene over disse to ting.

Med en kone, som, snuppede alt i lejligheden, bortset fra hans tøj, fordi hun ville "realisere sig selv, hvilket han ikke vidste noget om før han en dag kom hjem fra arbejde og fandt lejligheden tom, udviklede min far sig til at blive et jaloux monster. Hans ekskone løj oven i købet overfor deres søn og fortalte ham, at hans far ikke ville se ham, mens hun forbød min far at være sammen med ham. Da hun en dag var i lejligheden, hvor min  mor var rykket ind, så hun en positiv graviditetstest og blev pissed, fordi de ikke havde spurgt hende om lov til at give min fars og hendes søn en halvsøster. Min brors mor var dog ikke bleg for at spørge, om hun måtte give sin datter min fars efternavn, så hun ville få det samme efternavn som sin bror.

I mange år herefter, gjorde hun det til sin mission at vinde min far tilbage, ved f.eks. at flirte åbenlyst med ham. Min far tog ikke imod, men sendte hende ikke væk (konfliktsky), så arrangementer som min farmor og farfars guldbryllup og min farfars begravelse, blev virkelig ramt af det. Jeg husker bedst gravøllet efter begravelsen i 2004, og jeg kan huske, at vi sad ved runde borde. Jeg, min mor, min bror, vores far, hans mor og hendes kæreste, min brors anden lillesøster samt min brors kæreste sad ved ét bord. Min fars ekskone sad og var så, ja faktisk slutty, at min mor rejste sig op og gik, min var sad som en sten, hendes kæreste var virkelig pinligt berør, og min bror kogte af raseri.   

Fordi jeg er vokset op uden min bror,  men alene med mine forældre, som ikke havde et godt ægteskab, ser jeg mig selv som enebarn. Men jeg siger stadig "bror" om ... min bror, selvom han teknisk set er min halvbror, og vi stort set ingen kontakt har. Vi skriver bare til hinanden på fødselsdage og ved højtider såsom julen.

Måske skulle jeg kaste mig ud i at studere min slægt? Altså ganske almindelig slægtsforskning? Jeg ved at det er virkelig tidskrævende, fordi min svigerfar var meget involveret i den slags. Men lyder det ikke også spændende? Jeg tror, at jeg vil google det, og se hvad jeg kan finde ud af - hvor man skal begynde og den slags.