At være to personer i én

Dette...

Dette er lavmålet.

I går aftes, ca. halv elleve, fik jeg et mentalt breakdown. Først vidste jeg ikke hvorfor. Men jeg hulkede som var jeg pisket. Jeg kunne dårligt trække vejret, og der var lange render af snot allevegne. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde ville falde i søvn. 

I dag er René ikke hjemme. Han kommer sikkert først hjem sent i aften. Da det ramte mig, at min mand, min oase i ørkenen, den ilt jeg indånder, skal være væk en hel freaking dag... Der knækkede min film bare. Og så græd jeg. "Græd". Det lyder så fancy i forhold til hvad jeg foretog mig.

Ca. en halv time efter jeg lagde mig til at sove, faldt jeg i søvn, og Emma vækkede mig klokken lidt over 7 med kradsen på papkasser. Noget, hun ikke må, og som hun godt ved. Så jeg stod op, satte mig ved min computer. 

Da René vågnede omkring klokken 8, spurgte han mig, om han skulle ringe til sin mor og spørge om hun kunne komme i dag, og være her i et par timer. Vi jokede med det i går, og kaldte det "wifesitting" i stedet for "babysitting". Men... Jeg fik ham til at ringe. Klokken lort om morgenen.

Min svigermor var lige vågnet og havde taget smertestillende. Så vi sagde, at det var ligegyldigt, for hun kører ikke bil, når hun har taget dem (der er rød trekant på, og det er ikke alle der er enige om at det er et spørgsmål om ens læge. Man kan godt tage trekantsmedicin og køre bil, man skal bare være ekstra opmærksom - det er ikke helt det samme som et strengt NEJ). Men så ringede hun ca. 15 minutter senere og spurgte hvad vi ville, og det viste sig, at det var nogle andre smertestillende, hun havde taget, og derfor godt kan køre bil. 

Så... jeg forsøgte at shine mit patetiske ansigt med de puffede øjenlåg og blodskudte øjne op med lidt makeup. Jeg ligner et trainwreck, men det, som er værst, er at jeg stadig er pænere på dette billede end på mange af dem, hvor jeg har lagt en "rigtig" makeup... I need Jesus.

Min bedre halvdel

I forbindelse med John Kuckians anklager om pædofili mod Peter Monn, så jeg en video fra Ms Fvcking Wonderful, som forklarede at hun kendte Peter personligt, og at han havde taget sig af hende, da hun var ikke særlig gammel, som en del af et rehab-program. Så vidt jeg forstod på hende, der var meget larm i baggrunden (her, René ser fjernsyn med lyden på max), var det i forbindelse med enten stoffer eller narkotika, og hun kunne vælge imellem at komme ind i det rehab-program, som Peter stod for, eller komme i ungdomsfængsel. Hun havde valgt Peter, og han haft en fantastisk effekt på hende.

Det fik mine tanker i gang.

Dengang jeg var blot 18 år gammel. I know, can you BELIEVE it's almost 20 years ago?! Der indvilligede jeg i at blive indlagt på Ungdomspsykiatrisk Afsnit på Fjorden i Roskilde. Det var nyopstartet, og selvom jeg teknisk set var døgnindlagt, blev jeg sendt hjem om aftenen i de første 2 måneder jeg var der. Jeg blev hentet på afdelingen klokken 22, og om morgenen, hjemme hos mig selv i Solrød, blev jeg hentet klokken 8 og kørt til Roskilde. Dette foregik med taxa, og som regel var jeg eneste passager i taxaen. Men så fik de fikset det med nattevagter og sådan noget, og jeg kom så hjem på "hjemmebesøg" onsdag aften, min far tog mig med hjem efter arbejde, men jeg skulle være tilbage på afdelingen klokken 22.

I al den tid, jeg var der, havde jeg den samme kontaktperson. Han hed Erling. Jeg har altid hadet det navn. Min tysklærer i folkeskolen hed det, og han var en led lort med dårlig ånde. Men Erling - jeg skriver ikke hans efternavn her, selvom jeg husker det tydeligt - som var min kontaktperson i Elmehuset, som Ungdomspsykiatrisk Afdeling også hed, var en dejlig person. Vi cyklede lange ture, havde gode snakke, og han har nok ændret en del for mig.

Jeg vil ikke sige at jeg er blevet et bedre menneske pga. Erling. Der er sket 2 hændelser i mit senere liv, der har gjort, at jeg har ændret mig til det bedre. For jeg har været en skidt person. Men Renés ubegrænsede kærlighed til mig, og Emmas blinde loyalitet til mig har gjort at jeg har måtte hanke op i mig selv og smide alt lortet ud.

Tag f.eks. mit venskab med Hamid. Vi har altid haft en on/off venskab, hvor han blev indlagt og så snakkede vi ikke sammen i x stykke tid, men så fandt han frem til mig igen, eller han har sagt ting til mig, som f.eks. i den periode hvor han konstant sendte sms'er hvor han skrev at Satans blod flød i hans årer, "Master Satan Rise" og alt sådan noget - jeg blev træt af ham, og endte vores venskab. En anden gang var da jeg sagde at jeg ikke ville være venner med "en perker". WHAT?! Jeg har ingen issues med folk som kommer fra andre steder end Danmark, om det så er Sverige, Irland eller Iran, er jeg skideligeglad med. Jeg fatter ikke nogen af dem alligevel.

En dag, faktisk ca. 6-7 år inde i mit ægteskab med René, gav han (René) mig en reprimande. Han sagde til mig, at jeg altid forventer at folk har tålmodighed med mig, men at jeg ikke har tålmodighed overfor andre, og at jeg skulle behandle Hamid som et menneske, fordi han trods alt havde været der igennem alt. Jeg tænkte over det. Jeg har  mange ting, der er sket mellem Hamid og jeg, som jeg ikke snakker om til nogen - heller ikke med Hamid. Men efter jeg havde sat mig ned og tænkt, kom jeg frem til, at Hamid faktisk ikke har ret mange venner - han har færre end mig, og jeg har kun 2, udover René. Hvoraf Hamid er den ene. Og pludselig ændrede alt sig.

Jeg vil sige, at jeg er blevet langt mere åben, omsorgsfuld og... ja, overfor Hamid. Jeg holder mere af ham, end jeg gjorde før. Jeg har kendt ham siden jeg var 17 år. Det er mange år siden.

Jeg har hovedpine lige nu. Pis. Jeg havde en masse jeg ville skrive udover det her, men det bliver ikke nu. Jeg kan dog heller ikke lægge mig hen og sove, for selvom jeg har hovedpine og faktisk er pissetræt, så er René ude og købe ind med sin mor, og det kan være at han ringer og spørger om noget. Jeg har i hvert fald lovet at blive oppe lidt endnu. Men lad mig sige dette: Jeg gik i selv omkring klokken 22, faldt i søvn omkring 22:30, stod op klokken 04:00, og nu er den 09:30 - det er LONG OVER DUE for en lur! Jeg plejer jo at have taget mindst 2 lure by now, hvis vi ser på hvor længe jeg faktisk har været oppe.

HAN ER DØD!

René fik en sms klokken 03:14. Det første, jeg tænkte, da jeg vågnede (for det gjorde jeg, for en gangs skyld), var "Det er Hamid der skriver at Marilyn Manson er død". Senere fik jeg det ene mareridt efter det andet, f.eks. at vi havde katte, som blev syge, og de fik ikke det rigtige foder, så de begyndte at æde dem selv. Og det var bare en ud af i hvert fald 3 mareridt. Jeg huskede dem, da jeg vågnede, men valgte bevidst at blokere dem, fordi de var uudholdelige. Jeg havde det bare ikke. Det var ikke min nat. Det sker bare så ofte for tiden... Dammit.

Nå. Morgenmad. Eller noget. Vi skal jo have et eller andet, ikke sandt? Jeg har ikke lyst til at spise.

SHIT

What a shitty morning. What a shitty day. What a shitty evening. I hope I can at least fall asleep and sleep through the night, without waking up every hour.

MY FINAL WORDS

(FOR TODAY)

GOODNIGHT TO YOU ALL!

Star Trek og bøger

Af og til skal man tage stilling til ting. Ofte er det vigtige ting, og andre gange er det ikke. Jeg har set adskillige Star Trek tv-serier helt ud. For nyligt har jeg set 3: "Star Trek Enterprise", "Star Trek Voyager" og "Star Trek: The Nex Generation". Hvis vi skal følge tidslinjen, som er i serien, foregår Star Trek Enterprise før de to andre. Den udspiller sig imellem 2151 og 2161. Der blev vist 4 sæsoner af den, og det var fra 2001 og frem til 2005. Der var Kaptajn Jonathan Archer, som jeg ikke bryder mig om. Hans karakter bliver spillet af Scott Bakula. Deres uniformer er virkelig standard vicevært-kedeldragter, og det er slet ikke stilfuldt på nogen måde. Der er ensign Hoshsi Sato, som bliver spillet af Linda Park, og hun er virkelig smuk i denne serie, selvom T-Pal bliver gjort ud til at være den skønneste kvinde ombord på skibet. Jeg ved ikke om man kan sige "kvinde", for hun er af vulcan-racen, og jeg kan ikke huske hvad deres kvindelige køn hedder. Men Hoshi, som er asiat, er virkelig GORGEOUS. Og så er hun en mester i sprog. Denne serie er ikke særlig god.

I Star Trek universet, er den serie, der tager over (af dem, jeg har nævnt til at starte med), The Next Generation. Den foregår fra 2364 til 2370. I denne virkelige verden startede serien i 1987 og forsatte i 7 sæsoner frem til 1994. Kaptajnen her, Jean-Luc Picard, spilles af Patrick Stewart. Først og fremmest er han den bedste af de kaptajner jeg har set i ALLE de rumskibs-serier, jeg ser. Jeg kan godt lide denne serie, fordi den har ikke for meget romantik, og det der er der, er ikke sådan noget "soppy" noget, ofte er det lidt sjovt, og Picard er generelt utrolig professionel. Om bord på hans skib, er lieutenant Worf - han er en klingon, som jeg simpelthen bare elsker. Ligegyldigt hvad pokker han laver, ser han altid enten sur eller irriteret ud. Hans karakter er episk, og spilles af Michael Dorn. Jeg kan også godt lide Counselor Deanna Troi, som har telepatiske evner. Hendes stemme irriterer mig, men jeg kan godt lide hende trods dette, og hendes mor er simpelthen så dejlig - hun kommer på besøg på Enterprise engang imellem. Deanna Troi-karakteren spilles af Marina Sirtis.

Efter Star Trek: The Next Generation, kom Star Trek Voyager. Den blev vist fra 1995 og frem til 2001, dvs. 7 sæsoner som Next Generation før den. Den foregår fra 2371 frem til 2378, og kaptajnen, som styrer Voyager-skibet, er Kathryn Janeway. Janeway bliver spillet af Kate Mulgrew. I denne serie kan jeg godt lide Roxann Dawsons karakter som B'Elanna Torres. B'Elanna er halvt menneske og halvt klingon. Hun er ret foxy, det vil jeg give René ret i. Men i denne serie synes jeg faktisk også, at borg'en Seven of Nine, spillet af Jeri Ryan, er ret smuk. Hun er også en ganske god skuespiller. Det er tit, synes jeg, at man render ind i dårlige eller i hvert fald middelmådige skuespillere i Star Trek serierne, men dem, jeg har nævnt her, kan jeg godt lide. Jeg er ikke helt sikker på Janeway. Hun er en stærk kvinde, men det gør jo ikke automatisk en til en god kaptajn. Jeg har ikke så meget at sige til det, andet end at den frisure, hun render rundt med i størstedelen af de 7 sæsoner er BEYOND UGLY og burde være ulovlig.

Men der er mange "sjove" finurligheder i de forskellige serier. Jeg synes, at de uniformer, de har i The Next Generation og i Voyager er LANGT pænere end kedeldragterne i Enterprise. Hvem der fik ideen om at give dem det kluns på, ved jeg ikke! Det er totalt uprofessionelt. Det jeg godt kunne lide ved den serie var dog, at det ikke var en selvfølge, at de rumvæsener, de stødte ind i, talte engelsk. Hoshi havde en translator-tingest, som lynhurtigt kunne lære at kommunikere nye sprog. Men i de andre serier er det nærmest standard at samtalige rumvæsener kan engelsk. Dette er efter min mening ikke realistisk.

Så når jeg ser på disse serier, ud af alle de forskellige Star Trek serier, der er, synes jeg klart at Star Trek: The Next Generation er en absolut vinder. Og det skyldes særligt Patrick Stewart, som i øvrigt også lægger stemme til C.I.A.-bossen Avery Bullock i den animerede tegneserie "American Dad", og jeg elsker den karakter. Bullock er totalt fucked op, og han gør virkelig sjove ting. Patrick Stewart har virkelig gjort meget for den figur, og Bullock er helt oppe på linje med Roger (fra samme serie).

Men det er TV. I dag har Birgitte været her, og det var totalt hyggeligt. Hun sagde, at jeg skulle lægge nogle tanker i om jeg stadig ønsker en "bog-butik", hvor man kan komme og bytte/sælge/købe brugte bøger. Hun sagde, at hvis det kunne være, at jeg f.eks. kunne få lov at låne aktivitetscentrets lokaler (altså, bare et af dem), et par timer om ugen, om det så er noget, jeg er interesseret i. Umiddelbart tænker jeg ja. Men som René sagde: "Hvor skal du have bøgerne liggende, når du så ikke er der, på dit boglager?" Og det er jo helt korrekt! Jeg kan ikke fragte mere end måske 10 bøger til aktivitetscentret i Solrød Centret - jeg bor jo i den modsatte ende!

Min tå er næsten faldet af!

I love it so much! Hvad? Mit nye hjørne! Det er færdiggjort i dag. Well, næsten. Der mangler lige nogle detaljer, såsom at fylde de 5 nederste hylder, samt 1 af de  øverste. Det ser skidegodt ud indtil videre! Så jeg beklager mig ikke!

Jeg har shoppet lidt, selvom jeg ikke skulle. Jeg har købt en ny MAC læbestift, den samme som jeg havde, Viva Glam I, men altså - jeg tror vitterligt at jeg ved et uheld har smidt den ud, for den er INGEN STEDER at finde, og dem, som kommer her i min lejlighed, er stort set kun sygeplejersker, og de bør vide bedre end at bruge læbestifter, som de ikke kender "ophavet" fra. De ved jo ikke om jeg lider af herpes og smitter dem igennem en skide læbestift, som de kunne have købt selv for 165 kroner. Så det er mest sandsynligt at den er røget ud i en bunke skrald. Jeg har også købt en (nogenlunde) matchende læbeblyant, og jeg har endda været så fræk at shoppe efter nye hårelastikker samt en Olaplex No. 3, så jeg kan forsøge at genoprette den skade, mit hår har taget. Det kunne ikke lide at blive farvet. Jeg havde planlagt at farve det igen her i januar, men det bliver ikke aktuelt, sådan lige nu. Nok først til februar.

Jeg er faldet over "The Killing" (eller er det "The  Killings?" Jeg har kun set de første 3 afsnit samt piloten) på Netflix, og det er lige noget for mig - indtil videre. Jeg er muligvis for skrøbelig til at se den, men det må komme an på en prøve. Jeg måtte jo stoppe med at se "Criminal Minds", selvom jeg elskede at se den serie. Reid var en af hovedårsagerne til dette. Det er i øvrigt første gang, jeg sådan har haft en... jeg vil ikke sige, at jeg er fan af Matthew Gray Gubler, men jeg kan enormt godt lide hans goofy personlighed. Han er fra 1980, så han er jævnaldrende med mig - stort set kun med 2 måneders forskel. Normalt er alle dem, jeg har været fan af, eller er det nu, ældre end mig. Men hvis man laver en hurtig søgning på Matthew Gray Gubler på Youtube, dukker der en masse små klip op, som virkelig får ens hjerte til at smelte. Han er virkelig ... Ja, gooffy. I like it!

I morgen kan det være, at min svigermor kommer forbi. Hvis det ikke er frostvejr. Jeg håber, at det ikke er frostvejr, for jeg glæder mig sådan til at vise hende, hvad jeg har knoklet med hele dagen! Jeg føler virkelig, at dette holder vand! I really love it! Jeg skal have flyttet om på nogle ting her, enten her til aften eller i morgen tidlig, for jeg skal have fjernet min... Jeg har sådan en kurve-tingest, af metalnet, som har 4 skuffer - den er beregnet til at skulle stå inde i et klædeskab. Men jeg har tænkt mig at stille den ind i et skab og fylde den op med tæpper. Vi har en million tæpper. René har en magen til, jeg ved endnu ikke hvad jeg gør med hans. Det må vi se på. Men lige nu er jeg bare virkelig intenst fokuseret på at få færdigmøbleret vores lejlighed. Vi har sådan set alt, der skal bruges til det - bortset fra en enkelt ting, der kan købes i næste måned. I næste måned vil jeg også gerne have sat vores opvaskemaskine til, plus at jeg har en reol, jeg skal have rykket. It's all fine and dandy!

Livet går fremad, selvom jeg godt nok har maltrakteret min ene lilletå så voldsomt, at jeg overvejer om den overhovedet bliver siddende, hvis jeg piller mine støttestrømpe af. Ej, så slemt er det ikke, men det gør rigtig ondt. Først troede jeg, at jeg skulle dø, men så begyndte smerterne at mildnes. Her til aften er de blusset op igen - hvilket irriterer mig grusomt. Her til aften, omkring klokken 22, fik jeg en tung, tung hovedpine. Det har jeg fået de sidste 4 aftener. Det er meget voldsomt for mig, med så meget hovedpine. Det har jeg ikke haft i mange år. Jeg kender ikke årsagen. Her er godt udluftet, vi lufter endda ud lige nu og har gjort det siden 21:30, og vores indeklima er generelt godt. Jeg husker at tage min medicin, og jeg husker at tage briller på når jeg ser noget længere væk, som f.eks. fjernsynet, så jeg ikke sidder og kniber øjnene sammen/rynker panden, og derved skaber hovedpine. Den sidder primært i tindingerne og lige over "buen" på mine øjenbryn, jeg kan ikke huske, hvad det sted hedder, men disse 4 placeringer er årsagen til at jeg tror det er noget epileptisk, fordi det er som regel denne slags smerter, som ingen hovedpinepiller hjælper imod, lys er sjældent min ven, og jeg skal helst bare ligge i et mørkt rum og sove smerten væk. Desværre er det ikke længere muligt. Jeg har fået en tid på Neurologisk Ambulatorium samme dag, som vi har rengøring næste gang - og endda stort set samtidig - så jeg ringer nok og ændrer tiden. Jeg har udfyldt et Ambuflex-skema, som de sender til mig med posten på den gode gammeldags manér, og så skal jeg skrive det link ind, der står i brevet, i min adresselinje i browseren, når frem til skemaet, skal først udfylde mit cpr-nummer før jeg kan begynde at udfylde det. Jeg har spurgt dem, om de ikke kan sende det skema via eboks, fordi de vitterligt kunne spare mange af jordens ressourcer hvis de valgte at gøre det i stedet for at sende papirer ud til folk, og min neurolog sagde at hun ville sige det videre. Men det har åbenbart ikke hjulpet. Ellers har hun glemt det, eller hun har måske slet ikke noget at skulle have sagt.

Men der er ikke sket så meget siden jeg sidst nedfældede ord. Jeg keder mig lidt, og fordi jeg bliver ved med at komme til skade, bliver min plan om at komme ud at gå hver dag skubbet længere og længere ud for hver dag, der går. I morgen, når sygeplejersken har været her, og mine bind vælger at forlade mine ben, går jeg i bad. Jeg planlægger at bruge lang tid på det, og tage mig god tid, så hele min krop bliver godt og grundigt varmet igennem. Måske kan det hjælpe lidt til, så jeg i det mindste kan komme ned og reservere en vasketid i morgen. Men på den anden side får jeg megatravlt i morgen. Renés nye hjemmevejleder kommer på tirsdag, og jeg vil gerne have kasserne i stuen væk inden da. I og med jeg gør det, kræver det også lidt oprydning inde i rummet ved siden af. Det, der skal blive vores arbejdsværelse. Menøh... Det begynder igen (ja, utroligt) at knibe med rent tøj, og jeg vil gerne lige have vasket noget sengetøj så vi kan få rent sengetøj på. Plus at der ligner noget som er helt løgn derinde, og det bare generelt set kunne være rart at få orden i det. Men i morgen gør jeg stuen færdig (så færdig den nu kan blive), og koncentrerer mig om køkkenet. Det tror jeg, er bedst.

Lige nu har vi en del opvask fra aftensmaden i dag. Jeg skal ud og skylle den af inden vi går i seng. Men... Jeg har virkelig ondt, både i min fod og i hovedet, og er slet ikke gearet til at skylle af. Sådan som mit hoved har det lige nu, hvor klokken er 23:26, burde jeg gå direkte i seng og lægge mig til at sove med det samme. Men den opvask hænger altså over mit hoved i dag. Jeg må hellere se at få det ordnet, og så lige hoppe så hurtigt i seng som muligt, for dette kan jeg ikke klare ret meget længere!

Et ynkeligt godnat - eller godmorgen, til jer der lever modsat - fra MIG! Jeg håber at I sover godt, og at jeres mandag bliver FAB! Hvis du nåede hertil, så en ekstra tak fordi du gad at læse hele denne kedelige udredning om en kedelig dag. Luv U BIG!

Er det virkelig en gyldig grund?

Hej alle sammen! Kom I godt ind i 2018? I know I did! Og min lille kattemisser klarede det SÅ flot. Hun var så dygtig, og var næsten ikke bange. Vi havde givet hende Kalm, og det virkede tilsyneladende. Det virkede også til, at det faktum at hun kunne ligge og kigge ud på det, der skete, beroligede hende - i Køge kunne hun jo kun høre bragene. Ved midnatstid gik folk dog helt amok, jeg har aldrig hørt noget lignende, og der tabte hun det lidt - men vi taler om en time, eller sådan noget, hvor vi var nødt til at holde hende. Så satte vi hende ned, og hun kunne få lov til at gå hen hvor hun ville. Inden vi gik i seng, havde René hende med ud på terrassen, så vi lige kunne få lidt frisk luft. Dejlig aften, for os alle tre.

I går så jeg et program. Det var en reklameblok fra TV2, gamle reklamer fra 1990'erne. Pludselig tonede en mand frem, og sagde noget i retning af "Det er okay hvis folk de ville foragte mig fordi jeg har gået i seng med trækkerdrenge. Helt okay. Hvis de så samtidig selv gør en indsats for at hjælpe disse drenge. Men hvor er de, som gør det?" Først tænkte jeg "Hvad fanden er det for noget at sige?  Skal det retfærdiggøre det? Er det okay at gå i seng med trækkerdrenge, fordi der ikke er nogen der har sagt til dig, at det må du ikke, og har taget hånd om de stakkels drenge?" Og så kom jeg i tanke om dengang jeg gik i folkeskole. En del af min seksualundervisning bestod af at se en film om - you guessed it: trækkerdrenge. Ikke noget andet. Vi havde flamingo-dildoer, som vi lærte at sætte kondomer på, vi fik at vide at vi alle sammen ville opleve at dyrke sex på et offentligt badeværelse, vi fik viden om de kvindelige og mandlige kønsorganer, og andre former for prævention end lige kondomer, og så den film. Jeg kan huske, at jeg syntes at den var ... jeg ved ikke, hvad for et ord, jeg skulle bruge, men jeg brød mig ikke om at se den. Den var ubehagelig at se. Det var, så vidt jeg husker, en spillefilm, altså ikke en dokumentar, men jeg husker alligevel noget om noget dokumentar relateret til trækkerdrenge, mens jeg gik i folkeskolen, og samtidig med seksualundervisningen. Jeg tror egentlig også, at jeg var mere interesseret i at jeg ikke havde en kæreste, og en af dem, jeg godt kunne lide (jeg var lidt "omkring mig", selvom jeg ikke havde en kæreste i folkeskolen - jeg har bare altid haft let til at få crushes på folk), måtte ikke deltage i seksualundervisningen af samme grund som han ikke måtte deltage i kristendomsundervisningen: Hans forældre var medlem af Jehova's Vidner. Han var ellers skide sød. Ikke at folk, som er Jehova's Vidner ikke kan være søde - Jonna, som kom hos os i Køge i næsten 3 år, hver uge, var virkelig flink, og vi havde et godt venskab, indtil det gik op for hende, at hun vitterligt ikke havde en chance for at "overvinde" min ateisme.

Men listen over dem, jeg har haft crushes på, er anelang. Indimellem har der været sangere og skuespillere, men reelle forelskelser i mit voksne liv, dvs. da jeg blev 21... Der  har vel egentlig kun været René? Jeg mødte René, da jeg var 20 år. I weekenden til fredag den 9. februar 2001. I maj 2001 blev jeg 21. På det tidspunkt var jeg jo allerede totalt head over heels forelsket i ham. Jeg crushede lidt på en virkelig sød, flink og dejlig knægt i Superbrugsen i Solrød, da jeg mødte René. René slog benene væk under mig. Totalt. Som jeg husker det, virkelig koncentreret, var det "Lasse", som var den dreng, der gav mig sommerfugle i maven første gang. Men Lasse var en mørkhåret knægt med store brune øjne, som jeg gik i klasse med da jeg gik i skole inde på Vesterbro. Min veninde Katja og jeg gik begge to i den klasse, og vi var inviteret derind til en jubilæumsfest af en art mange år senere, og han var der - og han var af mystiske årsager stadig så dejlig. Jeg kan huske, at da jeg kom hjem, gik der i hvert fald en uges tid eller sådan noget, før jeg glemte hvor sød han var. Og det var kun fordi jeg lige havde en uge, hvor jeg syntes at Haddaway (jaja, Beck said it: "I'm a loser baby, so why don't you kill me) var den lækreste mand i verden. Så kom der en årrække, hvor jeg faktisk var forelsket, sådan, full-hearted og besat af Dave Mustaine. Men samtidig var jeg forelsket i en dreng, som hed Dennis. Det, der faktisk er lidt sjovt det ved det, er at Dennis var (forhåbentlig stadig er) den mindste af 2 brødre; hans storebror hedder Ulrick, og var i mange år Renés bedste ven. Men jeg kendte slet ikke René, selvom Dennis' ven, Lars, faktisk også havde en storebror, som var Renés ven, og Lars selv var Renés ven i mange år. Men der var ingen, der vidste noget om hvordan det ville ende.

Lars var altid så "håbløs", og jeg husker, at han, en af de juleaftener, som var blandt Renés og mine første, skulle være alene og bare sidde og spise "chinese takeout". Jeg inviterede ham med hjem til vores juleaften, hos min farmor, efter at have clearet det med min farmor og mine forældre. Det år havde vi et julespil, det er ellers ikke noget, vi har gjort, fordi jeg ikke kan spille. Men mine forældre havde ligesom gjort en indsats og havde endda købt en julegave til Lars - et halstørklæde, som endda skulle vise sig at matche hans jakke. René fik også et halstørklæde. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik. Jeg var mere koncentreret om min mor, som havde et mentalt meltdown. Hendes alkoholisme var meget slem på det tidspunkt, og det endte med at hun gik, grædende, fra juleaften, fordi min far kaldte hende ting som "svamp" hele aftenen. Vi måtte ud i bilen og køre rundt for at lede efter hende. Men jeg føler at det var en god aften alligevel.

René har i øvrigt rådet mig til ikke at lukke mine blogs ned, men i stedet bare enten lægge dem i dvale eller bare skrive når jeg føler at jeg har lyst, og dermed mere interessante emner. Jeg tænker over det, men jeg tror at han har ret.  Jeg ved ikke, om jeg skal satse på min hjemmeside, for det er lidt som om jeg ikke kan "administrere det" - men jeg er jo så heldig at jeg har René, og han kan muligvis hjælpe mig til noget bedre, og jeg kan evt. finde inspiration til at få skrevet noget mere/andet end det, der ligger på min hjemmeside nu.