Er det virkelig en gyldig grund?

Hej alle sammen! Kom I godt ind i 2018? I know I did! Og min lille kattemisser klarede det SÅ flot. Hun var så dygtig, og var næsten ikke bange. Vi havde givet hende Kalm, og det virkede tilsyneladende. Det virkede også til, at det faktum at hun kunne ligge og kigge ud på det, der skete, beroligede hende - i Køge kunne hun jo kun høre bragene. Ved midnatstid gik folk dog helt amok, jeg har aldrig hørt noget lignende, og der tabte hun det lidt - men vi taler om en time, eller sådan noget, hvor vi var nødt til at holde hende. Så satte vi hende ned, og hun kunne få lov til at gå hen hvor hun ville. Inden vi gik i seng, havde René hende med ud på terrassen, så vi lige kunne få lidt frisk luft. Dejlig aften, for os alle tre.

I går så jeg et program. Det var en reklameblok fra TV2, gamle reklamer fra 1990'erne. Pludselig tonede en mand frem, og sagde noget i retning af "Det er okay hvis folk de ville foragte mig fordi jeg har gået i seng med trækkerdrenge. Helt okay. Hvis de så samtidig selv gør en indsats for at hjælpe disse drenge. Men hvor er de, som gør det?" Først tænkte jeg "Hvad fanden er det for noget at sige?  Skal det retfærdiggøre det? Er det okay at gå i seng med trækkerdrenge, fordi der ikke er nogen der har sagt til dig, at det må du ikke, og har taget hånd om de stakkels drenge?" Og så kom jeg i tanke om dengang jeg gik i folkeskole. En del af min seksualundervisning bestod af at se en film om - you guessed it: trækkerdrenge. Ikke noget andet. Vi havde flamingo-dildoer, som vi lærte at sætte kondomer på, vi fik at vide at vi alle sammen ville opleve at dyrke sex på et offentligt badeværelse, vi fik viden om de kvindelige og mandlige kønsorganer, og andre former for prævention end lige kondomer, og så den film. Jeg kan huske, at jeg syntes at den var ... jeg ved ikke, hvad for et ord, jeg skulle bruge, men jeg brød mig ikke om at se den. Den var ubehagelig at se. Det var, så vidt jeg husker, en spillefilm, altså ikke en dokumentar, men jeg husker alligevel noget om noget dokumentar relateret til trækkerdrenge, mens jeg gik i folkeskolen, og samtidig med seksualundervisningen. Jeg tror egentlig også, at jeg var mere interesseret i at jeg ikke havde en kæreste, og en af dem, jeg godt kunne lide (jeg var lidt "omkring mig", selvom jeg ikke havde en kæreste i folkeskolen - jeg har bare altid haft let til at få crushes på folk), måtte ikke deltage i seksualundervisningen af samme grund som han ikke måtte deltage i kristendomsundervisningen: Hans forældre var medlem af Jehova's Vidner. Han var ellers skide sød. Ikke at folk, som er Jehova's Vidner ikke kan være søde - Jonna, som kom hos os i Køge i næsten 3 år, hver uge, var virkelig flink, og vi havde et godt venskab, indtil det gik op for hende, at hun vitterligt ikke havde en chance for at "overvinde" min ateisme.

Men listen over dem, jeg har haft crushes på, er anelang. Indimellem har der været sangere og skuespillere, men reelle forelskelser i mit voksne liv, dvs. da jeg blev 21... Der  har vel egentlig kun været René? Jeg mødte René, da jeg var 20 år. I weekenden til fredag den 9. februar 2001. I maj 2001 blev jeg 21. På det tidspunkt var jeg jo allerede totalt head over heels forelsket i ham. Jeg crushede lidt på en virkelig sød, flink og dejlig knægt i Superbrugsen i Solrød, da jeg mødte René. René slog benene væk under mig. Totalt. Som jeg husker det, virkelig koncentreret, var det "Lasse", som var den dreng, der gav mig sommerfugle i maven første gang. Men Lasse var en mørkhåret knægt med store brune øjne, som jeg gik i klasse med da jeg gik i skole inde på Vesterbro. Min veninde Katja og jeg gik begge to i den klasse, og vi var inviteret derind til en jubilæumsfest af en art mange år senere, og han var der - og han var af mystiske årsager stadig så dejlig. Jeg kan huske, at da jeg kom hjem, gik der i hvert fald en uges tid eller sådan noget, før jeg glemte hvor sød han var. Og det var kun fordi jeg lige havde en uge, hvor jeg syntes at Haddaway (jaja, Beck said it: "I'm a loser baby, so why don't you kill me) var den lækreste mand i verden. Så kom der en årrække, hvor jeg faktisk var forelsket, sådan, full-hearted og besat af Dave Mustaine. Men samtidig var jeg forelsket i en dreng, som hed Dennis. Det, der faktisk er lidt sjovt det ved det, er at Dennis var (forhåbentlig stadig er) den mindste af 2 brødre; hans storebror hedder Ulrick, og var i mange år Renés bedste ven. Men jeg kendte slet ikke René, selvom Dennis' ven, Lars, faktisk også havde en storebror, som var Renés ven, og Lars selv var Renés ven i mange år. Men der var ingen, der vidste noget om hvordan det ville ende.

Lars var altid så "håbløs", og jeg husker, at han, en af de juleaftener, som var blandt Renés og mine første, skulle være alene og bare sidde og spise "chinese takeout". Jeg inviterede ham med hjem til vores juleaften, hos min farmor, efter at have clearet det med min farmor og mine forældre. Det år havde vi et julespil, det er ellers ikke noget, vi har gjort, fordi jeg ikke kan spille. Men mine forældre havde ligesom gjort en indsats og havde endda købt en julegave til Lars - et halstørklæde, som endda skulle vise sig at matche hans jakke. René fik også et halstørklæde. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik. Jeg var mere koncentreret om min mor, som havde et mentalt meltdown. Hendes alkoholisme var meget slem på det tidspunkt, og det endte med at hun gik, grædende, fra juleaften, fordi min far kaldte hende ting som "svamp" hele aftenen. Vi måtte ud i bilen og køre rundt for at lede efter hende. Men jeg føler at det var en god aften alligevel.

René har i øvrigt rådet mig til ikke at lukke mine blogs ned, men i stedet bare enten lægge dem i dvale eller bare skrive når jeg føler at jeg har lyst, og dermed mere interessante emner. Jeg tænker over det, men jeg tror at han har ret.  Jeg ved ikke, om jeg skal satse på min hjemmeside, for det er lidt som om jeg ikke kan "administrere det" - men jeg er jo så heldig at jeg har René, og han kan muligvis hjælpe mig til noget bedre, og jeg kan evt. finde inspiration til at få skrevet noget mere/andet end det, der ligger på min hjemmeside nu.