Det sidste fra mig i dag... Håber jeg!

Man er nødt til at få penge et sted fra, og har man valgt at benytte sig af YouTube som platform som "tilskud" til sin daglige indkomst, er det selvfølgelig ekstra vigtigt at den indkomst er der, når man pludselig er gravid.

Man har ikke "råd" til at blive ramt af copyrightstrikes, og det er en bitch, and I get it. Men hvad jeg virkelig ikke forstår, er at to unge mennesker, i deres 20'ere (ifølge dem selv), sidder og får et mentalt sammenbrud over en copyrightstrike på deres kanal og siger at det ikke er okay når det er en større kanal som den de har, men at de bedre kunne forstå det, hvis det var en lille kanal med ikke særlig mange subscribers. Jeg tænker "Hvad fanden gør jer så meget bedre, jer med jeres fantastiske dron-kanal, som åbenbart har pisset nogen af, og nu går ud over al evne for at erklære jer uskyldige?"

Så hvis vi antager at 2 kanaler, med forskellige indehavere, laver en video med samme indhold, hvor den ene har mange subscribers og den anden ikke har, og den med det lave antal laver en god video, der er fuldt ud på højde med kvalitet med den anden (eller omvendt - det er ikke altid at kvantitet er bedre, sådan løseligt formuleret), men det er den kanal med det høje, der får en copyrightstrike. Så er det IKKE okay, fordi flere mennesker ser den kanal, og derfor eventuelt "down the line" kommer til at gå glip af flere fantastiske videoer fra denne storslåede kanal?

Er det kun mig, der ikke kan se det fornuftige i det her?  Det er komplet idioti! Jeg er så træt af folk, der har lidt for høje meninger om sig selv. Forstå mig ret. Jeg synes at det er helt ok at man selv synes at man er god til at lave videoer, tage selfies, lave portrætter, male, tegne, skrive, lave mad - whatever! Det er endda også i orden med mig, at man synes at man på visse punkter er bedre end andre.

Men at høre disse to mennesker sidde og fortælle mig, at de fortjente bedre fordi de havde en relativ stor kanal, plus at de havde en baby på vej, som YouTube mere eller mindre betalte for - for til sidst at afslutte deres video med en invitation (for at sige det mindst) at donere penge til dem på Patreon. Faktisk, så sagde de, at hvis bare 5.000 mennesker donerede $1.00 om måneden, kunne de begge to stoppe med deres arbejde, og koncentrere sig om YouTube som deres eneste indtægt. Som Mitchell Pritchett fra "Modern Family" ville have sagt i en virkelig god sag: "SHAME!" (han er advokat, spillet af Jesse Tyler Ferguson.)

BUT IT DOES NOT STOP HERE!

For netop som jeg var ved at falde ned og slappe lidt af, røg jeg ind i en stime af Elise Buchs videoer om hendes dread-locks. Og jeg så den video, fra ca. medio-december sidste år, hvor hun sad og redte sit hår ud, efter hun havde besluttet sig for, at hun ikke ville have dredlocks længere. Efter det så jeg en masse andre dreadlocks videoer af andre YouTubere, og pludselig begyndte jeg at læse kommentarerne. Og pludselig vendte Elise Buch tilbage og fortalte, at hun havde modtaget mere had i løbet af de to uger, der var gået mellem den video og den hvor hun redte sine dreds ud, end hun havde i hele sit liv. Og hvorfor? Fordi "hvide mennesker ikke kan have dreadlocks". Og det er rigtigt. Jeg ser det allesteder. Det er som regel ikke hvide mennesker, der siger det, men sorte mennesker, og især dem, som sidder i Nordamerika og har for meget tid.  Jeg faldt over endnu en video, en, som bare hed "Can White People Get Dreadlocks?" Jeg indsætter den herunder, så I selv kan se den, men jeg vil gerne lige uddybe et par ting.

Manden, som snakker i denne video, hedder Kris McDread, og han snakker i denne video om netop dette emne. Han kommer ind på, at alle mennesker, der har hår på deres hoveder, kan få dreadlocks. Det kan de fordi, som han siger "Any hair that is left uncombed, not unkept, forms into dreadlocks". Han forklarer, at man bogstaveligt kan vaske sit hår hver dag, men så længe man ikke reder det ud,  vil det på et tidspunkt danne dreads automatisk. Derfor, når ALLE er i stand til at få det, er det ikke noget, en bestemt race har bestemmelsesret over. 

Som noget jeg lige selv har at brokke mig over: Der findes flere racer. Der findes fugle, krybdyr, fisk og der findes også menneskeracen - og der er flere variationer af os. Men vi er alle sammen mennesker. Nogle af os er mørkere i huden end nogen af os andre, og andre har lidt bredere næser, andre igen lidt skævere øjne, og nogle har seriøst blå øjne. Men lad os lige tage os lidt sammen: Vi er alle sammen mennesker. Det, som virkelig gør, at vi er forskellige, er de forskellige religioner, vi har valgt at tilhøre, og som skiller os ad fordi vi ikke kan administrere dem ordentligt! ARGH! Religion er fandeme det ondeste der nogensinde er faldet over denne verden!!!

Nå, tilbage til dreads'ne. I Afrika er det f.eks. ikke i alle lande, der overhovedet praktiseres dreadlocks - i mande af landene er det fletninger eller faktisk bare ikke noget hår overhovedet. Men Kris forklarer at den stamme, han kommer fra, og der, hvor hans kone er fra, er det ikke tilladt for kvinder at have dreadlocks. Det er tilladt for mænd -  men kun indtil de bliver gift og starter familie. Han forklarer at hans kone har dreadlocks, det har hans datter også, og han er selv en stolt bærer af dreadlocks - og det sidestiller ham teknisk set med den gruppe hvide/alle andre end sorte nordamerikanere, som tilsyneladende ikke kan få lov at gå med dem. Han siger at alle, der har hår og har mulighed for det, og lysten, selvfølgelig, bør få dreadlocks, uanset hvilken del af verden de kommer fra. 

Han snakker også, ganske kort, om at sorte nordamerikanske kvinder (jeg gætter på, at det er temmelig meget dem, han har som målgruppe) ofte bruger weaves og glatter deres hår eller farver det i en anden farve. Men som han også siger: "Isn't imitation is the finest form of flattery?"

Nu burde jeg have raset ud for i dag. Det er også mange ting på én enkelt dag, altså. Plus at jeg befinder mig i en lejlighed med gennemtræk, sidder lige ved siden af en ventilator og rummet alligevel er 35 grader, og at det ikke mindskes før solen går ned. Jeg har været igennem et mindre solskik-tilfælde i dag. Jeg måtte drikke Emmas vand. Altså, fra flasken i køleskabet op i et glas. Men da jeg drak det, sad jeg i køkkenet og snakkede med min mor. Pludselig kom Emma hen og snusede til vandet. Og så drak hun af det! Åh! SO CUTE! Og dyppede sine små, varme poter i vandet også, for at kunne slikke det af.  

Lige nu ligger hun på terrassen og kigger ud. Det er en dejlig ting med sådan en løbeline. Hun har været suuuuuper mor-syg det meste af dagen, så jeg har måtte sidde med hende også, og - ja, hun er en smule varm. Normalt ligger hun altid på Renés brystkasse, men i dag var det mine arme, der uvilligt sejrede. Jeg har ikke fået lavet dagens gode gerning i dag. Men Emma og mig, vi har haft en god mor-datter dag. Selvom hun er lidt irriterende, når hun prøver at stikke sine poter ind i mine skuffer, i forsøget på at finde ud af, hvor hendes slik ligger, så er jeg sgu glad for at vi indimellem har dage som disse. Men det behøver ikke at være på de allervarmeste!!!

THIS NEEDS TO BE SAID!!!!

I sidste uge, torsdag, døde John Peter Bain, 33 år gammel, af kræft. Han ville være fyldt 34 om en måneds tid, men han nåede det ikke. Ikke alle kender John Peter Bain under hans "almindelige" navn, men måske mere under hans YouTube navn, TotalBiscuit. Hans "værk" på platformen bestod i at anmelde computerspil. Mange tænker måske: "Jamen, Rikke, du spiller  jo ikke computerspil...?" Og nej. Det gør jeg ikke. Men jeg synes, at det er sexet når René gør det, og jeg elsker at sidde og kigge på at han spiller computer. I mange år har jeg (ikke) set TotalBiscuits videoer, men de har kørt i baggrunden, når René har set dem, og jeg har haft mulighed for at lytte med, selvom jeg lavede andre ting, fordi: Ja, de var spændende og interessante nok til at holde min opmærksomhed. TotalBuscuit sørgede for, at de spilproducenter, som lavede dårlige spil eller tog røven på deres kunder/brugere, kom frem i lyset og virkelig fik ryddet op mange steder. Det bragte ham desværre mange fjender.

Så da han fik kræft, på hans dødsdag og i dagene efter har folk forherliget hans død, festet over den og skrevet virkelig grimme ting om den på steder som f.eks. Twitter. John Peter Bain efterlod sig en hustru og børn, og der var mange, der holdt af ham. De skal nu stå model til dette had, der vælter ind alle steder fra.

Men sandheden er, at tabet af TotalBiscuit er stort, både for hans familie og venner, men også for spilverdenen og dens fans. Han lavede gode, fair og relevante anmeldelser af spil, og han gjorde det på en måde, så selv jeg fandt det interessant - jeg er ellers ikke interesseret i selve spillene, men mere hvordan René er "nørdet" omkring det, og hvordan hans nedbidte negle spiller henover keyboardet, og hvis jeg er heldig, har han headset på og snakker med andre i et givent spil. Jeg kan blive helt fortabt i det.

Jeg synes at det er smagsløst og virkelig, virkelig skammeligt at folk kan få sig selv til at sige den slags ting, som der er blevet skrevet om TotalBiscuit siden han kom frem og fortalte at han havde kræft, men også især at de vælger at komme frem på selve dagen, hvor han dør og allerede begynder med en decideret hadekampagne... Der er andre, der har åbnet op omkring det, dog før John døde, YouTuberen Mac forklarer, hvordan han får kommentarer som "I hope your wife and childen gets cancer dies" og han fik den kommentar fordi han havde givet en dårlig anmeldelse af et spil. - Ingen bør gå ned og være så smålige at skrive den slags til andre.

So, so scary - men det ender forhåbentlig godt!

ALOHA!

I dag står den på en lille gå-tur i selskab med en dejlig person. Ikke René, for han er på indkøb med sin mor, men jeg forventer at han snart kommer hjem. De har snart været været væk i 3 timer.

Men jeg har spurgt alle, jeg kender, stort set, om de ville klippe mit hår, og de har alle sagt nej. Mit hår er vanskeligt, siger de. Efter jeg viste dette billede til min veninde, gav hun mig et telefonnummer, jeg kunne ringe til. Til en god frisør, som kommer hjem til mig og klipper mit hår her, for en ikke særlig kaotisk pris.

Dette er et billede af mig fra i fredags, efter jeg lige var vågnet. Det så sådan her ud i nakken:

Det var mere eller mindre én stor filtbunke, som jeg ikke så nogen ende på. Min drøm er at få klippet håret af til omkring skulderlængde, og så få lavet nogle løse beachwaves. Dejligt afslappende. Men så vaskede jeg mit hår, tog en hårkur og fik det redt ud.

Dette billede er taget forfra, som det første billede. Dette næste billede er taget af nakken.

For at I kan danne jer et bedre billede af det, sætter jeg et ind, som jeg har taget fra siden:

Som I kan se, er der no chance in hell for, at jeg nogensinde kan få beachwaves i mit hår. Der er ligesom nogle "lokker" i nakken og til dels på siden som er ekstremt krøllet, hvilket gør at jeg (nok - jeg er ikke frisør) kan få det hår, jeg gerne vil ha'. Men jeg har tænkt mig at spørge frisøren om hun har nogle ideer til hvordan jeg kan gøre så mit hår bliver pænere at se på. Lige nu er jeg lidt inde på at jeg måske skal droppe kun at vaske det 1 gang om ugen, og i stedet sige 2-3 gange, og så lave en lagereddike-opløsning (dvs. 1 del hvid lagereddike og 9 dele vand) som jeg til slut kan hælde ud over mit hår. Det har jeg gjort før i tiden, med stor succes. 

Jeg har tænkt mig at ringe til hende i dag. Jeg har NUL penge, men jeg skal have en tid i næste måned, så jeg ser det ikke som et problem - det er jo praktisk talt næste måned allerede. Hehe.Så fylder denne livsnyder 13 år!

Hun har på dette billede ædt sig mæt i græs, som hendes farmor havde plantet til hende.Tidligere vogtede hun over det, men det endte med at hun endte sådan her.

Nå. Men HOVEDsagen er, at jeg måske kan blive klippet i næste måned, hvis frisøren har tid. Så er jeg fri for dette helvede. Seriøst. Hvis jeg ikke reder det inden jeg går i seng og spænder det ind i den rigtige elastik og vikler den det rigtige antal gange rundt om, og så reder håret igennem igen når jeg vågner, helst med balsam i begge gange, så ender mit hår som på de 2 første billeder. 

Jeg vil gerne have NEMT hår, men ikke kort hår: Been there, done that. Det tager ca. 2 timer for en hårvask + udredning, og hvis jeg bare sidder med min spray og min balsam, tager det måske ... Nej, det tager nok det samme. 2 timer. Jeg er nødt til at rede 1 lok ud ad gangen. Jeg kan ikke bare sætte min kam i håret ved dets rødder og trække ned. Jeg er nødt til at tage det nedefra og op. De fleste dage reder jeg det bare igennem med fingrene, fordi min hovedbund ikke kan magte 2 timer med en kam. 

BUT NEXT MONTH!

I'M COMING FOR YOU, HAIR!

En masse kærlighed samlet lige her!

Jeg er i fandens godt humør i dag. Jeg har haft nogle crappy dage, og endelig er det vendt for mig. Jeg lytter til 'Deth, og jeg elsker det band. Jeg elsker det så skidemeget. Eller, hvis jeg skal være helt ærlig, så elsker jeg Dave, for jeg ved faktisk ikke, hvem der ellers er med. Lineup'et i Megadeth skifter konstant. Da det var "mit" band, var det Dave Mustaine, David Ellefson, Marty Friedman og Nick Menza. Nu om dage er Nick Menza død, og Marty Friedman ville hellere spille rockmusik frem for heavy metal, og David forblev loyal til Megadeth, og det var jo sådan set også ham og Dave, der skabte 'Deth sammen, efter Dave var blevet sparket ud af Metallica. Han gik over i et andet band, da Dave opløste bandet fordi han fik en nerveskade i armen, men han kom sig, selvom lægerne sagde at han han aldrig ville komme til at spille guitar igen. Så da Dave var klar til at spille igen, samlede han nogle musikere og de indspillede "The System Has Failed", som blev udgivet i 2004. På den plade var David ikke med, men det var han på den næste.

Jeg har i dag oplevet den første edderkop siden vi flyttede ind. Jeg var ude i køkkenet, var i gang med at smøre noget frokost til os, og pludselig hang der en forholdsvis stor edderkop ned i et spindover vasken. Jeg kunne ikke nå at reagere inden den begyndte at kravle op og sætte sig i loftet. Jeg sad bare der, helt stiv, og var dødbange. Så kaldte jeg på René, der kom farende og fjernede den. MY HERO!

René ser lige nu tv, jeg tror han ser "Kung Fu Panda" på Netflix, med super-ekstrem høj lyd - det runger næsten i gulvet. Jeg synes at det er mærkeligt at naboerne ikke har klaget. Jeg har sagt det til ham nogle gange, men det er som om det er fedt at høre fjernsyn i sin stue derhjemme, 3 meter fra fjernsynet, på samme lydstyrke som var man i biffen. Okay - fair enough - han har nedsat hørelse og burde faktisk bruge de to høreapparater, han har fået udleveret på sygehuset. Gæt hvad han ikke gør!

Men jeg er ikke bedre. Jeg burde få mine neongule Nike-sneakers på og gå en tur. Men der er børn dernede. Jeg er freaking bange for børn! Jeg bliver nødt til at vente til de er gået hjem... Ynkelig som er. Haha. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt i min opvækst. Jeg er ikke blevet mobbet som barn, men jeg er da blevet gjort til grin som voksen. Sjovt nok altid af børn af indvandrere. Altså, børn på 10 år eller under. Som regel laver de grin med min næse og siger at jeg ligner en gris. Men det er også sket at jeg er blevet gjort til grin pga. min størrelse. Det er dog mere danskere, og ofte lidt ældre børn i deres midt-20'ere, der står for den slags, når de drøner forbi i deres biler og råber "FEDE SVIN" ud af nedrullede vinduer med 100 kilometer i timen på en vej hvor man må køre 70. Jeg har faktisk altid ignoreret dem. Men de der indvandrerbørn... Alt efter hvor man er henne og om man er alene, er det altid en chance at tage om man skal sige noget igen. Jeg lyder racistisk nu, og jeg er 100% klar over det, men det er vitterlig sådan: Hvis du svinger en indvandrer til, som har en storebror eller som har en fætter der er på din alder eller ældre, så har selv de mindste børn en mobiltelefon, eller hvis de bor i nærheden af en, kan man godt risikere at rende ind i "den anden bror" næste gang. Det er bare ikke særlig fedt at stå alene på Hundige station og blive kaldt grisetryne og stikkontakt når man er skidebange og mest af alt bare gerne vil hjem i ét stykke. Wow. Got a little dark there.

FUCK! Jeg elsker Megadeth skidemeget lige nu! Jeg elsker bare deres musisk, jeg elsker guitaren, jeg elsker Daves stemme og jeg elsker bare følelsen, man får når man lytter til Megadeth. Megadeth, my friends... They have been on my top 5 list of bands/artists I really love since 1994! Mange af jer er måske ikke engang født før efter 1994! Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvem fanden der finder mine indlægs interessante. Jeg har selv lidt svært ved at se det, men der er omkring 1.000 visninger om måneden, stadig, så... Selvom jeg og mange andre ikke ser spændingen i mit liv, er der åbenbart nogen, der gør. Men lads os se på det. Den første kunstner, jeg sådan blev fan af, var Madonna, og jeg opdagede hendes fantastiske potentiale i omkring 1990, men jeg lytter ikke så meget til hendes musik længere. Hun laver udmærket musik, men hun opfører sig som en prostitueret. Ikke at der er noget galt med at være prostitueret, jeg synes bare ikke at man behøver at opføre sig som en i medierne. Efter Madonna, nærmest fra dag-til-dag, overtog Guns N' Roses hele min verden og jeg kunne kun tænkte på at høre Guns N' Roses. Det var i 1992. I 1994 kom Megadeth springende i mit fjls BIG TIME, og de var der hele tiden. Jeg hørte Megadeth døgnet rundt (bogstaveligt talt), I 1997 hoppede jeg på Type O Negative vognen, og året efter joinede Marilyn Manson min fest. Nu om dage ville jeg nok sige, at Type O Negative ligger nummer 1, Marilyn Manson nummer 2, Megadeth nummer 3, Lady Gaga nummer 4 og Within Temptation har faktisk vundet sig lidt ind og jeg hører det en del, og kan sagtens dele en 5-plads med D-A-D. Det klassiske danske rockband, som man ikke kan undgå at elske. Jeg ved ikke, om jeg på et tidspunkt har været FAN, men jeg har alle deres plader, og jeg har da også fået forvildet mig ind på saxo's hjemmeside og har købt Jesper Binzer's selvbio. Jeg har ikke fået den læst endnu. But Megadeth, right here, right now... OMG!

Min farmor har lige fortalt mig at hun hører stemmer. At der er stemmer ved hendes dør, og at hun rejser sig med sin rollator og går ud for at åbne, undervejs råber hun "Jeg er på vej", men når hun kommer derud er der ingen...? Er det almindeligt for demente mennesker? Det er det vel. Jeg må hellere sige det til min mor.

Well. Over and out for nu - hav en fortsat god pinse!

Skal vi male byen rød? Vi har farverne...

Hej. Jeg ved godt, at det her er så fjollet, og jeg er sådan lidt... sær oven i hovedet, men... Oh my freaking God hvor ser Kylie Jenner godt ud på dette billede!

Ja, okay, så disse to billeder, hvor hun holder... Er det Stormi, barnet hedder? Anyways - Kylies smil, og hendes fregner... Hun ser simpelthen så sød ud! SO ADORABLE! Hvorfor ser hun ikke sådan ud altid? Kylie - væk med makeuppen. Du ser tusinde gange bedre ud uden. Der er da måske nok lidt makeup, eller måske et filter af en art - jeg har ikke så stor forstand på det, men jeg synes bare at dette er det smukkeste smil jeg har set længe!

Hvilket minder mig om min egen lille "ny". Jeg er jo "tante", sådan set, og jeg er stadig i gang med mit projekt til min lille dejlige "baby girl". Hun er virkelig bare så smuk, altså, den smukkeste baby i verden må være Astrid - og kigger man på, at hendes navn betyder noget som "gudesmuk" eller "gudeskøn", så har min dejlige veninde og hendes mand valgt det helt rigtige navn! My God! Hun har de smukkeste, store brune øjne, mørkt, næsten sort hår og er sådan lidt mørk i huden - men hendes fra er fra Ghana, så det er jo ikke noget sært. Hun er faktisk nok samme farve som Stormi, vil jeg tro, og er ca. 1½ måned yngre. Jeg ved, at jeg aldrig kan give hende alt, hvad hun vil kunne komme til at ønske sig - men: jeg kæmper. Jeg har lige nu besluttet mig for, at jeg vil kæmpe så hårdt jeg kan for at komme i gang igen, og det går fint med mit projekt om at skrive en bog til hende. Jeg ved dog ikke, om jeg kan nå at blive færdig med den indenfor en måned. Hun skal døbes 16. juni, og jeg ville gerne have kunnet give hende den dér. Men måske er det i virkeligheden en "blessing in disguise", for så har jeg mere tid til at gøre den perfekt!

René har fået det bedre. Han er en hård banan. Er det ikke det, man siger? Det er det dummeste udtryk. Hvis en banan har ligget én dag for længe, smatter den ud bare man kigger forkert på den ud af øjenkrogen. Ligesom med "Ja, det er forfærdeligt med hende Bente. Hun springer altid over hvor gærdet er lavest". Ja??? Hvem fanden går ned langs et gærde og tænker "Uh! Her er det højest, her springer jeg over!" ALLE ville vælge (Whiskas) at springer over hvor gærdet er det er lavest, så man måske endda kan se hvad man lander i  på den anden side. Måske kan man endda bare træde henover. Det er vitterlig det dummeste udtryk. 

Jeg har endelig - ENDELIG - fundet en sang, som jeg har ledt efter som en gal. Jeg troede seriøst, at jeg aldrig ville finde den, men til sidst kom den til mig i en drøm. Ej, kan det passe at det var en Glam and Gore video, jeg så? Jeg ved det ikke. Men det var umuligt at finde ud af, hvad sangen hed, så jeg måtte jo lytte til, hvad fanden der blev sunget. Det er den nemmeste måde at finde en sang på. At lytte til omkvædet og så skrive dele af det ind i søgebaren på YouTube. Og jeg skrev "I could be dirty" fordi det havde jeg hørt, at der blev sunget. Og straks poppede der op, at andre havde søgt på "I could be dirty you could be dirty", og jeg klikkede på den. Og det VAR den! Den var lavet af Otis McDonald. Så jeg hoppede ind på Spotify i håb om at finde den derinde. Jeg skrev "Otis McDonald" ind, og al hans musik dukkede op - men den sang var der ikke, og jeg blev superskuffet. Men da jeg kom tilbage til YouTube, så jeg, at sangen hed "Behind These Closed Doors" - og da jeg så hoppede tilbage til Spotify, lå den mellem de mest afspillede sange. Super! Så nu skamlytter jeg den. I love it.

Min datter  har givet mig en buket hvide silketulipaner. De er superskønne. Hvide tulipaner er min yndlingsblomst, men katte kan sådan set ikke tåle tulipaner, så jeg kan ikke få tulipaner så længe vi har hende, og derfor synes jeg at det var en sød tanke at hendes far lige fandt på at hjælpe hende med at købe disse tulipaner. Jeg tager et billede af dem, når jeg har fået arrangeret dem i en vase, for jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gøre det - jeg har kun glasvaser, nemlig, og der skal jo ikke vand i... Jeg tror, at jeg sætter dem ned i vasen forsigtigt viklet ind (ved stilkene) i det mørkegrønne silkepapir, de ankom i.

Jeg har lavet denne:

Det er en liste over alle de utrolig mange flotte forskellige farver læbestifter, jeg har... Haha. Jeg vidste godt, at jeg var sådan lidt ensporet, men ... Jeg kunne ikke lade være med at grine en smule, da jeg så denne. Den nyeste er "Ruby Woo" fra MAC, som jeg er SUPERGLAD for. Jeg har fået den af min svigermor og Emma i fødselsdagsgave! Jeg har ønsket mig den længe, så det var superdejligt at få den.

Nå, men klokken er halv et, og jeg skal tidligt op i morgen, der skal ringes til ejendomsmesteren og lige følges op på den der ødelagte terrassedør. Det var mandag i sidste uge vi ringede dernede og sagde at den var revnet, og de kom herop samme dag, og siden har vi INTET hørt. Det kan ikke være rigtigt. Så nu vil jeg gå i seng, selvom jeg ikke er træt. Håbe, at jeg kan sove alligevel!

Når sindet overtages af bekymringer

Som nogen måske har opdaget, er jeg glad for Marilyn Manson. Jeg er også glad for Johnny Depp. Jeg synes at det er fedt for dem, at de har en bromance kørende. Men jeg synes efterhånden at Johnny har blandet sig nok i Marilyn Manson (som band), og jeg er træt af de mange sære videoer, hvor han optræder i. Johnny Depp har sit eget band, Hollywood Vampires, sammen med Alice Cooper og Joe Perry (guitarist fra Aerosmith). Kan de ikke bare køre deres eget show, og så lade min Marilyn Manson lave sine gode gamle videoer selv? DAMMIT!

Jeg er træt. Jeg har været træt hele dagen. Jeg trænger så meget til at sove, men jeg er nødt til at blive oppe.Det stinker så meget. PIS! Hvad skal det hele være til for? Jeg hader det her. Og René er syg. Han er faldet ned af trappen ude på opgangen og har fået et sår på skinnebenet, og han har fået feber her til aften. Han faldt i onsdags, faktisk på vej til lægen, så det var jo til meget godt held, men han har fået feber her til aften. En sårsygeplejerske var her i går og skiftede hans plaster. Hun kommer igen på mandag. Han er ved at nå 38 grader. Jeg er er ved at blive en smule bekymret.

Jeg havde så meget jeg ville skrive, men jeg kan ikke nu. Jeg har for meget på skuldrene lige nu, selvom jeg egentlig samtidig har forsøgt at "presse det væk" så jeg ikke har så meget...

Nå, men jeg må jo se at komme i gang eller noget. Jeg lever i hvert fald stadig, og René lever også stadig. I hvert fald lidt endnu, jeg er som sagt bekymret for ham.

Sikke dog en dejlig dag

Tja. Så er dagen kommet, hvor jeg er nået til min 38. fødselsdag. Det er sjovt som man glæder sig til sin fødselsdag stadigvæk, selvom man godt ved, at der ikke er hverken fest eller gaver. Man ved bare, at det er en ganske speciel dag - ens "egen" dag, om man vil.

Jeg har naturligvis fået en gave. Eller; "naturligvis" er ikke et ord, man automatisk kan sætte på, men jeg har købt en bluse til mig selv, som vi har aftalt er min fødselsdagsgave fra Emma. Virkelig flot, er den.

Awesome. Jeg har fået, af Emma og svigermor har jeg fået en ny MAC læbestift, i farven Ruby Woo. Jeg har bestilt den i dag først, dog, for jeg skulle lige have "gaven" overrakt først. Det hele kom sig af at de skulle i LIDL i dag, og jeg spurgte René om han kunne finde en læbestift dernede der mindede om den læbestift fra MAC. Det kunne de ikke, så de (René og hans mor) har åbenbart aftalt at så kunne Emma og Majbrit give mig den læbestift. Jeg glæder mig vildt meget! Den farve har den flotteste røde farve.

Det var en fødselsdag, hvor jeg simpelthen har fået flere lykønskninger end jeg nogensinde har fået på én dag. Jeg har fået to op til dagen, men på selve den 4., hvor jeg havde fødselsdag (ja, for det er over midnat nu, og derfor vil timestampet nu være lørdag d. 5 maj) startede sms'erne med at tikke ind klokken 06:35 fra min vejleder, 08:15 fra min svigermor, klokken 9:10 fra sygeplejersken, så skrev Katja at hun blev lidt forsinket, og mens jeg ventede, skrev min bror til mig. Da Katja kom, fortalte hun mig, at hun var rendt ind i en dame, der spurgte "Er det Astrid?" da hun kom gående, og fordi min vejleder vidste hvad tid Katja kom, var hun kommet forbi med en lille sød blomst til mig samt et kort, som hun bad Katja om at tage med op.  Jeg ringede til min mor for at ønske hende og min far tillykke med bryllupsdagen og lige opdatere hende om en splintret rude, som pludselig er opstået, uden vi har opdaget det, min farmor ringede, det var jeg klar over at hun ville gøre, fordi hun havde ringet til min min mor og bedt om mit telefonnummer (på trods af at hun spørger mig om det hver gang jeg ringer), og spurgte min mor om hun måtte ringe og sige tillykke, hvortil min mor svarede at det måtte hun selvfølgelig gerne. Hvilket er sandt. Min svigerinde ringede, så kom min svigermor, så skrev min far, til sidst, da klokken var ca. 19, kørte svigermor hjem, og jeg gik i seng og lagde mig til at se fjernsyn. Jeg stod op igen for lige at købe ind og bestille mad til Emma, og så at min penneveninde, som trofast har været tilstede siden jeg var 15 eller 16 år, havde skrevet tillykke på mailen. Jeg stod op fredag morgen klokken 5:45, og jeg har ikke taget en eneste lur. Jeg er ved at være ret træt, klokken er kvart i et om natten. 

Så jeg har haft travlt med at besvare alt muligt hele dagen, men det har været en god dag, og nu, hvor René er faldet i søvn, har en faktisk lyst til at blive oppe og nyde aftenstilheden lidt. Men jeg må hellere gå i seng alligevel.  Det var har været alletiders dag!