VELKOMMEN TIL MIN BLOG! Jeg har hørt at det er en døende kunstform, men jeg holder stædigt fast i den. Følg mig i min rejse! (Eller lad være, der er intet pres)
Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!
Jeg sad og tænkte over noget i går. Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg kom til at tænke på det, men det kom ind i min hjerne, og der blev det. Vi "kender" alle en seriemorder eller 2. Der er Charles Manson, som faktisk ikke var en seriemorder, Richard Ramirez (The Night Stalker), Edmund Kemper III (The Co-Ed Killer), Gary Ridgway (The Green River Killer), Dennis Nilsen og Dennis Rader (The BTK killer. BTK stod for "Bind. Torture. Kill").
Men når vi tænker på dem, hvad tænker vi så? Hvis man er fornuftig nok, ser man selvfølgelig ikke på dem som mennesker der er værd at glorificere eller løfte over os andre. Charles Manson havde sin "familie" som begik de mord, som Charles Manson beordrede. Det var sidst i 1960'erne. Richard Ramirez havde sin aktive periode i 1970'erne, samme med Edmund Kemper og Gary Ridgway. Dennis Nilsen hjemsøgte England i 1970-1980'erne, og Dennis Rader myrdede folk fra midt-1970'erne til start-1990'erne.
Charles Manson sørgede for at 4 mennesker døde. Richard Ramirez slog 14 mennesker ihjel, Edmund Kemper meldte sig selv efter 10 mennesker havde mistet livet, og han hjalp politiet med at fælde Gary Ridgway, som tilstod 71 mord, men er mistænkt for op imod 90. Han blev "kun" dømt for 49 af dem. Dennis Nilsen snuppede 12 liv i London, og Dennis Rader har 10 mord under vesten. Så de har i alt i hvert fald 95 mord på samvittigheden. 99, hvis vi tæller Charles Manson med.
Tør du at gætte på, hvor mange af disse mordere, der rent faktisk er døde nu? Halvdelen. 3 af dem er døde. Men det er ikke sådan, at de døde kort tid efter at være blevet snuppet eller noget. Richard Ramirez var den første til at sætte træskoene. Han døde i fængslet i 2013, 53 år gammel. Charles Manson faldt af hesten i 2017, 83 år gammel. Året efter, 2018, døde Dennis Nielsen, som 73-årig.
Dennis Rader sidder stadig i fængsel, han er 78 år gammel. Edmund Kemper er også stadig i fængsel, og han er oppe på 75 år. Gary Ridgway er hele 74 år. Når jeg tænker på, hvor meget man har hørt alle disse 6 navne om og om igen, og hvor meget skræk og rædsel de satte i folk, og så vide, at de rent faktisk stadig lever - i hvert fald halvdelen af dem? Der er sikkert (mange flere af de "gamle" som jeg ikke lige kan huske, men det betyder ikke, at de skal glemmes) der ikke er med på denne liste. Jeg synes bare at det er lidt voldsomt at tænke på. På en eller anden måde får det mig personligt til at føle mig ældre end jeg egentlig er. Disse mord er primært begået før jeg blev født, men mange af dem er begået efter. Men at disse mordere har siddet inde i så lang tid, og at de har levet så længe, og halvdelen stadig lever - det er voldsomt for mig at tænke på.
Der er i øvrigt ikke nogen yderligere mening bag dette indlæg. Jeg kom bare til at tænke på det, og jeg tænkte at jeg ville dele mine tanker med jer. Hav en god onsdag aften, eller hvilken dag det end må være, når du læser dette!
Ang. mit indlæg d. 11. maj, "Ville du være okay hvis det var dig?" (jeg mindes at det var det, jeg kaldte det indlæg), hvor jeg blandt andet snakkede om Cleopatra: Den Cleopatra, jeg snakker om, var Cleopatra VII og ikke Cleopatra VI. Undskyld misforståelsen.
Men dette indlæg kommer til at handle om noget af det jeg bedst kan lide: ord. For jeg er begyndt at lægge mærke til en masse ting, jeg ikke normalt har indset. Jeg var relativt gammel i forhold til hvad jeg burde være, da jeg i en lektion i dansk skulle læse op af "Gummi Tarzan", og jeg pludselig indså, at der stod "Galning". En person, som er gal/sindssyg/skør. Men jeg havde altid læst det som "glanning", og jeg brød ud i nervøs, skamfuld latter, og jeg kunne ikke stoppe igen. Et andet ord, jeg også sådan lidt var langsom om at opfatte, var det ord der sker for folk der kommer i den zone, der er midten af deres liv. Jeg troede at det hed "middelalderlig", indtil min daværende veninde, som var dygtig til det med sprog, sagde til mig, at det hedder "midaldrende". Vi grinte af det, fordi en middelalderlig person nok snarere ville være en som befandt sig i den historiske middelalder. En lærer korrigerede mig en dag, da jeg byttede om på "reagere"/"regere", og jeg har nok været oppe i starten af 20'erne, før jeg endelig indså at det faktisk ikke hedder "Jeg har turt bordet af", mine forældre har altid grint af det, fordi det ord ikke sådan rigtig... ja, findes i det danske sprog, men jeg fik selv afvænnet til sidst. Som med
Men mange andre end jeg har problemer med at udtale ord, eller måske bruge det rigtige ord. Hvor tit siger du "Jeg gik gemmen den dør derovre" selvom du godt, sådan dybest set ved, at det er "gennem"? Eller de to nærmest obligatoriske "Hångklæde" og "Himbær". Jeg siger ofte himbær, selvom jeg godt ved, at det hedder hindbær. "For eksempel" bliver ofte hakket i stykker og samlet forkert. Hvor mange kender du, der siger "Freksempel"? En del, sikkert. René gør det, min mentor gør det, og mange andre (det lyder som om jeg kender vildt mange mennesker, det gør jeg ikke, men - en stor del af de få mennesker jeg kender). Og har du nogensinde tænkt eller sagt "Sikke et spetakkel!" og ikke været klar over, at det hedder spektakel"?
Jeg bruger meget tid på YouTube. Jeg har lagt mærke til ting der også. Jeg kan godt se et par sko og sige "Det er sgu nogle flotte Nike sko" eller "Sikke nogle cool Adidas sko". Stort set alle andre end jeg og dem omkring mig, kalder dem for Niké. Med tryk på e'et til sidst, så det næsten lyder som "Naiki". Adidas har på samme måde trykket på i'et. Jeg lægger det mere på det første a. "A-ddidas". Det er sådan, jeg udtaler det. Men hvad med et andet brandnavn som "Porsche"? Nogle siger "Porsche", andre siger "Porscha". Når jeg hører den sidste version, tænker jeg - hvor kommer a' fra?
Mange, som snakker engelsk, bruger "aks" i stedet for "ask". "Liberry" er også rigtig udbredt i forhold til "library", som det rent faktisk hedder. Og noget, der går mig på (de andre ting går mig ikke på, men det gør dette), er at folk der snakker engelsk er holdt op med lave forskel på "women" og "woman". Nu siger de "woman" om alle. Det irriterer mig. Mia Maples på YouTube (fantastisk kanal) har i visse tilfælde en meget udpræget canadisk accent. Det gør, at hendes måde at sige "garage" på, gør at folk har kommenteret det, så når hun siger det nu, indsætter hun ordet hen over sine læber under redigering. Det er lidt synd.
Der er også mange, som især børn, der lytter til musik på sprog, de ikke kan forstå, får dejlige (og af og til sjove) udfald af. De første mange gange jeg høre Gorky Parks "Bang" (den kom fra deres album af samme navn, udkom i 1989, da jeg var 9 år. Bandet kom fra Sovjet Unionen), tænkte jeg "Hvad er det, de synger?!" Og pludselig en dag, da jeg sad og hørte radio, kom den! Og så hørte jeg hvad de sang! Første del af omkvædet lyder sådan her: "Bang! Zi da da da da! Tommy yes, let's build a fire!" Og det sang de i mange år. Indtil jeg lærte engelsk bedre, og fandt ud af, at "da" betyder "ja" på russisk". Så det, de synger, er "Bang! Say da da da da! Tell me yes and let's feed the fire!" (hvis du vil lytte til den, er der et link her). Jeg havde et problem med Linkin Park, da de udgav "New Divide", fordi jeg kunne sagtens høre, hvad Chester sang, jeg kunne sagtens forstå alle ord, og selv da jeg sad med teksten foran mig, kunne jeg ikke lade være med at ændre det til "new device", fordi nu om dage er det mere det, det handler om. Når jeg ser YouTube sammen med René, handler det ofte om new devices, og jeg kan ikke smide det fra mig, uanset hvor hårdt jeg prøver. Irriterende nok.
Men. Når alt kommer til alt, har vi nok alle sammen et eller flere ord, som vi siger, som enten er personligt eller egnsbestemt. Min mor, som kommer fra Vordingborg og sværger at det er derfra, siger f.eks. "Jeg skal lige have mine sko på". Men hvis det er andre former, så er det andre ting. "Jeg skal lige have mine sutskoer på". "Jeg skal lige have mine træskoer på". Min mor, hvis pigenavn er Pedersen, bryder sig ikke om at hedde Pedersen. Så hun har bestemt, at det er ligegyldigt om man udtaler det Pedersen eller Petersen, det er det samme navn. Jeg har prøvet at forklare hende, at det ikke er sådan, men hun er ikke enig. Det må hun selv om. Men hun er forkert på den. Men jeg kan godt høre på hendes snak, når den sidestilles med resten af hendes familie, at de snakker meget ens.
Jeg har også gode nyheder. I lørdags blev min bror gift med sin forlovede, og de havde et dejligt bryllup. Han sendte nogle billeder til mig. Han fortalte mig det torsdag, da han skrev tillykke med fødselsdagen, og jeg skrev bare tilbage at jeg håbede at de ville få en god dag. Eller sådan noget. Efter brylluppet glemte jeg at skrive, men jeg vidste at min nevø har fødselsdag dagen efter, så jeg brugte den chance for lige at spørge lidt ind til deres dejlige fest, og jeg fik hjerter og alt muligt tilbage. Det ligner ikke min bror. Overhovedet. Han må svæve på en lyserød sky. Ja, det var så i lørdags, d. 13. maj, og pludselig indså jeg, at grunden til at de havde flyttet det til den dag, nok er fordi min bror fylder 50 d. 13. juni. Mine forældre kunne ikke komme med, på grund af min mor. Hun kom først hjem søndag eftermiddag. Hun har vist nogle problemer med hjælpemidler og hjemmeplejen, men er i gang med at få løst det. Hun siger, at min far hjælper hende rigtig meget. Det er jeg glad for. Jeg burde skrive noget til ham. Faktisk, og sende det som et godt, gammeldags brev. Det kunne være sjovt for ham, tror jeg. Dem får han nok ikke så mange af længere. På den anden side er det fars dag om en måned eller sådan noget. Jeg lagde meget omtanke i min mors gave - jeg burde gøre det samme med min fars.
Forresten så jeg en YouTube kanal i går, "Nutty History", hvor emnet var Tudor England. "Professoren" snakkede om arsenik og alle de forskellige ting, det blev brugt i. Han forklarer endda, at Dronning Elizabeth I brugte arsenik i sin kosmetik, for at gøre hendes hud mere hvid. Hun døde før tid, fordi hun brugte arsenik. Okay. Men skal vi lige se på realiteterne her? I den tid, hvor Dronning Elizabeth I sad på tronen, var den makeup, der blev brugt til at opnå den hvide/blege farve, lavet af et mixtur af vand, eddike og bly. Det gik under navnet Venetian Rouge. Udover skader på huden, risikerede man hårtab, blyforgiftning og til sidst død. Denne video med Makeup artist Lisa Eldrige forklarer lidt om det, samt andre "tidsperioder"
men ønsker du en historisk makeup tutorial, kan du se denne video fra kanalen English Heritage
Nutty History videoen blev uploadet d. 4. maj, og du kan finde den her
Men nu er jeg den der er smuttet. Jeg skal nok se at få opdateret billeder og lister snart, så jeg kan anbefale nye ting, og indtil da - KEEP READING!
Okay... Se, jeg troede jeg vidste noget om Joseph Stalin. Jeg troede at jeg var dækket ind. Jeg var endda så selvsikker, at jeg rystede på hovedet, da jeg så en video på YouTube tidligere i denne uge, der hed "Evil people in history you have never learned about", og listen indeholdt både Hitler og Stalin. Men jeg er lige akkurat blevet færdig med at se del 1 ud af 2 af en deep dive om Joseph Stalin, fra Bailey Sarians podcast, "Dark History". Jeg sætter videoen ind her, så I kan se den, hvis I har lyst. Del 2 kommer i næste uge.
(Den varer ca. 1 time, og kan ses på YouTube hvis man vil have billeder med, og ellers kan hendes podcast findes der hvor man lytter til podcasts)
Jeg vidste ikke noget om alt dette. Jeg vidste nogle af tingene, men ikke ned i de detaljer, der bliver snakket om her. Det er et fantastisk stykke arbejde, der er lagt i det. En ting som Holodomor var en ting jeg aldrig havde hørt om før. Ting fra hans barndom, som jeg åbenbart ikke havde hæftet mig ved, eller simpelthen bare aldrig har kendt noget til... Jeg synes at det er så spændende (selvom det er et ufatteligt deprimerende og nedslående emne), og jeg glæder mig så meget til i næste uge. Jeg synes klart, at hvis du ikke kender så meget til Stalin, så bør du se denne udsendelse, og den næste, der kommer på... Det må være torsdag. Jeg kan kun anbefale det. Hendes YouTube kanal, som podcasten bliver vist på, sammen med hendes andre videoer, hedder "Bailey Sarian", og du kan eventuelt tjekke den ud lige her.
I just need to share this: Jeg har spist nogle sære ting i mit liv, og jeg er altid blevet anklaget for at være superkræsen, ikke mindst af René, som mener at man skal prøve alting mindst én ting, før man siger "nej tak". Jeg er mere typen, at hvis det ligner "et trafikuheld" (for at citere min far), så kan jeg ikke lide det. Jeg behøver ikke at smage det. Jeg ved det. Lige som jeg ved når "ting ikke skal blandes sammen, fordi de ikke hører sammen".
Men nu, hvor René har fået at vide at hans tal er værre, selvom hans nyrefunktion stadig er på 33%, har jeg kastet mig ud i at finde opskrifter. Jeg har fundet en kogebog på nettet, hvor jeg har snuppet nogle gode opskrifter fra. Og jeg er stolt af de ting, jeg har spist, for det er ting, jeg normalt ikke ville have spist. Det er også et stort arbejde at lave. Men det er okay, jeg kan godt lide at lave mad. De fleste dage, i hvert fald.
Men jeg har opdaget ting som køleskabsgrød og arme riddere, begge ting, jeg aldrig har spist før, men som faktisk smager fantastisk!
I dag har vi spist McD. Til morgenmad spiste vi havregryn med havredrik, jordbær og sukker, til frokost lavede jeg arme riddere (havde nogle æg, jeg var nødt til at få brugt), og jeg tænkte, at det kunne være lækkert med noget McD til aftensmad. Så vi bestilte McD, fordi vi ikke har bilen lige i øjeblikket, og buddet ankom - med milkshakes og intet andet. Så René skrev til firmaet, der havde bragt ud, og fik vores penge refunderet, og så lavede han en ny bestilling på de ting, der manglede. Imens stod milkshaksene i fryseren, og heldigvis tog det kun 20 minutter eller sådan noget, til buddet kom tilbage med maden. Det smager meget godt, engang imellem.
Jeg har ikke været på YouTube til så meget andet end musik i den senere tid, eller de der mennesker, der tager ud og tilbringer en nat et hjemsøgt sted og hyper hinanden helt op over ting som f.eks. lyde af knirkende gulve, edderkopper, og endda flagermus. De videoer er SÅ sjove, og jeg har det virkelig sjovt når jeg sidder og ser dem. Men ofte er det 1-2 timer pr video, man skal sætte af til dem. Det er alligevel noget. Men nu har jeg fået set det, jeg havde brug for, mit "bæger" for den slags er ligesom ved at være fyldt, og da jeg kom tilbage til det almindelige YouTube, var jeg voldsomt overrasket over, hvor mange nye videoer, der er kommet op fra sorte YouTubere der har opdaget af de ikke var de første (endda de eneste) slaver, og jeg har set ekstrem meget kritik af Netflix's "Cleopatra", som åbenbart har taget det valg, at Cleopatra var sort. Det, jeg især har lagt mærke til, er at det ikke er folk fra Grækenland og det område, hvor Cleopatra VI kom fra, som er vrede over at serien (som bliver præsenteret som en dokumentar) at hun er portrætteret som sort. Det er egyptere, der er virkelig vrede. Ikke så meget over at hun er sort - men over at deres historie bliver taget fra dem og gjort til noget, den ikke er. De ønsker at eje deres egen historie. Og når man tager i betragtning at stort set al gamle egyptiske "skatte", som f.eks. de forskellige mumier og hvad de havde fået med sig i døden, er blevet taget fra Egypten og placeret på museer andre steder i verden. Hvordan ville vi, som danskere, som en del af dem der hørte til "nordboerne", der troede på de nordiske guder, hvor der var vikinger - hvordan ville vi reagere, hvis andre stormede ind i vores land, i Sverige, Norge, Island, etc, og tog de forskellige vikingevåben og kunst fra den tidsalder og i stedet udstillede det på museer i Mexico, Asien eller i Tjetjenien? Vi ville blive ret sure, ikke?
Som barn voksede jeg op med "Den Lille Havfrue". Det er "min" Disney fim, det er den første jeg kan huske at jeg så, det er den, jeg bedst kan lide, og jeg ELSKEDE Ariels røde hår. Jeg var en af dem, der blev sure, da de valgte at lave den om. Men de har lavet den så meget om, at det ikke er "Den Lille Havfrue" længere. Havet, hun svømmer rundt i, er mørkt og dunkelt, og de har ændret sangtekster fordi de ikke passer til nutidens børn og unge. Men da jeg var i min Den Lille Havfrue periode, og fandt ud af, at jeg kunne tegne Tumle, tegnede jeg ham på alting. Men se lige. Se hvad han er blevet reduceret til.
This is not okay! Det føles lidt som om alting bare skal ødelægges. Hvorfor bliver de ved med at lave reboot på reboot, live action på live action og så mange mere? Findes der ikke nogen, som har en original idé i deres hoved længere? Det synes jeg er trist.
Og med det, ordner jeg min panters bakke og går i seng. Hav en dejlig fredag!
Så er hele min fødselsdags-haul i hus! Så lad mig straks kaste mig ud i det. Jeg fik dette af René:
Det er en lip tint fra Clarins, en lille krukke med shimmer dust i farven "silver" fra Nilens Jord, samt en MAC liquid eyeshadow. Og jeg kan roligt sige, at jeg er forelsket. I hvert fald i øjenskyggen.
Af mine forældre fik jeg dette:
("Retro Love palette" fra Beauty Bay)
("Dark Fantasy palette" fra Beauty Bay)
("Bright 2.0" fra Beauty Bay)
("Earthy" fra Beauty Bay)
(Cream Powder Eyeshadow "Brain Freeze" fra Jeffree Star Cosmetics)
(sæt med øjenskyggebørster fra Beauty Bay)
Så gav jeg mig selv denne gave:
Jeg synes at jeg har lyst til det, så jeg tænkte "What the fuck."
Af min svigermor har jeg fået dette:
Beauty sponges, i en fancy æske og med et "æggebæger" til når jeg skal vaske en af dem. Jeg fik også dette minikøleskab:
Der er ikke super meget plads. Men der er plads til det mest vigtige. Og kan man bede om meget mere, fra et køleskab til lidt under €42.00? På den øverste hylde har jeg mine læbeprodukter, der ikke kan tåle varme, og nederst har jeg en spray med vand og en spray med aloe vera, så når det bliver alt for varmt, er det rart at det står lige ved siden af mig. Køleskabet kan både varme og køle - men jeg kommer kun til at benytte kølesettingen.
Anyways - det var alt det, jeg fik i fødselsdagsgave! Jeg er meget begejstret, naturligvis, og jeg skal nok fortælle mere om, hvordan det går med køleskabet.
I dag er der flere slags nyheder. Jeg har lige set denne video med Judy D på YouTube
Den viser Judy og hendes bror, Rebal, rejse rundt og filme ting, de laver sammen. Jeg har selv en storebror. Vi er ikke vokset op sammen, fordi vi ikke deler mor. Vi har kun fælles far. Men jeg har aldrig været tæt knyttet til min bror. Jeg har altid været ærgret over det. Og jeg er det endnu mere, når jeg ser en video som denne. Men - i al respekt for, at han endelig, ca. et år efter hans kone smed ham ud, har han fortalt mig om sin nye forlovede, som han skal giftes med denne kommende lørdag. Han har endda sendt mig et billede af dem sammen. De er et godt par. Udseendemæssigt, i hvert fald - jeg kender intet til hende, ud over hendes navn og hvor mange børn hun har.
Min mor er faldet i dag. Hun har brækket sit ene ben. Lårbenet. Hun faldt ude i haven, og hun skulle opereres her til aften. Jeg har aftalt med min far, at jeg ringer til ham i morgen, når han har mere nyt. Men indtil videre har han fået at vide, at hun godt kan tage med til brylluppet på lørdag.
Bella er i gang med at lære at have "seletøj" på. Det er hun, fordi vi har en transporter, som René kan bære på maven (det er en rygtaske, men han har den altid på maven) med Bella i, når de skal til dyrlægen. Normalt har hun siddet under hans jakke, men her når det er så varmt, er det noget bedre, hvis hun kan stikke hovedet op og kigge. Stort set hele overdelen er lavet af net, men der er et lille "kighul" i toppen, der kan åbnes via en lynlås. Inden i transporttasken er der en slags sele med en krog. Den krog kan fæstnes det seleværk, jeg har købt. Der er en egentlig snor med, men hun skal ikke ud at gå tur. Bella kan ikke lide andre katte. Det fik vi at vide, da vi købte hende. Bella er en loner, en lonesome panther. Men det er utroligt, jeg elsker den lille sorte slyngel så utroligt meget - men når jeg tænker på Emma, dude... Those ninjas be cutting some onions!
I morgen skulle sidste del af min fødselsdagshaul ankomme, og jeg er SÅ spændt! Det bliver overdrevet vildt og luksus at have sådan en fætter stående! I'm loving it aleady! Jeg står tidligt op i morgen, så jeg er klar til at modtage min pakke, fordi den er sendt med PostNord, og de kommer altid før fanden får sko på.
Hvis du sidder og tænker, lige nu, "Hvad mon Rikke fik at spise til morgenmad i dag?", er jeg villig til at dele min oplevelse. Jeg har spist alle sammen. Men én bakke holder sjældent længe.
Jeg er gået i gang med at teste nye opskrifter til René, fordi hans tal er blevet værre siden han var på nefrologisk ambulatorium sidst. I går var første dag. Vi spiste kartofler med citron og timian, jeg havde bagt nogle rodfrugter og jeg havde stegt nogle marinerede plantebaserede kødstykker. I dag har vi fået hjemmelavet sandwiches med hjemmelavet hummus og igen: rodfrugterne, selvom de i dag var stegte. Så det er en lille smule besværligt at lave alt dette mad selv, og alle grøntsager skal skrælles, skæres i mindre skiver og koges i letsaltet vand i 3-4 minutter inden jeg kan tilberede dem. Jeg går ud fra, at det er et spørgsmål om tilvænning før jeg bare ser det som noget der bare følger med. Jeg har det meget hyggeligt når jeg bare sidder i køkkenet og skærer grøntsager og lytter til et eller andet. Maden i går var virkelig lækker - mine toasts i dag var lidt tørre, men til mit forsvar var det første gang, jeg havde lavet hummus. Og den var ikke dårlig, den var bare lidt tør. Jeg skal nok få styr på det. Jeg tror, at jeg i aften, dvs. snart, laver køleskabsgrød til i morgen. Til morgenmaden. Så kan René få et ekstra måltid mad, som jeg sikkert også laver i dag. Det er meget rart at den slags er fikset.
Nå. Ready for... Take off! See you later, alligator(s)!
Jeg vil lige, allerede nu, annoncere, at der d. 1. juni ikke kommer en boganmeldelse. Ikke fordi jeg tror at det vil være noget, som får jer ned med nakken - men jeg kan nu godt lide at høre bøger. Men lige for tiden er jeg mere musikorienteret. Jeg elsker musik. Jeg elsker Marilyn Mansons stemme. Når han synger (og ISÆR på stort set hele "We Are Chaos" albummet) føles det som om der er nogen, der forkæler min hjerne på en ganske særlig måde. Jeg hører stort set altid det samme musik. I hvert fald i øjeblikket. Jeg har ikke en særlig udstrakt smag. Eller; det har jeg, men de kunstnere, jeg lytter til, er de samme som jeg har lyttet til i årevis.Kun ganske få trænger igennem.
Men! Jeg har shoppet. Jeg elsker at shoppe, og jeg elsker at shoppe ting, som jeg teknisk set ikke absolut behøver, men som jeg gerne vil have. Hvem siger ikke, at det er okay at bruge 1.000 kroner på mig selv? Her, på onsdag, ankommer resten af de ting, jeg har købt. Der mangler kun de to ting. Så jeg har bestemt mig for, at jeg vil lægge billeder op af det, jeg har købt, på onsdag.
Jeg har allerede taget billeder af de ting, jeg har købt, som er kommet. Jeg har også taget supergode billeder af Panter-missen, og jeg synes at jeg vil dele et af dem med jer.
Er hun ikke sød? Se lige de øjne. Hun havde lige spist, da jeg tog dette billede, men ville ekstremt gerne have mere mad. Problemet med en kat, som lever som en labrador, er at vi er nødt til at rationere hendes mad. Hun får 8g mad om morgenen omkring 7-8, og hun får 8g igen omkring klokken 13. Så får hun 8g igen klokken 18, og når klokken er 22-23 stykker, får hun 20g, som er tilsat den medicin, hun får mod eksem. Hendes kost er sat efter skemaet bag på den pose, hun får. Der er 3 tabeller: en for undervægtige katte, en for normalvægtige og en for overvægtige. Lige nu vejer hun over 4kg. Hun vejer 4,6kg, hvilket tilsyneladende er 600g for meget, og dyrelægen har sagt at hun skal tabe sig. Så derfor er hun gået fra 51g i døgnet ned til 44g. Da vi fik hende var hun undervægtig. Men nu, hvor hun kan spise andet en Royal Canin Hypoallergenic til katte, får hun nogle andre godbidder. I starten gav vi hende almindelig mad som godbidder, men der er ingen tvivl om at hun er nemmere at få til at gøre ting, når det er de gode godbidder, der kommer som belønning.
Men det var lidt om Panteren. Mener at jeg tog billedet i går eller i dag. Ret sikker på i dag, men jeg er næsten aldrig 100% på noget. Nu er jeg dog sikker på, at jeg skal se at få skiftet hendes bakke og komme i seng!
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)