Det er en utilgivelig fejl og Avil er udødelig

Okay. Jeg er nødt til at få dette ud af mit system. Jeg så en video på YouTube i går, som hed "Explaining Courtney Love Lore", uploadet af Rae. Hun sagde på et tidspunkt dette: 

"She is seen with like, uhm, Pamela Anderson and Avril Lavigne, which is one of my favorite photos of all time." 

Okay, hun siger dette. Og viser denne collage med billeder af Courtney og Winona Ryder, Courtney og Drew Barrymore, Courtney og Paris Hilton, Courtney, Avril Lavigne og... Pamela Andeson?

Det, jeg har skrevet på billedet, er "Rae", og lige over pilen mod højre, står der "One of Rae's favorite photos of all time". Jeg er ret sikker på, at Pamela Anderson ikke er med på nogle af disse billeder. Og jeg er villig til at vædde en milliard kroner på, at Anna Nicole Smith er. Også selvom jeg ikke har en milliard kroner, og ikke engang tæt på en million. Jeg har faktisk ikke engang 100 kroner, fordi jeg har brugt alle mine penge. Men det billede er ikke af Pamela, Courtney og Avril, og hvis det "bare" var en fortalelse, så okay, men lige præcis i denne sag... Anna Nicole havde et ret tragisk liv, hvilket Pamela ikke har, selvom hun har haft et ret tumult liv. Men hun er ikke død, hun lever stadig og er glad og tilfreds med sin tilværelse. Anna Nicole er død. Avril er lidt af en særling. Da hun kom frem tilbage i 1999, var hun meget "tomboys-ish", hvor hun her de senere år er blevet mere feminin. Men se disse to billeder. Jeg har fundet to, der allerede var sat sammen, og dette var de mest tydelige, jeg kunne finde. Så de er lidt grynede, og det er jeg ked af.

Så, jeg ved ikke, om hun har fået lavet noget. Men i betragning af, at der er gået 17 år, er der stort set intet at se. Okay, man kan ikke se, at der er 17 år imellem disse billeder, what so ever. Måske er hun en af "dem". "Dem" being Nicolas Cage, Keanu Reeves og hvem der ellers er mistænkt for at have levet i flere hundrede år, fordi der eksisterer billeder fra 1800-tallet af mænd, som har virkelig mange træk tilfælles med mænd som f.eks. Cage og Reeves. 

Okay. Det er min rant for i dag. Det er søndag, ugens sidste dag, og jeg er træt. Virkelig træt. Men jeg skal ikke lave aftensmad i dag, for det har jeg allerede gjort! Yeah! Til gengæld kunne jeg godt bruge en lur, selvom jeg lige er vågnet fra en. Jeg er virkelig træt. Og René er syg. Jeg tror at han er forkølet eller har halsbetændelse. Hvis han smitter mig, så jeg ikke kan holde Astrids fødselsdag på lørdag, så kommer han over knæet. 

Håber at resten af din uge (dvs. søndag aften) bliver rigtig hyggelig. Tak fordi du læste med!

Man må have 1 kat eller 1 hund her. Ingen slanger

 Jeg ved ikke helt, hvad der sker. I de sidste... 20 år eller sådan noget, har jeg frygtet en ny verdenskrig. Og nu, hvor der er så meget snak om atomvåben, har det ikke været nemt. Men pludselig en nat vågnede jeg og var ikke længere bange. Jeg tænkte, at hvis der er nogen, der smider en atombombe noget sted i Danmark, så overlever jeg alligevel ikke. Så gik der nogle timer. Pludselig blinkede 2. Verdenskrig for mine øjne igen. Gas. Hvad nu, hvis 3. Verdenskrig ikke bliver nær så meget atomkrig som vi regner med, men mere en krig hvor vi bekæmper hinanden med biokemiske våben? Det skræmmer mig langt mere, og nu er jeg bange igen. 

Men apropos våben: Da René og jeg spiste aftensmad i går, så vi "Mr. & Mrs. Smith". Det er en af de mest sexede film, like, ever. Angelina er så utrolig smuk. Jeg har ikke set så meget til hende her på det seneste, men jeg ved at alt det med skilsmissen vist har taget ret hårdt på hende. Ikke desto mindre er hun stadig min yndlingsskuespillerinde. 

Jeg har set en del videoer med Frank her i går aftes. Frank er en slange. Jeg kan ikke huske, hvilken race, hun er, men hun er den bedste. Jeg finder hende på DankPods kanal på YouTube, eftersom det er hans slange. Hun er som regel med i slutningen af hans videoer, men han har lavet videoer dedikeret kun til hende. Hun er supersmuk. Jeg tror ikke, at jeg kunne have en slange. Jeg er ikke bange for dem, men de er ikke den slags dyr, jeg ville nyde at have. En slange er en slags hobby. Noget man kan se på, nyde, og en gang om dagen eller sådan noget, have noget social omgang med. Jeg har altid været et hundemenneske. Indtil jeg mødte Emma. Da jeg var en helt lille pige, havde vi et voliere i vores stue, fyldt med undulater, som jeg havde fået lov at navngive. Min allerførste undulat hed Fru Jensen. Efter min farmor. Det næste kæledyr jeg havde, var et marsvin, Mulle. Jeg fik Mulle af en dame, der spurgte mig, og jeg tog imod hende uden at spørge mine forældre først, og jeg vidste ikke, hvor hun boede henne. Jeg var 8 år gammel. Jeg ved vitterligt ikke hvor gammel Mulle var, da vi fik hende. Hun havde aldrig behov for dyrelægen. Så hun blev ikke undersøgt. Men jeg havde hende til jeg var 14 år gammel. Senere, samme år, fik jeg en hund. En golden retriever. Hendes navn var Dani. Kort for "Danielle", som var hendes stamtavlenavn. Damn. Jeg savner hende. Skægt, at jeg græd hver gang jeg så en golden retriever i 10 år efter hendes død i 2004. Og ved I, hvilken hunderace, der oftest bliver brugt i reklamer om produkter til hunde? Ja. Golden Retrievere. Og så fik René og jeg Emma. Eller rettere, vi tog hende, fordi hun ellers ville være blevet aflivet. Det fortjente hun ikke. Og i betragtning af, at hun var 8 år, da vi fik hende, og levede 8 år mere hos os, synes jeg at vi traf det rigtige valg. Emma blev aflivet samme dag, som Rusland invaderede Ukraine. René ville aldrig have en kat igen, og jeg var nødt til at have en. Så vi arbejdede på at finde en løsning, og jeg kiggede på den blå avis og andre steder. Jeg fandt Bella hos Sydhavsøernes Katte SOS. Hun var vitterligt smuk. Det er også derfor hun fik det navn. Også lidt et  kompromis, fordi René ville kalde hende "Belle" efter Belle i Skønheden & Udyret. Jeg ville oprindeligt have kaldt hende Shredder, fordi da vi var nede i Faxe for at møde hende, flåede hun Renés gummihandsker i stykker. Jeg sagde til ham, at hun har grønne/gule øje, så jeg ikke ville kalde hende for Belle, der i Skønheden & Udyret har brune øjne. Men Bella, som er perfekt, kunne vi blive enige om. Men vi kalder hende som regel alt muligt andet. Som f.eks. Hell's Bells, Hellspawn, Djævlemis, Ballademager, Ballademis, Smukke-Bella, Taco-Bella, Patti-LaBella, Pantermis, Ninjamis, Musepige, Missemussepige, Kattemis, Bells, Rotte, Den Lille, etc.

Bella kan godt lide at sove på eller i papkasser. Derfor har hun denne papkasse ved siden af min seng, som hun kan ligge på. Og det kan hun godt lide. Hun har en hængekøje imellem min og Renés seng, men i øjeblikket foretrækker hun denne kasse. Hvis altså hun ikke kan ligge oven på René, eller ligge i  hans seng, når han ikke er der. Hun er begyndt, når han ligger i sengen, at gå op til ham og lægge sit hoved på hans skulder, og så skifte mellem at se fjernsyn og kigge op på ham. Hun spinder meget, når hun ligger hos René. Hvilket er en af årsagerne til, at det er så mærkeligt at det er ham, hun angriber. Af og til, af grunde vi ikke kan finde ud af, kommer hun gående og bider ham i ansigtet. Det er som regel ikke hårdt. Men hvorfor, ikke? Hun bider også mig, men det er fordi vi leger vildt, og så er det min egen skyld. Og det er lidt som om at hun indser hvad hun har lavet lige så snart hun har bidt mig, for hun giver slip med det samme og vil nusses. Mon det er fordi jeg er madmoren? Jeg burde vide mere om katte på nuværende tidspunkt. Men hun sover ikke altid, når hun ligger på kasserne, som fylder vores hjem.

Her har hun fået øje på mig. Hun ser ekstremt stor ud her, men hun er altså ikke fed. Hun er lidt stor i det, men jeg mener at det var 500 gram hun skulle tabe sig. Det er derfor vi leger mere, og maden er blevet reguleret. Hun bliver 3 år den 1. april. YAY! Hvad mon hun har lyst til at lave? René bliver 48 den 5. april, og jeg har INGEN idé til, hvad jeg skal give ham. Måske skal jeg krybe til korset og bare spørge ham. 

Men: Klokken er nu 06:45, og jeg skal snart op. Jeg burde nok lige tage et par timer, så jeg måske ikke er så træt hele dagen. Jeg håber at I alle har en dejlig dag!

Marts-haul!

 Damn, jeg har købt mange ting i denne måned, og jeg har overskredet mit budget mange gange. Men René sagde at det var okay. Oprindeligt har jeg jo "kun" 500 kroner til mig selv pr. måned, ligesom René, men jeg behøvede  nogle ting, som han sagde jeg ikke skulle betale for selv. De ting, jeg selv har købt, er disse:

Denne kasket er merchandise fra et af de bands, jeg har været fan af længst. Og jeg har ikke rigtig noget med dem ellers. Så nu har jeg denne kasket. Nu siger jeg, at jeg ikke rigtig har andet med dem, men deres navn, som det ser ud på denne kasket, fik jeg faktisk tatoveret på min arm for ca. 20 år siden. Jeg elsker den tatovering stadigvæk. Jeg har også en anden tatovering.

Jeg har dette Type O Negative logo på min arm også. Dette wristband (som jeg dog ville kalde et sweatband), er et, jeg har ledt efter længe, bare med Megadeths logo på. Men nu fandt jeg det med Type O Negative, som jeg heller ikke har andet med. Det eneste merchandise fra bands, jeg har ud over disse to ting, er min Marilyn Manson beanie. Jeg har ledt efter et sweatband som dette fordi jeg ret ofte får ondt i mit højre håndled fordi jeg konstant sidder og laver noget. Skriver, tegner, syr... Det foregår alt sammen med den hånd, og det kan være virkelig svært at stoppe, når man er kommet godt ind i rytmen. Lige pludselig har man siddet og tegnet eller skrevet i 5 timer. 

Jeg købte også en cd. Det gør jeg ikke så tit længere. Men efter kun at have haft denne cd på Spotify siden den udkom i 2020, har jeg endelig taget springet og købt den.

Bandet er In This Moment, og albummet er "Mother". De har netop udsendt "Godmode", men den er jeg ikke helt sikker på, at jeg behøver i fysisk kopi. Men dette album er simpelthen fantastisk! Min absolutte yndlingssang er "Lay Me Down". Maria Brink, som er sangerinden i dette fantastiske band, har den mest unikke stemme, jeg nogensinde har hørt, og hun er samtidig smuk som dagen er lang. Disse 3 ting er købt (sammen med 3 film, jeg købte til René) hos www.imusic.com.

Andre ting, jeg har købt, er joggingbukser. Jeg havde efterhånden ikke særlig mange par bukser tilbage (1 par, plus et par natbukser jeg selv har syet), og jeg ledte lidt på nettet og faldt over siden Motley Denim, hvor jeg fandt joggingbukser som var i den størrelse jeg ønskede, og som havde pæne farver. Jeg købte 2 par. Det ene par var dette

Motley Denim Berlin i Dark Khaki. Jeg elsker de "snører" eller bindebånd, der er i. Normalt er det altid sådan nogle irriterende runde nogle, der bliver væk i løbegangen. Men disse joggingbukser er virkelig fantastisk kvalitet. Der er syet en gylp på dem, som man kan se der hvor mine fingre er, men den er ikke funktionel. Den er bare en del af buksernes søm, der er ingen mulighed for at hive sin tisser ud, hvis man havde en. Der er også ribkant ved anklerne, hvilket jeg ikke er vant til, men har fundet ud af, at jeg er utrolig glad for. Det andet par, jeg købte, er sorte. Selvom de har samme størrelse, kan jeg næsten sværge, at det ikke er korrekt, fordi de sorte virker meget (og jeg mener virkelig meget) større end de grønne - men det er okay. I'll manage. Bukserne kostede 399 pr styk, og der var 99 kroner i forsendelse. 

Matas, som har en kundeklub ("clubmatas" eller sådan noget, og som jeg er med i så jeg kan få gratis fragt og 3 gange så mange points ved hvert køb) tilbød mig en hudtest, for at finde ud af, hvilken slags hudpleje min hud har brug for. Jeg tænkte "Hvorfor ikke" og gik i gang med at besvare spørgsmålene. Til sidst skulle jeg uploade et billede af mig selv. Og i stedet for at vælge et, som var taget for nyligt, valgte jeg at tage et, som var helt nyt. Jeg satte mig bare op (klokken var 3 om natten, jeg var gået i seng, vi lå og så fjernsyn), og selvom lyset var tændt, var der mystiske skygger på mit ansigt, det lignede at jeg havde blå mærker på begge kindben og at mit hår var superfedtet. Det var et katastrofalt billede. Men jeg fortrød det først bagefter. Da jeg ikke kunne tage det om. Men som man siger: "NO REGERTS". Jeg elsker det. No Regerts. It's a classic.

Et par dage efter fik jeg svar. Og ud fra de ting, jeg havde oplyst, rådede de mig til at investere i disse 4 produkter. Faktisk var der også en Biotherm dagcreme, men jeg bruger normalt ikke creme, og derfor mente jeg ikke, at det ville være en god idé at kaste mig ud i at bruge creme 2 gange i døgnet, og jeg ville hellere have de egenskaber, som den creme, jeg købte, har. Det er egentlig bare en fugtighedscreme, men jeg blev anbefalet at bruge den som natcreme. Det er meningen, at jeg skal bruge dem i denne orden. Først skal jeg vaske mit ansigt med face wash'en, derefter aftørre det med face tonic'en, så putte hyaluronic serummet på, for at afslutte med cremen, og det er 1-2 gange dagligt. Jeg har en del Australian Bodycare produkter i forvejen. Jeg elsker duften af tea tree oil. Men disse er købt i Matas. Jeg bruger dem kun om aftenen. Dette skyldes, at jeg slider mine hennafregner af med lynets hast når jeg bruger disse produkter, og det trods alt tager mig en hel dag at lave nye. Jeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan have foundation på, selvom jeg har de fregner, de går fint igennem. Men når jeg har foundation på, føler jeg, at det er bedst lige at gå over huden med en rensemælk først. Jeg bruger den, jeg havde i forvejen. Så jeg starter med at fjerne øjenmakeup med en almindelig øjenmakeupfjerner. Lige nu bruger jeg Nivea Double Effect Waterproof Eye-makeup Remover. Så hopper jeg over til min Lumene Herkkä Soothing Cleansing Milk. Når jeg har fjernet den, kaster jeg mig ud i min nye hudplejeserie. Og min hud er faktisk blevet væsentlig mere behagelig at "have på". Så jeg føler at de penge, jeg måtte bruge her, var godt brugt. 

Jeg købte denne hårkur samtidig, hos Matas, da mit hår stadig er kruset som afhang mit liv af det.

Det er en hårkur, der skal sidde i vådt hår i 3 minutter. Den er af mærket Aussie, og den hedder egentlig, som jeg forstår det "SOS". Jeg har prøvet den 2 gange indtil videre, og mit hår har umiddelbart ikke haft den helt store forandring. Jeg supplerer med Schwarzkopf Gliss Hair Repair Daily Oil-Elixir, men mit hår er åbenbart ekstremt "fried" i spidserne. Og jeg forstår det ikke, for jeg fik klippet spidserne af for mange måneder siden. Det var helt tilbage i august. Men okay; det har været ekstremt sært i mange år efterhånden. 

Jeg købte også disse hårklemmer fra Senze hos Matas, men det var ikke samtidig med de andre ting.

Den mørkegrønne er blank og glat, og den lysegrønne er mat og har en sådan lidt gummiagtig overflade. Jeg kan ikke huske, hvad de kostede, men det var vist i omegnen af 50 kroner. 

I Superbrugsen fandt jeg denne krystallampe, som jeg syntes så cool ud.

Der er en fjernbetjening med, så man kan tænde og slukke den, indstille farven, man gerne vil have, på hvilken måde, man gerne vil have at den skal lyse også videre. Jeg tænkte at det ville være interessant at have den stående på vores spisebord. Og den er faktisk ret hyggelig.

Dette er den højeste lysstyrke af 3, og farven, der er valgt, er hvid. Men den er super smuk at se på, og det er hyggeligt at sidde og spise i lyset fra den. Også selvom fjernsynet er lige bagved, og selvom der også er en ret skarp lampe i rummet. Men den styrer jeg fra min telefon, og den er programmeret til 2 forskellige settings: lav og høj. Vi har altid høj mens vi spiser, og lav når vi laver andre ting. Men nu er det bare lidt ekstra hyggeligt med denne lille, smarte genopladelige lampe. Den kostede 69 kroner.

Så... Hvor mange penge har jeg brugt i alt? Hvis vi siger at jeg personligt har betalt alting? Lige omkring 2.000 kroner. Jeg har sådan set allerede købt alle de ting, jeg har (havde) råd til i april, men det er der en grund til, som vi venter med at afsløre til april! Det kan dog godt være, at jeg bliver nødt til at rykke om på nogle af disse episoder, da en af de ting, jeg har betalt i april, er min Goodiebox Crush, og den først bliver leveret sidst på måneden, = jeg har den ikke hjemme allerede den 15. april. 

Men tak fordi du kiggede med - måske er der nogle af disse ting, du kunne tænke dig at købe selv? Jeg kan varmt anbefale alt. Men jeg køber nok en anden hårkur næste gang. 

På næste fredag kan du læse næste del i serien om Married Life For Mere Mortals. Det bliver så den 22. marts. Der har min kusine fødselsdag. Jeg ville ønske at vi stadig havde kontakt. Men det er lang tid siden jeg sidst har snakket, eller bare skrevet til hende. Jeg savner hende. Oh well. Læs med hvis du har lyst, jeg regner med, at det bliver en af dem, der skiller sig ud!

Jeg slog min far ihjel

 Jeg vågnede fra en ret voldsom drøm tidligere. Kunne ikke falde i søvn igen. Jeg drømte at min mor havde taget et job som støtteperson for børn i et krigshærget land. Jeg valgte at tage ned til hende, og tilbringe nogle måneder sammen med hende. Vi tog hjem sammen, og jeg stod op så jeg kunne tage min eksamen fra 10. klasse. Min far syntes at det var fedt at vi endelig var kommet hjem. Min mor og jeg overvejede at tage afsted igen. En morgen vågnede jeg til lyden af min far, som tæskede min mor. Jeg slog ham ihjel. Og så tog vi afsted til det land, vi havde snakket om at tage afsted til... I know, right? Ret voldsom drøm. Så nu har jeg da brugt lidt tid på at lægge makeup, og klokken er stadig kun 4 om morgenen. Chancen for, at jeg går i seng igen er ret høj. Men jeg skal sådan set op ved 7-tiden, så enten skal jeg i seng NU, ellers skal jeg i seng senere i eftermiddag. Jeg tror jeg går i seng nu. Jeg vil bare gerne lige høre denne sang

med Ten Second Songs. Det er "Black No. 1", "in the style of The Silent Knife". Jeg er helt vild med den. Også "Dark Horse" af Katy Perry, som er er lavet "in the style of Type O Negative". Faktisk også "Heathens" af Twenty One Pilots (in the style of Type O Negative). 

Haha! Op klokken 7. Jeg stod op klokken 12, efter René havde forsøgt at vække mig flere gange. Jeg overvejer at notere hvor meget jeg sover. For selvom jeg tror at jeg sover en helvedes masse, så tror jeg faktisk ikke, at det er så slemt. Det er bare den forkerte tid på døgnet. 

Men jeg fik alle de ting, jeg havde bestilt til Astrids fødselsdag, de kom i dag, ca. 45 minutter efter jeg stod op. Det bliver så superfedt. Jeg ville gerne have lavet en rød løber, men jeg er bange for, at Bella æder den, fordi hun æder alting. 

Og så... flere dage senere, og jeg nåede aldrig at blive færdig med mit indlæg. Det var lidt som om det bare blev ... glemt. Men fordi det er den 15. i morgen, og jeg skal uploade min marts-haul, er jeg nødt til bare at få smækket dette indlæg ud. Det er sådan set ikke fordi jeg behøver at gøre det, men nu har jeg skrevet dette, og hvorfor bare slette det?

Hav en god torsdag aften!

Married Life For Mere Mortals #03

Så når man startede sit ægteskab med at fortsætte hvor man dybest set kom fra før der blev sat ord på, hvad man betyder for hinanden, kan det godt være svært håndtere, når man bliver ældre og ens sygdomme begynder at tære på en, så den medicin man får, skal sættes op, og det kan være svært at finde lysten til at have et seksuelt samliv. Jeg har stort set aldrig lyst til sex. Jeg har stort set altid lyst til at tage en lur. René har stort set aldrig lyst til sex, og han har også lyst til bare at sove, men kan ikke, og har taget sovepiller i snart 15 år. En gang imellem får vi da lige en gnist, men det bliver ikke til noget. Og det er okay. For selvom vi engang havde sex 5 gange om dagen hver dag i flere år, har vi indset, at det behøver vi ikke. Det er ikke alle, der har lyst til at leve i et ægteskab, hvor sex ikke er på programmet. Man hører også meget om at man skal passe sammen fysisk. At det er ekstremt vigtigt i et forhold at passe sammen fysisk. Det er jeg ikke så sikker på længere. René og jeg er naturligvis "venner", men vores forhold er også romantisk. Vi foretager os ting, som vi mener er romantiske, og dem hygger vi os med. Det er nok for os. Efter 16 år, siger René stadig til mig hver dag (næsten, han glemmer det af og til) at han elsker mig. Nogle gange hvisker han det, fordi han tror jeg sover, og han har indset at han ikke har fået sagt det. Jeg er dårlig til at sige det til ham, jeg siger bare at jeg også elsker ham. Jeg burde gøre det oftere - men jeg glemmer det. Mit kærlighedssprog er gaver. Jeg elsker at lave ting til René, eller at købe ting, jeg ved han gerne vil have. Jeg er også god til at købe film, han elsker, selvom vi allerede har dem, og jeg bare slet ikke var klar over det. Film vi nu har 2 kopier af: A Nightmare Before Christmas, Warriors, Candyman og Scream 4. What an odd thing to do. René lægger altid stor energi i at finde det helt rigtige til mig. Det er ikke altid, jeg ved hvad han har tænkt sig at købe, og så får jeg et eller andet, som jeg først tænker "hvad skal jeg med den", men senere bliver ekstremt glad for. 

René og jeg kender også hinanden godt, efterhånden, selvom der er ting, som vi har svært ved. Jeg ser ikke René som  handicappet, selvom han faktisk er det, og han kan ikke forstå de simpleste ting ved mine sygdomme. Men et eller andet sted; selvom vi ofte bliver uvenner over en misforståelse, så burde vi vel kende hinanden godt nok nu, så det ikke sker? Men når René har kraftigt nedsat hørelse på begge ører, og rent faktisk har høreapparater, men ikke bruger dem, ser jeg dem ikke. Og jeg er kendt for at snakke ret lavt og mumle en del. Ikke kendt som i "SUPERSTAR!" men mere sådan... "Oh, no, not her again. Speak UP girlfriend!". René lider også af ekstremt dårlig ryg, og jeg ser det normalt ikke, selvom jeg vitterligt ikke glemmer det. Hver søndag sidder jeg og hælder alle hans piller op. Han er jo også nyresyg. Hans læge  på nefrologisk skoldede mig i telefonen, fordi hun sagde at jeg havde givet ham 3 piller for lidt hver dag. Hun sagde at jeg ikke kunne håndtere at hælde medicin op. Og jeg vidste at jeg havde retten på min side, men jeg kunne ikke finde det papir, hvor det stod på. Senere, efter han kom hjem, fandt jeg det. Og jeg havde ret. Jeg havde siddet og sagt undskyld og spillet dum og uvidende, endda inkompetent - og jeg har styr på de fucking piller. Han får 2 Fentanylplastre på hver 2. dag efter aftale med lægen (normalt skal de skiftes hver 3. dag), og de er på 50mikrogram/timen. Jeg skifter hans skide plastre hver anden dag. Han skal have skiftet dem i dag. Min egen medicin kan jeg også sagtens tage mig af. Det her er noget PIS. Og jeg ved godt, at René synes at det  kunne være fint hvis en sygeplejerske hældte vores medicin op, fordi det ville være nemmere for mig. Men jeg kan godt lide at sidde og rode med det søndag aften. Det er et ritual. Af og til når jeg det ikke af forskellige årsager, og så gør jeg det som det første mandag morgen. 

Men hvis jeg ikke snakker  højt, tydeligt og direkte ind i hans ansigt, kan han ikke høre hvad jeg siger, og det gør ham arrig - især hvis han skal sige "hva'?" 2-3 gange. Han siger at det gør han 25 gange om dagen. Han kan finde på at sige til mig at det er noget, jeg gør med vilje for at irritere ham. Og der er perioder, hvor han ikke forstår, at når han siger ting til mig, som normalt ikke er svære at fatte - så kan det være svært for mig at forstå, fordi jeg har perioder, hvor jeg tager alting bogstaveligt. Down to the most basic. Hvis han siger til mig "man kan ikke kalde en skovl for en spade", begynder jeg på en lang forklaring der har til formål at få ham til at forstå, at naturligvis kan man ikke det, fordi en skovl er ikke det samme som en spade, og de bliver brugt til forskellige ting. Det kan godt gøre ham sur, når jeg er fatsvag og ikke forstår alle de ting, han gerne vil forklare mig, og jeg sidder bare der med åben mund og polypper og forstår intet. René kan ikke fornemme, at når jeg har det sådan, er det fordi jeg er psykotisk, og så hjælper det ikke at blive sur og snerre eller direkte råbe ad mig. 

Jeg vil tro, at hvis vi begge to gik på arbejde (dvs. ikke havde nogle sygdomme der hindrede os deri), ville vores forhold være lidt nemmere. Det er svært at bo sammen i en 2-værelses lejlighed 24/7 hver dag i over 16 år. De eneste tidspunkter, hvor vi ikke har sovet sammen, har været når René eller jeg har været indlagt på hospitalet. Og jeg vil tro, at alle de gange sammenlagt løber op i maks  3-4 uger. Men 1 måned ud af alle de år... Det er heller ikke meget. 

René læser ikke denne blog. Han læser ikke de ting, jeg skriver herinde, medmindre jeg specifikt beder ham om det. Og af og til er det rart at kunne snakke frit fra leveren uden at nogen jeg kender personligt (hvad jeg ved af) tager skade heraf. Men en ting er i hvert fald sikkert: jeg elsker René ekstremt højt, og selvom vi har vores forskelligheder (vi er nok mere forskellige end ens), så er det bare dejligt at vågne op og se René ligge og sove ved siden af mig. Eller se hvordan han agerer omkring Bella, og hvordan de ligger og nusser om natten. 

Tak fordi du læste med. Næste fastsatte serie, bliver min haul-serie, som kommer næste fredag, og der er nogle spændende ting med! Hvis du bare gerne vil læse videre her på Married Life For Mere Mortals, kommer #04 op fredag d. 22. marts 2024.

Denne serie hedder vist origialt ikke noget med "Avatar"

 Yes! Vi har set Fubar i for lang tid. Den har været god, men... Well, den var faktisk rigtig god, bortset fra, at jeg fandt det svært at håndtere (jeg ved ikke hvorfor) at de havde valgt at Arnold skulle være en karakter fra Østrig, og så gav ham navnet "Luke". Det passer bare ikke ind i min verden. Hvem fanden i Østrig hedder Luke? Lukas, måske, eller noget derhen af. Men ikke "Luke", det er så udpræget engelsk, og han er fra Østrig. Nope. Men så fandt vi denne serie.

"Avatar - Den sidste luftbetvinger". Lige nu er der kun 1 sæson med 8 afsnit, og hvert afsnit varer ca. 1 time. Og en af de ting, jeg sådan lidt finder svært at håndtere er, at den tydeligt har et vist "geografisk område" den foregår i, men at der stort set ikke er nogle asiater med. I hvert fald ikke i forhold til dem der ikke er asiater. Der er flest asiater i The Firenation. Men i de andre lande - not så much. Ofte er det skuespillere af etnisk herkomst, så de har amerikanske/asiatiske rødder. Men serien er FANTASTISK. Den er lavet til børn. Men det skulle man ikke tro. Den fungerer fuldt ud for mig, jeg synes at det er noget af det bedste, jeg har set længe, og hvis du har Netflix, så se den. Jeg vil sige: hvis de ikke laver en sæson 2, er det yderst  kriminelt. Den stoppede på et meget kritisk tidspunkt. Men jeg ELSKER den. Det kom bag på mig. Lige som "Warrior Nun". Den bør I også tjekke ud. 

Jeg bør lave en ny opdatering til Netflix shows. Hav en smuk uge!

Hov! Jeg har lige noget, jeg skal have rettet: ham gutten med det terrarium jeg kaldte Vivarium - det hedder det ikke, det hedder Pantdora (ja, med "t" - for "ant", går jeg ud fra, eftersom hans kanal startede med myrer og de stadig er en stor del af den). 2 dyr stak af, da dørene stod åbne ved min sidste rapportering. Den ene var en frø, Kermit, og den anden var den fuldvoksne huntsman edderkop, Lady Death Strike. Men han fandt begge dyr igen. Kermit sad på glasset til Pantdora og ville gerne hjem til sine venner, og Lady Death Strike fandt han midt på sit stuegulv. Men da han satte hende ind i Pantdora, gik der ikke lang tid før hun fik en ægpose som var ret stor. Han sagde tidligere at han var vant til at huntsmen edderkopper vandrede ind i hans hus, og jeg sidder virkelig og tænker "er det den rigtige edderkop, han har fanget?" Men han er tilfreds, så... Det lader ikke til, at andre dyr slap  ud. Og overvågningsvideo viser, han det var hans hund der åbnede dørene. De holdtes fast med en magnet. Men den var blevet lidt sløv med tiden, så da hunden hoppede op for at kigge ind, trykkede den på dørene, der derfor åbnede. Så nu er der en lås på. Just in case.

DE POPPEDE BARE AF???

 OH NO! This world is just... Jeg har en ven, ikke, jeg har snakket om ham før. Men i dag har han fuldstændig tabt sine marmorkugler, og jeg kan ikke håndtere det længere. Jeg var nødt til at skrige til mig selv "WE ARE ON A BREAK!" og skrive det pænt til ham i en sms. Jeg magtede ham ikke længere. 

Og Renés nevø har - havde - en edderop. Det var en, han købte som unge i 2017, jeg ved ikke hvilken art det var, men det var en af fugleedderkop/tarantel-arterne. Den er død nu. "Hvorfor døde den, Rikke?" You are never going to believe this, jeg har kunne finde ZERO informationer om dette fænomen på internettet. Den smed benene og lagde sig til at dø. WTF? Det var i sidste uge, jeg fik dette at vide, men jeg har ikke kunne lægge det fra mig. Det er så interessant. Hvorfor ville den gøre det? Hvis du, by any chance, ved noget om den slags, kan du så ikke fortælle mig mere? Jeg har aldrig set hans edderkop, fordi jeg er bange for den, men René har. Og jeg har fundet ud af, at de som regel bliver op til 15 år gamle, og at de af og til smider et ben, hvis det f.eks. kommer i klemme, men at der vokser et nyt ud. Men denne edderkop smed alle 8 ben, uden ben kan den ikke spise, og den ... Døde? WTF?

Apropos edderkopper, så følger jeg naturligvis med i YouTubekanalen AntsCanada. Her er der en gut, der har et terrarium på 1.000 gallons (ca. 3.785L). Her har han alt fra myrer, fisk, krabber, øgler, frøer, en green reaper, en "scary spider" og meget andet. I forrige uge satte han 400+ huntsmen edderkopper løs inde i det terrarium. Det hedder i øvrigt "Vivarium", og det fungerer som sit helt eget økosystem. I søndags var han kommet så langt, at det var på tide at sætte moren til de 400+ huntsmen edderkopper derind. Hun hedder Lady Death Strike. Det er en australsk art, og den er ret stor. Ikke gigantisk, men ret stor. Så han satte den lille plasticcontainer ind i The Vivarium, åbnede den og lukkede dørene til sit  terrarium igen. Så gik han i seng, og da han vendte tilbage morgenen efter, stod begge de kæmpe døre til The Vivarium åbne. Som i VIDT ÅBNE. Og lige siden i søndags har jeg bare båret rundt på angst. Kommer der en video på søndag, eller er han død? Teknisk set bør han selv, i sit hjem, have modgift til disse giftige edderkopper liggende, så han kan tage det med, hvis det ender med at han skal på hospitalet. For et tilfældigt hospital i Canada har ikke modgift til gift fra en huntsman edderkop, det nægter jeg at tro på. Så kommer der en video på søndag, har han fundet noget hvor der ikke skulle været noget, er alt okay, eller bor han midlertidigt på hotel, og starter forfra med sit megaprojekt?

Jeg ser også, igen: naturligvis, meget materiale om dinosaurer. Og det er faldet mig ind, at jeg på mange måder er som en tyrannosaurus rex. Men den mest primære og tydelige årsag er, at når jeg står op, uden noget i hænderne, har jeg mine arme i samme T-Rex position. Næsten. Lige ned, bukket i albuerne, underarmene frem, og hænderne hængende ned med håndryggene udad. Er det ikke det mest mærkelige? At rende rundt og ligne en T-Rex?

Kattevideoer - altså dem om de store katte - ser jeg også meget. Men jeg kan sgu ikke finde ud af, hvad forskellen mellem en puma, en cougar og en mountainlion er. Jeg har kigget på dem, og jeg synes de ligner det samme dyr. Men er det vitterligt den samme kat med 3 forskellige navne? Eller er der rent faktisk tale om 3 forskellige katte? Jeg burde finde ud af det.

DO WE ALL REMEMBER HOW WE LAUGHED OF RELIEF WHEN WE FOUND OUT THAT THIS FACEBOOK POST WAS A HOAX? 

Lad os lige vænne tilbage til Kina et øjeblik. Uh, ah, just a little bit, uh, ah, a little bit more! (thank you Gina G.) Jeg så en video i går med Laowhy86, som kunne berette om såkaldte "death vans" i Kina. Vidste du, at de har den slags? De kører rundt i disse biler og henretter folk.

En af disse death vans er 7-8 meter lang og 1,7 meter bred. Vinduerne i dem er dækket med gardiner. Hvis man kigger ind i en af disse death vans, vil man se dette:

De henretter dig med gift. Du får 4 injektioner. Den første er bare natriumklorid. Det er for at tjekke om alt er i orden. Så får du natrium thiopental. Derefter pancuroniumbromid, og til sidst, kaliumchlorid. Så snart dit EEG viser at du er død, bliver du bragt til det man på engelsk kalder et "funeral home". De har dog også vogne til kremation. Så du kan blive kremeret "on the go" for den travle sjæl. 

Men hvor mange penge koster denne death van at have kørende pr år, tænker du måske? Det koster omkring USD $90,000.00. Okay, men kan det betale sig? Hvor mange mennesker bliver der henrettet i Kina på årlig basis?

Okay. Alright. 8.000 kinesere bliver henrettet årligt i Kina hvert  år, af den kinesiske regering. Men det er vel ingenting i forhold til alle de andre lande med dødsstraf? Iran, Somalien, Saudi Arabien...

Okay, så Kina alene henretter flere mennesker end alle de andre lande der har dødsstraf tilsammen? DAMN. Jamen, så er det vel billigere. Det bliver ikke rart for os, der kommer til at ligge under kinesisk herredømme, når deres hær sætter ind og resten af verden ikke er parate. De er ude på noget derovre, man kan lugte det hele vejen her hvor jeg sidder. 

Jeg tror, at det bedste at gøre for mig, lige nu, er at holde en pause og gå i seng igen. Jeg stod tidligt op fordi jeg tænkte at jeg nok kunne holde mig vågen. Det kan jeg sikkert også - men klokken er halv fem, og jeg skal holde til minimum klokken 9. Så SAYONARA, BIT... My fellow wordlings! (hvorfor lyder sayonara bitches bare så godt?)