Jeg ved ikke helt, hvad der sker. I de sidste... 20 år eller sådan noget, har jeg frygtet en ny verdenskrig. Og nu, hvor der er så meget snak om atomvåben, har det ikke været nemt. Men pludselig en nat vågnede jeg og var ikke længere bange. Jeg tænkte, at hvis der er nogen, der smider en atombombe noget sted i Danmark, så overlever jeg alligevel ikke. Så gik der nogle timer. Pludselig blinkede 2. Verdenskrig for mine øjne igen. Gas. Hvad nu, hvis 3. Verdenskrig ikke bliver nær så meget atomkrig som vi regner med, men mere en krig hvor vi bekæmper hinanden med biokemiske våben? Det skræmmer mig langt mere, og nu er jeg bange igen.
Men apropos våben: Da René og jeg spiste aftensmad i går, så vi "Mr. & Mrs. Smith". Det er en af de mest sexede film, like, ever. Angelina er så utrolig smuk. Jeg har ikke set så meget til hende her på det seneste, men jeg ved at alt det med skilsmissen vist har taget ret hårdt på hende. Ikke desto mindre er hun stadig min yndlingsskuespillerinde.
Jeg har set en del videoer med Frank her i går aftes. Frank er en slange. Jeg kan ikke huske, hvilken race, hun er, men hun er den bedste. Jeg finder hende på DankPods kanal på YouTube, eftersom det er hans slange. Hun er som regel med i slutningen af hans videoer, men han har lavet videoer dedikeret kun til hende. Hun er supersmuk. Jeg tror ikke, at jeg kunne have en slange. Jeg er ikke bange for dem, men de er ikke den slags dyr, jeg ville nyde at have. En slange er en slags hobby. Noget man kan se på, nyde, og en gang om dagen eller sådan noget, have noget social omgang med. Jeg har altid været et hundemenneske. Indtil jeg mødte Emma. Da jeg var en helt lille pige, havde vi et voliere i vores stue, fyldt med undulater, som jeg havde fået lov at navngive. Min allerførste undulat hed Fru Jensen. Efter min farmor. Det næste kæledyr jeg havde, var et marsvin, Mulle. Jeg fik Mulle af en dame, der spurgte mig, og jeg tog imod hende uden at spørge mine forældre først, og jeg vidste ikke, hvor hun boede henne. Jeg var 8 år gammel. Jeg ved vitterligt ikke hvor gammel Mulle var, da vi fik hende. Hun havde aldrig behov for dyrelægen. Så hun blev ikke undersøgt. Men jeg havde hende til jeg var 14 år gammel. Senere, samme år, fik jeg en hund. En golden retriever. Hendes navn var Dani. Kort for "Danielle", som var hendes stamtavlenavn. Damn. Jeg savner hende. Skægt, at jeg græd hver gang jeg så en golden retriever i 10 år efter hendes død i 2004. Og ved I, hvilken hunderace, der oftest bliver brugt i reklamer om produkter til hunde? Ja. Golden Retrievere. Og så fik René og jeg Emma. Eller rettere, vi tog hende, fordi hun ellers ville være blevet aflivet. Det fortjente hun ikke. Og i betragtning af, at hun var 8 år, da vi fik hende, og levede 8 år mere hos os, synes jeg at vi traf det rigtige valg. Emma blev aflivet samme dag, som Rusland invaderede Ukraine. René ville aldrig have en kat igen, og jeg var nødt til at have en. Så vi arbejdede på at finde en løsning, og jeg kiggede på den blå avis og andre steder. Jeg fandt Bella hos Sydhavsøernes Katte SOS. Hun var vitterligt smuk. Det er også derfor hun fik det navn. Også lidt et kompromis, fordi René ville kalde hende "Belle" efter Belle i Skønheden & Udyret. Jeg ville oprindeligt have kaldt hende Shredder, fordi da vi var nede i Faxe for at møde hende, flåede hun Renés gummihandsker i stykker. Jeg sagde til ham, at hun har grønne/gule øje, så jeg ikke ville kalde hende for Belle, der i Skønheden & Udyret har brune øjne. Men Bella, som er perfekt, kunne vi blive enige om. Men vi kalder hende som regel alt muligt andet. Som f.eks. Hell's Bells, Hellspawn, Djævlemis, Ballademager, Ballademis, Smukke-Bella, Taco-Bella, Patti-LaBella, Pantermis, Ninjamis, Musepige, Missemussepige, Kattemis, Bells, Rotte, Den Lille, etc.
Men: Klokken er nu 06:45, og jeg skal snart op. Jeg burde nok lige tage et par timer, så jeg måske ikke er så træt hele dagen. Jeg håber at I alle har en dejlig dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar