Had

Kramper. Hader dem. Don't we all.

Jeg troede, at jeg skulle have noget at drikke. Spildte ud over det hele. 

Jeg troede, at jeg skulle pakke medicin. Tabte pillerne.

Jeg troede, at jeg skulle lave morgenmad...

Stupide kramper! Men derudover en ganske fornøjelig morgen!!! Vågnede efter et mareridt. René sagde til mig i går, at hvis hans pension ikke går igennem, og han skal ud og finde et arbejde, vil han være lige så ulidelig som han var, da han var i arbejdsprøvning. Dengang kunne jeg jo dårligt klare det. Han sagde, at jeg skal indstille mig på en skilsmisse. Jeg er ked af det, selvom jeg godt forstår, at han siger det, så vi er klar til, at det eventuelt kommer, så vi kan kæmpe imod det sammen. Men alligevel. Den er hård at få smækket i ansigtet. Jeg har tænkt over det i går, i et par timer, og jeg kom frem til, at hvis René går på arbejde, har jeg en masse tid for mig selv, hvor jeg kan være mig selv og tage tingene i mit tempo - opvask og oprydning inkluderet. Så er her pænt, når René kommer hjem fra arbejde. Jeg har tænkt mig at søge om en støttekontaktperson, som kan hjælpe mig med indkøb, for René kan ikke klare at købe ind, så, og jeg kan ikke handle med min svigermor, for hvis jeg pludselig får kramper eller bliver psykotisk, aner hun ikke, hvad hun skal gøre. Derudover vil jeg søge om al den hjælp, jeg overhovedet kan have brug for, og så skal det nok gå. Det er, hvad jeg satser på. Så vi står op om morgenen, René på arbejde, og når han kommer hjem, er her rent og pænt, der er købt ind, og der er klar til, at han kan tage en lur. Så kan vi spise aftensmad og se en film eller noget tv, og så starte forfra dagen efter. Mon så ikke det går? Det skal det. Det skal det...

Moar

Ny, dejlig dag. Eller... 4 minutter over midnat? Hehe. René er i gang med at lave naanbrød til mig, fordi jeg er sulten og lækkersulten i ét, og vi hverken har mad eller slik. Naanbrød er en god erstatning for begge dele, så det har vi stort set altid. 

Onsdag skal jeg jo hos mine forældre (som jeg vist har nævnt), og hvis det er snevejr, når jeg skal afsted, er René ikke tryg ved det, og tigger mig allerede nu om at aflyse det, hvis det sner for meget, eller vejene er glatte. Jeg har det sådan lidt... Jeg har ikke set dem siden juli, tror jeg, og jeg savner dem. Men forstår godt hvorfor. Tænk hvis det sner og der er isglatte veje, det er mørkt og stormfuldt, når jeg skal køres hjem? Jeg forstår godt René. Men jeg kan ikke bære at "gå glip" af min mor. Jeg savner hende jo, den gamle krage. Jeg må tjekke vejrudsigten, måske er der en bedre dag?

Jeg glæder mig sådan til at se hende! 

Min MOAR!

Velkommen

Hej, og velkommen til Kunst!

Vi skal i dag snakke om, hvordan det kan lade sig gøre at have så tyndt hår, som samtidig ser så tykt ud. Vi skal også snakke om, hvordan det er at tabe sig, og alligevel snorke så ens partner vågner af det. Og der er selvfølgelig snakken om Sugababes, der simpelthen bare var så cool dengang Keisha, Heidi og Mutya var med, og det bare var de tre. Der skal også være plads til at snakke om at tage medicin, og huske at fylde medicin til næste uge op i doseringsæskerne. Vi skal snakke om, hvordan det føles at glemme at købe medicin, som man allerede har hevet ned fra serveren, og som ligger og venter på apoteket. For slet ikke at snakke om, hvorvidt ens partner skal tage alene til lægen mandag eftermiddag, eller om man skal tage med. For ikke at se bort fra, hvordan følelsen af en forholdsvis stor opvask, alene fra i går, er, når man står og betragter den og tænker "dig tager jeg". Og huske på det faktum, at man har bidt sig i tungen, hele vejen ned langs siden, uden at opdage det. 

Alt i alt, velkommen til!

Vi er desværre løbet tør for tid, men vi ses måske igen.

I øvrigt vil Kunst gerne meddele eventuelle læsere, at der fremover vil blive gjort brug af smileys.

:)

Nu er vinteren kommet! (håber jeg)

SNEVEJR!!!

Lige som jeg ønskede mig i går!

- det hjælper åbenbart at blive sur...

Jeg fik en sms i går. "Du er en dejlig tøs". Fra min far. Min FAR. Han burde da vide, hvad en tøs er? Det kan godt være, at det er blev populært at kalde piger (og kvinder, tilsyneladende) for ludere, men det er ikke et ord, jeg som sådan ønsker at blive associeret med. Muligvis synes folk, at det er cool at være en "dejlig tøs" eller endda måske "Du er sgu en dejlig tøz" hvis man er med på det popsmarte smssprog, som René tilsyneladende har kastet sig ud i. Det er lidt det samme som med "Knuzzz" - Åh gud nej.

Men hvad sker der for piger, som bare elsker at blive kaldt for ludere? Det har fået en kælenavns-status, næsten. Det kan godt være, jeg bare har læst for mange historiebøger. Jeg synes bare, at det må være enormt pinligt at "være den pige i byen, som alle mændene ligger med", for nu at benytte gammeldags sprog.

Derudover vil jeg gerne sige dette:
Jeg hører virkelig fed musik i dag, men jeg har fundet en cd, jeg troede, jeg havde mistet: "The Downward Spiral" med Nine Inch Nails. Det er på den, hvor nummeret "Hurt" er på, og jeg elsker den sang. Jeg købte godt nok pladen for "Closer" (Yeah!), men opdagede med det samme "Hurt". Genial sang. Jeg har fundet "Jolene", fremført af Queen Adreena - og den er simpelthen så fandens fed.

Og som et ekstra PS vil jeg gerne brokke mig over, at mit hår virker enormt tyndt i dag, og jeg ikke helt forstår hvorfor. Jeg har vasket det i dag. Nårh... Så er der røget en masse ud. Det er klart.  Det gør der jo, når jeg vasker det.

Når gammelt møder nyt

Jeg skrev indlægget i går, om musiske revolutioner, og jeg blev inspireret til at høre Megadeth, som var det første heavy metal musik jeg hørte. Jeg kom hjem, pillede folien af cd'en, satte den i anlægget og trykkede på play. Og ud kom noget af det fedeste, Jeg nogensinde havde hørt. Jeg var en hard rockin' kinda' girl dengang, men da jeg hørte den cd, den magiske cd, der vidste jeg straks, at heavy metal er musik for guderne. Jeg har altid været dybt fascineret af musik, det var jeg også dengang - men da heavy metal musikken kom ind i mit liv, ændrede alt sig fuldstændigt. Jeg skiftede fra at høre pop og rock til at høre heavy metal. Jeg ledte ikke efter nyt musik, for Megadeth overtog mit liv fuldstændigt. Men utroligt nok kan jeg næsten med 100% sikkerhed sige, at hvis man stiller et herrefedt popnummer og et herrefedt heavy metalnummer og jeg skal vælge hvilket et der er bedst - så vil jeg uden at blinke gå mod heavy metal. For selvom jeg hører pop igen, nu, tilhører jeg stadig heavy metal, so to speak.

I dag er heavy metal ikke, hvad det var dengang. Der er nogle af de gamle bands tilbage, f.eks. Megadeth, og de laver stadig den gode, gamle heavy metal. Men musikken har ændret sig, man kan ikke få den slags musik længere. De kendtes plader, f.eks. Metallica - deres plader vil man altid kunne få fat i. Megadeth og Iron Maiden. Mange andre. Men den nye generation af metal er slet ikke som i gamle dage (med fare for at lyde ekstrem gammel), den er mere voldsom og rå. Der er ikke så meget "musik" i den, som i gamle dage. Der er ikke rigtig noget, man som sådan gider at stå at spille luftguitar til, som man gjorde i gamle dage. Jeg synes, at der er normalt at musikken tager en ny drejning, det gjorde den jo også fra rock til heavy metal. Det er klart, at den gammeldags musik bliver skiftet ud med nyere musikarter. Jeg synes at det er ærgerligt. Der burde være plads til det hele. Men sådan fungerer verden jo bare ikke.

Tredje afstemning på:

Written in water

Minus på spændingskontoen

Livet burde være smukt og dejligt, ikke? Men hvor bliver det af?! Jeg kigger ud af mit vindue hver eneste dag, og det eneste jeg ser, er gammel, beskidt sne. Jeg vil se smukt dalende sne. Det er først der, at livet er smukt. Jeg havde ønsket mig en hård vinter. Den kan stadig nå at komme. Men nu er vi efterhånden kommet 8 dage ind i vinteren, og der burde være sket noget. Ikke bare en smule nedfald, men en god, solid snestorm. Kan det virkelig være rigtigt, at min stemme er gået forgæves igen i går? Jeg håber på en hård vinter hvert år, og sjældent kommer den. Det begynder at gøre mig irritabel. Jeg vil gerne kunne berette om stride snestorme til de børn, jeg aldrig får. Men hvad? Solskin dagen lang? Det regner ikke engang, altså det er gråvejr, og er det ikke gråvejr, skinner solen. Jeg synes at det er for dårligt. Skal jeg bare opgive og lade vinter være vinter, endnu en årstid og intet mere? Bare... Ligegyldig? Uden at glædes over sne? Uden nogen følelser overhovedet? Psh. Jeg begynder at småhade denne vinter, som jeg hadede sidste vinter. Suk.

"Jamen, det er jo snart jul!" - psh. Jul var sjovt dengang man fik Barbiehuse, computere, cykler, hunde... Ikke nu. Ikke som voksen. Jeg får ingen gaver. Jeg har selv bestemt det. Det er mig, der har bestemt, at det skal være sådan. Jeg giver også kun børnene gaver. Jeg synes ikke længere at det er sjovt og hyggeligt at finde på gaver til de voksne. Og hvorfor skulle jeg også det? "Julen er børnenes fest" - ja. Men det har vi glemt i farten, og alle giver alle gaver. Vi køber så mange gaver i december og op til, at vi ruinerer os selv og enten må leve af  havregrød en hel måned, eller må optage dyre kviklån for at finansiere de dyre gaver. Vi køber  jo ikke de billige gaver, for vi vil ikke virke nærige. Intet kan være fint nok. De fineste mærkevarer bliver langet over disken i december måned som på resten af året tilsammen. Folk køber små, billige gaver til gavespillene, og det er da det eneste fornuftige. Mange familier har flere mandelgaver - både en til ungerne og en til de voksne, og som i min familie, fik ALLE en mandelgave, selvom kun én af os fik mandlen. 

Nogen mennesker er så venlige at sige tak for gaverne, og så fare ud og bytte dem, så de til januarudsalget kan få ekstra meget for deres penge. Andre siger bare "Neeeej!" og lægger trøjen ind bagerst i skabet, hvor den aldrig ser dagens lys igen. Hvor mange mennesker mon bytter deres gaver efter jul? Jeg ved det ikke. Jeg har slet ikke styr på det. Overhovedet. Jeg ved, at de gaver, jeg har købt, højst sandsynligt ikke kan byttes, men  til gengæld ved jeg, at de sikkert bliver et hit. Måske ikke sådan... "at first", men i hvert fald siden hen. 

Spændingen til juleaften er der ikke længere. Det dér med spraysne på vinduerne, kravlenisser, julekugler, julehjerter, hjemmebagte julekager, guirlander, juledekorationer, kalenderlys, ild i håret, adventslys... Der er intet af det, der virker skægt længere. Det er ikke skægt, når farmor får ild i krøllerne når hun forsøger at puste kalenderlyset ud den 24. december. Det er aldrig sket for mig. Men jeg tror egentlig, at jeg ville huske det som noget sjovt, selvom det ikke var sjovt.

Den første jul, René og jeg holdt sammen, havde vi en af hans venner med. Han, vennen, skulle sidde alene juleaften, med mad fra grillen, og jeg insisterede på, at han kom med til juleaften. Jeg snakkede med min farmor, som holdt julen, jeg snakkede med mine forældre, som skulle med, og de sagde alle 3 god for det - så Lars kom med. Min mor og far købte endda en gave til ham. Mon jeg ville invitere en ven eller veninde med til jul, hvis jeg vidste at han/hun skulle sidde alene juleaften? Nej. Jeg ville lade være med at med at holde jul, og i stedet spise grillmad sammen med min ven eller veninde. Hvorfor skulle jeg også være så barmhjertig? Jeg ved godt, at jeg pudser min glorie, når jeg kalder mig selv barmhjertig, og det er ikke min mening. Og jeg vil ikke lyde grisk. Men er der nogen, jeg kender, som ville gøre det for mig? Nej. Det kan jeg svare med det samme. 

Det hele er gået op i ligegyldigheder efterhånden. Hvor mange penge man bruger på hver enkelt, for de skal jo have for det same. Ungerne kan ikke forstå, hvorfor den ene får 3 pakker, når den anden kun får 1, fordi de ikke kan forstå penge. Voksne skal have for det og det, og man skal endelig huske at det skal være det rigtige mærke og den rigtige farve. Ellers går modtagerens verden i stykker.

Jeg er træt af julemænd, klementiner, klejner, pebernødder, honninghjerter, brændte mandler, kravlenisser, kunstigt sne og alt, hvad der hører julen til - og der er stadig lidt over 2 uger til juleaften. Og så kommer juledagene, som er så røvsyge at stort set intet overgår det. Det skulle da lige være påskedagene.

Musiske revolutioner

Jeg læste en interessant kommentar på Youtube, som jeg har tænkt over i en times tid. Personen skrev, at Beatles kom frem og var rebelske, men meget hurtigt gik mainstream, og at deres musik var kedeligt. Der var ikke nogen, der sådan umiddelbart var enige. Men han skrev, at andre bands fra den tid til stadighed bliver spillet i radioen - men Beatles hører man aldrig. Og det har jeg tænkt over. Og manden (eller kvinden) har fandeme ret! Beatles var nemlig pissekedelige i forhold til f.eks. The Animals eller Moody Blues. Der var så meget musik dengang, som var nyt og spændende, men lige præcis Beatles... De er jo stadig kendte, det er dem, der er kendt for at kickstartet det hele. Der bliver stadig talt om dem, folk kender dem, de kender navnet - men ikke musikken. Hvorfor ikke? Fordi den var kedelig.

Jeg har også siddet og spekuleret over andre ting. Som teenager i 60'erne, da alle de nye rockbacks kom frem, Elvis og alle andre - som f.eks. Beatles og Rolling Stones - var der en kæmpe revolution inden for musikken, alt ændrede sig, intet var, som det plejede at være, det var nyt, der var blevet opfundet noget nyt, rocken var opfundet. Som teenager i 80'erne kunne man opleve heavy metal revolutionen, alle stod i kø for at høre heavy metal, det var nyt, nyskabende, endnu vildere end det vildeste af det vilde, det var farligt, det var råt, det var heavy metal. Det trak så mange lyttere til sig, nogen faldt fra, andre blev. Det var druk, stoffer, kvinder og musik. Det hele i en stor sammenblanding af "awesomeness" som mange ønskede, at de kunne opleve. 

Jeg var teenager i 90'erne. Jeg sidder og tænker tilbage på 90'erne. Der var bare intet cool over 90'erne. Musikken var crappy, og den eneste fede musik, der kom, var fra bands, der var dannet tidligere. Marilyn Manson. Shock-rocker. Ja. Men før ham var Alice Cooper. Og når man ser nu? Cher var altid iført tøj, hvor man lige akkurat ikke kunne skimte noget under det næsten usynlige undertøj. Da Cher stod af, kom Madonna, og folk var chokerede, fordi hun altid var næsten nøgen. Der var ingen, der som sådan spekulerede over, at Cher havde været der før. Så stoppede Madonna sit næsten-nøgen regime, og Lady Gaga trådte til. Alle er chokerede over, hvor lidt tøj hun har på. Jeg kan ikke se de store ændringer i musikken fra mine teenageår og frem til nu, andet end at bands er gået i opløsning, og andre er dannet, og så er der de mange, mange one hit wonders. Den tendens er her stadig. Det hele er her stadig. 1990'erne er lige som nutiden. Måske ser jeg anderledes på det, når jeg rammer 40 år. Men jeg ville gerne have været med i en musikrevolution som f.eks. rock eller heavy metal.