Had

Kramper. Hader dem. Don't we all.

Jeg troede, at jeg skulle have noget at drikke. Spildte ud over det hele. 

Jeg troede, at jeg skulle pakke medicin. Tabte pillerne.

Jeg troede, at jeg skulle lave morgenmad...

Stupide kramper! Men derudover en ganske fornøjelig morgen!!! Vågnede efter et mareridt. René sagde til mig i går, at hvis hans pension ikke går igennem, og han skal ud og finde et arbejde, vil han være lige så ulidelig som han var, da han var i arbejdsprøvning. Dengang kunne jeg jo dårligt klare det. Han sagde, at jeg skal indstille mig på en skilsmisse. Jeg er ked af det, selvom jeg godt forstår, at han siger det, så vi er klar til, at det eventuelt kommer, så vi kan kæmpe imod det sammen. Men alligevel. Den er hård at få smækket i ansigtet. Jeg har tænkt over det i går, i et par timer, og jeg kom frem til, at hvis René går på arbejde, har jeg en masse tid for mig selv, hvor jeg kan være mig selv og tage tingene i mit tempo - opvask og oprydning inkluderet. Så er her pænt, når René kommer hjem fra arbejde. Jeg har tænkt mig at søge om en støttekontaktperson, som kan hjælpe mig med indkøb, for René kan ikke klare at købe ind, så, og jeg kan ikke handle med min svigermor, for hvis jeg pludselig får kramper eller bliver psykotisk, aner hun ikke, hvad hun skal gøre. Derudover vil jeg søge om al den hjælp, jeg overhovedet kan have brug for, og så skal det nok gå. Det er, hvad jeg satser på. Så vi står op om morgenen, René på arbejde, og når han kommer hjem, er her rent og pænt, der er købt ind, og der er klar til, at han kan tage en lur. Så kan vi spise aftensmad og se en film eller noget tv, og så starte forfra dagen efter. Mon så ikke det går? Det skal det. Det skal det...