Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 9. december 2012

Nu er vinteren kommet! (håber jeg)

SNEVEJR!!!

Lige som jeg ønskede mig i går!

- det hjælper åbenbart at blive sur...

Jeg fik en sms i går. "Du er en dejlig tøs". Fra min far. Min FAR. Han burde da vide, hvad en tøs er? Det kan godt være, at det er blev populært at kalde piger (og kvinder, tilsyneladende) for ludere, men det er ikke et ord, jeg som sådan ønsker at blive associeret med. Muligvis synes folk, at det er cool at være en "dejlig tøs" eller endda måske "Du er sgu en dejlig tøz" hvis man er med på det popsmarte smssprog, som René tilsyneladende har kastet sig ud i. Det er lidt det samme som med "Knuzzz" - Åh gud nej.

Men hvad sker der for piger, som bare elsker at blive kaldt for ludere? Det har fået en kælenavns-status, næsten. Det kan godt være, jeg bare har læst for mange historiebøger. Jeg synes bare, at det må være enormt pinligt at "være den pige i byen, som alle mændene ligger med", for nu at benytte gammeldags sprog.

Derudover vil jeg gerne sige dette:
Jeg hører virkelig fed musik i dag, men jeg har fundet en cd, jeg troede, jeg havde mistet: "The Downward Spiral" med Nine Inch Nails. Det er på den, hvor nummeret "Hurt" er på, og jeg elsker den sang. Jeg købte godt nok pladen for "Closer" (Yeah!), men opdagede med det samme "Hurt". Genial sang. Jeg har fundet "Jolene", fremført af Queen Adreena - og den er simpelthen så fandens fed.

Og som et ekstra PS vil jeg gerne brokke mig over, at mit hår virker enormt tyndt i dag, og jeg ikke helt forstår hvorfor. Jeg har vasket det i dag. Nårh... Så er der røget en masse ud. Det er klart.  Det gør der jo, når jeg vasker det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar