Bevis på at jeg stadig eksisterer!

Jeg er så glad lige nu. Lige i dette øjeblik. For jeg fryser. Jeg har iskolde fødder, jeg har ondt allevegne, det eneste, der ikke gør ondt, er mine fingre, som er varme lidt endnu. Er det ikke skønt? Det er 18 grader uden for. Klokken er 19:57. Jeg har hadet denne sommer lige siden den begyndte, fordi varmen var uudholdelig. Men i dag, for første gang siden sommeren trådte ind, fryser jeg. Sådan, rigtig. Som i "Jeg burde tage noget mere tøj på" - fryse.

Jeg har dog tænkt mig at ræse igennem så meget af det jeg skal nå i dag, og så lægge mig over under min varme dyne. Det glæder jeg mig til. Det er bare en af de dage. Jeg kan se på træplankerne på min terrasse at det har regnet for nyligt. Jeg kan også se, at der er noget algebelægning i den ene side. Det burde jeg vel egentlig fjerne? Åh, så skal jeg til at købe ind til det også. Hvordan renser man sådan noget af træ, hvis man ikke har en højtrykspuler?

Jeg ved godt, at jeg ikke skriver noget herinde. Det er over en måned siden jeg har skrevet sidst. Men jeg lover jer, som gider at følge med,  at der er en god grund. Jeg vender tilbage så snart jeg har mulighed, og sikkert også lidt ind i mellem.

Jeg håber at alle har en god sommer, og at det kun er mig, der lider under varmen!

Jeg ville have slået den kinesiske regering ihjel

WHAAAAAAT?! Jeg har lige læst, i dag, fra en artikel fra i dag, på websiden "Viden om dyr", at eksperter i 1950 vurderede at der var over 4.000 eksemplarer af den sydkinesiske tiger. Men krybskytteri har bragt antallet ned på omkring 80, og det usandsynligt smukke dyr er ved at uddø. Og så læser jeg, med mine egne øjne, og derefter igen, med briller på (for at være sikker på at jeg havde læst det rigtigt), at den kinesiske regering i 2018 (ja, sidste år) overvejede at legalisere kommercialisering af tigerknogler. WHAT THE F...?! Jeg fik seriøst lyst til at hoppe  på det næste fly til Kina (for lige dér tænkte jeg at jeg bare lige skulle ud af min dør og til det direkte fly til Kina), og så slå alle de skide kinesere ihjel, som stemte ja til denne plan. Også selvom de blev enige med sig selv om at "vente og se tiden an", fordi resten af verden pressede dem til det. Jeg tænkte "Hvem har undersøgt om kinesiske menneskeknogler mon ikke kan være godt for noget?" og var parat til at være rigtig grov. Men jeg fik behersket mig, fik lidt koldt vand plasket i ansigtet og begyndte i stedet at læse om katte. Jeg ville finde en god opskrift på hjemmelavet kattemad til Emma til på fredag, når hun fylder 14. Men jeg ved det ikke lige, jeg fandt nogle, jeg lige vil kigge på, og jeg må lige spørge René om hjælp.

Lige nu må jeg nok hellere forberede mig på sengetid. Nattevagterne er her nok snart.

Hår, brændt hår og Cleopatra VII

HEJ.

Dette er mit hår som det så ud den 11. april.

Jeg var lige kommet hjem, her, og havde fjernet hårfarve-rester omkring mit ansigt. Jeg vad glad og syntes om farven. 

Dette er mit hår den 16. juni, 65 dage senere. 

Det går ikke rigtig for mig, vel? Heldigvis har jeg fundet et vidundermiddel, så jeg kan lige spraye mine rødder med en mørkebrun retoucher, og det går faktisk meget godt. Den samme dag, som jeg tog dette billede, den 16. juni, tog jeg dette billede, efter at have puttet min retoucher i og lagt makeup.

Jeg ved godt, at man ikke kan se det så tydeligt her, men hvis I klikker på billedet, bør der komme en større version frem, så I kan se at det rent faktisk ser bedre ud når hårbunden er sprayet en smule. Måske er dette billede bedre:

Jeg har ikke fyldt det helt ud, så der er lidt gråt tilbage at se. Men jeg er freaking stolt af mig selv, for jeg har HELT SELV glattet mit hår. Sidste år på et eller andet tidspunkt købte jeg et glattejern. Af producenten Christina Aguilera. Ej, jeg ved ikke hvem producenten er, men hendes navn står på, og jeg var noget så heldig at få en masseproduceret autograf med. Wauw. Men jeg kunne bare ikke finde ud af at bruge det lort. Jeg havde endda gjort mig den ulejlighed at købe varmebeskyttende spray. Men nu ved jeg, at hvis jeg bare har en times tid eller halvanden, så kan jeg glatte mit hår. Nice! Men jeg foretrækker HELT klart mit krøllejern. Damn, jeg elsker mit krøllejern. Jeg er ikke sikker, men det er vist bare Babyliss.

Nå. Det, jeg egentlig ville skrive om, var at jeg så en Brad Mondo video på YouTube. Den handlede om at klippe sit hår med ild. Der kørte en video på hans computer, som blev vist på skærmen, og jeg tænkte "Jeg er nødt til at se den video": Så da jeg havde set Brads video færdig, fandt jeg den anden. Og den kvindelige frisør, som var med, snakkede om at f.eks. Cleopatra stylede sit hår med varme knivblade, blandt andet for at slippe af med lus. Men jeg tænker...

... Er der ikke noget med, at de der gamle egyptere havde så mange lus, at stort set alle egyptere bare ragede al deres hår af? Altså, på hele kroppen? Og at de, når der var noget, de skulle deltage i, brugte parykker? Og når de ikke holdt længere, så røg de ud til fordel for en ny paryk? Jeg er ret sikker på, at det var sådan. Eller var det kun mændene? Mange af de buster m.v. der er fundet af både kvinder og mænd fra det gamle Egypten, har ikke noget hår, de har en hat af en art på, som regel har hver deres konge/dronning hver deres symboler, og derfor "personalized hats". 

 

Men nu har jeg lige "læst op på det", og Cleopatra, som der blev snakket om i den der hår-video, var Cleopatra VII. Hun var af græsk afstamning, og ja, hun havde højst sandsynligt barberet sit hår af - eller klippet det virkelig kort - til fordel for en paryk. Jeg har fundet kanalen Facts Verse, der d. 30 maj 2018 lagde videoen  "This Is What Historical Figures Really Looked Like" og i den viser de mig et billede af, hvordan man nu mener, at Cleopatra VII så sådan her ud:

Det hår, hun har her, er højst sandsynligt en paryk, fordi: lus. Udseendet de er nået frem til her, er blandt andet baseret på nogle mønter, der er fundet fra hendes tid som regent, som havde hendes profil på. Men Cleopatra var ekspert i mange ting, blandt andet vidste hun meget om kemi, og hendes øjenmakeup var f.eks. fyldt med bly, fordi det var med til at holde fluer og øjensygdomme væk. Hun havde en parfumefabrik, hvor hun selv lavede opskrifterne. De blev bevaret i en bog som blev opbevaret i biblioteket i Alexandria, som jo desværre brændte. Men hun var klog AF. Hun var også, tilsyneladende, et produkt af en stor familie fyldt med incest. Da hendes mor døde, tog hun tronen og regerede med sin far. Da hendes far døde, giftede hun sig med sin bror. Hun var da 18 år. Han var 10. Da han senere døde, giftede hun sig med en anden af sine brødre. 

Cleopatra VII siges altid at have været datidens smukkeste kvinde. Men se billedet. Det tror jeg ikke, at hun var. Men udseendet er ikke alt. Hendes intelligens, hendes charme, hendes evne til at erobre stort set alt - det er virkelig fascinerende. Jeg vil lære mere. Ha. Tænk at alt det kom fra en Brad Mondo video - dem ser jeg ellers kun, når jeg keder mig.

Triste nyheder... men kun måske

Jaja... Jeg ved det. Jeg har alle de plader, Megadeth har lavet igennem årene siden de sendte "Killing Is My Business... And Business Is Good" på gaden i 1985. Jeg havde et ganske særligt forhold til bandet i deres 90'er lineup, hvor det før og efter måske ikke er noget, jeg som sådan har været så meget opmærksom på. Men da jeg læste, at Dave har fået konstateret halskræft... Jeg blev ramt af en indre bombe, tror jeg. Siden jeg mistede Peter Steele fra Type O Negative i 2010, har jeg bare gået rundt og frygtet at få en nyhed som denne at vide om enten Dave eller Marilyn Manson. Dave Mustaine har udtalt at han er sat i behandling, og lægerne har givet ham 90% chance for at overleve.

Men... Han er Dave Mustaine. Det er vigtigere end noget andet i mit liv. Jeg ved godt, at jeg lyder som en tosse lige nu. Da jeg var 14 år, og var dybt psykotisk, men ikke vidste det, var det Dave, som hjalp mig igennem det. Jeg havde et billede af ham, en plakat i A4 størrelse, som jeg havde lamineret og som jeg havde med mig overalt. I starten talte jeg bare til ham om alting. Pludselig en dag kom der et smil tilbage, og en dag begyndte han at svare. Og selvom det kun var hans overkrop, som var på den plakat, så "holdt han mig i hånden" når jeg havde de slemme psykoser, hvor jeg havde stor angst. Han var min bedste ven - og jeg var dybt forelsket i ham. Jeg vidste da godt, at han var 19 år ældre end mig, men da jeg var 14 år, var jeg ligeglad. Jeg spurgte ham hver aften inden vi lagde os til at sove, om han snart kom og hentede mig og tog mig væk fra det helvede, jeg var i. Efter et års tid fandt jeg i en butik inde i en lille sidegade til Strøget i København "Evolver - The Making of Youthanasia". "Youthanasia" er den studieplade, Megadeth udsendte i 1994.  Jeg købte det VHS-bånd og jeg tror jeg så det 10 gange om dagen i de næste 3-4  år. Jeg ønskede at være Megadeths manager. Det var min drøm. Hvis jeg havde vidst, at jeg var en skizofren tosse, som faktisk ikke var skoletræt, men superdepressiv, ville tingene måske se anderledes ud.

Men Dave og jeg snakkede meget ofte sammen. På engelsk, naturligvis, så han kunne forstå hvad jeg sagde. Pludselig en dag havde jeg bare ikke brug for det længere. Men selvom han er blevet "genfødt som kristen", og mange af hans politiske holdninger er virkelig "out there" - så er han stadig Dave Mustaine. Han er min "første". Nogen vil måske sige, at det var Axl Rose. Jeg kunne godt lide Axl Rose dengang i starten af 90'erne. Musikken var fed, Axl var cool - indtil jeg opdagede at han mere eller mindre helt alene med sine storhedsideer havde splittet Guns N' Roses i flere stykker. Så kunne jeg ikke holde med Axl længere. Og hvorfor skulle jeg? Der gik 10 år før det næste Guns N' Roses album kom på gaden, og Axl var eneste originale medlem. De er vist sammen igen nu, men den aften i april 1994, da min "veninde" Camillas kæreste sagde det magiske navn "Megadef" til mig, havde jeg ikke sådan rigtigt noget fast standpunkt.

Nu vidste jeg jo godt, at Klavs læspede, og at han mente Megadeth. Men det var stadig det fedeste bandnavn jeg nogensinde havde hørt. Jeg mener, like, ever! Dagen efter var det lørdag, og min far kørte mig ind til TP Musik i Valby hvor jeg havde valget mellem "Killing Is My Business... And Business Is Good", "Peace Sells... But Whos Buying?", "So Far, So Good... So So What!", "Rust In Peace" og "Countdown To Extinction".

(Killing er fra 1985, Pece Sells er fra 1986, So Far er fra 1988, Rust er fra 1990, Countdown er fra 1992 og Youthanasia fra 1994. Efter disse plader er der udkommet 9 studiealbummer mere. Det er disse: "Cryptic Writings" fra 1997, "Risk" fra 1999, "The World Need A Hero" fra 2001, "The System Has Failed" fra 2004, "United Abominations" fra 2007, "Endgame" fra 2009, "Thirteen" fra 2011, "Super Collider" fra 2013" og som rosinen i pølseenden, "Dystopia" fra 2016 - Megadeth er i studiet nu og er i gang med at indspille en efterfølger til Dystopia.)

Da jeg stod der, og kiggede på de 5 plader (den 6. af dem, jeg har vist her, var endnu ikke udkommet), valgte jeg naturligvis den, som havde det allerfedeste coverart. Og jeg ville gerne være soldat, så jeg faldt for Megadeth's 3. studiealbum. Da jeg satte det i, og lyttede til det første lydspor, som var "Into The Lungs Of Hell" - instrumentalt, noget, jeg ellers altid springer over - var jeg med det samme fanget. Da jeg hørte Daves stemme synge  på den første sang på pladen, "Set The Wworld Afire", var jeg forelsket med det samme. I det hele. Musikken, manden (som jeg ikke vidste hvordan så ud endnu, fordi der ikke stod navne på billedet i bookletten), sangen, teksten... Og det blev bare bedre og bedre. 

Jeg elsker virkelig dette band. Måske hører jeg det ikke så ofte som jeg engang gjorde - men hvad betyder det? Så længe jeg kan høre det, når jeg vil, er det vel okay... Men jeg har siddet oppe hele natten, lyttet til Megadeth, og vurderet hvor meget jeg tør håbe på at de 90% er noget, Dave falder indenfor, og at han måske endda stadig kan synge...Jeg er ikke kommet frem til noget, jeg kan bruge. Kolde facts. Men jeg har haft brugt for denne tid til at sidde med min Deth i hovedtelefonerne og tænke. Jeg skylder mit liv og meget andet til Dave Mustaine og hans musik. Dammit. Jeg fucking elsker Megadeth.

PICTURES OF MY CRAP

WELL HELLO!

Jeg er opslugt! Jeg har haft ting at se til. Og på. Jeg følger med i "The Good Wife" på Netflix, har netop set  første sæson af den engelske hysterisk morsomme "What We Do In The Shadows", en serie fra HBO. Handler om 3 vampyrer, som er roomates. De boede engang i Europa, men flyttede så til "den nye verden" (Amerika), og lever nu i et hus i Staten Island. To af dem er gift med hinanden og har været det i tusinde år. Den ene vampyr, ham som er single, har en tjener, som er menneskelig, og alt han ønsker sig i verden er at blive vampyr, men der sker bare aldrig. I hvert fald ikke her i sæson 1. Den serie er så hysterisk sjov. Virkelig. Hvis I har mulighed for at se den, og kan lide plat humor, så se den. Ud over at jeg har set tv som en gal, har jeg fanget mig selv i "Ex-Wives of Rock" som jeg tilfældigt faldt over på YouTube. Jeg ved ikke en skid om hvornår den er fra. Men det er en realityserie skabt til den amerikanske musikkanel Fuse. Og den handler om ... Ja, kvinder der var gift med store rockstjerner men nu er skilt. Jeg er især faldet for Athena og Bobbie. Der er de her 4 kvinder, som skæbnen har bragt sammen. Men der er trash talk som der altid er - "girls will be girls". 4 kvinder i ét venskab vil sjældent kunne foregå uden at nogen på et tidspunkt siger noget negativt om en af de andre til den, hun bedst kan lide, og af og til kommer det videre. Der er, udover Athena og Bobbie (som er bedste veninder), også Blue og Sharise (som er bedste veninder).
Hvordan det hænger sammen? Jeg skal se, om jeg kan huske det. Athena er tidligere gift med trommeslageren i Scorpions. Hun er også søster til Tommy Lee (trommeslager i Mötley Crüe) Athena har selv været i en del bands, som trommeslager. Bobbie var tidligere forlovet med sangeren fra Warrant. Det gik ikke. Så blev hun forlovet med Tommy Lee, som hun introducerede for sin veninde Pam. 4 dage senere var Tommy Lee og Pamela Anderson (Lee) gift. Blu var gift med... en af de andre gutter fra Warrant. Og Sharise var gift med Vince Neil, som var sangeren i Mötley Crüe. Jeps, jeg har set "Dirt", jeg kender navnene (nogle af dem) fra Mötley Crüe. Haha. Selvom den tilsyneladende ikke viste sig at være 100% sandfærdig, så var det stadig en god film.
Jeg tænkte, da jeg så reklamerne for "Bohemian Rhapsody"; at det virkelig var blasfemisk at lave en spillefilm om Queen med en skuespiller som ikke VAR Freddie i rollen som Freddie Mercury. Og ja, eftersom manden døde af AIDS i 1991, ved jeg, at det er ret umuligt, og selvom resten af det stadigt eksisterende band har sagt god for filmen, så er jeg stadig VRED over at de ville gøre det. Hvis det blev gjort mod Peter Steele, Dave Mustaine eller Marilyn Manson... I would get soooo pissed. Nå. Men så kom Dirt, og jeg sad en nat og tænkte "Tja. Jeg har aldrig hørt en Mötley Crüe sang fuldt ud, og jeg kender ikke andre navne end Tommy Lee og Nikki Sixx, så hvorfor ikke bare se den, når jeg alligevel ikke kan sove?" Og den var god. Så begyndte jeg at se reklamer for en Beatles film, men med et mere originalt koncept. Den virkede lovende. Jeg har ikke set den. Men det kunne være en, jeg måske kunne tænkte mig at se på et tidspunkt. Og så landede den. Elton John filmen. Jeg mener... Er der ikke efterhånden nok musikfilm? Bortset fra Beatlesfilmen, som vist nok hedder "Yesterday", så synes jeg faktisk ikke at nogen af disse nævnte film skulle være lavet.
Jeg har skrevet om musik, for jeg er stadig i gang med min bog til Hamid. Jeg har også samlet ting, som jeg vil forære væk. Jeg tænkte først "GENBRUGSBUTIKKEN", fordi der ligger en Røde Kors butik her lige i nærheden. Men så snakkede jeg med Katja om det, og hun har et eller andet kørende på Facebook, hvor hun smækker ting op, og så kan folk komme og hente det gratis, hvis de vil have det. Jeg tænkte "Hvorfor ikke gøre det?" Så jeg gik i gang med at samle alle de ting sammen som vi enten ikke har brugt eller som vi ikke har brug for længere. Fordi jeg bare venter på nattevagterne, har jeg samlet et smukt sæt billeder til jer, så I kan se alt mit lort, som jeg giver væk. Og Emmas lort. Og lidt af Renés.

Der er for mange penge her, og selvom mange af tingene stort set ikke er brugt mere end 1 eller 2 gange, endda slet ikke, ja, så synes jeg ikke at jeg vil tage penge for det. Æggebægrene blev indkøbt til min 25-års fødselsdag, faktisk, fordi jeg ville holde min første "Jeg er lige flyttet hjemmefra og skal til at holde min egen fødselsdag helt alene"-brunch for min familie. Men ikke et eneste af de inviterede ønskede æg, og de blev i stedet for brugt som shotglas fordi nogen havde taget 1 Enkelt med. Jeg drak ikke, og jeg spiser normalt ikke æg. Så de er kun blevet brugt den ene gang. Men det var da også hyggeligt nok. De var ude før de var kommet, næsten, og jeg havde gjort SÅ meget ud af det, jeg havde virkelig bare købt så mange ting, som jeg mente at jeg skulle bruge, og så kom al maden oven i... For vildt. De æggebægre, de 9 der, kostede 300 kroner. Alene for de 9 æggebægre. 

Nå, men det kan være, at jeg skal kaste mig over min seng. Lige nu sidder jeg foran min computer, men nattevagterne (det er sygeplejersker) kan komme fra 23:30 af, så jeg burde nok lukke ned. Men det er bare meget rart at sidde her i brisen fra min fucked up bad ass gulvblæser. Den leverer det samme som Renés gør på hans level 3 - men min gør det, mens den kører på level 1. Hells yeah!

Jeg har kun prøvet den 2 gange. Men jeg har muligvis fundet en ny totalt yndlingsshampoo. Det var en prøve, så der er nok kun 1 hårvask mere i. Næste måned, når jeg synes jeg vil bruge penge igen (denne måned er Renés), vil jeg købe en ny, og benytte den i lidt længere tid. Så skal I nok få en god beskrivelse af den!

Jeg er smuttet! Tak fordi du gad at læse helt HERNED. God pinse til alle, der tror på Jebus, og god miniferie til jer, der ikke gør! Jeg gør jo ikke, hvad der efterhånden hersker nogen tvivl om, men alle har ret til en tro. GOODNIGHT!

Eksitensproblemstillinger

Jeg har snakket om det før. Men er "at være i live" og "at leve"  være det samme? Dækker de to udtryk over det samme? Og hvad med "at være levende" - er det ikke i en kategori helt for sig selv?

Kroppen fungerer så længe hjernen fungerer. Den fortæller ens organer hvordan de skal virke. Den gør, at man automatisk ved hvordan man skal trække vejret, den sørger for at hjertet slår, den sørger for at blodet bliver pumpet rundt i  kroppen - men så snart ilttilførslen til hjernen stopper, og man er hjernedød - så er man ikke længere i live, man lever ikke længere, og den sprudlende personlighed, man måske havde haft, der gjorde en "levende", forsvinder.

Nogen mennesker siger "Når man dør, er det bare som at falde i søvn og derefter vågner man op i Paradis". Hvis man har gjort sig fortjent til Paradis. Mange spørger sikkert sig selv: Hvad er forskellen på Paradis og Helvede? Og hvis Hitler havnede i Helvede, er det så sikkert at Moder Theresa havnede i Paradis? For mange mennesker lever skjulte liv parallelt til det "perfekte" liv, de udviser til alle andre på daglig basis. Måske var Moder Theresa en pengebegærlig bordelmutter i sin fritid, og måske studerede Adolf Hitler til katolsk præst når han ikke forsøgte at lede Tyskland til toppen af verden med sit Tredje Rige.

Der er også folk, der bare har den holdning at "hvis det er i Helvede stripperne og alle mine venner havner, så er det der, jeg vil hen, for hvem gider at sidde og høre på harpespil i Himlen dagen lang".

Og så er der os, der bare "ved" det. Ikke for at være bedrevidende, men som forskningen af de menneskelige kroppe, hjernen og alt hvad det indebærer viser, så er det mest sandsynligt at når hjernen brænder ud, og alt bliver sort, så er det fordi man er død. Det føles ikke som om man sover, for der er ingen følelser. Man er "ikke mere". "Ikke eksisterende". Man var. Men ikke længere. Nu er der mindet om en, som sagtens kan leve videre blandt de sørgende. Men jeg er 100% overbevist om, at f.eks. et koncept som "sjælen" er noget, der sidder et sted i hjernen. Mere præcist det sted, hvor personligheden formes. For  mig er "sjæl" et andet ord for "personlighed", selvom jeg godt ved det typisk ikke bliver set sådan.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på dette. Jeg stod ud af min seng for at skrive dette blogindlæg. Og for at kigge lidt nærmere på ting, jeg har gang i. Jeg er alligevel ikke træt, selvom klokken lige nu er 02:40 natten til mandag. Jeg sover vist for meget...

This one is for you, gurl

Jeg har den bedste veninde, der findes. Uanset hvor I leder, under hvilken sten I leder, hvilket bibliotek I kigger i, eller hvilken café I går ind på, så har I ikke en veninde som jeg har. Medmindre, selvfølgelig, I kender den samme kvinde.

Jeg mødte hende for mange, mange år siden. I 1987. Da vi var meget meget unge - vi gik kun i 1. klasse dengang. Vi var ikke legekammerater dengang. Vi legede en gang hjemme hos mig, og en gang hjemme hos hende. Det var vist det. Jeg havde dengang en bedste veninde der hed Maryam.

Men katastrofen indtraf i 1988, da jeg skulle flytte fra København til Solrød. Jeg kendte godt nok nogen i Solrød, men... Maryam, som jeg gik i skole med, og alle mine veninder fra "gården", dem måtte jeg efterlade. Jeg fandt hurtigt nye veninder - men ikke i skolen.

Pludselig en dag i 1990, så jeg en pige, der lignede en, jeg helt sikkert havde set før. Og jeg så hende stort set lige foran det rækkehus, vi var flyttet til. Hun fik lov at se mig danse rundt i gamacher (det hed leggings dengang), hvide med en masse blomster, og en pastelfarvet gul T-shirt, mens jeg sammen med to veninder legede Melodi Grand Prix og helt klart var besat af Lonnie Devantier og hendes "Hallo Hallo". Kan I huske den? Ellers tjek den ud på YouTube på dette direkte link

Jeg var et ømt syn. Jeg tager det som det er. Men det var pigen også. Hun havde svenskerhår! Som min mor! Det var ret tydeligt at hun også kunne genkende mig. En dag kom hun hen og afbrød vores Lonnie-leg, og hun spurgte om jeg var Rikke, og om jeg havde gået på Ny Carlsbergvejens Skole. Og det havde jeg. Og det var hende, som jeg havde leget med to gange.

Hendes mor var blevet skilt, og havde fundet sig en mand, der boede i en bebyggelse der lå stort set lige ved siden af den bebyggelse jeg boede i. Og før vi vidste af det, var vi bedste veninder. Hun startede op på Uglegårdsskolen, hvor jeg også gik - endda i samme klasse som mig! Vi hang sammen altid.

Nogle af de ting, vi har oplevet sammen, min veninde og jeg, er disse:

• "Opperen". Det var en virkelig spændende opfindelse, deraf "opperen", som vi helt selv fandt på en dag, hvor vi var ude og "udspionere" en fra vores klasse som var megalækker. Der var en legeplads i nærheden af hvor han boede, i samme bebyggelse som min veninde. Efter et større uvejr var en bjælke revet løs, og lå bare på græsset. Det var for godt til at lade være. Så vi tog den, lagde den henover traktordæk-gyngen, stillede os op i hver vores ende, og så tog vi fat i rebet, der holdt det hele oppe og så begyndte vi at gynge/vippe frem ot tilbage, mens vi sang en sang, som vi havde lavet selv: vi skiftede til at synge et vers, og efter hvert vers var der et omkvæd, om bare lød på "Hihi hvor var det sjovt" - og det skulle vi begge to synge. 
• Der var også dengang, hvor vi sad hjemme hos hende og så film, og hendes storesøster og dennes veninde kom hjem, og de insisterede på at se nogle soft-porn film, og vi så noget af det, men mistede interesseren og gik i stedet ud for at lede efter ham den lækre fra vores klasse. Min veninde havde lige lært at slå falske bøvser, men jeg havde spist for mange chips, og jeg sagde til hende "Lad nu være. Hvis du gør det igen, kaster jeg op". Jeg ved ikke, om hun ville vise sig, eller om bare ville tjekke mig. Men hun gjorde det igen - og ud væltede alle chipsene i en tilfældig hæk. Haha. 
• En dag tilbragte vi 4 timer bag en busk, fnisende, mens der lå en (tom) pung fra Legoland på fortovet lige foran os, med en madsnor (eller kødsnor, alt efter hvad du foretrækker) bundet i, og op til busken. Der var kun det fortov og så en cykelsti, men der kom ikke et eneste menneske i de 4 timer - og alligevel formåede vi at grine og fnise i 4 timer. 
• En af de fødselsdage, jeg havde før jeg blev 12, havde mine forældre inviteret mig og min veninde i Tivoli. Vi havde det SÅ sjovt, og vi spiste på en italiensk restaurant derinde. Vi døbte vores mad "pruttespaghetti" fordi det var vores reaktion på det, og "bøvsecola" fordi - det var reaktionen på det. Jeg købte en sort stråhat  med et hvidt bånd med noget pastelfarvet grønt og blåt blomsterinspireret mønster, og min veninde købte en pink stråhat med et sort silketørklæde med pink prikker. Da vi kom hjem senere den aften, besluttede vi os for at "vække nabolaget" med et modeshow for alle mine yngre veninder. Så vi tog alt muligt sært tøj, kombinerede det forskelligt og med vores fantastiske flotte, nye hatte. Reaktionen var så fantastisk, at vi besluttede os for at tage vores hatte på i skole en af de kommende dage. Jeg tog min på, men den fløj væk og blev fuldstændig skæv. Jeg kan ikke huske om min veninde havde sin på, men jeg mindes at den var med i skole. 
• På vores skole havde vi noget, som hed "Ugleby". Det var et fænomen der gik ud på, at vi skulle lave små butikker på selve skolen, indsamle eller producere ting at sælge og så skulle vi lave noget valuta, som forældre og andre "pårørende" kunne få når de kom på Uglebys "Open Night". De år, hvor jeg var med, sad jeg altid i vores BEAUTY-afdeling, og mange havde en masse "gammelt" makeup med fra deres mødre/ældre søskende. Min veninde og jeg "lånte" lidt her engang fra tid til anden. Jeg kan huske at jeg endte op med en blush som var virkelig ekstremt rød, og jeg var slet ikke til rød, men det var så spændende med alt det med makeup, og min mor brugte ikke sådan rigtig noget. 
• Men når det kom til at stjæle, havde vi ingen skrupler. Jeg var nok værre end min veninde - for jeg stjal rent faktisk fra hende. Første gang jeg stjal fra hende, havde jeg hugget hendes Roxette bånd, "Look Sharp", og ikke ænset at hun havde skrevet sit navn på inlayet i kassetten. Så de veninder, jeg havde haft før hende her, fortalte hende det, og hun kom hen til mig og fandt kassetten i min skuffe, og båndet i min båndoptager. Til sidst måtte jeg erkende at jeg havde snuppet hendes Roxettebånd, og hun fik det tilbage, uden nogen hard feelings. Anden (og sidste) gang var være. For jeg stjal noget fra hende, som ikke var hendes, og jeg gjorde det åbenlyst. Vi havde leget med Barbie hjemme hos mig, og min veninde havde haft noget af sin storesøsters Barbie med. Derinblandt to plasticpotteplanter, der "hørte til" Barbies hus. Da hun ville tage dem med hjem, kaldte jeg på min mor og sagde at det var mine og at min veninde prøvede at stjæle dem fra mig. Min mor, som jo var min mor, holdt med mig, og det der er værst, er at hun aldrig fik de planter tilbage... Men igen: no hard feelings. Nu griner vi bare af det. Men det var tarveligt, usselt og totalt lowlife.
• Sammen "brød" vi ind i skolekøkkenet. Dvs., nogen havde ikke låst, faktisk stod døren på vid gab, og skabet inde i skolekøkknet var i aflåst. Vi stjal en halvtom dåse med vaniljesukker og cyklede hjem til mig, hvor vi ... spiste den. Ja, vi spiste vaniljesukker, direkte fra beholderen. Der gik lidt tid før vi kunne spise vanilje igen.
• Det var lidt det samme da vi havde få et nogle penge af min mor, og vi købte en liter appelsinsorbet, som vi satte os til at spise på kantstenen foran købmanden. Vi havde skeer, jeg kan ikke huske hvorfra, men vi kunne ikke spise den op, og min veninde kan ikke længere lide appelsinsorbet, mens jeg har fået fornyet lyst til at smage det, det er jo over 20 år siden, men jeg har ikke kunne finde appelsinsorbet nogen steder. 
• Vi har tilbragt mange timer sammen, især i forbindelse med musik. Vi var os to, og mange bands bar 2 kvindelige forsangere. Vi har fået så meget motion ved at danse rundt hjemme hos hende mens vi legede Ace of Base (jeg var den mørkhårede, min veninde den lyshårede), og før det, brugte vi en del til på ABBA (igen: jeg var den mørkhårede, min veninde den lyshårede).
• En nytårsaften, hun tilbragte hos mig, var den nytårsaften, hvor mine forældre var ekstra kåde. Heldigvis sov hun, da de begyndte at korpulere i rummet ved siden af mit. Det var temmelig højlydt, og jeg håbede at hun ikke ville vågne. Men så var det, at deres seng brast, og min veninde vågnede selvfølgelig. Jeg fortalte hende, hvad der var sket, og hun lovede at hun ikke ville sige noget til nogen nogensinde. Et par dage efter vi var startet i skole, vidste alle det. Haha. 
• Der var også alle de gange, hvor vi tog ud i IKEA for at hygge os, have en god, afslappet dag og bare være veninder. Desværre er vi begge to IKEA-horders, og vi købte altid for meget til at vi kunne transportere det hjem på egen hånd. Min far, som arbejdede i Taastrup på daværende tidspunkt, havde en minibus, som han gerne måtte køre privat i. Hver gang endte vi med at ringe til ham, og spørge ham om han ville hende os. Så han kom efter arbejde og hentede os, kørte os hjem til mig (jeg boede stadig hjemme dengang, havde min egen lejlighed i deres hus, som en tilbygning), så spiste vi som regel noget mad, og derefter fulgte jeg hende til bussen og hun tog hjem. 
• Min veninde har malet mange flotte malerier til mig, som jeg er meget, meget glad for. Jeg forventer at finde steder at hænge dem op på et tidspunkt. Hun er dygtig med en pensel, og hun har god sans når det kommer til farvesammensætninger!
• En dag gik hun, jeg og en tredje veninde ned til købmanden i spisefrikvarteret, og vi snakkede om, hvad vi ville være når vi blev "store". Vores veninde ville være dommer, jeg havde en del drømme, og min veninde ville gerne være "ryger". 
• Vi havde planer om at flytte sammen efter skolen, og være roomies. Det skete så ikke, og det er sikkert også for det bedste. I stedet introducerede hun mig for René. 
• Min veninde har støttet mig igennem ALT hvad jeg har været igennem, depression, whatever, og hun er der stadig - selv når hun har travlt. 
• En dag, i folkeren, da vi skiltes ved et vejkryds, fordi hun skulle lige ud og jeg skulle dreje. I det jeg drejede af, råbte jeg "Ha' en god sommerferie, jeg håber at du falder og brækker armen". Og der gik ikke 2 minutter før hun faldt - og brækkede armen. Stadig no hard feelings.
• Og denne fantastiske veninde, som jeg elsker overalt på jorden og ikke kan leve uden, skabte min yndlingsbaby, min lille prinsesse låne-niece. Jeg håber at jeg bliver en pokkers god tante til min venindes datter. Selvom jeg officielt ikke har noget med hendes familie at gøre. Jeg er bare hendes veninde.

MEN KATJA: DETTE INDLÆG ER TIL DIG, SOM EN HYLDEST TIL NOGET AF ALT DET SJOVE, VI HAR DELT. IKKE ALT ER MED, MEN - SÅ SKAL JEG SKRIVE I ÅREVIS. DU ER MIT ET OG ALT, SAMMEN MED RENÉ, MIN FARMOR OG MIN SVIGERMOR. OG ASTRID, SELVFØLGELIG, NU HVOR DU HAR BRAGT HENDE TIL VERDEN. TAK FOR ALT - JEG ELSKER DIG, OG KAN JEG NOGENSINDE GØRE NOGET FOR DIG, SÅ SIG TIL! 💚💚