Det er ved at være "næste år"

Jeg forstår ikke, at folk bruger sarkasme, hvis de ikke mestrer det. Men okay, vi kan jo ikke alle sammen være lige dygtige til dansk - jeg har selv mange fejl. Det var egentlig også bare lige en kommentar til en blog på blog.dk - det indlæg var simpelthen så dumt.

Jeg har det meget bedre i dag, jeg har slet ikke været psykotisk, og jeg satser på, at jeg kan gå ind i 2010 som psykosefri! Det vil være så optimalt, det vil være noget, jeg sætter pris på! Jeg var også psykosefri sidste år, men der måtte vi tage hjem 22:30 fordi vi sad og sov i sofaen. Vi kunne ikke klare en hel nytårsaften. Men i år er det anderledes, vi sover rent faktisk om natten - det har vi planlagt.

Jeg synes egentlig, at jeg gerne vil rette tak til mine veninder, som jeg har efterhånden har kendt i mange, mange år. Her til næste år, har vi kendt hinanden i 22 år. Det er alligevel en del år, og især da, når man kun er 29. Det er vi alle tre. Vi ses engang imellem, måske ikke så tit, men vi ses da.

Maria blev min første skoleveninde i Solrød, da jeg flyttede dertil fra Vesterbro. Katja kendte jeg allerede inden jeg flyttede dertil, men hun blev på Vesterbro. Vi endte dog i klasses sammen efter 2 år - pudsigt nok, for Solrød Strand er ikke den største by i verden.

Men Katja og Maria har været der for mig, når jeg har haft det svært, vi har grædt og grint, og vi har haft det hyggeligt. Det er skønt med veninder, man altid kan regne med. Veninder, som rent faktisk skriver, hvis man ikke lige har fået skrevet i et stykke tid - bare lige for at høre, om man stadig er i live.

Mine to veninder er fantastiske, jeg er meget begejstret for dem, og jeg håber selvfølgelig at det er noget, der kan fortsætte til vi bliver gamle. De betyder rigtig meget for mig. De ved det godt, for jeg siger det jævnligt. Men tak alligevel, jer to dejlige kvinder! Håber I får en alletiders nytårsaften.

Der er ikke så meget, der rør sig i dag. Jeg har oprettet en masse systemer og den slags, som jeg skal bruge til at få styr på mit liv. Der er egentlig styr på det, men det er meget rart at der er 100% styr på det, både økonomisk, fysisk og psykisk. Jeg har oprettet en masse skemaer. Det er noget, jeg virkelig elsker. Jeg ved ikke hvorfor jeg har sådan en trang til at skemalægge mit liv. Det må være noget, jeg har udviklet fordi jeg simpelthen ikke kan fordrage spontanitet og gerne vil kunne kontrollere alt, hvad der sker i mit liv. Uventede gæster er et no-go hos mig. Man ringer dagen før, eller i hvert fald 3-4 timer før, så jeg har tid til at omstille mig til at skulle være social. Gør man ikke det, kan jeg nemt virke sur og gnaven. Men mine venner forstår det.

De kommer i hvert fald ikke uanmeldt på besøg.

En ny start

Her til aften har jeg erkendt, at jeg har været psykotisk i 2 dage. Jeg raget uklar med min veninde, jeg har skrevet mærkværdige blogindlæg på www.blog.dk og så har jeg sendt sære e-mails til folk.

Jeg ved, at det må stoppe. Om meget snart fylder jeg 30 år. På mandag om 5 måneder, og så kan man altså ikke opføre sig som en teenager. Det går bare ikke længere. Jeg bliver nødt til at blive voksen.

Jeg sidder og lytter til musik og tænker over tilværelsen. Det er svært at finde ud af, hvordan verden ser ud lige nu, eftersom jeg først lige er blevet psykosefri, og jeg er ærligt talt ret træt og vil bare gerne slappe af. Jeg har dog en del ting, der skal ordnes, og selvom jeg ikke gider at ordne dem, så er det alligevel ting, enhver voksen må tage sig af: det huslige.

Jeg ønsker for mig, at 2010 bliver året, hvor jeg stopper med at opføre mig som en teenager. Nu må det være nok. Jeg håber også at 2010 bliver fyldt med kærlighed, varme og hygge med min mand og mine nærmeste. Det vil være optimalt.

Jeg har ingen særlige nytårsfortsæt. Andet end at jeg fra nu af skal opføre mig som min alder siger og ikke som en forkælet teenager. Men det er slået fast nu,og det skal nok ske. Jeg vil forsøge at holde den lige linje igen næste år, elske René og bare... Ja, nyde tilværelsen. Jeg håber at jeg kan få den forhøjede pension, så jeg kan få en langt bedre tilværelse.

Godt nytår til alle, hvis jeg ikke når at skrive det inden.

Julefrokosten

Skal til julefrokost om lidt, jeg glæder mig. Det er hos mine forældre. Godt nok bliver vi kun 4, men det bliver hyggeligt alligevel. Jeg har ikke set min farmor siden det famøse skænderi 1. september, så det bliver ret hyggeligt at se hende igen.

Derudover har jeg været så uheldig at få et sengetæppe, der ikke helt havde de mål, der stod på emballagen, og derfor skal det byttes. Det er irriterende. Men der er jo ikke noget at gøre ved det, det er alt, alt for småt, og det skal byttes. Det kan jo heller ikke være rigtigt at de tager flere penge for det fordi det er dobbelt, og så er det kun til en enkeltmandsseng...! Det går bare ikke for mig. Derfor skal det byttes, og det har JYSK bare at gøre.

Jeg har haft en god jul, hygge, men jeg måtte tage hjem ret tidligt pga hovedpine. Der var simpelthen så meget larm, at jeg ikke kunne klare mere. Jeg havde ingen anelse om, hvor slemt det ville være, jeg må have glemt det fra sidste år... Men det var nu hyggeligt alligevel.

Jeg sidder lige nu og e-mailer med min veninde, som er på arbejde. Jeg elsker at e-maile med hende, det er sgu så hyggeligt. Men i dag har jeg ikke det store at sige, så det er vel egentlig okay at jeg skal til julefrokost.

Jeg vil gerne være miljørigtig

Jeg kan godt blive sur engang imellem, altså, det kan de fleste mennesker. Men når jeg siger "Gider du godt lige at dække bord", og manden så sætter sig til at klippe negle i stedet for, så bliver jeg pænt vred. Jeg ved godt, at det er ligegyldigt, og måske har jeg bare en dårlig dag. Uanset hvad, så er det ufedt, altså.

Jeg har været ovre og vaske tøj på vaskeriet i dag, det var superkedeligt, men det blev da ordnet. Nu mangler jeg bare at vaske... tja... nok 1 maskine når vi kommer til næste uge, fordi vi skal have rent tøj til julen,og jeg gider ikke at slås med flere tusind mennesker om de maskiner. Derfor har jeg taget så meget af det i dag, som muligt, dvs. alt, og så tager jeg det, vi bruger i weekenden, på mandag eller tirsdag.

Jeg har været ude og aflæse måleren i dag. Pissekoldt som altid, men jeg har fået den aflæst, det gør jeg 1 gang om ugen - hver fredag. Vi har brugt 52 kWh på den uge, der netop er gået. Det er ret meget, sådan set, men vi sparer alle steder, vi kan, og alligevel kan vi ikke komme ned på under 51. Vi er ved at få styr på det nu - i starten var vi oppe på ca. 70-85 kWh hver uge. Men nu er vi stort set altid under 65. Men vi skulle jo gerne længere ned. Vi kan bare ikke spare flere steder, end vi gør. Det, der bruger al den strøm, må være køleskabet eller fryseren. Ja, og så ovnen. De uger, vi ikke bruger ovnen, har vi et mindre antal kWh end de uger, hvor vi har brugt ovnen. Vi forsøger at begrænse det.

Men altså... Det går mig sgu på. Jeg sparer og sparer, men jeg får sgu ikke reddet Jorden på nogen måde. Jeg sorterer mit affald, jeg køber de mest miljørigtige varer, min økonomi tillader, jeg synes jeg gør alt, hvad jeg kan. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere, og jeg vil gerne ned i strøm. Jeg har indtil videre regnet på det, og i det mindste skal vi have penge tilbage til juni, når el-regningen er gjort op. Eller maj, eller hvornår det nu er. Lige nu er det lige knap 2.000 kroner. Hvis det fortsætter på denne måde, kan vi måske få 3.000 kroner tilbage, og det kunne jo være superfedt - en tur på Restaurant Shanghai, måske? Længe siden, jeg har været der. Det er i det hele taget længe siden jeg har været i Solrød.

Jeg har i hvert fald fald tænkt mig at bruge de penge, vi får ud af det, på hygge for manden og mig. Men en aften på Shanghai med det hele inklusiv drikkepenge koster omkring 500 kroner, så vi har stadig penge til noget... tøj eller noget.

Caspers fødselsdag

Efter jeg havde sagt ja tak til Caspers fødselsdagsinvitation, fandt jeg ud af, at hele 3 mennesker, jeg aldrig har mødt før, skulle komme. Jeg pressede mig selv til at tage med. Det gik faktisk godt. De var søde nok, og det er meget rart, når man hader det dér med mange mennesker, og især dem, man ikke kender på forhånd.

Men det var en hyggelig aften, Casper blev meget glad for den gave, vi havde købt, en sweatshirt af en art, som han var meget begejstret for. Det er jo altid rart, når ens gave er et hit. Jeg har faktisk gættet mig 100% til, hvad det skulle være. Manden ville give ham penge, men jeg insisterede på at Casper skulle have en gave. Derfor var vi ude at shoppe i dag, da vi alligevel var i Køge. Vi havde jo været hos kBJ.

Det var rart at være til fødselsdag, selvom jeg har spist waaaaay too much cake. Men det går. Jeg må slappe lidt af med maden i morgen, så, for jeg har da taget mindst 1½ kg på efter al den kageædning i dag... Hehe...

Vi skal derop igen på søndag.

Det gik godt hos KBJ, vi fik udfyldt de papirer, der skulle udfyldes osv. - så jeg regner med at han sender mig en kopi mellem jul/nytår ellers først i januar,så jeg kan se, hvad han skriver til min sagsbehandler i Jobcenter Køge (ang. min sag om forhøjet pension). Det lovede han i hvert fald, at han ville gøre.

Jeg har fandeme sgu stået og føntørret mit hår i 30 minutter,og det blev ikke engang tørt... Irriterende med for tykt hår, ligeså vel som irriterende med for tyndt hår. Men pyt med det. Det er på tide at komme i seng. Skal op "allerede" klokken 9:30-10 i morgen, medmindre pakkeposten kommer før, for så skal jeg op dér. Der er blevet bestilt vandpibetobak hos roolig. Det er i øvrigt en fantastisk hjemmeside.

Fødselsdag i morgen

Jeg skal til fødselsdag i morgen. Casper bliver 19 år. Det er længe siden jeg selv har været 19 år, men jeg tror alligevel at jeg har en rigtig god idé om, han ønsker sig, selvom jeg ikke har en ønskeseddel.

Han er meget begejstret for et specielt tøjmærke, som jeg ingen idé om har, hvad hedder. Men jeg ved hvordan logoet ser ud, og jeg har set et sted i Køge, hvor de i hvert fald forhandler den slags tøj, jeg altid ser ham i. Så jeg tror, at en T-shirt med det logo eller en bestemt stil, han normalt går i, vil være et hit. Jeg tror ikke, at bløde pakker er en nitte for Casper. Jeg tror at han vil blive glad for en rigtig lækker bluse.

Jeg fik invitationen i går, og jeg tænker lidt, at det er ufattelig dårlig tid man har til at få købt gave og hvad der nu skal tages hensyn til. Jeg kan godt lide forberedelsestid. Men 2 dage før er bedre end samme dag - også selvom man får invitationen søndag aften og fødselsdagen er tirsdag aften. Det giver mig hele 2 dages indkøbstid. Men jeg har kun i morgen, da jeg alligevel skal til Køge. Jeg skal til konsultation hos KBJ, min psykiater.

Fantastisk psykiater, by the way. Hvis man bor i Køge-området og skal starte hos en privatpraktiserende psykiater, skal man vælge Kristian Busk-Johansen i Vestergade i Køge. Han er simpelthen den bedste psykiater af dem, jeg har haft indtil videre.

Smuk og dejlig - men uheldigt tøj

Det er ikke fordi jeg er specielt begavet inden for psykiatri, men det er fandeme for dumt at opfordre en skizofren til at stoppe med at tage medicin fordi "det er din egen krop", "Du skal ikke lade lægerne bestemme over dig"... What the f***?!

Jeg er temmelig oprørt lige nu, for jeg er meget vred over at nogen kan finde på at skrive det til en 22-årig skizofren kvinde. Jeg er så vred, jeg fandt ud af det i går, og jeg havde rigtig svært ved at falde i søvn. Det er sgu for dumt at skrive den slags. Jeg skulle aldrig have læst det blogindlæg inden jeg skulle sove, men det var skrevet af en veninde til mig, og jeg ville læse, hvad hun mon havde skrevet, selvom jeg godt ved, hvad hun har gang i for tiden. Men at folk kan være så dumme og ignorante kommer sgu bag på mig.

Ellers har jeg lige smukkeseret mig så jeg er klar til at blive hentet, for manden og jeg ska jo være gæster hos et par venner. Glæder mig ikke synderligt meget, og så alligevel lidt... Sært. Tror at det nok skal blive hyggeligt, selvom vi bliver for mange til min smag. Jeg ved, at Kims stedmor kommer, og hun er typen, der bare kysser en på kinderne konstant, af og til lige på trutteren, og der er bare godt med savl og det hele... Det er bare så ulækkert, og jeg kan ikke helt kapere det. Meeen... Hun skal også være der, og hendes mand døde her for 3 uger siden. Jeg synes at det er OK at hun er med. Hun skal ikke sidde alene derhjemme. Så må jeg bare tørre savlet af, når hun ikke kigger.

Men jeg synes faktisk, at jeg er blevet ganske lækker... Det kan jo godt ske engang imellem, at man får ramt helt rigtigt med både hår og makeup. Men hvor ville jeg ønske at jeg havde noget andet tøj at tage på. De har en muglugt deroppe, der sætter sig i tøjet, så jeg er nødt til at have tøj på, der ikke tager permanent skade af lugten (det er der altså noget af mit tøj, der har). Derfor har jeg faktisk en ret elendig bluse på. Bukserne er bare almindelige jeans, men blusen... Nej. Nå, det er der ikke noget at gøre ved.

Lidt om denne begivenhedsløse dag

Jeg ringede lige til min farmor, og hendes bror er død her til aften, så hun var ret ked af det. Hun sagde at jeg ikke skulle tage med til begravelsen, fordi jeg er bange for kirker. Det er normalt kendt, at jeg ikke deltager i kirke-halløj andet end hvis det er helt ekstraordinært, og det er det her ikke - jeg kender kun Benny af navn, og jeg kender ingen af hans efterladte, andet end Famse og hendes storesøster. Jeg er selvfølgelig ked af det på hendes vegne - men selv er jeg ret ligeglad og taknemmelig for, at jeg ikke skal deltage i begravelsen.

I morgen skal jeg besøge et par, som vi ser ret ofte, Kim & Majbrit. Kims far er netop død, og derfor skal dennes efterladte - Kims stedmor - med derop og spise aftensmad, sammen med en veninde til Majbrit. Jeg kender alle. Men det er alt, alt for mange mennesker til mig, og havde jeg vidst, at vi blev så mange, havde jeg ikke sagt ja tak - og nu er det jo alt, alt for sent at melde afbud. Det kan jeg heller ikke lide, så er det bedre at sige nej med det samme.

Men Kim & Majbrits ældste søn, Casper, kommer og henter os. Han har fået kørekort i år, og han vil gerne køre så meget som muligt, så han kommer og henter os. Det er meget rart - så er der ikke så lang vej. Men jeg gider seriøst ikke. Det er der bare ikke noget, der hedder.

Ellers har jeg haft en begivenhedsløs dag. Jeg fik sendt mit hjemme"strikkede" kort til mine svigerforældre, de har 35-års bryllupsdag på mandag. Jeg har skrevet et smukt brev (hehe) med en overskrift, der hed "Feliz aniversario" (spansk), og så med yderst kreativ skrift, jeg selv lige skabte, samt en tekst, der for en gangs skyld var læselig - jeg skriver SÅ grimt. Men jeg håber at de bliver glade for det. Jeg ved godt, at det dér med at sende kort til bryllupsdage er noget der kommer fra mig (min familie gør det heller ikke, det er kun mig), men det er alligevel rart, at andre tænker på en. Alle ringer til os på vores bryllupsdag - men jeg sender kort.

Tidligt oppe

Jeg har sovet igennem i nat, ikke vågnet en eneste gang på 12 timer, men jeg sov jo så heller natten til i går. Det var skønt at vågne veludhvilet allerede klokken 6:30 - bortset fra, at jeg havde ondt i ryggen. Det kan ske, når man ligger alt for længe i sengen.

Derudover går det sådan set fint nok i dag. Det var en hård prøvelse i går i bussen på vej hjem fra mine svigerforældre. Tog hårdt på mig, og jeg frygtede at det ville påvirke mig i dag også. Men det gør det ikke. Jeg har det fint i dag, og jeg skal besøge mine forældre. Det bliver rart. Mine forældre og min mand snakker ikke længere sammen. Så jeg skal alene derned. Heldigvis skal jeg ikke med bussen.

Ellers går det fint nok, jeg har taget mine piller 1½ time for sent i dag. Jeg håber ikke, at der umiddelbart kommer nogen ubehageligheder som følge deraf. Jeg har - på trods af at jeg har været oppe så længe, holdt mig til mit madskema, som jeg har lavet for at undgå at spise for meget. Jeg burde også spise noget nu, faktisk, for det er ved at være frokosttid. Jeg har et problem med overspisning fordi jeg tager de piller jeg gør (Lamotrigin, Abilify, Risperdal, Frisium & Yasmin), så jeg er stort set altid sulten. Men jeg vil forsøge at vende det, for jeg vejer alt, alt for meget.

Det er i hvert fald et projekt, jeg er startet på. Jeg skal også til at arbejde mere på at få en ordentlig døgnrytme - for det går ikke, at jeg først går i seng klokken 2-3 om natten, og så står op 12-13 om eftermiddagen - det kan måske gå om sommeren, men ikke om vinteren - så er der jo stort set ikke noget dagslys tilbage!

Jeg går hjemme hverdag, jeg er førtidspensionist, og jeg bruger min tid på at skrive. Jeg elsker at skrive, og selvom det måske ikke er udgivelsesværdigt, så er det alligevel sjovt - for mig. Jeg har det bedst med at tage tingene med ro, fordi jeg bliver meget, meget hurtigt stresset, og stress er netop årsagen til min førtidspension. Så det gælder om ikke at blive stresset.

En eftermiddag i myldretiden

Jeg har haft en rigtig svær dag. For det første har jeg ikke sovet i nat overhovedet og er rimelig overtræt. Derudover har jeg måtte tage bussen hjem i myldretiden - og eftersom jeg lider af socialfobi, var det meget angstfremkaldende. Men jeg klarede det - jeg kom hjem, helskindet, og jeg er klar til at ordne de sidste af dagens gøremål, før jeg til sidst går i seng og forhåbentligt sover til i morgen.

Jeg aflyste min tid hos lægen i dag, som jeg oprindeligt lavede for at snakke med ham om overspisning. Men jeg fortrød i morges. Eller; jeg fortrød i nat. Jeg er ikke klar til at få stillet den diagnose, jeg ved godt, at jeg er fed og sådan noget, men at få et label på, "overspiser", gør det ikke bedre.

Jeg er i øjeblikket på en herlig cocktail af forskellig medicin af psykofarmaka og epilepsimedicin. Jeg får 20mg Abilify og 2mg Risperdal mod skizofreni. Det er jeg godt tilfreds med, mest fordi jeg ganske enkelt er begyndt at få det godt igen, efter næsten 2 års konstant psykose. Sidste gang, jeg var psykotisk, var den 18. oktober - så om 8 dage har jeg simpelthen 2-måneders dag! I starten talte jeg dage. Så talte jeg uger. Nu kan jeg tælle måneder imellem mine psykoser. Det lader til, at Abilify og Risperdal fungerer godt for mig.

Velkommen til Rikke Poulsen

Jeg skriver et hurtigt indlæg, for jeg er på vej til hjem hos svigerforældrene. Jeg skulle egentlig have været til lægen i dag, fordi jeg tror at jeg lider af en spiseforstyrrelse: overspisning.

Men jeg aflyste tiden her til morgen, fordi jeg er kommet frem til, at det højst sandsynligt er den medicin jeg tager, der gør, at jeg spiser uhæmmet. Forklaring følger i næste blog.

Jeg vil fremover skrive mere om mig selv og min hverdag.

Desværre når jeg ikke mere nu, jeg vil egentlig bare gerne se, om det her virker.