Her til aften har jeg erkendt, at jeg har været psykotisk i 2 dage. Jeg raget uklar med min veninde, jeg har skrevet mærkværdige blogindlæg på www.blog.dk og så har jeg sendt sære e-mails til folk.
Jeg ved, at det må stoppe. Om meget snart fylder jeg 30 år. På mandag om 5 måneder, og så kan man altså ikke opføre sig som en teenager. Det går bare ikke længere. Jeg bliver nødt til at blive voksen.
Jeg sidder og lytter til musik og tænker over tilværelsen. Det er svært at finde ud af, hvordan verden ser ud lige nu, eftersom jeg først lige er blevet psykosefri, og jeg er ærligt talt ret træt og vil bare gerne slappe af. Jeg har dog en del ting, der skal ordnes, og selvom jeg ikke gider at ordne dem, så er det alligevel ting, enhver voksen må tage sig af: det huslige.
Jeg ønsker for mig, at 2010 bliver året, hvor jeg stopper med at opføre mig som en teenager. Nu må det være nok. Jeg håber også at 2010 bliver fyldt med kærlighed, varme og hygge med min mand og mine nærmeste. Det vil være optimalt.
Jeg har ingen særlige nytårsfortsæt. Andet end at jeg fra nu af skal opføre mig som min alder siger og ikke som en forkælet teenager. Men det er slået fast nu,og det skal nok ske. Jeg vil forsøge at holde den lige linje igen næste år, elske René og bare... Ja, nyde tilværelsen. Jeg håber at jeg kan få den forhøjede pension, så jeg kan få en langt bedre tilværelse.
Godt nytår til alle, hvis jeg ikke når at skrive det inden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar