Det er ved at være "næste år"

Jeg forstår ikke, at folk bruger sarkasme, hvis de ikke mestrer det. Men okay, vi kan jo ikke alle sammen være lige dygtige til dansk - jeg har selv mange fejl. Det var egentlig også bare lige en kommentar til en blog på blog.dk - det indlæg var simpelthen så dumt.

Jeg har det meget bedre i dag, jeg har slet ikke været psykotisk, og jeg satser på, at jeg kan gå ind i 2010 som psykosefri! Det vil være så optimalt, det vil være noget, jeg sætter pris på! Jeg var også psykosefri sidste år, men der måtte vi tage hjem 22:30 fordi vi sad og sov i sofaen. Vi kunne ikke klare en hel nytårsaften. Men i år er det anderledes, vi sover rent faktisk om natten - det har vi planlagt.

Jeg synes egentlig, at jeg gerne vil rette tak til mine veninder, som jeg har efterhånden har kendt i mange, mange år. Her til næste år, har vi kendt hinanden i 22 år. Det er alligevel en del år, og især da, når man kun er 29. Det er vi alle tre. Vi ses engang imellem, måske ikke så tit, men vi ses da.

Maria blev min første skoleveninde i Solrød, da jeg flyttede dertil fra Vesterbro. Katja kendte jeg allerede inden jeg flyttede dertil, men hun blev på Vesterbro. Vi endte dog i klasses sammen efter 2 år - pudsigt nok, for Solrød Strand er ikke den største by i verden.

Men Katja og Maria har været der for mig, når jeg har haft det svært, vi har grædt og grint, og vi har haft det hyggeligt. Det er skønt med veninder, man altid kan regne med. Veninder, som rent faktisk skriver, hvis man ikke lige har fået skrevet i et stykke tid - bare lige for at høre, om man stadig er i live.

Mine to veninder er fantastiske, jeg er meget begejstret for dem, og jeg håber selvfølgelig at det er noget, der kan fortsætte til vi bliver gamle. De betyder rigtig meget for mig. De ved det godt, for jeg siger det jævnligt. Men tak alligevel, jer to dejlige kvinder! Håber I får en alletiders nytårsaften.

Der er ikke så meget, der rør sig i dag. Jeg har oprettet en masse systemer og den slags, som jeg skal bruge til at få styr på mit liv. Der er egentlig styr på det, men det er meget rart at der er 100% styr på det, både økonomisk, fysisk og psykisk. Jeg har oprettet en masse skemaer. Det er noget, jeg virkelig elsker. Jeg ved ikke hvorfor jeg har sådan en trang til at skemalægge mit liv. Det må være noget, jeg har udviklet fordi jeg simpelthen ikke kan fordrage spontanitet og gerne vil kunne kontrollere alt, hvad der sker i mit liv. Uventede gæster er et no-go hos mig. Man ringer dagen før, eller i hvert fald 3-4 timer før, så jeg har tid til at omstille mig til at skulle være social. Gør man ikke det, kan jeg nemt virke sur og gnaven. Men mine venner forstår det.

De kommer i hvert fald ikke uanmeldt på besøg.