"She loves me, she loves me not"

Goodbye cruel world...

Jeg sidder og tager mig sammen til at få ordnet opvasken for i dag. Jeg har spist hjemmelavet pizza og har dermed sprængt alle rammer for points. Jeg har overspist med 24,5 point - og jeg må kun indtage 24 i døgnet. Det SKAL ændres til i morgen. I morgen må jeg på hardcore kur igen.

Holst har glemt at spørge sin chef om bilen, så projekt sofa er udsat til minimum næste torsdag. Åh! Jeg får stress...

I am a prophet of doom... I am the profit of doom

Livet stinker for mig i dag, nu, her, i dette øjeblik. Jeg må lytte til TON for at få det hele til at løbe rundt. Jeg magter simpelthen ikke mere... Svigt og pis og lort og dårlige undskyldninger. Jeg elsker René, men han snakker hele tiden til mig, og jeg vil gerne fordybe mig i TON. Vi bliver nødt til at få en større lejlighed... Det her er efterhånden ubærligt. For helvede, altså. Men i det mindste skændes vi ikke konstant længere. Det er meget rart. Vi diskuterer efterhånden sjældent.

Åh, den grusomme kedsomhed, på trods af, at jeg har så meget, jeg skal nå. Regnskabet venter, "Siden du gik" venter, opvasken venter... Alt venter og jeg sidder her og bliver ældre og ældre og mere og mere doven. Pis.

Jeg lugter seriøst af selvdød gnu. Det er meget længe siden, jeg sidst har lugtet så harskt af sved, og jeg undrer mig over, om jeg mon har glemt deodoranten? Det sker af og til, når jeg gør tingene i en anden rækkefølge, end jeg plejer.

Lost man in time, was his name Peter?

Hader mig selv... Elsker mig selv... "She loves me, she loves me not"... Hvad, når der ikke er flere kronblade på selvværdets rose, og det ender på "She loves me not"? Vil der vokse en ny rose frem, eller vil jeg for evigt være plaget af at hade mig selv?

Leave her, leave her alone. I said leave her alone.
Yeah. You know it.