Et jævnligt tilbagevendende emne

Ja. Så er jeg på benene igen. Hele 5 timers søvn har bragt mig hovedpine - men det går over igen. Heldigvis! Mine forældre kom forbi med julekuglerne i går. De er sgu egentlig meget pæne, alligevel. Og jeg fik afleveret de geniale julegaver og -kort, jeg har lavet til dem! All home made by RAP (bortset fra IKEA rammen). Yay!

Sidder og lytter til "Everything Dies" med Type O Negative. Ah... Elsker den. Jeg elsker dem. Jeg kan se, at der blot er små 5 måneder til årsdagen for hans død. Det føles som var det noget, der skete for et par dage siden. Dette billede er der redigeret i, men det er ikke mig, der har gjort det. Hans øjne har ikke den farve. Han har bare ganske almindelige grønne øjne. Ikke den dér aliengrønne. Men han er smuk... I mine øjne er han. Han var også smuk i mange, mange andre kvinders og mænds øjne. Der var noget særligt over ham, han havde bare det, som mange ikke har. Han havde dét. The X-factor, for nu at bruge et kedeligt tv-shows navn. Der var en aura omkring ham... Også den dag, han gik lige forbi mig,og kiggede mig i øjnene. Han var høj af stoffer og alkohol. Gik på afvænning efter turneen. Men alligevel... Alligevel var han smuk. Han er som sagt - noget ganske særligt. Eller... var. Jeg savner ham stadig. Stopper det nogensinde? Han var min redningsmand hele 2 gange. Han vil aldrig blive glemt. Ikke af mig. Måske når jeg bliver senil. Men ikke før.

Men... Jeg snakker meget om ham.... Sorry.