Hvor er jeg virkelig pissed...! Jeg har bestilt en bog, som skal bruges som gave. Den bog findes KUN brugt, hvis man vil have den på dansk. Det har været muligt at købe den i Danmark - det har jeg selv gjort, men var nødt til at give den væk, af pladsmæssige årsager - men den her er der slet ikke blevet passet på, plus at der står ejerens navn i den!!! Det KUNNE man godt lide have oplyst om...! Jeg har ikke andre muligheder, jeg har ledt allesteder...! PIS, altså... Men jeg må jo give den alligevel. Jeg laver et lille indstik til bogen, for jeg forklarer at det altså var eneste mulighed.
Hvad fanden sker der også for at trække alle de gamle bøger ud af handlen og i stedet kun sælge de nye!? Det er jeg pænt irriteret over. Jeg havde selv planlagt at erhverve mig alle bøgerne igen, når jeg havde plads - men det kan jeg da godt skyde en hvid pil efter nu...! Argh! Jeg nægter at købe de nye, de virker så kedelige - det er en lang serie, der er vel 10 eller noget. Totalt sørgeligt. Jeg græder. Indvendigt. Hvordan kan forlagene gør det imod mig?! PIS MED DEM!
Og pis med antikvarerne at de betaler penge for bøger med folks navne i. Det kan godt have været et dødsbo - bogen er trods alt gammel - men FOR FANDEN...! Så må man sgu lade være med at skrive sit navn i bøgerne. Det er hermed strengt FORBUDT at skrive sit navn i bøger!
Ellers er jeg indtil videre tilfreds med min dag, selvom jeg er i dårligt humør. Jeg har været i bad i dag, det er ellers en del dage siden sidst. Jeg bliver nødt til at blive bedre til at tage mig sammen til den slags. Jeg lugter altså virkelig fæl. Eller... Det gjorde jeg. I går. Men i dag har jeg være i bad - superrart! Spist kold risengrød fra i går til morgenmad. Skønt. Jeg har også taget en lur. Mmm... Elsker lure. Jeg gik i seng ved 7-tiden og vågnede omkring halv tolv. Se, det er en god lur!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar