Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 11. november 2010

Jeg er IKKE imponeret!

Mmm... Hjemmelavet pizza... Elsker jeg bare. Det er jeg i gang med at lave nu. Jeg regner med, at det bliver rigtig lækkert. Det plejer det jo i hvert fald at gøre, så mon ikke? Haha... Jeg har godt nok haft nogle dårlige oplevelser med mad i dag - mine brændte mandler, som MOR havde bestilt, mislykkedes TOTALT. Derudover var jeg så heldig at en af de poser med sovs i, som skulle have med hjem,brast. Der gik simpelthen hul i bunden. Så ALT i lejligheden var fuldstændig indsmurt i kokosmælk med tilbehør. Damn... Tal om at være uheldig. Og så har jeg stået så længe op i dag, at jeg har fået stjerneondt i ryggen... Hehe... Og nu kommer der pizzaen oven i! Så det bliver spændende at se, hvor stjerneondt i ryggen, jeg har, når jeg er færdig med at lave pizza!

Ellers går det godt. Jeg har det udmærket. Jeg glæder mig sådan til jul! Det bliver så rart - med pakkekalendere, julepynt, indpakning gaver, hygge og hjemmebag... Det bliver en vidunderlig jul i år - René og jeg, helt alene... Det bliver en totalt yndlingsjul med masser af romantik! Uh! Jeg kan slet ikke vente! Det bliver megafedt! Jeg er meget begejstret for julen i år!

Min mor er blevet overfaldet ude på arbejdet, hun er gået ned med stress og er sygemeldt i indtil videre 14 dage. Hun får noget psykologhjælp, og skal ellers bare slappe af. Jeg snakkede med hende i dag. Hun sagde at det var rart at snakke med mig, og at hun havde trængt til det - at det var rart at snakke med en, der også har følt stress i samme grad. Hun har ingen forståelse fra min far eller farmor. På lørdag skal jeg ind til min farmor, fordi min bror er i Danmark for tiden. Han bor i Princeton, New Jersey i USA. Han og hans familie skulle angiveligt flytte hjem til næste år. Jeg har ingen kontakt haft med ham, stort set, siden oktober 2008. Meget lidt, i hvert fald. Jeg er ikke specielt imponeret over de svar på e-mails jeg får af ham, og jeg er åbenbart ikke fin nok til at få at vide, når han er i DK. Så det må jeg høre igennem min far, der får lange e-mails, og min farmor, som får opringninger en gang om ugen. Psh... IKKE imponeret. Men what the hell... Det er jo bare min storebror. Så jeg skal til Rødovre på lørdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar