Jeg har faktisk rigtig ondt i maven. Men nok om det. Jeg skal have ringet til Katja og spurgt, hvordan hendes sommerfest gik. Den holdt hun jo i lørdags. Det er meget høfligt lige at ringe og spørge, er det ikke? Hun er jo min veninde, og vi var jo inviteret, men valgte at takke nej. Jeg ved jo bare ikke, hva' fa'en hun laver. Hun laver jo altid noget. Hm. Måske man skulle tage chancen? Ved hun er på mailen igen den 14/9, men er det ikke lang tid at vente? Jeg ved det ikke. Det kan være, at jeg ringer senere.
Jeg er glad, fordi min mor er blevet glad igen, det var slet ikke, som jeg havde forestillet mig - min far har ikke slået hende, som jeg ellers var så bange for. De har fået snakket ud, og tingene bliver forhåbentlig bedre. Vi har aftalt at Anders og jeg kommer og henter mine vidunderlige skabe med traileren. Dejligt. Jeg glæder mig sådan til at eje dem igen! Jeg har jo haft et billede af dem herinde, men det kan jo ikke sådan blive ved med at være her, fordi jeg skifter billederne ud engang imellem. Hehe. Skal have taget et nyt. Jeg har kun kedelige og gamle billeder af mig selv. No can do.
Jeg har udfærdiget et skema, som gerne skulle gøre det nemmere for os at huske på alle de ting, vi skal ordne i forbindelse med flytningen. Der er jo mange aftaler, der skal træffes, der er mange forskellige firmaer, læge og tandlæge, som skal have besked. Postdanmark skal have besked senest 5 dage før vi reelt flytter. Yrk. Vi skal derfor melde det senest i denne uge - senest onsdag, tror jeg, men ellers torsdag. Det er René, der skal gøre det, for de vil have legemation dernede - og det SKAL være med billed på, og jeg har intet med billede. Derfor skal jeg også have lavet et ID kort. Jeg er nødt til at have billed-ID.
Der er faktisk ikke særlig lang tid til, at vi skal flytte. Katja har tilbudt at vaske køkkenet af, mens vi kører med kasser. Men jeg tror faktisk, at jeg vil blive og vaske køkkenet af sammen med hende - og så vente med kasserne til den "rigtige" flytning. Det kommer an på, om det er Anders eller/og Kim og Majbrit der hjælper. Det er lidt tvivlsomt med Kim og Majbrit, da han ikke kan sige præcist, hvornår bilen skal til syn. Derfor tror jeg, at vi satser på Anders. Jeg regner også med, at vi pakker flere flyttekasser i dag, samt får ryddet alt det væk, vi skal have med, men som vi ikke bruger. Kaffekopper og underkopper f.eks., og vi behøver ikke at have 9 tallerkener. Så vi pakker så småt ned. Jeg burde også gå ud i skuret nu og finde æsken til Renés Coca Cola glas. Det regner vist, men det kan jeg jo ikke mærke inde i skuret. Det er mere fordi jeg er nødt til at tage visse ting ud af skuret for at finde de skøre glaskasser, og at de ting, jeg skal tage ud, ikke sådan helt kan tåle regn. Men jeg kan jo lige tjekke. Ingen forbyder mig at stikke hovedet ud af vinduerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar