Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 29. september 2011

Phishing

Så! Haha. Jeg har været udsat for det første phisingattack siden jeg offentliggjorde min e-mail. Nogen ville have mig til at trykke på deres link. Skrev at jeg havde 24 timer til at bekræfte min konto, og ellers ville den blive spærret. Hehe. Hvor dumme tror de folk er? Derudover får jeg sendt masser af skøre e-mails. Forleden vandt jeg omkring 700.000.000. i et afrikansk lotteri. Haha.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at træde ind i november med stil. Vi har -400 kroner på kontoen når den sidste regning er trukket. Haha. Så langt ude har jeg aldrig været - og jeg har ellers aldrig haft styr på min økonomi. Min mor viste mig hvordan jeg skulle lægge budget, og siden har jeg bare kunnet det lort. Nu er det blevet min hobby. Jeg elsker at rode med budgetter og regnskaber og den slags. Jeg har alverdens ting i min pengemappe. Skønt. Jeg har selvfølgelig også et regnskab over både Renés og min CTR-saldoer. Som nogen måske ved, men nok flere ikke ved, får man 50% ved køb af receptpligtigt medicin når man har købt over 865 kr. Køber man receptpligtigt medicin for over 1410 kroner, får man 75% procents tilskud. Over 3045 kroner for man 85% - og så får man ikke større procentdel dækket. Jeg har en afbetalingsordning med apoteket, så jeg betaler fast 300 kroner hver måned - fordi jeg normalt bruger for ca. 50.000 kroner medicin. Så har jeg søgt om kronikertilskud, som har jeg fået, fordi jeg køber for over 17.000 kroner medicin på et år. Derfor får jeg næsten altid medicin udleveret uden at skulle betale noget. René har købt for næsten 10.000 kroner medicin, og det vil stige, for det er siden april. Opnår han de 17.000 kroner, søger jeg også kronikertilskud til ham. Derudover har min far gjort mig opmærksom på, at hvis lægen skriver til kommunen at René har brug for handicapkørsel, kan René søge om hjælp, så han kan blive kørt til Valby på kommunens regning, for at få den optimale smertebehandling - for den smertelæge han har nu, er simpelthen for dårligt. Man må helst ikke ringe til ham, man skal kontakte ham på mail. Men han tjekker ikke mailen særlig tit, og derfor kan der godt gå 1-2 uger, før man får svar, hvis man overhovedet får et, og så er det altid "jeg har været på ferie" - totalt dårligt. Jeg vil gerne have ham til Valby, da det er et smertecenter, som virker en hel del mere professionelt. Måske jeg burde skrive til vores læge? Narh... René skal alligevel ned og have svar på blodprocent og blodsukker. Jeg skal også have taget blodprøver. Det bliver spændende, hvad de viser - jeg håber på en forklaring på, hvorfor jeg er så fandens træt konstant. I dag er jeg mega tørstig, men ellers har jeg i lang tid ikke drukket mere end en liter vand i døgnet eller sådan noget. Hehe.


Gud! Klokken er 18, og jeg har ikke fundet ud af, hvad jeg skal lave til aftensmad...!!! Jeg har ikke engang taget noget ud af fryseren! Det går altså bare ikke! Vi er nødt til at spise, og jeg er nødt til at finde ud af, hvad søren jeg skal finde på. Jeg har jo ikke taget noget ud af fryseren... Jeg tænkte på det 12:59, men glemte det fordi jeg skulle ringe til kommunen. Jeg kan ikke engang nå at tø noget op, selvom jeg gør det i vand! Vent! Jeg har vist nok noget hakket oksekød. Måske jeg kan lave spaghetti med kødsovs? Ja, det er en god i dag. Jeg har vist alt det, jeg skal bruge! 


René prøver at få fat i Allan, fordi vi lige skal være sikre på, om han stadig vil komme. Han har det med at aflyse i sidste sekund. Men der skal jo købes ind til det, så det er rimelig vigtigt at vi ved det. Det synes jeg i hvert fald. Ej, puha, jeg har ondt i maven. For meget cola zero på en tom mave. Jeg burde også have spist noget i dag, men jeg spiste morgenmad ved 10:30-tiden, altså, jeg kan jo ikke spise hele tiden.


Jeg fryser faktisk ret meget, det har jeg gjort i et døgns tid nu, og jeg har ondt i halsen - dog meget lidt - men jeg tror sgu ikke, at jeg har feber. I morgen skal vi i øvrigt lige huske at vi skal aflevere vores fejl og mangel liste. Den er godt fuld, men det er sådan lidt ligegyldige ting.


Hold da op, hvor bliver det fedt med et køleskab! Jeg er supertræt af de dér isposer. Ved godt jeg har skrevet det. Men det er fandeme også pisseirriterende at vi skal huske at skifte poserne når vi står op og når vi går i seng. I øvrigt skvattede jeg i en krampe her forleden og landede med knæene på dørtrinnet - det gjorde ret ondt - og især fordi jeg ikke kunne rejse mig, fordi jeg havde for glatte strømper på! Haha. Jeg har fået et blåt mærke, og fordi jeg er faldet så mange gange på knæene her på det seneste, gør de sygt ondt. Og jeg har stadig ondt i håndleddet. Haha. Mon der en dag sker det, at jeg ikke har ondt et eneste sted? Jeg tror det faktisk ikke engang. Jeg er nok lidt hypokonder, siger andre, men jeg er langt fra enig, fordi jeg har rent faktisk ondt. Derfor er jeg ligeglad med, hvad de siger.


Nå. Jeg har en masse ting at fortælle, men jeg synes jeg har skrevet nok. Haha. Hvis du er nået hertil, fortjener du en medalje. Tak fordi du gad at læse med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar