Denne lørdag er blevet til søndag, mens jeg sad og lavede regnskaber - men nu er jeg FÆRDIG! Jeg skal SÅ meget ordne haven i morgen - noget, som ikke kræver at sidde ned. Jeg skal bevæge mit korpus, og Katja kommer sgu i morgen for at hjælpe mig med at ordne haven, så det bliver ikke kedeligt.
Ih... Hvorfor min svigermor valgte at blive født den 15. september, dengang for 62 år siden, kan godt irritere mig nu, eftersom det er den dag vi skal hente nøglen, og vi har altså travlt. Jeg vil gerne fejre hende, hun er en dejlig dame, men for pokker...! Vi skal hente nøglen klokken otte-halv ni, og derfra tager det en ½ times tid for os at komme hjem til dem. Men det yngste barnebarn har først fri ved 13-14 tiden, og vi skal have kørt kasser frem og tilbage, plus at vi skal planlægge flytningen. Vi ved endnu ikke, om det er fredag eller lørdag. Vi skal i IKEA og købe rullegardiner. De er pænere og billigere end alle de andre steder. Utroligt, når man tænker på, hvor dyre IKEA efterhånden er blevet. Men det er vel omsider blevet kvalitetsmøbler, for dem, jeg kender, som for nylig har købt IKEA stuff, siger gode ting om det. Jeg er rigtig irriteret over, at jeg har købt det dér badeforhæng og bademåtten til René i gave, når det badeforhæng, jeg allerhelst vil have, som er det, vi har, er stort nok til at hænge der. Det er lige en smule for smalt her. Det er 150x200cm, og her skal der helst være 180x200cm. Men altså... Ja. Han ved godt, at det var en smutter, og at sådan er det bare. Der er stadig de to gode gaver, hvoraf han ingen idé har om, hvad er! Jeg glæder mig til at se hans glade ansigt.
Ej, klokken er nu kvart over to om natten, og jeg SKAL altså i seng nu, jeg er bare ikke træt, og jeg skal jo bruge - lad os sige 2 timer, for at være på sikker grund - tid på at "afkrampe" og at jeg derfor SENEST skal op klokken 9. Der er en myg herinde, og i morgen, når vi vågner, er det den største og tykkeste myg i verden. Jeg har allerede fået 2 stik, René har fået 4. Yikes.
Nå, men NU går jeg i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar