- yeah. That's me. Jeg elsker det. Musikken, sangen, stemningen... Det er magisk. Jeg var ikke tilstede dengang heavy metalbølgen sejlede ind over verden. Eller; jo, det var jeg, men jeg hørte ikke heavy metal som 2-3-årig. Jeg kender ikke til den vidunderlige følelse af sammenhold igennem musik. Plader, man måtte lytte til i skjul fordi ens forældre ikke måtte finde ud af det... Det var de fede dage, tror jeg. Men jeg var en del af den del, hvor heavy rocken kom ind, med bands som f.eks. Guns N' Roses, Poison og hvad de ellers hed. Jeg må indrømme, at jeg først i '94 blev fanget af heavy metal. jeg ELSKER popmusik. Det er simpelthen bare så cool. Men. Hvis der er et heavy metal nummer, som bare er så skidegodt, at hjertet stopper med at slå, vil det til hver en tid slå popnummeret af 1. pladsen. For Rikke Aagren Poulsen er indbegrebet af "liv" heavy metal. Jeg synes at det er fantastisk, og jeg mener seriøst, at min hjerte stopper med at slå, jeg får gåsehud, mærker en prikkende varme i hele kroppen, og jeg kan ikke længere sidde stille, men bliver nødt til at sidde at rocke med til rytmen. Jeg elsker bare den måde, den kan overtage en på. Man bliver en anden - 10 meter høj, usårlig... Det er den skønneste følelse i verden. Kun heavy metal kan gøre det her for mig. Jeg er dybt fascineret af det. Jeg er måske ikke en af de første, en af dem, der bragte det frem - men jeg er en af dem, der holder det ved lige! Og til det vil jeg sige: Dave - jeg elsker din bog.
Hermed slutter dette indlæg.
OUT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar