Jeg har så forfærdelig ondt i maven! Det gør sindssygt ondt, jeg har lyst til at brække mig eller tvinge bæ ud, så jeg kan få ro dernede, men jeg skal ingen af delene. Jeg er blevet henvist til saftevand, for det gør for ondt når colaen kommer ned i maven. Øv! Jeg er ikke den store saftevandsdrikker, men det er bedre end vand.
Jeg er faktisk, for det ikke skal være løgn, lige vågnet her for 35 minutter siden. Det betyder, at jeg stod op klokken 21. Jeg drømte en ond drøm. Den var godt nok ikke om René, men om en fiktiv mand, som jeg blev kærester med, og vi boede i mine forældres kælder, det havde jeg altid gjort. Men mine forældre kunne ikke lide denne mand, og de bad os om at forsvinde fra deres hus. Min far sagde "Det gør mig ondt, Rikkpige, men I bliver nødt til at flytte. Vi kan ikke have jer boende" - og så tog min kæreste, veninde og jeg på jagt efter et ledigt hus. Vi kørte rundt og rundt. Så vågnede jeg. Det lyder måske bare som en tilfældig drøm - men fordi min far rent faktisk har sagt det til mig før... Så gør det ondt at genopleve. Også selvom det kun er i en drøm. Engang imellem er det irriterende at familien ikke snakker sammen.
I år har jeg sør'me fået et flot julekort af Jørg'nsen! Det havde jeg ikke forventet, og jeg har ikke noget klar til ham - alle de andre er færdige og er klar til at blive sendt. Jeg tror, at jeg køber et almindeligt julekort til ham. Et smagsfuldt et, selvfølgelig. Ikke dem dér "5 for en 10'er" - de er usmagelige. Jeg er fan af flotte julekort. Min veninde har sendt mig et julekort med et smukt digt i - men begejstringen faldt lidt, da jeg fandt ud af at hun har sendt det samme digt til alle. Det er 2 vers. Det år, hvor jeg sendte julekort ud med digte, rimede det hele vejen igennem, også på folks navne, så de fik et personligt et alle sammen. Jeg går meget op i, at alle skal have et, der er skrevet specielt til dem. Det var det dér ikke. Der stod ikke engang "Kære Rikke og René" eller en skid på. Men digtet var smukt, og det havde hun selv lavet, med lidt hjælp fra sin søster.
Jeg har været sløv hele dagen, og jeg har sovet stort set hele dagen. Lækkert nok. Men jeg tror at jeg er ved at blive syg. Jeg har 37,7 lige nu. Det kan vist ikke klassificeres som feber. Godt nok siger man, som hovedregel, at man har feber, når den er over 37,5 om aftenen. Men man har først "rigtig" feber, når den rammer 38. Så jeg er ikke ved at blive syg. Jeg har bare en masse symptomer. Nå. Op i røven med dem. Jeg fejler ikke noget. Jeg glæder mig til at få svarene på blodprøverne, jeg fik taget i dag. Nu har jeg haft en "lettere betændelsestilstand i kroppen" minimum siden maj. Men de gør ikke noget ved den, fordi den er "lettere" og dermed ikke noget særligt. Såøh... Regner med at få svar sidst på ugen. Så må vi se, om feberen er gået væk. Det er den nok. Den kan umuligt sidde der SÅ længe uden at udvikle sig?
MOR er i øvrigt blevet indlagt igen. Hasteindlagt klokken 4 i nat. Hun har meget høj feber og underlivsbetændelse. Det er sgu synd for hende - men det er hendes egen skyld, tror jeg. Hun tog hjem for tidligt. Hun pressede dem til at sende hende hjem - og så har det vist sig, at hun ikke kan noget selv. Feber og underlivsbetændelse kan hun jo ikke gøre for, men det ville jo nok ikke havde udviklet sig så slemt, hvis hun var blevet på hospitalet.
Apropos hospitaler, har jeg overvejet at søge ind på Næstved Neurologiske Ambulatorium i stedet for den neurolog, som jeg har nu. Jeg skal lige have snakket med René om det. Det gode er, at det ligger i region sjælland, så jeg kan få gratis kørsel dertil, fordi det er et offentligt hospital. Det er smart. Jeg vil selvfølgelig nok vælge det, for hende, jeg har nu, er ikke en prut værd. Hun er ALT for inkompetent til mig,og hun vil ikke arbejde sammen med KBJ - hvad er det for en egoistisk holdning at have? Han har skrevet til hende - og har hun svaret, nu, en måned efter? NEJ! Hun er ikke noget for mig.
Og Renés speciallæge er ikke til at få fat i, og nu løber René snart tør for Metadon, og det er bare ikke sagen - det er allerede sket én gang. Han er SÅ uprofessionel. Jeg er totalt i chok over, at man kan være så elendig til sit arbejde? Hvilken som helst anden smerteklinik i overkommelig afstand, og René ville vælge en anden. Han er superflink, men professionel - nej. Lige om lidt skriver jeg en e-mail til ham. Nu må han sgu tage sig sammen, altså.
Ellers har jeg ikke noget at klage over, udover de ekstreme smerter jeg har i det meste af kroppen...Crappy crap. Men det går nok. Det skal det jo, ikke? Hehe. Hav en god aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar