Ramt af ekstrem søvnighed klokken 22:30

Jeg har taget en beslutning. Jeg bliver nødt til at have håret sat op hver dag, fordi mine hår befinder sig i store mængder rundt om i lejligheden. Man skal grave sig frem for at komme igennem hårene. Eneste måde at redde mig selv og andre, er at sætte håret op, selvom det er en pissedårlig idé lige nu og bla bla bla.

Madlavningen er ved at nå sin ende. Det bliver spændende at se, hvad vi får ud af det denne gang! Det vil jeg beskrive i en senere del i denne blog :)

***

Sikke et kaos! Men maden smagte fortrinligt! Kødet var utroligt lækkert. Det har vi været heldige med. Det tør jeg godt at gøre en anden gang :)

Anna var er jo, for at spise, og det var ganske fornøjeligt. Men lige pludseligt, ud af ingenting, var jeg nødt til at være alene. Jeg var ved at græde, så jeg rejste mig op og gik. Satte mig foran computeren og gloede på billedet af Marilyn Manson,som jeg har benyttet til skrivebordet.

Jeg sad bare og stirrede på det og jeg vil nok sige, at jeg var i den indstilling, der kaldes "at stene". Så jeg sad og kiggede tomt på skærmen, indtil René kom og spurgte hvad jeg lavede, hvorefter jeg skiftede til dette scenarie.

Jeg har efterfølgende været ude og skylle opvasken af, som jeg vil starte på i morgen. Den er ekstrem, og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal komme igennem den - men jeg kan jo tage den lidt af gangen. Det er sgu også fint nok! Eller noget...

Jeg fortalte Hamid sandheden om, hvorfor han ikke har held hos kvinder. Nu er der gået 3 dage (tror jeg), og han er blevet kærester med Sandra igen. Men som  han rigtig nok skriver: Så nu kan jeg sige at jeg har en kæreste. - Det kan jo ikke være mere sandt. Medmindre de har nået at slå op igen siden han skrev det der i eftermiddag, og frem til nu.

Hold da op, hvor er jeg træt! Jeg blev lige pludselig ramt af ekstrem søvnighed. Jeg falder i søvn her. Foran min computer, altså, jeg kan ikke ramme de rigtige keys!

Jeg går i seng. Sov godt, jer alle!